Værdiskabelse og omkostninger i investeringsfonde

2015 Værdiskabelse og omkostninger i investeringsfonde IFR BLIVER TIL IFB

1 Forord Investeringsfonde giver alle danskere nem adgang til at investere i værdipapirer, uanset hvor mange penge, de har. Dermed kan danskerne få glæde af afkastmulighederne på de finansielle markeder uden unødig risiko. Investeringsfonde skal nemlig sprede risikoen ved at fordele investeringerne i forskellige værdipapirer. Det er blandt andet derfor, at over 800.000 danskere har valgt at købe mindst et investeringsbevis. Det gør investeringsfonde til danskernes foretrukne måde at spare op på. Derfor står der også over 30 danske investeringsforeninger klar til at tilbyde over 550 forskellige investeringsfonde. Når 800.000 danskere vælger at placere deres penge i investeringsfonde, stiller det høje krav til branchen. Det er afgørende, at danskerne har tillid til, at deres opsparing forvaltes med henblik på at give det bedst mulige afkast efter omkostninger inden for en given risikoprofil. Ligesom med andre produkter er det vigtigt, at man som forbruger overvejer om det, man køber, passer til ens behov. Derfor skal markedet være til at gennemskue, så investorerne kan sammenligne de forskellige investeringsfonde med hinanden. Så kære investorer, vær gerne kritiske, når I vælger investeringsfonde. I branchen går vi ind for åbenhed og fri og lige konkurrence. Det giver de bedste produkter, priskonkurrence og et udvalg, der imødekommer efterspørgslen. På investering.dk har branchen de sidste mange år offentliggjort afkast, risiko og omkostninger for danske investeringsfonde. Det gør vi, fordi vi mener, at åbenhed og sammenlignelighed er et af vores væsentligste bidrag til et velfungerende marked for investeringsfonde i Danmark. Denne analyse ser nærmere på, hvilken værdi danske investeringsfonde skaber til deres investorer, og hvordan omkostningerne i investeringsfondene har udviklet sig de senere år. God læselyst. Anders Klinkby Adm. direktør 1

2 Værdiskabelse og omkostninger i investeringsfonde 2015 Indhold Forord... 1 Investeringsfonde skaber værdi for investorerne... 3 Det går omkostningerne i fondene til... 5 Omkostningsniveauet er steget siden 2011, men var uændret i 2015... 6 Hvad kan forklare udviklingen de seneste 5 år?... 9 Stor forskel på prisen i danske investeringsfonde... 11 Emissionstillægget blev halveret i 2015... 13 ÅOP faldt i 2015... 15 Bilag... 17 1. Data... 17 2. Model porteføljer... 17 Kontakt... 18 2

3 Investeringsfonde skaber værdi for investorerne Formuen i danske investeringsfonde 1 målrettet danske private investorer steg i 2015 med 59 mia. kr. til 751 mia. kr. En af årsagerne til, at de private investorer fortsat investerer i investeringsfonde er værdiskabelsen for investorerne. I 2015 skabte de danske investeringsfonde således et gennemsnitligt afkast efter omkostninger på 4,5 pct., jf. figur 1. Det er noget lavere end i 2014. Det er blandt andet, fordi de obligationsbaserede fonde har haft et år med tab, jf. figur 2. Figur 1 Historiske afkast efter omkostninger for investeringsforeninger, 2006-2015 pct. 30 20 10 6,8 3,0 22,0 13,1 11,5 5,3 8,5 4,5 0-10 -1,9-20 -30-23,2 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Anm.: Tallene i figuren er formuevægtede. Investorernes afkast afhænger dog meget af, hvilke fonde og hvilke kategorier, som de har valgt at investere i. Nogle fonde har klaret sig bedre end markedet, mens andre har klaret sig dårligere. Det samme gælder, hvis man grupperer fondene efter investeringsunivers i sammenlignelige kategorier. Se boks 1 for en analyse af, hvordan risikoprofilen påvirker afkastet. Figur 2 Afkast efter omkostninger for udvalgte hovedkategorier, 2014 og 2015 pct. 40 30 20 10 20,4 35,5 5,3 2014 2015 13,4 9,0 4,3 9,1 8,8 4,7 5,3 0-10 Danske aktier -0,3 Danske obligationer Udenlandske aktier -2,8 Udenlandske obligationer Blandede Øvrige Anm.: Tallene er formuevægtede. Øvrige indeholder blandt andet kapitalforeninger og pengemarkedsforeninger. Danske aktier havde nogle fantastisk gode år i 2014 og 2015, hvor afkastet efter omkostninger var hhv. 20,4 pct. og 35,5 pct., jf. figur 2. Fonde med udenlandske aktier gav også flotte, men noget lavere afkast på 13,4 pct. i 2014 og 9,0 pct. i 2015. For de obligationsbaserede fonde var 2015 et negativt år. Både fonde med danske og udenlandske obligationer gav gennemsnitligt et tab til investorerne. 1 UCITS og AIF er. Se bilag 1 for yderligere detaljer om afgrænsning. 3

4 Boks 1 Afkastet efter omkostninger afhænger af porteføljesammensætningen Det afkast, investorerne kan forvente at få, afhænger i høj grad af risikoen. Jo større risiko, den enkelte investor er villig til at påtage sig i form af kursudsving, jo højere kan det forventede afkast blive på lang sigt. Derfor kan det især være relevant at øge risikoen i investeringerne for de investorer, der har en lang tidshorisont. IFB har konstrueret tre modelporteføljer med forskellige niveauer af risiko (aktieandel på henholdsvis 30, 50 og 70 pct. jf. bilag 2) og set på, hvordan de har klaret sig de seneste 10 år. Som det ses af figur 3, er det gennemsnitlige årlige afkast højere i porteføljen med høj risiko end i porteføljen med lav risiko. Men det ses også, at der til gengæld kan opstå store negative afkast i enkelte år. Figur 3 Min-, maks- og gennemsnitsafkast efter omkostninger for fire porteføljer, 2006-2015 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40 35,5 20,9 8,6 4,5 2,0 3,3 5,3 6,0 0,4-11,0-22,7-34,0 Rente (indskud op til 1 Lav risiko Mellem risiko Høj risiko år) Minimum Maksimum Gennemsnit En investor, der ultimo 2006 havde valgt at investere 1.000 kr. i høj risiko - porteføljen, ville i 2015 have haft ca. 1.800 kr. En tilsvarende investering i lav risiko -porteføljen havde været knap 1.400 kr. værd, mens pengene, hvis de blot var blevet stående på indlånskontoen, kun ville være steget godt 200 kr. til godt 1.200 kr., jf. tabel 1. Når man sparer op på lang sigt, er det vigtigt at beskytte opsparingens købekraft mod prisstigninger. En kurv med varer, der i 2006 kostede 1.000 kr., ville i 2015 koste 1.168 kr. Indlånskontoen ville kun lige have bevaret købekraften, når der ikke tages højde for skat af afkastet, mens de tre porteføljer ville have forøget købekraften i 10- års perioden. Tabel 1 Værdistigning, gennemsnitligt årligt afkast og standardafvigelse for fire porteføljer Portefølje Samlet værdi i 2015 Anm.: Se bilag 2 på side 17 for en definition af de enkelte porteføljer. og Nationalbanken Gennemsnitligt årligt afkast (pct.) Indikativ std. afvigelse Rente (indskud op til 1 år) 1.220 2,0 1,4 Lav risiko 1.380 3,3 5,5 Mellem risiko 1.683 5,3 9,9 Høj risiko 1.787 6,0 13,7 4

5 Det går omkostningerne i fondene til Der er en række administrationsomkostninger forbundet ved at drive en investeringsfond. Dem betaler investorerne ved, at de trækkes fra fondens afkast. Administrationsomkostningerne har til formål at skabe værdi for investorerne på følgende områder: Porteføljeplejehonorar afholdes for, at fonden kan realisere sin afkastmålsætning Formidlingsprovision afholdes af nogle investeringsforeninger for at få andre til at stå for distribution og markedsføring og herunder yde rådgivning om brug af fondene i overensstemmelse med de enkelte investorers behov Depotselskabshonorar er betaling til det lovpligtige depotselskab, hvorved det opnås, at opbevaring af investorernes midler bliver adskilt fra forvaltningen Andre omkostninger afholdes for at sikre en effektiv administration og god information til investorerne om fondene både før og efter købet Det er ikke alle fonde, som afholder alle typer omkostninger. Det er blandt andet et udtryk for, at fondene er rettet mod forskellige typer investorer. Eksempelvis har nogle investorer mere brug for rådgivning end andre. Det fremgår blandt andet af Gallups Investoranalyse (se på investering.dk). Analysen viser, at 87 pct. af investorerne ønsker en eller anden form for rådgivning. I dag vælger mange investeringsfonde at betale en årlig formidlingsprovision for at sikre, at deres investorer har adgang til personlig rådgivning. Andre investeringsfonde betaler ikke for, at investorerne kan få rådgivning. Det betyder, at investorerne selv må betale for en rådgiver, hvis de ønsker rådgivning. Forskellen er illustreret i eksemplet i tabel 2. Når investeringsfonden køber og betaler for rådgivning, fragår det investeringsfondens afkast. Hvis investeringsfonden ikke betaler for rådgivning, er investeringsfondens afkast højere, men her må den rådgivningssøgende kunde betale sin rådgiver direkte. Hvis det antages, at omkostningerne til rådgivning ikke afhænger af, hvem der betaler for den, vil kunderne opnå det samme nettoafkast i de to situationer. Og de samlede omkostninger for investorerne er også de samme i de to situationer. MiFID II-direktivet, der snart implementeres i dansk lovgivning, er et fremskridt for gennemsigtigheden i omkostningerne. Det skyldes, at alle omkostninger fremover skal oplyses til kunden på samme måde, uanset hvordan rådgivningen er tilrettelagt. Derved bliver det nemmere for investorerne at sammenligne prisen på forskellige opsparingsprodukter. Tabel 2 Sammenligning af de to måder at betale for rådgivning Investeringsfond med formidlingsprovision Investeringsfond uden formidlingsprovision Fondens afkast før omkostninger (1) 10,00 10,00 Omkostninger til porteføljepleje -0,50-0,50 Omkostninger til rådgivning (2) -0,58 0,00 Fondens afkast efter omkostninger 8,92 9,50 Investorernes egne omkostninger til rådgivning (3) 0,00-0,58 Nettoafkast til investorerne 8,92 8,92 Anm.:1) Afkast på sammenligningsindeks (før omkostninger). 2) De 0,58 pct. er et markedsgennemsnit iflg. Morningstar 2013. 3) Af hensyn til sammenligningen antages, at omkostningerne er 0,58 pct. og dermed de samme, som hvis investeringsfonden betaler formidlingsprovision. Når investor selv betaler, er omkostningerne dog ikke fradragsberettigede, og de er momspligtige. 5

6 Omkostningsniveauet er steget siden 2011, men var uændret i 2015 I 2011 udgjorde den formuevægtede administrationsomkostningsprocent 2 1,06 pct., mens handelsomkostningerne udgjorde 0,10 pct. Siden 2011 er administrationsomkostningerne i procent steget til 1,14 i 2014 og i 2015. Dertil kommer 0,07 pct. i handelsomkostninger, jf. figur 4. Figur 4 Udviklingen i omkostningerne, 2011-2015 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 0,10 0,07 0,07 0,07 0,07 1,06 1,07 1,10 1,14 1,14 2011 2012 2013 2014 2015 Administrationsomkostninger Handelsomkostninger Anm.:Tallene er formuevægtede. Branchens samlede administrationsomkostningsprocent er påvirket af både ændringer i omkostningsprocenten i de enkelte fonde og aktivfordelingen af den samlede formue. Omkostningsniveauet er væsentligt forskelligt alt efter, hvilke aktiver fondene investerer i, samt hvilken investeringsstrategi, de følger. Aktiefonde har gennemsnitligt de højeste omkostninger, mens obligationsbaserede fonde har de laveste omkostninger i gennemsnit. Blandede fonde har tilsvarende en gennemsnitlig omkostningsprocent, der ligger mellem aktie- og obligationsfonde. Samtidig er det også vigtigt at bemærke, at der blandt fondene inden for de enkelte fondstyper kan være store forskelle i omkostningsniveau. F.eks. har aktiefonde, der følger en passiv investeringsstrategi, lavere omkostninger end aktiefonde, der følger en aktiv investeringsstrategi. Det gennemsnitlige omkostningsniveau i aktiefonde har de seneste fem år ligget omkring 1,50 pct., jf. figur 5. I samme periode er handelsomkostningerne faldet fra 0,23 til 0,13 pct. Det var særligt fra 2011 til 2012, at handelsomkostningerne faldt. Det gennemsnitlige omkostningsniveau for obligationsbaserede fonde har de seneste fem år ligget stabilt på omkring 0,80 pct. med et fem årigt minimum i 2015. Handels- 2 I analysen anvendes de regnskabsmæssige administrationsomkostninger. Administrationsomkostninger og omkostninger anvendes synonymt, undtagen i afsnittet om udbuddet af fonde, der starter på side 13, hvor der anvendes løbende omkostninger. 6

7 omkostningerne i obligationsfonde er lave sammenlignet med handelsomkostningerne i aktiebaserede fonde. For blandede fonde er det gennemsnitlige omkostningsniveau steget fra ca. 1,0 pct. i 2011 til 1,17 i 2015, mens handelsomkostningerne er faldet fra 0,10 pct. til 0,07 pct. De seneste fem år er andelen af formuen, der er placeret i aktiebaserede fonde, steget fra 37 pct. til 40 pct., mens andelen af formuen, der er placeret i obligationsbaserede fonde, er faldet fra 57 pct. til 48 pct. I samme periode er formuen i de blandede fonde steget fra ca. 13 mia. kr. til 52 mia. kr. og udgør således 7 pct. i 2015, jf. tabel 3. Figur 5 Omkostninger for aktiebaserede og obligationsbaserede fonde, 2011-2015 2 1,5 0,23 Aktiefonde 0,16 0,15 0,13 0,13 2 1,5 Obligationsfonde 1 0,5 1,47 1,49 1,50 1,52 1,51 1 0,5 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,79 0,82 0,82 0,82 0,80 0 2011 2012 2013 2014 2015 Handelsomkostninger Administrationsomkostninger 0 2011 2012 2013 2014 2015 Handelsomkostninger Administrationsomkostninger Anm.: Tallene er formuevægtede. Når den samlede omkostningsprocent er uændret fra 2014 til 2015, dækker det over, at nogle investeringskategorier havde stigende omkostninger, mens andre havde faldende omkostninger, samt at formuefordelingen i branchen forandres fra år til år. I næste afsnit undersøges det nærmere, hvilke faktorer der kan forklare udviklingen i investeringsfondenes omkostninger. Hovedkategorierne omfatter en række mere specifikke kategorier, der har det samme investeringsunivers. Eksempelvis består hovedkategorien udenlandske aktier af 16 kategorier herunder globale aktier europæiske aktier etc. Inden for hver kategori er der fonde med forskellig investeringsstrategi eksempelvis er der fonde med aktive og passive strategier i aktiekategorierne, og de har forskellige omkostningsniveauer. Investeringsfonde i kategorien udenlandske aktier havde i 2015 et fald i administrationsomkostningerne fra 1,54 pct. til 1,52 pct., mens administrationsomkostningerne i kategorien danske aktier steg fra 1,36 pct. til 1,41 pct. Fonde med danske obligationer havde et lille fald, jf. figur 6. Omtrent 2/3 af stigningen i omkostningsprocenten i fonde med danske aktier skyldes, at en større del af formuen er blevet placeret i fonde med omkostningsprocenter over gennemsnittet for kategorien. 7

8 Figur 6 Formuevægtede omkostningsprocenter for hovedkategorier 2,0 1,5 1,0 0,5 1,54 1,52 1,36 1,41 1,07 1,15 1,01 0,55 0,52 1,17 1,56 1,49 0,0 Danske aktier Danske obligationer Udenlandske aktier Udenlandske obligationer Blandede Øvrige 2014 2015 Anm.: Udviklingen i kategorien Udenlandske Obligationer er påvirket af, at en relativt stor afdeling har skiftet fra Danske Obligationer til Udenlandske Obligationer. Uden dette skift havde faldet i omkostningsprocenten i 2015 i kategorien udenlandske obligationer været væsentligt mindre. Danmark har en høj gennemsigtighed i omkostningsniveauet for investeringsfonde. Det gør det relativt let for investorerne at identificere og sammenligne omkostningsniveauer for investeringsforeninger. Det kan man eksempelvis gøre på www.investering.dk. Tabel 3 Omkostningsprocent og formue, hovedkategorier, 2011, 2014 og 2015 2011 2014 2015 Omkostningsprocent (pct.) 1,06 1,14 1,14 Danske aktier 1,24 1,36 1,41 Danske obligationer 0,53 0,55 0,52 Udenlandske aktier 1,49 1,54 1,52 Udenlandske obligationer 1,08 1,07 1,01 Blandede 1,00 1,15 1,17 Øvrige 0,94 1,56 1,49 Formue (mia. kr.) 465 652 744 Danske aktier 17 26 35 Danske obligationer 136 163 154 Udenlandske aktier 156 218 266 Udenlandske obligationer 131 171 203 Blandede 13 41 52 Øvrige 12 33 34 Formueandel (pct.) Danske aktier 4 4 5 Danske obligationer 29 25 21 Udenlandske aktier 34 33 36 Udenlandske obligationer 28 26 27 Blandede 3 6 7 Øvrige 3 5 5 Anm.: Se anmærkning til figur 6. 8

9 Hvad kan forklare udviklingen de seneste 5 år? De seneste 5 år er administrationsomkostningerne i kroner og øre steget i danske investeringsfonde målrettet private investorer. I 2011 udgjorde administrationsomkostninger i detailfonde således ca. 4,9 mia. kr. Frem mod 2014 steg det beløb med 2,5 mia. kr. til ca. 7,4 mia. kr. 3 og yderligere til ca. 8,5 mia. kr. i 2015, jf. figur 7. Figur 7 Udviklingen i omkostningerne, fordelt på faktorer, 2011-2015 Mia. kr. 9 8 7 6 5 Formue 4,9 2,0 Pris 0,32 Miks 0,20 7,4 Formue Pris Miks 1,1-0,09 0,09 8,5 4 3 2 1 0 2011 2014 2015 Anm.: Figuren er baseret på administrationsomkostningerne. Forklaringen på udviklingen i omkostningerne i kroner og øre kan i en statisk analyse fordeles på tre effekter: Formueeffekten, priseffekten og produktmikseffekten. Formueeffekten: Udviklingen i de samlede omkostninger i kroner og øre kan primært forklares af en hastigt stigende formue i branchen, jf. tabel 3. Stigningen i formuen har blandt andet været drevet af de pæne afkast de seneste år og af, at danskerne har valgt at investere en endnu større del af deres opsparing gennem investeringsforeninger. Alt andet lige har den stigende formue således bidraget til stigende omkostninger med 2,0 mia. kr. fra 2011 til 2014 og 1,1 mia. kr. fra 2014 til 2015. Priseffekten: Hvis de enkelte fonde ændrer på deres omkostningsprocenter påvirker det alt andet lige den samlede udvikling i omkostningerne. Effekten dækker således over bidraget til udviklingen i administrationsomkostningerne som kan forklares af ændringer i omkostningsprocenten i de enkelte fonde. Den samlede effekt påvirkes af størrelsen på formuen i de fonde som ændrer i deres omkostningsprocenter, samt af størrelsen på ændringen. Fra 2011 til 2014 bidrog ændringer i omkostningsprocenterne i fondene samlet set til stigende omkostninger på 0,32 mia. kr. mens de i 2015 bidrog til faldende omkostninger med 0,09 mia. kr. 3 Der er ikke korrigeret for inflation. 9

10 Produktmikseffekten: Fra 2011 til 2015 er der sket en markant ændring i fordelingen af formuen. Andelen af fonde med obligationer er faldet til fordel for blandede fonde og aktiebaserede fonde. Det trækker isoleret set omkostningsniveauet op, da blandede fonde og aktiebaserede fonde har en højere omkostningsprocent end obligationsbaserede fonde. Samlet set bidrog ændringer i formuefordelingen med 0,20 mia. kr. i stigende administrationsomkostninger fra 2011 til 2014, mens det i 2015 bidrog med 0,09 mia. kr. Omkostningsprocenten Det er kun priseffekten og produktmikseffekten, der påvirker udviklingen i omkostningsprocenten. Fra 2011 til 2014 steg omkostningsprocenten fra 1,06 til 1,14 pct., mens den i 2015 var omtrent uændret, jf. figur 4. Fra 2011 til 2014 kan ca. 0,05 pct.point af stigningen i den samlede omkostningsprocent således forklares med stigende omkostningsprocenter i de enkelte fonde, mens de resterende ca. 0,03 pct.point kan tilskrives en ændret fordeling af formuen. I 2015 bidrog faldende omkostningsprocenter i de enkelte fonde til et fald i den samlede omkostningsprocent, mens ændringer i formuefordelingen isoleret set bidrog med stigende omkostninger. De to effekter, havde samme størrelse, men modsat fortegn, og derfor var den samlede administrationsomkostningsprocent uændret. 10

11 Stor forskel på prisen i danske investeringsfonde I 2015 indgik der over 500 fonde og klasser i denne analyse jf. tabel 4. Tilsammen giver det investorerne et bredt udvalg af produkter at vælge mellem, når porteføljen skal sammensættes. Omkostningsprocenten er vigtig, når den enkelte investor sammenligner investeringsforeninger, der sælger sammenlignelige produkter. Derfor er det vigtigt som investor at undersøge, hvilket investeringsunivers og investeringsstrategi som de forskellige fonde følger. Globale aktier var i 2015 den største og mest populære kategori målt på både formue (160 mia. kr.) og antal fonde (92). 57 pct. af de danske investorer har ved udgangen af 2015 mindst ét investeringsbevis i en fond med globale aktier. 4 Det svarer til, at 453.000 investorer har investeret i fonde med globale aktier. Fonde med globale aktier havde i 2015 en formuevægtet løbende omkostningsprocent på 1,54 pct., mens det simple gennemsnit var 1,42 pct., jf. tabel 4. 5 Gennemsnittet dækker dog over en bred palette af fonde med forskellige omkostningsprocenter. Hvis man ser på det samlede udvalg af fonde inden for globale aktier, ses det, at mens 90 pct. af fonde har en omkostningsprocent på under 1,91 pct., har 10 pct. en omkostningsprocent, der ligger mellem 0,30 pct. og 0,62 pct., jf. figur 8. 6 Halvdelen af fondene i kategorien globale aktier ligger i intervallet 1,33 pct. til 1,73 pct. Figur 8 Løbende omkostninger, minimum, maksimum og fraktiler. Globale aktie fonde, 2015 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,30 0,62 1,03 1,33 1,43 1,53 1,57 1,61 1,73 1,91 2,46 0,00 Fraktiler Simpelt gennemsnit Anm.: Figuren indeholder både aktivt og passivt forvaltede fonde. Søjlerne angiver fraktiler, undtaget minimumssøjlen som angiver den laveste omkostningsprocent. Det vil sige at hver søjle indeholder 10 pct. af det samlede antal fonde, hvilket vil sige ca. 9 fonde. Fx kan 10 pct. søjlen fortolkes således at 10 pct. eller 9 fonde har løbende omkostninger på mellem 0,30 pct. og 0,62 pct. Se også anm. til tabel 4. 4 Se Investorportræt 2015 på investering.dk 5 I dette afsnit anvendes løbende omkostninger i stedet for administrationsomkostninger. Se anm. til tabel 4. 6 Figur 8 indeholder både passivt og aktivt forvaltede fonde. For fonde med globale aktier udgør passive fonde grundlaget for 10 pct. fraktilen. 11

12 Hovedparten af de globale aktiefonde er aktivt forvaltede. Det vil sige, at de forsøger at skabe merværdi til investorerne ved at udvælge de bedste aktier. Denne strategi er forbundet med højere omkostninger end en passiv investeringsstrategi, hvor målet ikke er at skabe merværdi, men at give samme afkast som et givent aktieindeks minus omkostninger. Hvis man som investor ønsker at placere sin formue i passivt forvaltede aktiefonde, kan man vælge mellem knap 40 dansk domicilerede fonde. Udover de dansk domicilerede fonde har de danske investorer også adgang til et meget stort antal udenlandske, passivt forvaltede fonde, som er godkendt til markedsføring i Danmark. De danske skatteregler er dog indrettet på en sådan måde, at det begrænser danske investorers efterspørgsel efter udenlandske fonde. Årsagen er, at investorer i mange tilfælde beskattes hårdere ved placering af frie midler i en udenlandsk aktiefond end i en almindelig dansk investeringsforening, idet investeringen bliver lagerbeskattet i stedet for realisationsbeskattet. I de senere år er passivt forvaltede fonde blevet mere populære i mange lande, men det er endnu ikke sket i Danmark. Hvis de danske skatteregler moderniseres og giver lige konkurrencevilkår, kan det øge importen af passivt forvaltede fonde fra internationale udbydere og øge eksporten af aktivt forvaltede danske fonde som, i henhold til en analyse fra Morningstar, er blandt de bedste i Europa. Tabel 4 Oversigt over løbende omkostninger, udvalgte kategorier, 2015 Kategori Formuevægtet gns. Simpelt gns. 10 pct. fraktil 90 pct. fraktil Formue (gns, mia. kr.) Antal afdelinger Aktier i alt 1,50 1,41 0,59 1,86 300 269 Danske aktier 1,45 1,35 0,83 1,66 35 30 Udenlandske aktier 1,51 1,42 0,54 1,86 265 239 Aktier Globale 1,54 1,42 0,62 1,91 160 92 Aktier Europa 1,47 1,33 0,59 1,70 27 38 Aktier Emerging Markets 1,66 1,57 1,07 2,00 25 29 Obligationer i alt 0,82 0,83 0,33 1,31 356 178 Danske obligationer 0,54 0,49 0,25 0,78 154 63 Udenlandske obligationer 1,03 1,01 0,60 1,36 202 115 Obligationer Emerging markets 1,18 1,18 0,92 1,36 53 30 Obligationer Investment Grade 0,87 0,86 0,57 1,09 31 26 Obligationer Øvrige 0,93 0,89 0,57 1,18 61 24 Blandede i alt 1,04 1,17 0,72 1,70 52 54 Øvrige 1,54 1,45 0,81 2,18 34 36 Investeringsstrategi Danske aktier - Aktive 1,48 1,44 1,13 1,69 33 27 Danske aktier - Passive 0,56 0,56 0,52 0,60 1 3 Udenlandske aktier - aktive 1,57 1,55 1,24 1,92 249 205 Udenlandske aktier - passive 0,64 0,53 0,30 0,70 16 34 I alt 1,14 1,20 0,49 1,77 743 537 Anm.: Tabellen er baseret på de løbende omkostninger, hvilket ikke er det samme som administrationsomkostningerne. De løbende omkostninger anvendes også i beregningen af ÅOP. De løbende omkostninger er bedre egnet end administrationsomkostningerne til at belyse hvilke omkostninger investorerne kan forvente ved køb af en investeringsfond. Resultatbetinget honorar er ikke medregnet i de løbende omkostninger. 12

13 Emissionstillægget blev halveret i 2015 Omkring 70 pct. af de danske investeringsfonde målrettet private investorer er børsnoterede. De benytter det, der kaldes dobbeltprissystemet. 7 Dobbeltprissystemet fungerer ved, at investeringsforeningen fastsætter et maksimalt emissionstillæg og et maksimalt indløsningsfradrag. Børsnoteringen er indrettet således, at investorerne højst betaler den indre værdi 8 plus det maksimale emissionstillæg, når de køber investeringsbeviset. Investorerne kan ligeledes altid sælge investeringsbeviset til en kurs, der er lige så god eller bedre end den indre værdi fratrukket det maksimale indløsningsfradrag. 9 I praksis køber og sælger investorer til kurser, som altid er bedre end eller lige så gode som investeringsforeningens emissionskurs og indløsningskurs. Emissionstillægget og indløsningsfradraget dækker blandt andet afholdelse af udgifter i forbindelse med nyudstedelse og indløsning af investeringsbeviser. Over de seneste fem år har der været en svagt faldende tendens i emissionstillægget, som i 2015 kulminerede i et kraftigt fald, da emissionstillægget stort set blev halveret fra 1,21 pct. til 0,65 pct. jf. figur 9. Årsagen til det kraftige fald i 2015 skyldes primært, at en række investeringsforeninger valgte helt at fjerne tegningsprovisionen, som indgår i tillægget. De seneste tal viser, at denne udvikling er fortsat i 2016. Over de seneste fem år har der også været en svagt faldende tendens i indløsningsfradraget. Figur 9 Udviklingen i maksimale emissions- og indløsningstillæg de seneste 5 år. 2,0 1,5 1,45 1,38 1,31 1,21 1,0 0,5 0,65 0,40 0,36 0,32 0,33 0,29 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 Emissionstillæg Indløsningsfradrag Anm.: Der er anvendt de i prospektet fastsatte maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag. 7 I de fleste andre lande anvender de fleste fonde enkeltprissystemet. 8 Den indre værdi er den aktuelle værdi på investeringsbeviser og beregnes på baggrund af de underliggende aktiver i fonden. Den indre værdi beregnes flere gange dagligt. 9 Hvis der opstår uro på markedet, og det ikke er muligt at fastsætte en troværdig indre værdi, suspenderes handlen med beviset for at beskytte investorerne mod at handle til værdier, som ligger langt fra den sande værdi. 13

14 Faldet i det maksimale emissionstillæg er bredt funderet over alle hovedkategorier, jf. figur 10. Emissionstillægget er højest i aktiebaserede afdelinger og lå i 2014 på knap 1,5 pct. Det faldt til ca. 0,8 pct. i løbet af 2015. Det største relative fald i emissionstillægget var i danske obligationsafdelinger, hvor det faldt fra knap 0,7 pct. i 2014 til 0,2 pct. i 2015. Figur 10 Emissionstillæg fordelt på kategorier, 2014 og 2015 1,50 1,48 1,47 1,34 1,36 1,12 1,00 0,78 0,67 0,79 0,71 0,88 0,68 0,50 0,20 0,00 Danske aktier Danske obligationer Udenlandske aktier Udenlandske obligationer Blandede Øvrige 2014 2015 Anm.: Der er anvendt den i prospektet fastsatte maksimale grænse for emissionstillæg pr. 31/12 2015. Indløsningsfradraget faldt også i 2015 i flere kategorier. For udenlandske aktier faldt indløsningsfradraget fra 0,36 pct. til 0,30 pct., mens det for udenlandske obligationer faldt fra 0,46 pct. til 0,38 pct., jf. tabel 5. Tabel 5 Emissionstillæg og indløsningsfradrag fordelt på kategorier, 2014 og 2015 Anm.: Der er anvendt de i prospektet fastsatte maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag. Emissionstillæg Indløsningsfradrag Kategori / år 2014 2015 2014 2015 Danske aktier 1,48 0,78 0,27 0,26 Danske obligationer 0,67 0,20 0,12 0,12 Udenlandske aktier 1,47 0,79 0,36 0,30 Udenlandske obligationer 1,34 0,71 0,46 0,38 Blandede 1,36 0,88 0,32 0,29 Øvrige 1,12 0,68 0,54 0,48 14

15 ÅOP faldt i 2015 ÅOP består af de løbende omkostninger og handelsomkostninger samt de maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag, jf. boks 2. Størstedelen, ca. 4/5 af ÅOP, udgøres af de løbende omkostninger, mens resten udgøres af fondens handelsomkostninger samt emissionstillæg og indløsningsfradrag. Investors egen udgift til kurtage i forbindelse med køb og salg af fondene indgår ikke i ÅOP. I 2015 var det særligt den markante nedsættelse af emissionstillægget, der trak ÅOP ned. Den gennemsnitlige formuevægtede ÅOP er således faldet til det laveste niveau i de sidste fem år og lå i 2015 på 1,38 pct. Figur 11 Udviklingen i ÅOP 2011-2015 1,5 1,41 1,41 1,43 1,45 1,38 1,0 0,5 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 Anm.: I figuren er anvendt det ÅOP, der fremgår af fondenes årsregnskaber. Med implementeringen af MiFID II 10 er der udsigt til, at ÅOP udgår til fordel for andre omkostningstal. Se boks 3 for yderligere detaljer om de nye nøgletal i MiFID II. Boks 2 Definitionen af ÅOP og beregnings eksempel Eksempel på ÅOP ved en tidshorisont på syv år: Løbende omkostninger udgør 0,9 procent. Direkte handelsomkostninger ved løbende drift udgør 0,2 pct. Emissionstillægget er 2 procent. Indløsningsfradraget er 1 procent. ÅOP bliver hermed (0,9 + 0,2) + ((2 + 1)/7) = 1,53 pct. 10 MiFID II står for Markets in Financial Instruments Directive og er et EU-direktiv, hvis formål er at styrke beskyttelsen af investorer og at øge konkurrence i handlen med finansielle instrumenter på værdipapirmarkederne. 15

16 Boks 3 Nye omkostningsnøgletal i MiFID II Ifølge rapporten fra arbejdsgruppen om MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision, offentliggjort den 7. december 2015, er det arbejdsgruppens forventning, at de særegent danske brancheaftalte krav til beregning af og oplysning om ÅOP vil blive overflødige, når de kommende MiFID II-regler implementeres i dansk lovgivning. En fastholdelse af de danske krav til beregning af ÅOP kan efter arbejdsgruppens opfattelse give risiko for uoverensstemmelser om omkostningsniveauer pga. forskellige beregningsmetoder, ligesom en opretholdelse af disse krav kan give risiko for dobbelt information og deraf følgende informationsoverload af investorerne, herunder detailinvestorerne. Arbejdsgruppen anbefaler dog, at den endelige afgørelse af, om de danske regler om ÅOP skal opretholdes, bør afvente det endelige indhold af niveau 2- reguleringen. Efter MiFID II skal der både før og løbende efter beslutningen om at investere gives oplysninger om de samlede omkostninger ved produktet (produktomkostninger). Som noget nyt kræves også, at kunderne både før og løbende efter beslutningen om at investere bliver oplyst om de samlede omkostninger og gebyrer, der er forbundet med den service, som pengeinstituttet eller øvrige distributører af finansielle instrumenter yder i forbindelse med investeringen (serviceomkostninger). Både produkt- og serviceomkostninger vil skulle oplyses for kunden som ét samlet tal. Omkostningerne vil desuden skulle oplyses både som kronebeløb og som procentsats. Reglerne træder i kraft den 1. januar 2018. Faldet i ÅOP i 2015 er bredt funderet over kategorierne, jf. figur 12. Årsagen er, at faldet i emissionstillægget også er bredt funderet. Dertil kommer det mindre fald i indløsningsfradraget og administrationsomkostningerne for nogle af kategorierne. Figur 12 ÅOP fordelt på kategorier, 2014 og 2015 2,5 2,0 1,5 1,72 1,70 1,96 1,84 1,36 1,20 1,54 1,50 2,15 2,04 1,0 0,5 0,67 0,58 0,0 Danske aktier Danske obligationer Udenlandske aktier Udenlandske obligationer Blandede Øvrige Anm.: I figuren er anvendt det ÅOP, der fremgår af fondenes årsregnskaber. 2014 2015 16

17 Bilag 1. Data Resultaterne i denne analyse bygger primært på IFB s egne statistikker. Det vil sige de tal, som investeringsforvaltningsselskaberne indberetter til IFB via FundCollect. Det er blandt andet opgørelse af formuen og afkast, som IFB indsamler og offentliggør månedligt. Afgrænsning Denne analyse er afgrænset således, at den indeholder dansk domicilerede investeringsfonde (UCITS og AIF er), der er målrettet de danske detailinvestorer. Det vil sige, at fonde, som er målrettet institutionelle og udenlandske investorer, ikke er medtaget. Vægtning Det er i mange situationer meningsfyldt at vægte de enkelte fondes regnskabstal. I disse tilfælde anvendes de enkelte afdelingers formue som udgangspunkt som vægte. Når investorerne betaler de forskellige omkostninger til foreningen, sker det på baggrund af den aktuelle formue. Da formuen svinger henover året, anvendes der således en gennemsnitsformue til at beregne den samlede omkostningsprocent. I markedsstatistikken vises formuetallene ultimo kalenderårene. Hvert år er der flere fonde, der lukker, og nye, der åbner. Det gør det nødvendigt at justere omkostningsprocenterne for disse fonde, ellers vil de indgå med en kunstigt lav omkostningsprocent. Kategorier Analysen grupperer sammenlignelige fonde i den samme investeringskategori. Nogle foreninger skifter investeringsstrategi og dermed kategori over tid. Der er så vidt muligt justeret for, at nogle fonde skifter kategori eller målgruppe. 2. Model porteføljer Model porteføljerne er sammensat af nogle af IFB s kategorier. Der gennemføres ikke rebalancering. Vægtene er gældende i første år. Kategori Lav risiko Middel risiko Høj risiko Std. afvigelse (Median, 10 år) Obligationer korte danske 45 pct. 10 pct. 1,4 Obligationer øvrige danske 25 pct. 20 pct. 5 pct. 2,6 Obligationer lange danske 10 pct. 5 pct. 4,0 Obligationer Emerging markets 5 pct. 10 pct. 10,3 Obligationer Non-Investment grade 5 pct. 10 pct. 11,1 Aktier Danske 10 pct. 10 pct. 18,8 Aktier Globale 30 pct. 35 pct. 45 pct. 14,0 Aktier Emerging markets 5 pct. 15 pct. 20,3 Std. Afvigelse (10 år, vægtet median) 5,5 9,9 13,7 Anm.: Standardafvigelsen for de enkelte porteføljer er beregnet ved at tage median for de enkelte kategorier og vægte sammen med porteføljevægtene. Standardafvigelsen for indestående i pengeinstitutter er beregnet på basis af den månedlige renteudvikling. 17

18 Kontakt Investeringsfondsbranchen (IFB) er en brancheforening for investeringsforvaltere, der tilbyder investeringsfonde til private og institutionelle investorer med det formål at pleje deres opsparing. Vi arbejder for at skabe optimale vilkår, så branchen kan udbyde og forvalte investeringsfonde, der giver private og institutionelle investorer nem adgang til danske og udenlandske investeringer. Analysen er udarbejdet af økonom Peter Skjoldager (psk@ifb.dk) og økonom Henrik Hansen (hfh@ifb.dk). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til analysen. Analysen er baseret på tal og statistikker fra Danmarks Nationalbank samt IFB s egne statistikker. Du kan læse mere om de private investorer og deres investeringsadfærd i IFB s Investorportræt for 2015. Læs mere her. 18