Kort&Godt om CO 2 -kvoter 15. juni 2004 Dette netbaserede hæfte har til formål at give korte og præcise svar på spørgsmål om kvoteordningen. Indhold 1. Sådan bruges hæftet 2. Generelt om CO 2 -kvoter 3. Tildeling af kvoter 4. Køb og salg af kvoter 5. Register for kvoter 6. Tilladelse til at udlede CO 2 og plan for at overvåge udledningen 7. Verificere og rapportere 8. Afgifter og skatteforhold 9. Energiaftaler På de følgende sider finder du svar på de mest stillede spørgsmål om kvoteordningen og de afledte konsekvenser. Spørgsmålene er ordnet efter emne. Svarene bygger på myndighedernes kendskab til ordningen gennem EUdirektivet, retningslinier og udtalelser fra Kommissionen, samt kvoteloven, der blev vedtaget 4. juni 2004. Det skal bemærkes, at spørgsmål om tildeling af kvoter er omfattet af den nationale kvoteallokeringsplan, som skal godkendes af EU-Kommissionen, før reglerne herom kan sættes i kraft. 10. Vigtige datoer Nye relevante spørgsmål vil 11. Kontakt efterhånden blive tilføjet. 12. Læs mere Meget individuelle spørgsmål finder din virksomhed ikke svar på i dette hæfte. I afsnit 11 finder du Du finder Kort&Godt om CO 2 -kvoter på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/co2kvoter 1. Sådan bruges hæftet Ordningen om CO 2 -kvoter er ved at blive gennemført i Danmark og de øvrige EU lande og vil virke fra den 1. januar 2005. Den betyder blandt andet, at din virksomhed årligt skal sikre sig en kvotebeholdning, der dækker den aktuelle udledning af CO 2. Virksomheden skal have en tilladelse til at udlede CO 2 og årligt kunne dokumentere, at CO 2 -udledningen er korrekt angivet. CO 2 -afgiftssystemet vil i et vist omfang blive tilpasset kvoteordningen og det samme vil aftaler om energieffektivisering. mailadresser på kontaktpersoner, der kan give yderligere hjælp. I afsnit 12 er der link til mere uddybende information. Et hurtigt overblik over de vigtigste datoer finder du i afsnit 10. Ideer til forbedringer af hæftet kan du sende til Energistyrelsens mail-adresse: ens@ens.dk 1
2. Generelt om CO 2 -kvoter Produktionsenheder, der kan nedsætte deres udledning billigere end Hvorfor en europæisk ordning for CO 2 -kvoter? Formålet med ordningen er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO 2 så billigt som muligt, og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder der deltager. Kvoteordningen er et vigtigt fælles middel for at indfri EU s forpligtelse i forhold til den internationale Kyotoprotokol. Forpligtelsen betyder, at medlemslandene i gennemsnit i perioden 2008-12 skal udlede 8 % mindre CO 2 end udledningen i 1990. Princippet bag Hvert af EU s medlemslande sætter et loft for den samlede udledning af CO 2 fra de omfattede i deres land. I Danmark er den gennemsnitlige årlige kvote på 33,5 kvoter svarende til 33,5 mio. tons CO 2 om året i perioden kvoteprisen, bliver tilskyndet til det og frigør dermed kvoter til salg. Miljøeffekten sikres ved at produktionsenheden enten selv reducerer sin udledning eller køber reduktioner fra andre. Køb og salg af kvoterne gør det muligt at overholde grænserne for CO 2 -udledning billigst muligt. Hvor mange er omfattet? Mere end 10.000 europæiske produktionsenheder vil blive omfattet af kvoteordningen, ca. 360 er danske. Sådan fordeler de ca. 360 danske produktionsenheder sig: - ca. 230 producerer el- og varme - ca. 120 indenfor industrien - ca. 7 fra offshoresektoren 2005-7. Hvilke virksomheder deltager i ordningen? Det er produktionsenheder og ikke virksomheder der er omfattet af ordningen. En produktionsenhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet. F.eks. ejer virksomheden Danisco A/S tre produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen. På Falster, Lolland og én på Fyn. Produktionsenheden på Falster, som består af 5 anlæg, ligger på et område med flere matrikelnumre. Området er identificeret ved ét produktions-nummer i CVR-registeret. Størstedelen af kvoterne deles gratis ud til de ca. 360 produktionsenheder, der er omfattet. Udleder produktionsenheden mere CO 2 end gratis-kvoterne dækker, skal den købe kvoter på markedet til at dække den konkrete udledning af CO 2. Kvoteloven omfatter følgende typer af virksomheder: Energiproducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt. Herunder også industrianlæg, men ikke affaldsbehandlingsanlæg. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Den præcise afgræsning af omfattede følger af kvotelovens 5-8. Se navnene på de omfattede produktionsenheder på en foreløbig liste på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/co2kvoter Man kan godt være omfattet af loven, selvom man ikke er på listen, så listen kan løbende ændre sig 2
Er de øvrige drivhusgasser omfattet? Foreløbigt er kun udledningen af CO 2 omfattet af kvoteordningen, men på længere sigt er det tanken at flere gasser og kilder end de nuværende skal omfattes. Er det frivilligt om man er omfattet af ordningen? Kun de produktionsenheder der er defineret i lovens 5-8 er omfattet. 3. Tildeling af CO 2 -kvoter Hvad er en CO 2 -kvote? En CO 2 -kvote er en ret til at udlede et ton CO 2. Kvoten eksisterer kun elektronisk (se afsnit 5 om registret). De produktionsenheder, der er omfattet af ordningen, kan bruge kvoten som betaling for en faktisk CO 2 -udledning på deres anlæg. En kvote har en type, en gyldighed, en oprindelse og et løbenummer. Det bliver uddybet nedenfor: Kvoteloven opererer med EU-kvoter, men efterhånden bliver der andre typer, f.eks. CDM-kvoter, JIkvoter. Kvotens gyldighed angiver, hvornår den kan bruges: De kvoter, der tildeles i 2005, gælder for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2007. Efter 2007 mister kvoterne fra første periode deres gyldighed. Kvotens oprindelse er det land, der har udstedt kvoten. Efterhånden som kvoterne bliver handlet, kan danske virksomheder have kvoter, der er udstedt f.eks. i Tyskland. Disse har præcis samme gyldighed som danske kvoter. Hvor mange gratis kvoter tildeles? Er din produktionsenhed i drift før den 31. marts 2004 vil driftslederen normalt modtage 3 kvoter pr. ton CO 2 der i gennemsnit er udledt i basisårene. Denne tildeling dækker alle tre år i første periode. Dette tildelingsprincip gælder for såvel industri og offshore som varmeproducenter. For disse vil gratiskvoterne dække udledningen, hvis den ikke har ændret sig siden basisårene. Elproducenter tildeles i forhold til elproduktion i basisårene. Der tildeles i første periode i alt 1,68 kvoter pr. MWh elproduktion i gennemsnit om året i basisårene. Kvoterne fordeles på de enkelte år med 40 %, 30 % og 30 %. Basisårene er normalt 1998-2002. Var CO 2 -udledningen i 2002 højere end gennemsnittet, bruges dog 2002. Hvor der er foretaget kapacitetsudvidelser, som ikke har haft en driftsperiode på mindst et år i basisårene opjusteres tildelingen, som beskrevet i et senere spørgsmål. De præcise regler for den gratis kvotetildeling til eksisterende virksomheder fremgår af kvotelovens 16-18 Driftslederen får tildelt kvoterne og er den ansvarlige for produktionsenhedens forpligtelser i forhold til ordningen Driftslederen fastlægges i tilladelsen og er typisk det selskab eller den person, der ejer produktionsenheden, men kan også være det selskab eller den person, der driver enheden for egen regning. Se definitionen i kvotelovens 2 Kvoten bliver desuden identificeret ved et løbenummer. Der er således ikke to ens kvoter. 3
Hvordan skal jeg fordele udledningen fra kraftvarmeanlæg på el og varmeproduktion? For kraftvarmeanlæg beregnes brændselsforbruget til varmeproduktion som den nyttiggjorte varmeproduktion delt med en varmevirkningsgrad på 125 %. For kedelanlæg henregnes hele brændselsmængden til varmeproduktion. Til industriel kraftvarme tildeles kvoter på baggrund af udledningen i basisårene, som for udledning fra industrien i øvrigt. Se ovenfor. Ekstra kvoter til produktionsenheder, der er i drift før 31. marts 2004, men har etableret eller udvidet produktionskapaciteten siden basisårene? Er din produktionsenhed etableret eller udvidet i perioden 2. januar 2002 til 31. marts 2004, kan du få tildelt kvoter i forhold til produktionskapaciteten efter særlige regler som er angivet i 18. Et eksempel: Et teglværk har udbygget kapaciteten med 150 tons pr. dag. Ifølge lovens 18 stk. 4 pkt. 8 tildeles der 44 kvoter pr. kapacitet i brændt gods pr. dag. Den samlede tildeling for udbygningen bliver således 6.600 årlige kvoter det vil sige i alt 19.800 kvoter for perioden 2005-2007. Kvoter til nye produktionsenheder? Hvis du etablerer en ny produktionsenhed, eller foretager en udvidelse af produktionskapaciteten, der bliver sat i drift efter den 31. marts 2004, kan driftslederen i mange tilfælde også få gratis kvoter. Kvoterne beregnes på en anden måde end for eksisterende enheder, da de nye i sagens natur ikke har en historisk driftsperiode. Kvoterne fastsættes efter nøgletal i forhold til den opførte kapacitet efter reglerne i kvotelovens 19. Et eksempel: Nøgletallet for ny glasproduktion er på 1354 kvoter pr ton smeltekapacitet/ time. En ny glasvirksomhed med en smeltekapacitet på 6 tons/time modtager 6x1354 = 8124 kvoter pr. år, anlægget er i drift. Hvis du etablerer et kraftvarmeværk (dog ikke industriel kraftvarme) tildeles der kvoter til såvel elproduktionskapacitet som varmeproduktionskapacitet. Der er afsat en særlig pulje på 3 mio. kvoter til bl.a. ny produktionskapacitet. Kvoterne tildeles indtil puljen er opbrugt. Ved nye produktionsenheder forstås: Nye produktionsenheder der er sat i drift efter den 31. marts 2004, Væsentlige udvidelser af produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder omfattet af kvoteloven, Eksisterende produktionsenheder, der efter udvidelse af produktionskapaciteten bliver store nok til at blive omfattet af kvoteloven. Hvad med kvoter til lovkrav fra EU? Hvis andre EU-lovkrav fører til uundgåelig stigning eller reduktion i CO 2 -udledningen kan der tages højde for dette ved kvotetildelingen. Se 17 stk. 5. Lovkrav skal være gennemført i dansk ret inden den 31. marts 2004. For eksempel må et raffinaderi som følge af EU-lovkrav om lavere indhold af svovl i dieselolie ændre deres raffineringsproces således at processen afgiver højere mængde CO 2. Der tildeles kvoter til denne øgede CO 2 -udledning som følge af EU-lovkrav. Generelt er det meget få produktionsenheder, hvor EU-lovkrav direkte kan lægges til grund for højere CO 2 -udledning. Hvornår og hvordan tildeles kvoterne? Kvoterne tildeles hvert år senest den 28. februar. Det foregår ved at Energistyrelsen meddeler kvoteregisteret i Miljøstyrelsen, hvor 4
mange kvoter hver enkelt produktionsenhed skal have. Miljøstyrelsen indsætter herefter kvoterne på driftslederens konto i registeret. Driftslederen får direkte besked fra kvoteregisteret, når kvoterne er tilgængelige på kontoen. Driftslederen for en ny produktionsenhed får tildelt kvoter fra måneden efter den er sat i drift. Hvordan bliver kvoterne beregnet for næste periode? Der er ikke taget stilling til kvoterne for 2008-12. Dog må man regne med, at de kvoteregulerede virksomheder får væsentlig færre kvoter, hvis Danmark skal kunne opfylde sin forpligtelse til en samlet reduktion på 21 % sammenlignet med 1990. Ved kvotetildelingen i kommende perioder vil der blive taget højde for de reduktioner der følger af en aktiv indsats i første periode. Det skal ikke komme virksomheder til skade, at de i første periode nedsætter udledningen. Kan kvoter opspares? Kvoter kan opspares fra det ene år til det andet, med én undtagelse: Opsparede kvoter fra første periode (2005-7) kan ikke overføres til anden periode (2008-12). Ekstra kvoter ved force majeure? I helt særlige situationer som krig, naturkatastrofer, sabotage osv. kan driftslederen ansøge om ekstra kvoter. Kvoterne kan ikke sælges og de kan kun gives efter godkendelse i Europa- Kommissionen og kun i første periode, 2005-7 ( 22). Kan jeg få kvoter til udvidet produktion? Hvis der sker en fysisk udvidelse af produktionskapaciteten, kan der tildeles flere kvoter. Der tildeles ikke ekstra kvoter til udvidelse af produktionen på det eksisterende produktionsapparat. Mister jeg kvoter, hvis jeg indskrænker produktionen? Nej. Kun hvis produktionsenheden helt lukkes og skrottes permanent. I det tilfælde vil der ikke blive tildelt flere kvoter i resten af perioden 2005-7. De kvoter, enheden har fået tildelt, kan beholdes. 4. Køb og salg af kvoter Hvem kan handle? Alle, der har en konto i et europæisk kvoteregister kan købe og sælge kvoter. Hvordan handler jeg med kvoter? Vi ved endnu ikke, hvordan kvotehandlerne vil foregå, men du skal selv indgå aftaler med dem, du vil handle med, om pris, antal kvoter, tidspunkt for handelen mv. Den økonomiske transaktion skal du også selv sørge for, og den skal heller ikke meddeles registeret. Hvis du skal købe kvoter, skal sælger kende dit kontonummer for at kunne overføre kvoterne til din konto. Hvis du derimod skal sælge kvoter, skal du markere hvilke, og hvor mange af dine kvoter i registeret, der skal overflyttes til købers konto. Handlen er først gyldig, når kvoterne er registreret på købers konto. Hvem kan købe kvoter på auktion eller andet statsligt salg? Alle har adgang til at købe kvoter, også private og udenlandske virksomheder. I Danmark er der afsat en pulje til salg på 5,025 mio. kvoter for perioden 2005-7. Det vil senere blive besluttet, hvor og hvornår kvoterne bliver udbudt til salg. Din virksomhed kan have tre typer af kvoter: - gratis-kvoter som staten tildeler - kvoter købt på markedet - kvoter fra CO 2 -besparende projekter i andre lande (ordningen er endnu ikke vedtaget endeligt i EU) 5
Kan jeg bruge CO 2 -kreditter opnået gennem JI- og CDM-projekter? Ja snart. Der er opnået enighed i EU om et ændringsforslag til kvotedirektivet. Når det bliver gennemført, vil projektkreditter opnået ved gennemførelse af projekter i andre lande kunne indgå på lige fod med de kvoter, der er udstedt under EUkvoteordningen. Det betyder, at du vil kunne udvide kvotebeholdningen ved at investere i CO 2 -besparende projekter i andre lande. Ændringsforslaget giver mulighed for CDM-projekter (projekter i ulande) allerede fra 2005 og for JIprojekter (projekter i andre lande med klimaforpligtelser) fra 2008. Når forslaget er endeligt vedtaget i EU vil regeringen sikre, at ordningen hurtigst muligt bliver gennemført i Danmark ved en lovændring til kvoteloven. 5. Register for kvoter Hvornår skal registeret bruges? Kvoteregisteret bliver etableret på www.kvoteregister.dk og skal være i drift fra 1. januar 2005. Registeret er endnu under udvikling og forventes først installeret i slutningen af september 2004. I perioden fra 1. oktober og frem til 1. januar 2005 vil EU-kommissionen teste registeret op mod de andre landes registre for at sikre, at alt fungerer, når hele systemet tages i brug 1. januar 2005. Din virksomhed vil i løbet af 2004 få nærmere oplysninger om registeret og brugen af det. Hvordan får jeg adgang til registeret? Når der oprettes en konto i registeret, får kontohaveren (driftslederen) et bruger-id og et password, som skal anvendes for at logge på systemet. Bruger-id og password tildeles af registeradministratoren i Miljøstyrelsen. Kræver det specielle programmer at bruge registeret? Du får adgang til kvoteregisteret via www.kvoteregister.dk, dvs. at du kun har brug for en almindelig internetadgang. Hvad skal jeg bruge registeret til? Din konto er der, hvor du opbevarer dine CO 2 -kvoter og hvor du til enhver til kan se, hvor mange kvoter du har. Du skal bruge kontoen til at handle med kvoter og til at aflevere kvoter for det foregående års CO 2 -udledning. Skal jeg selv oprette en konto? Når du har fået din udledningstilladelse fra Energistyrelsen, vil registeret automatisk få besked. Registeret sender dig herefter en formular, som du bedes udfylde og returnere inden kontoen kan blive åbnet. Driftslederen vil automatisk få en mail fra kvoteregisteret, når kontoen er åbnet med alle de relevante oplysninger (kontonummer, bruger-id, mv.) Hvem kan åbne en konto i registeret? Alle produktionsenheder, der deltager i ordningen skal have en konto. Alle andre, både virksomheder og privatpersoner fra Danmark og andre lande, kan åbne en konto i det danske register. Det er nødvendigt at have en konto i et af de europæiske kvoteregistre for at kunne handle med kvoter. På registerets hjemmeside www.kvoteregister.dk vil der fra 1. januar 2005 ligge en vejledning i at oprette en konto. Driftsledere, der deltager i ordningen, vil også få den tilsendt pr. mail. 6
Hvor finder jeg oplysninger om registeret? Du vil kunne finde oplysninger om registeret på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Fra 1. september 2004 vil registerets hjemmeside, www.kvoteregister.dk, blive etableret, og så vil du også kunne finde oplysninger om registeret her. Hvilke konti skal jeg have? Alle produktionsenheder, der deltager i ordningen, skal have en konto, hvor kvotebeholdningen står, og hvorfra og til, der kan handles. Hvis din virksomhed består af flere produktionsenheder, der er omfattet af ordningen, skal de have en konto hver. Hvordan afleverer jeg kvoter? Når du har afleveret en opgørelse over, hvor meget du har udledt det foregående år, skal du sikre, at der bliver afleveret kvoter svarende til din udledning. Fristen for at aflevere kvoterne er den 30. april hvert år, første gang i 2006. Du afleverer kvoterne ved at gå ind på din konto i registeret og markere hvilke og hvor mange kvoter, der skal afleveres, og sende en besked til registeret, som sørger for annulleringen af dine kvoter. Hvis du ikke afleverer nok kvoter, vil du blive opkrævet en overskridelsesafgift på 40 Euro per manglende kvote. Fra 2008 100 Euro. De manglende kvoter skal senest afleveres den 30. april året efter. Endvidere vil driftslederens navn blive offentliggjort på www.kvoteregister.dk Hvad med kvotehandler? Så snart kvote-handler er indgået skal din virksomhed sikre, at kvoterne i registeret overføres til den nye ejers konto. af kvoter ikke redegøres for om kvoterne er tildelt til varmeproduktion. Driftsledere for kraftvarmeanlæg skal dog særskilt følge CO 2 -udledningen til varmeproduktionen fordi værdien af overskydende varmekvoter skal modregnes i varmeprisen. Overskydende kvoter opstår, hvis det antal kvoter, som er nødvendige til dækning af CO 2 -udledningen fra den faktiske varmeproduktion i det foregående kalenderår, er mindre end det antal kvoter der er tildelt varmeproduktionen. Inden udgangen af 2004 vil det blive bestemt, hvordan værdien af de overskydende kvoter skal fastlægges. Har andre adgang til mine konti? Ud over dig selv har kun registeradministratoren i Miljøstyrelsen adgang til dine konti, men der er strenge regler for, hvad vedkommende må. Skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren har adgang til oplysninger i registeret i det omfang, det er nødvendig for varetagelsen af deres opgaver efter loven. Hvordan checker jeg min kvotebeholdning? Når du logger på registeret på www.kvoteregister.dk, vil du få vist dine konti, og det vil her fremgå, hvor stor din beholdning er. Hvor finder jeg hjælp til at bruge registeret? Når registeret tages i brug, vil der ligge en vejledning på hjemmesiden, www.kvoteregister.dk. Miljøstyrelsen opretter et sekretariat, som kan hjælpe dig. Du kan kontakte dem på e-mail kvoteregister@mst.dk eller på telefon 32 66 03 40 Skal jeg opgøre forbruget af varmekvoter? Registeret indeholder ikke en underkonto for de kvoter, der er tildelt på grundlag af varmeproduktion. Tilsvarende skal der ved annulleringen 7
6. Tilladelse til at udlede CO 2 og plan for at overvåge udledningen Hvorfor en tilladelse? Hvis din virksomhed er omfattet af ordningen, skal driftslederen for produktionsenheden have en tilladelse af økonomi- og erhvervsministeren. Tilladelsen forudsætter en godkendt plan for at opgøre udledningen af CO 2. Tilladelsen giver ret til at udlede CO 2 fra 1. januar 2005. Uden en tilladelse mister driftslederen retten til at udlede og dermed muligheden for at producere på enheden. Det er strafbart at udlede CO 2 uden en tilladelse (kvotelovens 36). Tilladelsen er en forudsætning for, at den ansvarlige kan modtage gratiskvoter. Kravene om tilladelse og plan for at opgøre CO 2 er fastlagt i EU s kvotedirektiv. Dvs. at alle enheder, der er omfattet af ordningen i EU, skal opfylde disse krav. Hvad er en tilladelse? Tilladelsen identificerer, hvem der er driftsleder for ordningen på produktionsenheden, hvilke anlæg der er omfattet og kilder til udledning af CO 2. Driftslederen forpligter sig i tilladelsen til fire forhold: - at opgøre CO 2 udledningen efter en nærmere fastlagt og godkendt plan - årligt at lade en uvildig tredje part kontrollere opgørelsen (verificere) - årligt at rapportere udledningen til Energistyrelsen - årligt at sætte kvoter på registerkontoen, der dækker udledningen for det pågældende år - Eventuelle individuelle vilkår Hvem skal have en tilladelse? Alle produktionsenheder, der er omfattet af ordningen, skal have en tilladelse. Driftslederen har krav på at få en tilladelse, hvis han søger om det, og i øvrigt opfylder lovens krav. F.eks. kræver loven, at udledningen af CO 2 skal opgøres og at opgørelsen årligt skal ses efter af en uvildig tredjepart (verificeres). Anlæg, der kun bruger biomasse som brændsel, skal have tilladelse til at udlede CO 2, men driftslederen skal ikke have godkendt en plan for overvågning af CO 2. Det skyldes at biomasse er CO 2 -neutralt. Hvordan får jeg en tilladelse? Driftslederen for produktionsenheden skal udfylde et skema og vedlægge en plan for, hvordan udledningen af CO 2 vil blive opgjort. Materialet skal sendes til Energistyrelsen, til ens@ens.dk. Er din produktionsenhed i drift før den 31. marts 2004 og derfor er omfattet af ordningen fra starten, modtager driftslederen for produktionsenheden i juni 2004 et ansøgningsskema og materiale vedr. overvågningsplanen fra Energistyrelsen, forudsat at styrelsen har kendskab til, at enheden er omfattet af ordningen. Ansøgningsskemaet er på forhånd udfyldt med langt de fleste oplysninger. Planen for overvågning af CO 2, vil for langt de fleste virksomheder kunne baseres på en standardplan fra Energistyrelsen. Driftslederen for produktionsenheden vil samtidig modtage en vejledning i at søge. Korrespondancen om kvoteordningen vil primært være elektronisk: - E-mail fra kvoteordningens adresse ens@ens.dk - Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/co2kvoter - Erhvervsportalen www.virk.dk - Registerets hjemmeside www.kvoteregister.dk Hvis din virksomhed ikke modtager materialet, kan du på Energistyrelsens hjemmeside finde skema til ansøgning om tilladelse, overvågningsplaner og vejledning. Der er også mulighed for at 8
få personlig betjening. Se kontaktoplysninger i afsnit 11. Find skema til at ansøge om tilladelse og plan for overvågning af CO 2 på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/co2kvoter Der finder du også vejledning i at ansøge. Hvis der er flere driftsledere af en produktionsenhed? Så skal driftslederne udpege en fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne efter kvoteloven. Driftslederne hæfter fortsat solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af loven. Fuldmægtigen vil få indsat kvoterne for produktionsenheden på sin konto i kvoteregistret og skal blandt andet sørge for at aflevere kvoter til annullering. Hvornår skal jeg have en tilladelse? Er produktionsenheden i drift før den 31. marts 2004, skal I søge om tilladelse og godkendelse af plan for overvågning senest 15. august 2004. Rettidig ansøgning er en forudsætning for at få tildelt gratiskvoter. Nye produktionsenheder omfattet af loven skal have en tilladelse før der må udledes CO 2 på anlægget. Når tilladelsen er udstedt og planen for overvågning af CO 2 er godkendt, kan den ansvarlige få tildelt kvoter, i de mængder som loven angiver. Kvoterne tildeles fra måneden efter, at enheden er sat i drift. Hvor længe gælder tilladelsen? Tilladelsen bliver tildelt på ubestemt tid. De faktiske forhold for produktionsenheden kan dog ændre sig så meget, at tilladelsen skal fornys. Energistyrelsen vurderer behovet, på baggrund af oplysninger fra din virksomhed. Ændringer kan også føre til, at produktionsenheden ikke længere er omfattet af ordningen. Kan jeg miste min tilladelse? Energistyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tilbagekalde en tilladelse. Da tilbagekaldelse af tilladelse normalt vil indebære ophør af produktionsenhedens drift, er der tale om et meget alvorligt skridt, som kun vil kunne komme på tale i de situationer, som udtrykkeligt er nævnt i loven. Konsekvenser hvis jeg ikke har tilladelse? Hvis din produktionsenhed er omfattet af loven, må du ikke udlede CO 2, hvis du ikke har en tilladelse. Skal tilladelse ændres? Hvis forholdene på produktionsenheden ændrer sig væsentligt, skal din virksomhed indberette ændringerne. De fleste ændringer skal, som i dag, blot indberettes til CVR-registeret. Nogle få ændringer skal den ansvarlige for produktionsenheden indberette til Energistyrelsen. Det vil fremgå af tilladelsen. Du skal vedlægge relevant dokumentation, der sandsynliggør ændringen f.eks. i form af en kontrakt eller faktura for indkøb eller bortskaffelse af anlæg. Det afhænger af den konkrete situation. Hvor finder jeg tilladelsen? Tilladelsen vil blive sendt til driftslederen, og kan derudover findes på erhvervsportalen www.virk.dk. Den nødvendige adgangskode, vil den ansvarlige for produktionsenheden få tildelt af Energistyrelsen. Samtlige tilladelser, der er udstedt, vil også være registreret i kvoteregisteret, men ikke i deres fulde ordlyd. Myndighederne sørger for denne registrering. Overvågningsplan Hvad er en overvågningsplan? Driftslederen er forpligtet til løbende at overvåge CO 2 -udledningen fra produktionsenheden. Det skal ske 9
efter en af Energistyrelsen godkendt overvågningsplan. Hvordan overvåges CO 2 - udledningen? I princippet kan CO 2 -udledningen måles direkte ved skorstenen. Men normalt vil CO 2 -udledningen blive beregnet ud fra anvendelsen af brændsler og råstoffer, der giver anledning til udledning. Hvordan skal overvågningsplanen udarbejdes? Overvågningsplanen skal udarbejdes på grundlag af retningslinier for overvågning og rapportering som EU har udarbejdet. Retningslinierne findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/co2kvoter. Men en stor del af produktionsenhederne kan anvende en standardplan. Energistyrelsen har udarbejdet 3 standardplaner for overvågning som langt de fleste kvotevirksomheder kan bruge. For disse har Energistyrelsen fortolket EU s retningslinier. Standardplanerne findes på styrelsens hjemmeside. Derudover er der 3 grupper af produktionsenheder, hvor styrelsen i samarbejde med virksomhederne på forhånd har aftalt de konkrete retningslinier for udarbejdelse af overvågningsplan. Endelig er der en restgruppe af få virksomheder med så komplicerede forhold, at styrelsen må anmode virksomhederne om selv at fortolke EU s retningslinier. Energistyrelsen har udarbejdet et checkskema som hjælperedskab til disse virksomheder. Energistyrelsen skal godkende alle overvågningsplaner. Hvor omfattende skal overvågningsplanerne være? For de produktionssteder som bliver omfattet af en standardløsning vil overvågningsplanen være forholdsvis simpel. Hvis produktionsstedet f.eks. kun anvender naturgas og ikke har procesbetingede CO 2 -udledninger, vil overvågningen bestå i at registrere naturgasforbruget gennem naturgasselskabets afregningsmålere, i princippet ved årsskiftet. Desuden skal kvalitetsstyring og dokumenthåndtering beskrives. For de virksomheder der falder uden for standardløsningerne kan overvågningsplanerne være mere omfattende. Hvor længe skal data opbevares? Driftslederen er forpligtet til at opbevare data om CO 2 -emissionen i 10 år. Hvornår og hvordan får jeg godkendt overvågningsplanen Produktionsstedets forslag til overvågningsplan skal indsendes til Energistyrelsen sammen med ansøgningen om CO 2 - udledningstilladelse. Hvis styrelsen kan acceptere overvågningsplanen, vil der blive givet en godkendelse af overvågningsplanen sammen med udledningstilladelsen. For produktionsenheder etableret før 31. marts 2004 er fristen for ansøgning om tilladelse og indsendelse af overvågningsplan den 15. august 2004. Hvad hvis grundlaget for den godkendte overvågningsplan ændres? Hvis produktionsenheden ændres, så oplysningerne i den godkendte overvågningsplan ikke længere er dækkende for de faktiske forhold, skal driftslederen straks indsende en revideret overvågningsplan til Energistyrelsen med ansøgning om godkendelse. Verifikationen af CO 2 -opgørelsen i virksomheden foretages på grundlag af den godkendte overvågningsplan, og hvis forholdene i virksomheden ikke svarer til denne, kan virksomheden risikere ikke at få verifikators 10
godkendelse af CO 2 - udledningsrapporten. 7. Verificere og rapportere Hvad er verifikation af CO 2 - opgørelser? Verifikation er en systematisk, uvildig og dokumenteret undersøgelse, der skal afgøre, om driftslederen har overvåget CO 2 -udledningen i overensstemmelse med tilladelsen, den godkendte overvågningsplan og retsgrundlaget. Hvad skal verificeres? Alle de produktionsenheder som har fået en udledningstilladelse skal på grundlag af den godkendte overvågningsplan udarbejde en rapport over det forrige års CO 2 - udledninger. Denne rapport og dens baggrund skal, før den sendes til Energistyrelsen, verificeres af en uafhængig godkendt virksomhed (verifikator). Hvad omfatter verifikationen? Verifikator skal først kontrollere, om de oplysninger om virksomheden, der indgår i den godkendte overvågningsplan, også svarer til de faktiske forhold i virksomheden. Dernæst skal verifikator kontrollere, om overvågningsplanen har været fulgt i opgørelsen, samt at der ikke er afgivet urigtige oplysninger. Hvornår skal verifikationen ske? Det er driftslederens ansvar, at verifikationen sker i så god tid, at Energistyrelsen senest den 31. marts kan modtage den verificerede rapport over forrige års CO 2 -udledninger. Første gang den 31. marts 2006. Hvem skal betale for verifikationen? Det er driftslederen, der skal betale for verifikationen i produktionsenheden. Udgifterne skønnes typisk at kunne udgøre et beløb på 10.000 30.000 kr. årligt pr. produktionsenhed. Verifikationsomkostningerne vil normalt kunne nedbringes, hvis produktionsenheden har andre certificerede ledelsessystemer. Dels vil verifikators forhåndskendskab til produktionsenheden kunne reducere verifikationsomfanget, og dels vil verificeringen af produktionsenhedens CO 2 -opgørelse kunne indgå i den årlige audit af de andre certificerede ledelsessystemer, bare kravene til verificering af CO 2 -opgørelsen samtidigt overholdes. Hvem kan verificere? Energistyrelsen er i øjeblikket ved at udarbejde retningslinier for godkendelse af verifikatorer og udførelse af verifikationen på grundlag af bl.a. EU s retningslinier for overvågning, rapportering og verificering af CO 2 -udledninger. Energistyrelsens retningslinier forventes færdige i forbindelse med udsendelse af tilladelserne i oktober måned. Det vil være et grundkrav, at verifikator skal være uafhængig af driftslederen, udføre sin opgave på en objektiv og professionel måde, samt bl.a. have kendskab til kvoteloven, EU s retningslinier for overvågning, rapportering og verificering af CO 2 - udledninger og de tekniske forhold i virksomheden, der kan have indvirkning på dens CO 2 -udledninger og overvågningsplan. Hvordan sker verifikationen i praksis? Verifikationsomfanget er fastlagt med den godkendte overvågningsplan. Verifikationen kan gennemføres på forskellige niveauer. Et element heri er bl.a. i hvilken udstrækning virksomhedens skal besøges eller om verifikationsselskabet udelukkende kan basere sig på en gennemgang af det tilsendte materiale. Niveauerne bestemmes af forhold som anlæggets type, gruppe som anlægget er i, kompleksitet, emissionsmængde og det ledelsessystem hvori CO 2 - opgørelsesprincipperne er indbygget 11
samt om virksomheden har andre certificerede ledelsessystemer. Verifikationsretningslinierne er som ovenfor nævnt ikke færdige. Af dem vil det til sin tid være beskrevet hvordan verifikationen gennemføres. Rapportering Hvornår og hvad skal jeg rapportere? Driftslederen skal hvert år senest den 31. marts, første gang den 31. marts 2006, rapportere verificerede CO 2 - udledninger for det foregående år. Rapporten skal sendes til Energistyrelsen sammen med verifikationserklæring og verifikationsrapport. Hvor omfattende skal rapporteringen være? Rapporteringen skal tage udgangspunkt i overvågningsplanen. Hvis din produktionsenhed er omfattet af standardløsninger, er der også udarbejdet standardløsninger for rapportering. Disse standardløsninger ligger også på Energistyrelsens hjemmeside. Standardløsningerne er opbygget på samme måde som standardløsningerne for overvågningsplanerne. Produktionsenheder som ikke kan anvende standardløsningerne, skal selv udarbejde en rapportform, men kan tage udgangspunkt i standardløsningerne. Hvad skal der sendes til Energistyrelsen? Hvis standardløsningerne kan anvendes på din produktionsenhed skal du kun indsende afsnit 5-7 udfyldt med brændselsforbruget og med udregning af CO 2 -emissionen. Opgørelsen skal have verifikators underskrift og stempel. Desuden skal verifikationsrapporten indsendes. De virksomheder som ikke kan anvende standardløsningerne, skal indsende en tilsvarende opgørelse, udarbejdet på grundlag af EU's retningslinier, samt verifikationserklæring og verifikationsrapport. Hvad sker der hvis virksomheden ikke kan indsende en rapport med verifikators underskrift til tiden? En virksomhed som ikke indsender en verificeret CO 2 -rapport til tiden, kan ikke omsætte kvoter gennem kvoteregistret førend forholdet er bragt i orden. 8. Afgifter og skatteforhold Er der sket ændringer i afgiftslovgivningen i forbindelse med indførslen af CO 2 - kvoteordningen? Der er sket den ændring, at CO 2 - afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug til produktionsprocesser i industrien tilbagebetales fuldt ud. Dette er uafhængigt af, hvilket CO 2 -holdigt brændsel virksomheden anvender (kul, mineralolieprodukter, gas etc.). CO 2 -afgiften af varmeforbruget til procesformål i de kvoteomfattede virksomheder tilbagebetales, uanset om varmen er købt fra fjernvarmenettet eller er produceret på virksomhedens eget anlæg. Alle kvoteregulerede virksomheder skal som hidtil betale CO 2 - og energiafgift af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug. Dette gælder uanset om den forbrugte elektricitet er produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg eller er købt fra det kollektive net. Der er således ingen ændringer i afgiftsbetalingen for elproduktionen, elproduktionens eget forbrug af el og brændsler eller industrivirksomhedernes elforbrug til proces- eller rumvarmeformål. Der skal som hidtil betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme. En kvotevirksomhed, der leverer varme til 12
de kollektive varmeforsyningsnet skal betale CO 2 - og energiafgift af det energiforbrug, der går til varmefremstillingen på lige fod med andre fjernvarmeproducenter. Hvornår træder loven i kraft? Afgiftsændringerne skal notificeres overfor Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren sætter loven i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Hvornår har loven virkning fra? Ændringerne af CO 2 -afgiftsloven har virkning fra 1. januar 2005. Hvis Kommissionens godkendelse ikke foreligger den 1. januar 2005 og loven sættes i kraft på et senere tidspunkt, vil CO 2 -afgiften af det kvoteregulerede brændselsforbrug i industrien til produktionsprocesser blive tilbagebetalt fra den 1. januar 2005 og indtil lovens ikrafttræden. I den mellemliggende periode kan virksomheden opnå afgiftsgodtgørelse efter de hidtil gældende regler. Hvorledes indgår værdien af CO 2 - kvoterne i den skattemæssige indkomst? Virksomheder, som får tildelt gratis CO 2 -kvoter, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er således skattefrihed for værdien af en gratis tildelt CO 2 -kvote. Kvoter, der er tildelt gratis, vil ikke kunne medføre fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten er anvendt. Køberen af en CO 2 -kvote kan fradrage kvotens anskaffelsessum ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, når kvoten anvendes. Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf er anvendt i produktionen. En eventuel fortjeneste ved salg af en CO 2 -kvote er skattepligtig indkomst. Dette gælder både for kvoter, der er købt og for kvoter, der er tildelt gratis. Der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for et eventuelt tab ved salg eller udløb af en kvote. Denne regel får alene virkning for købte kvoter. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen opgøres som købesummen for en kvote, der købes. Anskaffelsessummen for en kvote, der er tildelt gratis, sættes til nul. Afståelsessummen opgøres som salgssummen for en kvote, der sælges. Afståelsessummen sættes til nul for en kvote, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for kvoter, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul. Mere information ToldSkat vil udarbejde et nyhedsbrev om ændringerne i CO 2 -afgiftsloven. 9. Energiaftaler Ca. 60 virksomheder, der i dag (juni 2004) har indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, bliver kvotereguleret pr. 1. januar 2005. Da CO 2 -afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug til produktionsprocesser i industrien pr. 1. januar 2005 reelt bortfalder, idet afgiftsbetalingen tilbagebetales fuldt ud, vil det ikke længere være muligt for dette brændselsforbrug at opnå tilskud til dækning af udgifter til CO 2 -afgift efter lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Statstilskuddet til delvis dækning af CO 2 -afgiften i forbindelse med aftaleindgåelse forsvinder således. Til 13
gengæld skal der ikke betales CO 2 - afgift. Hvad skal virksomheden gøre for at opsige aftalen om energieffektivisering? Virksomheden skal gøre noget aktivt, hvis den ønsker at opsige aftalen. Virksomheden kan til enhver tid opsige aftalen. De nærmere krav til opsigelsesvarsel, indberetning, eventuel tilbagebetaling af tilskud m.v. fremgår af virksomhedens aftale med Energistyrelsen. Er der fordele ved at bibeholde aftalen helt eller delvist? Før ændringen af CO 2 -afgiftsloven kan sættes i kraft, skal Europa- Kommissionen godkende den. Hvis dette først sker efter 1. januar 2005, får virksomhederne refunderet den betalte CO 2 -afgift med tilbagevirkende kraft. Af likviditetsmæssige grunde kan det være en fordel at bibeholde aftalen og fortsat få udbetalt statstilskuddet, indtil CO 2 -afgiftsloven kan sættes i kraft. Udbetalt statstilskud for perioden skal dog modregnes i den opgjorte godtgørelsesberettigede CO 2 -afgift efter CO 2 -afgiftsloven Usikkerhed om hvornår og i hvilket omfang CO 2 -afgiften bortfalder, bør indgå i virksomhedernes overvejelse om aftaleopsigelse. De kvoteregulerede virksomheder skal fortsat betale CO 2 -afgift som hidtil af deres energiforbrug til rumvarme og el. Kvotevirksomheder med et stort tilskudsberettiget elforbrug bør overveje at fortsætte med en aftale for deres elforbrug. Energistyrelsen vurderer, at for ca. 20 af de ca. 60 kvotevirksomheder, der ellers vil udgå af aftaleordningen, vil en el-aftale være økonomisk fordelagtig. Det vil som en tommelfingerregel være tilfældet, hvis det årlige statstilskud er på mere end 50.000,- kr. En række virksomheder har givet udtryk for, at de uanset bortfaldet af statstilskuddet vil fortsætte med at være aftalevirksomhed. De ser fordele i bl.a. at fortsætte med deres energiledelsessystem, som i mange tilfælde er integreret med andre ledelsessystemer. Får jeg mere information? Energistyrelsen vil efter sommerferien kontakte alle aftalevirksomheder, som fra 2005 bliver kvotereguleret. Energistyrelsen vil tilbyde disse virksomheder yderligere information om eksempelvis opsigelse af aftale, indgåelse af el-aftale, drøfte spørgsmål om koordinering af verifikation af CO 2 -udledninger og certificering af aftaleforpligtelser m.v. 10. Vigtige datoer 15. august 2004 Den 15. august 2004 er sidste frist for at ansøge om tilladelse til at udlede CO 2, hvis produktionsenheden var i drift før den 31. marts 2004. Ansøgningen skal være vedlagt en plan for at overvåge udledningen af CO 2. Søger driftslederen om tilladelse efter denne dato, vil denne kun i helt særlige tilfælde få del i gratis-kvoterne for ordningens første 3 år (L 493, 9, se vejledningens afsnit 3). Denne tidsfrist gælder ikke for produktionsenheder, der er nyetablerede efter den 31. marts 2004, eller for eksempel for produktionsenheder, der udvider kapaciteten efter denne dato. Hvis dette er tilfældet, skal den ansvarlige for produktionsenheden søge om tilladelse i god tid inden idriftsættelse. Ifølge kvoteloven, skal driftslederen have en tilladelse for at, der må ske udledning af CO 2 fra produktionsenheden, og for at få tildelt kvoter. Oktober 2004 På dette tidspunkt vil driftslederen få meddelt tilladelsen til at udlede CO 2 og en godkendt plan for at overvåge CO 2. Det forudsætter dog, at Energistyrelsen har modtaget 14
ansøgningen inden den 15. august 2004, og at den har været fyldestgørende. På samme tidspunkt, bliver driftslederen orienteret om den samlede kvote for hele perioden, og hvordan de bliver fordelt på hvert af årene 2005, 2006 og 2007. Kvoterne vil være til disposition på driftslederens konto i kvoteregisteret senest den 28. februar for det pågældende år. Så snart kvoterne er til disposition, vil driftslederen blive orienteret af registeret. 1. januar 2005 Det europæiske kvotemarked træder i kraft med mere end 10.000 produktionsenheder. Danske driftsledere har nu de rettigheder og pligter, der følger af den danske kvotelov. 28. februar hvert år. Første gang i 2005 Sidste frist for Miljøstyrelsen til at indsætte gratis kvoter på driftslederens konto i kvoteregisteret. Registeret orienterer driftslederen, når kvoterne er sat ind, formentlig allerede den 1. januar. 31. marts hvert år. Første gang i 2006 Sidste frist for driftslederen til at sende den årlige indberetning til Energistyrelsen om udledningen af CO 2. Indberetningen skal være vedlagt en erklæring fra den uvildige tredje part (verifikator), der har verificeret opgørelsen af CO 2 i din virksomhed. Hvis kravene til indberetningen ikke er overholdt, bliver kontoen i kvoteregisteret blokeret og driftslederen mister retten til at handle kvoter. 30. april hvert år. Første gang i 2006 Sidste frist for driftslederen til at anvise kvoter til annullering på kontoen i kvoteregisteret. Driftslederen skal aflevere kvoter svarende til den konkrete udledning af CO 2 fra produktionsenheden det foregående år. Dækker kvotebeholdningen ikke er konsekvensen: 1. Driftslederen bliver opkrævet en overskridelsesafgift på 40 Euro (perioden 2005-2007) per manglende kvote. 2. De manglende kvoter skal senest afleveres den 30. april året efter. 3. Driftslederens navn bliver offentliggjort på www.kvoteregister.dk Senest 1. januar 2007 Får driftslederen af vide, hvor mange kvoter han vil få tildelt i perioden 2008-12, og hvordan de bliver fordelt på årene. 11. Kontakt Energistyrelsens mailadresse ens@ens.dk Ved telefonisk kontakt benyt følgende numre: For industrien: Området for energianvendelse og økonomi. Telefon 33 92 75 70 For offshore: Området for energiindvinding. Telefon 33 92 68 45 For el- og varmeproducenter; Området for energiforsyning. Telefon 33 92 67 33 Bemærk, at ved ansøgning om tilladelse vil du får besked om, hvem der behandler din ansøgning. For spørgsmål i relation til registeret kontakt miljøstyrelsen på telefon 32 66 03 40 eller mailadressen kvoteregister@mst.dk 12. Læs mere På Energistyrelsens hjemmeside på adressen www.ens.dk/co2kvoter kan du finde mere information om ordningen. Herunder blandt andet 15
kvoteloven og de tilhørende bekendtgørelser, kvotedirektivet og Europakommissionens retningslinier for overvågning og rapportering. Oplysninger om kvoteregisteret vil fra ca. 1. september være tilgængelige på registerets hjemmeside www.kvoteregister.dk 16