Program : Ankomst

Transkript

1 : Ankomst Program : Velkomst og præsentation af dagens program : National allokeringsplan for og ny kvotelov Lisbeth Nielsen Pause : EU s nye retningslinjer for overvågning og rapportering, del 1 Marianne Nielsen Frokost : EU s nye retningslinjer for overvågning og rapportering, del 2 Hans Henrik Svensson : Diskussion og spørgsmål til retningslinjerne Pause : Elektronisk indberetning Dorte Maimann : Ændringer til standardløsningerne Marianne Nielsen

2 National allokeringsplan for og ny kvotelov Lisbeth Nielsen Energistyrelsen

3 Hovedpunkter: Proces for godkendelse af allokeringsplan og ikrafttrædelse af kvotelov Foreløbig kvotetildeling i hovedtal Øvrige kvotelovændringer Brug af JI og CDM-kreditter

4 Proces for kvotetildeling Den nationale allokeringsplan blev sendt til EU- Kommissionen marts Planen fastlægger det danske forslag til kvotetildeling Kvoteloven blev vedtaget ultimo maj Kvotelovens bestemmelser om kvotetildeling m.m. kan først træde i kraft når EU-Kommissionen har godkendt allokeringsplanen Kommissionen skal senest træffe beslutning i slutningen af september Hvis Kommissionen godkender planen vil kvotetildelingen blive meddelt virksomhederne hurtigt derefter Hvis Kommissionen ændrer den danske kvotetildeling vil en ændring af kvoteloven skulle behandles i Folketinget før virksomhederne kan få endelig meddelelse om kvotetildelingen

5 Allokeringsplanen for overordnet indhold Planen skal fastlægge den samlede kvotemængde for årene , hvordan kvoterne fordeles mellem de enkelte produktionsenheder, om der skal afsættes en pulje til nye anlæg, evt. statslig salg/auktionering af kvoter, et loft for kvotevirksomhedernes anvendelse af projektkreditter Samlet skal planen sandsynliggøre, at Danmark vil leve op til klimaforpligtelsen. Der skal derfor også være en beskrivelse af de forventede fremtidige udledninger og af tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer

6 Allokeringsplanen i hovedtal Danmark har ret til at udlede ca 55 mill. ton CO2 årligt i perioden Hvis der ikke gøres noget forventes udledningen at ligge på ca. 68 mill. tons årligt Allokeringsplanen skal fastlægge reduktioner svarende til 13 mill. tons CO2 årligt (den såkaldte manko) Reduktionstiltag i allokeringsplanen: Manko 13 mill. t. Statslige tiltag : Kreditkøb, måling af CO 2 -optag i jord, nye hjemlige tiltag udenfor kvotesektoren Reduktion i kvotemængden i forhold til forventet udledning 7,8 mill. t 5,2 mill. t Heraf - Elsektor -Øvrige 4,4 0,8

7 Kvotetildeling til gamle virksomheder Basisperioden er Elproducenterne: Elproducenterne får tildelt i forhold til historisk produktion Der tildeles i alt for 2. periode 1,94103 kvoter for hver MWh fossil elproduktion der i gennemsnit om året i basisårene netto blev produceret på enheden Øvrige omfattede: Alle andre får tildelt i forhold til historisk udledning Der tildeles i alt for 2. periode 4,35 kvoter for hver ton CO2, der i gennemsnit om året i basisårene blev udledt fra produktionsenhedens brændselsrelaterede CO2- udledninger. Der tildeles i alt for anden periode 4,9 kvoter for hver ton CO2, der i gennemsnit om året i basisårene blev udledt fra produktionsenhedens procesudledning. Til udvidelser og nye i perioden 2. januar 2004 til 31. marts 2004 gives ekstra kvoter efter særlige regler

8 Kvotetildelingen (excl. puljen til nye) I pct. af basisårsudledningen Elprod. Varmeprod. Offshore Industri I alt 57 % 87 % 87 % 2 90 %1 71 % Pct. at forventet udledning 72 % 94 % 75 % 96 % 81 % 1. Gennemsnit af en kvotetildeling på 87 % til brændselsrelaterede emissioner og 98 % til procesemissioner 2. Anlæg der er etableret efter får tildelt efter særlige regler. Da der er en del af disse i offshoresektoren tildeles i alt 95 % af basisårsemissionen til offshoresektoren

9 Kvotetildeling til nyere virksomheder og anlæg Der tildeles fortsat kvoter til nyetableringer og større udvidelser af produktionskapacitet. Der gælder samme regler for alle etableringer og udvidelser efter 31. marts Kvoterne tildeles efter nøgletal i forhold til produktionskapaciteten. Nøgletallene er blevet strammet i forhold til første periode. Der er afsat en pulje på 2,5 mio. kvoter til ny kapacitet efter 1. januar 2007.

10 Tildeling til nye elproducenter For nye elproducenter er tildelingen ikke blot afhængig af produktionskapacitet, men også af driftstid. Den tekniske enhed der udløser kvotetildelingen skal være i drift mindst timer årligt. Ved driftstider mellem og timer tildeles 2/3 Ved driftstider mellem og timer tildeles 1/3

11 Øvrige ændringer i kvoteloven vedr. kvotetildeling Staten har ikke afsat kvoter til salg i Alle tildeles gratis. Basisperioden udvides til Der tildeles ikke længere til produktionsenheder der reelt er taget ud af produktion. Der gives ikke kvoter til force majeure eller i forbindelse med lovkrav. Kvoterne tildeles med 1/5 hvert år.

12 Øvrige ændringer i kvoteloven Overskridelsesafgiften ved manglende returnering af kvoter stiger fra 40 til 100 euro. Kvoter kan overføres imellem perioderne Fra 2008 kan JI-kreditter bruges under kvoteordningen.

13 Hvad er projektkreditter? CDM CDM-projekter er drivhusgasreducerende projekter i lande uden reduktionsforpligtelse. Typisk Ulande. En reduktion på 1 ton drivhusgas fra et CDM-projekt kan sælges som en CDM-kredit CDM-kreditter kan bruges under kvoteordningen allerede i JI JI-projekter er drivhusgasreducerende projekter i lande som har en reduktionsforpligtelse. F.eks. Østeuropæiske lande. En reduktion på 1 ton drivhusgas fra et JI-projekt kan sælges som en JIkredit. JI-kreditter kan bruges under kvoteordningen fra 2008 Både CDM og JI-kreditter skal godkendes efter FN s retningslinier.

14 Brug af projektkreditter Brug af kreditter under kvoteordningen skal godkendes af Miljøstyrelsen. Ansøgning skal sendes til Miljøstyrelsen senest den 15. januar det år hvor kreditterne skal bruges. Enkelte typer af kreditter kan ikke bruges under kvoteordningen. F.eks. Kreditter fra nukleare anlæg og kreditter fra arealanvendelse og skovbrug. Kvotedirektivet fastslår, at der skal være et loft for anvendelse af projektkreditter. Loftet fastlægges i allokeringsplanen og skal godkendes af EU-Kommissionen.

15 Loft for brug af projektkreditter Loftet bestemmer for hver enkelt produktionsenhed hvor mange kreditter fra JI og CDM-projekter der kan anvendes under ordningen. Landekvoter kan ikke bruges Det samlede loft er på 19 % Loftet er differentieret, så elproducenter kan anvende kreditter svarende til 32,5 % af deres kvotetildeling alle andre kan anvende 7 % Loftet gælder samlet for 5-årsperioden , det skal ikke opfyldes på enkeltår Næsten 90 % af kvotekøbsbehovet kan dækkes af kreditkøb under loftet. Overskydende kreditter kan frit sælges til andre virksomheder

16 Information om kreditter Er en virksomhedsrettet hjemmeside om kreditter oprettet af Miljøministeriet og Udenrigsministeriet Siden indeholder bl.a.: Vejledning om godkendelse af kreditter. Både om gennemførelse af projekter og om anvendelse af kreditterne Praktiske informationer om gennemførelse af kreditter. Bl.a. markedsinformationer for en række af de relevante lande.

17 EU s nye retningslinjer for overvågning og rapportering, del august 2007 Marianne Nielsen

18 Baggrund Beslutning om revision fastlagt i nuværende retningslinjer Nye retningslinjer endnu ikke vedtaget af EU-kommissionen Vi har endnu ikke endelig dansk version brug den foreløbige udgave Træder i kraft 1. januar 2008 Eventuelle ændringer i OVP er skal være på plads og godkendt inden da

19 Skal alle lave ny overvågningsplan? Mange af ændringerne til retningslinjerne er tilbud Enkelte ændringer, f.eks. vedr. oxidationsfaktor, kan betyde, at OVP skal ændres Bemærk, at mange dispensationer udløber 31/12-07 Konklusion: langt de fleste individuelle OVP skal ændres Standardløsninger får ny godkendelse, men skal ikke lave ny OVP

20 Udpluk af efterårets aktiviteter Ny udgave af Kort & Godt Ny udgave af Vejledning, inkl. checkliste ENS orienterer om kvotetildeling, når NAP er godkendt Reviderede OVP er indsendes til ENS senest 1. november ENS udsender tilladelsespakker til individuelle og produktionsenheder med standardløsning

21 Overgangsregler Nye OVP skal gælde fra 1. januar 2008 og være godkendt af ENS inden da Udledning i 2007 skal opgøres efter nuværende OVP (og nuværende EUretningslinjer) Ved returnering af kvoter skal anvendes kvoter kvoter kan ikke anvendes for perioden

22 Ændringer til EU s retningslinjer Præciseringer, bl.a. af urimeligt høje omkostninger Grænser for mindre kildestrømme og de minimis-kildestrømme er hævet til det dobbelte af tidligere Diverse lempelser for P-enheder med udledning under tons CO 2 /år

23 Biomasse De minimis-metode for al biobrændsel Biomasse er ren, hvis mindst 97% af kulstofindholdet er biomasse For visse biobrændsler er der krav om analyse af brændslet Skriv i OVP, hvilke råstoffer, der indgår i brændslet Beskriv analysemetode i OVP ved mere end 3% fossilt CO 2

24 Metodetrin - princip Angiver krav til nøjagtighed ved bestemmelse af brændselsforbrug, brændværdi m.m. Laveste metodetrin angiver de lempeligste krav Som udgangspunkt skal alle bruge højeste metodetrin, med mindre det er teknisk umuligt det giver urimeligt høje omkostninger Tabel 1 er ment som en hjælp til ovenstående

25 Uddrag af tabel 1 mindstekrav for metodetrin Brændselsstrøm Nedre brændværdi Emissionsfaktor Forbrænding A B C A B C A B C Standardhandelsbrændsel a/2b 2a/2b 2a/2b 2a/2b 2a/2b 2a/2b Andre gasformige eller flydende brændsler a/2b 2a/2b 3 2a/2b 2a/2b 3 Faste brændsler a/2b 3 3 2a/2b 3 3 A: under t CO 2, B: t CO 2, C: over t CO 2 Krav om brug af højeste metodetrin ophævet for kategori A Alle andre skal bruge højeste metodetrin eller dokumentere, at det er for dyrt eller teknisk umuligt

26 Princip for krav til metodetrin - nuværende EU-retningslinjer Eksempel: metodetrin ved forbrænding af faste brændsler Metodetrin Aktivitetsdata A B C Alle skal som udgangspunkt bruge højeste trin: Minimumskrav jf. tabel 1 i retningslinjer Mindste metodetrin (trin 1) Brændværdi Emissionsfaktor A B C A B C teknisk umuligt el- ler urimeligt høje omkostninger Lavere metodetrin må bruges, hvis: teknisk umuligt

27 Princip for krav til metodetrin - nye EU-retningslinjer Eksempel: metodetrin ved forbrænding af faste brændsler Kat. A-anlæg skal som udgangspunkt bruge metodetrin fra tabel 1 i retningslinjer. Kat. B- og kat. C-anlæg skal som udgangspunkt bruge højeste metodetrin: Minimumskrav jf. tabel 1 i retningslinjer Metodetrin 4 3 Aktivitetsdata A B C Mindste metodetrin (trin 1) Brændværdi Emissionsfaktor A B C A B C Alternativ løsning 2 1 Lavere metode- teknisk umuligt at overtrin må bruges, teknisk umuligt el- teknisk umuligt holde trin 1 eller urimeligt hvis: ler urimeligt høje høje omkostninger herved omkostninger

28 Metodetrinskrav - oversigt Som udgangspunkt anvendes højeste trin Trin i tabel 1 kan anvendes, hvis højere trin er for dyrt eller teknisk umuligt samt for produktionsenheder under t CO 2 Trin 1 kan anvendes, hvis højere trin er teknisk umuligt Alternativ metode kan anvendes, hvis trin 1 er for dyrt eller teknisk umuligt Trin 1 kan anvendes for mindre kildestrømme * Egen metode kan anvendes for de minimiskildestrømme * * Kræver Energistyrelsens godkendelse

29 Urimeligt høje omkostninger Omkostninger er urimeligt høje: ved reduktion af usikkerhed: hvis de overstiger værdien af den mængde CO 2, som usikkerheden reduceres med i alle andre tilfælde: hvis de overstiger 1% af værdien af CO 2 -udledningen P.t. kan der regnes med 20 Euro pr. ton CO 2

30 Eksempel Produktionsenhed udleder 1,5 mio. tons CO 2 fra kul I dag: Anvender metodetrin 2 for emissionsfaktor Krav: Trin 3 for emissionsfaktor Antag, at omkostning ved laboratoriebestemmelse af emissionsfaktor er 365 x 60 = / år Er omkostningen urimeligt høj? Ingen direkte ændring af usikkerheden 1% af udledningen svarer til tons CO 2 / år Værdi heraf: x 20 / år = / år Omkostningen er IKKE urimeligt høj

31 Nøjagtighed ved lageropgørelser Krav om overholdelse af nøjagtighedsgrænser ved lageropgørelser Grænser for brug af standardløsning 2 og 3 er ændret fra tons til tons CO 2

32 Standardhandelsbrændsler Nyt begreb standardhandelsbrændsler omfatter i praksis gasolie Brændselsstrøm Nedre brændværdi Emissionsfaktor Forbrænding A B C A B C A B C Standardhandelsbrændsel a/2b 2a/2b 2a/2b 2a/2b 2a/2b 2a/2b Andre gasformige eller flydende brændsler a/2b 2a/2b 3 2a/2b 2a/2b 3 Faste brændsler a/2b 3 3 2a/2b 3 3 A: under t CO 2, B: t CO 2, C: over t CO 2

33 Kommercielt handlede brændsler Nyt begreb kommercielt handlede brændsler ENS: gasolie, naturgas, fuelolie, kul, koks, petrokoks, LPG og bygas + en række andre Mængdeopgørelse ud fra fakturaer tilladt for kommercielt handlede brændsler dette princip bruges allerede i dag, først og fremmest i standardløsningerne (Brændværdi kan også baseres på fakturaer)

34 EU s nye retningslinjer for overvågning og rapportering, del august 2007 Hans Henrik F. Svensson hhs@ens.dk

35 Bestemmelse af faktorer Anvendelse af laboratorier (13.5) Til bestemmelse af emissionsfaktor m.m. kan anvendes et ikke-akkrediteret laboratorium, der dog skal leve op til en række krav, bl.a.: Opfylde EN ISO 17025:2005 Kvalitetssikring svarende til akkreditering Analysemetoden skal valideres af et akkrediteret laboratorium En gang om året gennemføres en sammenligning af et akkrediteret laboratorium

36 Bestemmelse af faktorer Anvendelse af laboratorier Der arbejdes på at få Energinet.dk godkendt til måling på naturgas (af hensyn til standardløsninger) Giv Energistyrelsen besked snarest, hvis der er planer om at anvende ikke-akkrediteret laboratorium

37 Bestemmelse af faktorer Usikkerhedsgrad (13.6) Emissionsfaktorer, brændværdi, oxidationsfaktor, kulstofindhold mfl. skal bestemmes med en usikkerhed på 1/3 af kravene til opgørelse af brændsels- og materialemængder Hvis det ikke kan overholdes eller dokumenteres, gennemføres det antal analyser, der er angivet i tabel 5

38 Krav til overvågningsplaner (1) Afsnit 4.3 indeholder en liste, pkt. (a) (n), over hvad en overvågningsplan skal indeholde. Denne liste er udvidet i forhold til tidligere med bl.a.: pkt. (g): Dokumentation for overholdelse af nøjagtighedsgrænserne for aktivitetsdata og andre parametre pkt. (j): Hvis det er relevant, en liste over og beskrivelse af ikke-akkrediterede laboratorier pkt. (l): Hvis det er relevant, en uddybende beskrivelse af anvendelsen af den alternative metode

39 Krav til overvågningsplaner (2) pkt. (m): En beskrivelse af procedurerne for dataindsamling og håndtering og kontrol samt en beskrivelse af selve aktiviteterne (uddybet i afsnit ) Dette er en omformulering af det tidligere krav om kvalitetssikring og kontrol i relation til dataforvaltning

40 Kontrol og verifikation (1) Afsnit 10 om kontrol og verifikation er skrevet helt om Det meste er en detaljering af det nuværende afsnit 7.

41 Kontrol og verifikation (2) Nyt i kontrol- og verifikationsafsnittet: Intern evaluering og forbedring af kontrolsystemet, herunder intern revision af systemet og de rapporterede data Krav til hvorledes informationsteknologisystemer udformes, dokumenteres, afprøves, gennemføres, kontrolleres og vedligeholdes Der skal i overvågningsplanen foreslås alternative aktiviteter hvis der er komponenter i måleinstrumenter som ikke kan kalibreres

42 Kontrol og verifikation (3) De syv pinde om kvalitetssikring og dokumenthåndtering fra standardløsningerne kan i de fleste tilfælde anvendes Procedurerne for overholdelse af disse punkter skal ikke skrives ind i overvågningsplanerne, men dokumenteres særskilt, og det skal erklæres at de overholdes

43 Produktionsenhedens driftsleder etablerer, dokumenterer, gennemfører, vedligeholder, evaluerer og evt. forbedrer et system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering, der sikrer: Dokumentation af ændringer og brændsler i anlæg i rapportperioden, dvs. tilgang eller afgang af energiproducerende anlæg, uanset effektstørrelse ændringer i bestående energiproducerende anlægs effektstørrelse, ændringer i arten af benyttede brændsler, herunder anvendelse af andre brændsler, end der er godkendt i overvågningsplanen ændringer i måleudstyr Hensigtsmæssig registrering og forvaltning af data, herunder data for mængden af anvendte brændsler, bl.a. således at der ved verifikationen ikke vil være tvivl om, på hvilket grundlag data er tilvejebragt Kvalitetssikring af data, eksempelvis ved vurdering af energitjenesten (udtrykt ved f. eks. den producerede energimængde) i forhold til brændselsforbruget, udtrykt ved brændselsindkøb og ændringer af lagerbeholdninger sammenligning af kalenderårets tal med tallene fra tidligere år og vurdering af årsag til evt. væsentlig forskel Håndtering af fejl og afvigelser med henblik på afhjælpning og forebyggelse, herunder klarlægge årsagen til afvigelsen iværksætte de handlinger, som er nødvendige for at rette op på afvigelsen iværksætte tiltag, som er nødvendige for at undgå gentagelse af afvigelsen evt. ændre procedurer, så de stemmer overens med de nye tiltag eller handlinger Styring af procedurer, dokumenter og data således at de kan genfindes procedurer periodevis bliver gennemgået og om nødvendigt opdateret den gyldige udgave er tilgængelig forældede udgaver bliver fjernet eller mærket på passende vis IT systemer udformes således at data behandles på præcis og pålidelig vis At alle dokumenter og data som er af betydning for opgørelsen af CO2-udledningen opbevares i minimum 10 år, under betryggende forhold, således at de på ethvert tidspunkt kan genfindes Entydig placering af ansvaret for overvågningsplanens overholdelse. I den forbindelse skal ledelsen udpeger en medarbejder, der uanset ansvar for andre opgaver har til opgave, have ansvar for og beføjelser til at sikre at ovenstående system for kvalitetssikring og dokumenthåndtering bliver fastsat, iværksat og opretholdt.

44 Krav til årlig rapportering Rapporteringsformat Rapporteringsskemaerne i afsnit 14 er blevet justeret i overensstemmelse med ændringerne i retningslinjerne Desuden to nye skemaer. Ét for massebalancemetoden og ét for den målingsbaserede metode Energistyrelsen vil senere komme med forslag til format.

45 Krav til årlig rapportering Afsnit 8 indeholder en liste, pkt. (1)-(9), over hvad en rapportering skal indeholde. Denne liste er udvidet i forhold til tidligere. Der skal bl.a. oplyses underbyggende data: pkt. (3): Hvis emissionsfaktor og aktivitetsdata for brændsler opgøres efter masse i stedet for energi, pkt. (4): Hvis massebalancemetoden anvendes pkt. (5): Hvis der anvendes kontinuerlig udledningsovervågning. pkt. (6): Hvis der anvendes alternativ løsning. Pkt. (7): Hvis udledningsmængderne fra brændsel beregnes som procesudledninger

46 Kontrol og verifikation Skærpet krav til væsentlighedsgrad Væsentlighedsgraden angiver den kvantitative grænse for verifikators bedømmelse af om udledningsdata er korrekte Væsentlighedsgraden er fortsat 5% for A og B anlæg skærpet til 2% for C anlæg

47 Bilag II Metodetrin - oxidationsfaktor Metodetrin for oxidationsfaktor er omdefineret: trin 1: 1,0 trin 2: værdier fra klimaindberetning til FN (det er også 1,0) trin 3: måling, nu også for gasformige og flydende brændsler tekst herom skal ændres i overvågningsplaner Valgfrit metodetrin for oxidationsfaktor

48 Sektorspecifikke ændringer i bilag II Gasbehandlingsanlæg ( ): Må nu gerne anvende massebalancemetoden Flaring ( ): Aktivitetsdata: Usikkerhedsgrænser på metodetrin er øget med 5% Emissionsfaktor: Ny mindre referencemissionsfaktor for metodetrin 1 Nye metodetrin 2a og 2b Oxidationsfaktor: Nye metodetrin

49 Sektorspecifikke ændringer i bilag II Røggasafsvovling: Mængden af karbonat i råmaterialet skal nu bestemmes ud fra industriens retningslinjer for bedste praksis Omregningsfaktoren 1,0 er nu udgået af formlen for beregning af CO 2 Kulstof der bindes i såkaldt TASP ved røggasafsvovling kan fradrages i CO 2 - udledningen

50 Ændringer i Bilag III Mineralolieraffinaderier Afsnittet om massebalancemetoden er taget ud

51 Ændringer i Bilag IV Fremstilling af støbejern og stål Ændringer i opgørelsen af udledninger fra råmaterialer: hvilke, der er med emissionsfaktorer for disse tilføjet et nyt metodetrin for emissionsfaktorerne Ændret i metodetrinskrav for massebalance metoden Specifik emissionsfaktor for kulstofindholdet

52 Ændringer i bilag VII Fremstilling af cement (1) Organisk kulstofindhold i kalksten og skifer er tilføjet i listen over omfattede emissioner Ændringer i beregningsmetode A: Nu også fradrag for elfilterstøv og by-pass-støv Aktivitetsdata: Metodetrinskrav er lempet, nyt metodetrin 3 Emissionsfaktor: FeCO 3 og C er tilføjet i Tabel 1 Omregningsfaktor (oxidationsfaktor): Nu to metodetrin

53 Ændringer i bilag VII Fremstilling af cement (2) Ændringer i beregningsmetode B: Der tages nu også højde for elfilterstøv o.l. De samme ændringer som for beregningsmetode A for aktivitetsdata, emissionsfaktor og omregningsfaktor. Udledninger relateret til frasorteret støv: Ændringer for aktivitetsdata og emissionsfaktor Udledninger for andre former for kulstof end karbonat i råmateriale: Metodetrinskrav for aktivitetsdata, emissionsfaktor og omregningsfaktor ændret

54 Ændringer i bilag VIII Fremstilling af kalk Definitionerne af, hvad der indregnes under aktivitetsdata, emissionsfaktor og omregningsfaktor er ændret for begge beregningsmetoderne For beregningsmetode A er usikkerhedsgrænsen for kategori A-anlæg øget Kravene til opgørelse af omsat materiale er lempet for kategori A- og B-anlæg For Kategori C-anlæg opgøres mængden af omsat materiale stadig ved nettomængderne

55 Ændringer i bilag IX Fremstilling af glas Bilaget gælder nu også for anlæg som fremstiller vandglas og stenuld Beregningsmetode B: Alkaliske oxider er taget ud Metodetrin i aktivitetsdata er ændret Afsnittet om emissionsfaktor er skrevet om Tabel 1 er udvidet

56 Ændringer i bilag X Fremstilling af keramiske produkter Liste over kildestrømme ændret Beskrivelsen er tilsvarende ændret Beregningsmetoderne er ændret Ændringer i metodetrin for aktivitetsdata og emissionsfaktor og omregningsfaktor. Nyt afsnit vedr. CO 2 fra kalksten til nedbringelse af mængden af luftforurenende stoffer og andre former for røggasrensning

57 Ændringer til afsnit XII Fremstilling af papir og papirmasse Den kompetente myndighed skal nu godkende, at eksport af CO 2 ikke medregnes Afsnit 2.1.2: Omregningsfaktor indgår nu ikke i formlen Usikkerhed for metodetrin 2 for aktivitetsdata er lempet CaCO 3 og Na 2 CO 3 fra biomasse er taget ud af tabel 1

58 Elektronisk indberetning 29. august 2007 Dorte Maimann

59 Digitale indberetninger EnergiData Online Adgang via VIRK.dk digital signatur nødvendig Tilladelsespakke og overvågningsplan Mulighed for nogle p-enheder Årlig CO2 rapportering Verifikationserklæring Verifikationsrapport Kvoteregister obligatorisk Udledning af CO2 Verifikation af CO2 udledning Returnering af CO2 kvoter

60 Digital rapportering i 2006 Digitale CO2-rapporter: 97 Fuldmagter til verifikatorer: 58 Digitale verifikationserklæringer: 10 Spørgsmål om EnergiData Online: Evelyn Wakolbinger, ew@ens.dk

61 Ændringer til standardløsningerne 29. august 2007 Marianne Nielsen

62 Ændringer til standardløsningerne Spildolie kan ikke længere bruges i standardløsningerne (ikke kommercielt brændsel) Grænserne for brug af standardløsning 2 og 3 er nedsat til tons CO 2 (nøjagtighed ved lageropgørelser for faste brændsler) Oxidationsfaktor på 1,0

63 Biobrændsler - 1 De anvendte biobrændsler skal indeholde mindst 97 % biomasse Krav til måler ved opgørelse af biomasseforbrug lempet (de minimisregel)

64 Biobrændsler - 2 Flydende biobrændsel opdeles i følgende fraktioner: Rapsolie Fiskeolie Bioolie og andre flydende biobrændsler For kategorien Bioolie og andre flydende biobrændsler skal beskrives, hvad brændslet består af Tilsvarende for faste brændsel Øvrige former for fast biomasse

65 De minimis-regel præciseret Den samlede mængde brændsel, der udtages til andre formål, svarer til en CO 2 -udledning på under 1000 tons pr. år, eller under 2 % af den samlede CO 2 -udledning

66 Kvalitetssikring og dokumenthåndtering Driftslederen skal nu også evaluere og evt. forbedre system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering IT-systemer nævnt eksplicit i teksten

67 Godkendelse af standard-overvågningsplaner P-enheder over tons CO 2 skal dokumentere urimeligt høje omkostninger ved brug af højeste metodetrin eller overgå til individuel overvågningsplan Øvrige p-enheder med standardløsning skal IKKE lave ny overvågningsplan ENS udsender nye godkendelser, hvor de nævnte ændringer er skrevet ind som vilkår i godkendelsen