KONFERENCE OM SEKUNDAVAND HOFOR`s erfaringer med sekundavand Maj-Britt Poulsen, Planafdelingen 28 januar 2013 KORT OM OS Vi er kommunalt ejet Københavns Kommune ejer 73 procent af selskabet Vores forsyninger er reguleret gennem lovgivning Vores indtægter og udgifter skal balancere over tid Vi har fokus på bæredygtig forsyning og vedvarende energi Vi understøtter samfundsudviklingen Albertslund Brøndby Dragør Herlev Hvidovre København Rødovre Vallensbæk 1
HOFOR DIT NYE FORSYNINGSSELSKAB VORES VANDRESSOURCE Selvom der pt. er grundvand nok til at forsyne til alle formål, så er der i hvert fald på Sjælland et stigende pres på grundvandsressourcen. Befolkningstallet stiger og mennesker rykker sammen i større og større byer, så der kræves store mængder vand til et mindre geografisk område. Det bliver sværere og sværere at indvinde rent grundvand lokalt, hvilket betyder at der skal indvindes vand længere og længere væk fra byen. Derudover truer forurening med diverse stoffer vores grundvandsindvindinger Klimaforandringer 2
HVILKE MULIGHEDER HAR VI SÅ? Vi skal selvfølgelig passe godt på det grundvand vi har og sikre, at det ikke bliver yderligere forurenet Vi kan danne ekstra grundvand ved f. eks. at lade regnvand nedsive i stedet for at lede det til kloak Vi kan ændre vores vaner og spare på det vand vi bruger, både via adfærd og ved udvikling af mindre vandforbrugene maskiner f. eks. vaske- og opvaskemaskiner Vi kan undersøge mulighederne for at anvende vand, som ikke har drikkevandskvalitet, til formål som ikke kræver drikkevandskvalitet. SEKUNDAVAND: HVAD ER DET OG HVAD KAN DET EVT. ANVENDES TIL Sekundavandskilder skal her forstås som vand der, som udgangspunkt, ikke har drikkevandskvalitet, f. eks. forurenet grundvand, drænvand, regnvand, havvand, procesvand mv. De forskellige sekundavandskilder har forskellige kvalitetsmæssige karakteristika ligesom tilgængeligheden til sekundavandskilderne er varierende. Brug af sekundavand kan deles i 2 kategorier: til husholdningsbrug og til erhvervsbrug. Til husholdningsbrug kan vandet f. eks. anvendes til toiletskyl og tøjvask mv. Til erhvervsbrug kan vandet f. eks. anvendes til køling, spuling af kloakker, bilvask, vanding, procesvand mv. 3
STATUS SEKUNDAVAND 1. HOFOR har givet tilskud til etablering af regnvandsanlæg i etageejendomme / erhverv i København 2. HOFOR giver i dag tilskud på 10.000 kr. til etablering af regnvandsanlæg i en-familiehuse i København 3. HOFOR har arbejdet på at etablere sekundavandskiosker, hvor bl.a. spulebiler skulle kunne tanke vand 4. HOFOR har lavet en overordnet businesscase for København hvor 20 % af husholdningsforbruget erstattes af sekundavand Business case sekundavand maj 2012 UDDRAG FRA RAPPORT UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF OPDRAGET: GIVER DET MENING AT ETABLERE SEKUNDAVANDSANLÆG, DER KAN DÆKKE 20 % AF KØBENHAVNS SAMLEDE VANDFORBRUG? Business casen er udarbejdet i foråret 2012 af en projektgruppe bestående af: Maj-Britt Bøgeløv Poulsen, Søren Lind, Jes Clauson-Kaas, Jens Rasmussen og Lise Tarp-Johansen 4
BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Business casen undersøger muligheden for at erstatte 20% (6 mio. m 3 ) af vandforsyningen i Københavns Kommune med sekundavand. Der ses på forsyning til borgerne med sekundavand til tøjvask og toiletskyl og ikke en alternativ drikkevandsforsyning. Sekundavandet forudsættes indvundet i Københavns Kommune. For at kunne opnå en sekundavandsforsyning på 6 mio. m 3 svarer det til, at hele Københavns Kommune skal forsynes med sekundavand. Det indebærer, at der skal være tilslutningspligt for alle forbrugere. Ud fra det samlede tagareal i København er det muligt at opsamle nok tagvand, men der er underskud af tagvand i tætbebyggede områder og overskud i villaområderne. Udgifterne til at fordele tagvandet mellem områderne er ikke medtaget. Det er fravalgt at se på et scenarie, hvor den centrale forsyning består af opsamlet tagvand. SCENARIER Scenarie 0 Der fortsættes som i dag. De enkelte scenariers økonomiske nøgletal skal ses som ændringen i forsyningens samlede økonomiske forhold set i forhold til 0-scenariet. Scenarie 1 KE er leverandør af 20% sekundavand i form af oppumpet grundvand, eventuelt suppleret med kunstig infiltration af opsamlet regnvand.( i stedet for til kloak, 2 fluer med et smæk) KE har udgifter til oppumpning, behandling, distribution. Kunden har udgifter til anlæg af jordledning, interne installationer og drift af egen andel af anlægget. Scenarie 2 KE er leverandør af 20% sekundavand udelukkende i form af afsaltet havvand i separat ledningsnet. KE har udgifter til oppumpning, behandling og distribution. Kunden har udgifter til anlæg af jordledning, interne installationer og drift af egen andel af anlægget. Scenarie 3 Decentral løsning, hvor tagvand opsamles hos kunden. Det forudsættes, at hver enkelt grundejer selv skal opsamle eget tagvand i en tank, hvorfra det pumpes i et separat ledningssystem til wc og vaskemaskiner / fælles vaskerier i ejendommen. KE har få udgifter ifm. dette scenarie. Kunden har udgifter til anlæg af tank og ledning til vaskemaskine m.v. Hertil kommer kundens udgift til drift af eget anlæg. 5
I dag Sekundaløsning 29-01-2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSER( VANDPRIS) - 1 Scenarie 0 Vi fortsætter som hidtil Scenarie 1 Grundvandsoppumpning suppleret med kunstig infiltration Scenarie 2 Afsaltet havvand Samlet NPV (heraf KE s andel) 10 mia. kr. (4 mia. kr.) 11 mia. kr. (4 mia. kr.) Ændring af vandregningen inkl. kundens egne udgifter Ændring af vandregningen ekskl. kundens egne udgifter = KE s udsendte regning 0 0 0 72% 12% 74% 14% Scenarie 3 Decentral løsning, hvor tagvand opsamles hos kunden 25 mia. kr. (0,5 mia. kr.) 187% -15% Der er forudsat et aftag på 100 m 3 : 80 m 3 drikkevand og 20 m 3 sekundavand. Alle anlæg/investeringer afskrives. Nutidsværdier er beregnet over 50 år, 3 % rente. Der er udført følsomhedsanalyser ifm. scenarierne. Det vurderes, at der er størst usikkerhed omkring udgiften til kundens drift af eget anlæg (jordledning og interne installationer) i scenarierne 1 og 2. Denne udgift er som udgangspunkt estimeret til 5.000 kr./år. Et interval på 1.000-10.000 kr./år betyder, at stigningen på vandregningen i følsomhedsanalysen ligger i intervallet 45-105% for scenarie 1. Økonomiske konsekvenser ( vandafledningspris )- 2 Scenarie 1 Grundvand suppl med kunst. inf. Scenarie 2 Afsaltet havvand Scenarie 3 Decentral løsning Regning fra KE kr./år 3.990 3.990 3.990 Basisregning fra KE kr./år 3.990 3.990 3.990 Forøgelse af basisregning fra KE kr./år 230 270-300 Kundens egne udgifter kr./år 1.180 1.180 3.950 Totale udgifter ved sekundaløsning kr./år 5.400 5.440 7.640 Bemærk at ovenstående tabel viser den årlige stigning i den kundeoplevede vand- og spildevandsudgift. Foregående slide viser stigningen for vandregningen alene (og denne er procentuelt større). 6
BARRIERER FOR BRUG AF SEKUNDAVAND I Danmark opereres som udgangspunkt med to vandkvaliteter i forhold til brugsformål Drikkevand: Krav specificeret i drikkevandsbekendtgørelsen. Heri har det siden 2001 været tilladt at opsamle regnvand fra tage og benytte det til toiletskyl og tøjvask i maskine med visse undtagelser Badevand: Krav specificeret i badevandsbekendtgørelsen Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879, af 26. juni 2010 Det betyder, at det er svært at få en tilladelse fra Miljømyndighederne på at anvende vand af ikke drikkevandskvalitet( udover tagvand), til husholdningsbrug, f.eks. toiletskyl, ligesom det er svært at få tilladelse til at anvende vand, som ikke overholder kravene til afledning af spildevand til kloakker ER DER SÅ EN FREMTID, I DANMARK, FOR AT ANVENDE SEKUNDAVAND? HOFOR, Frederiksund forsyning, Tårnby forsyning, Brøndby kloakforsyning, Århus Vand, DTU og Naturstyrelsen er gået sammen om at udbyde opgaven : Udredning af sekundavandsbrug i Danmark. Opgaven er delt i : 1. Erfaringsopsamling i Danmark vedrørende brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask 2. Beskrivelse af sekundavandsbrug i andre lande 1. Bl.a. vandressourcen, fordeling af vandforbruget på anvendelseskategorier samt kvalitetskrav/retningslinier til forskellige anvendelseskategorier. 3. Udarbejde forslag til hvilke (grove)anvendelseskategorier der kan dækkes af sekundavand i Danmark, samt en beskrivelse af de kilder, der er tale om. Til hver af kategorierne skal der knyttes overslag på mængder samt beskrivelser af sundhedsaspekter og ricisi i forhold til brugen. 4. Rapporten skal indeholde en perspektivering af Danmark som udstillingsvindue for miljøteknologiske løsninger på vandområdet og for fremtidens behov i forhold til klimatilpasning Rapporten udarbejdes af Rambøll og forventes færdig i slut maj 2013 7