Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune
Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug Foderopskrivning ved jorddambrug.
Dambrugsudvalget, marts 2002 Hvordan udvikles dambrugserhvervet påp et som minimum miljøneutralt grundlag og gennem smidigt miljøgodkendelsessystem? (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2006) Hvordan stilles vilkår r for vandindtag og faunapassage? (Faunapassageudvalgets rapport, 2004) Hvordan udarbejdes krav vedr. medicin og hjælpestoffer? (Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder der og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, 2006)
Ejstrupholm Dambrug
Produktion og vandrensning Traditionelt jorddambrug Opdrætsdel Bundfældningsbassin - Opholdstid min. 25 min Modeldambrug med plantelagune Opdrætsdel Plantelagune - Opholdstid min. 9 timer
Modeldambrug - hvad er det? 3 hovedtyper (type 1-3): 1 Varierende krav til genbrug af vand (recirkulation). Varierende vandkilde (grundvand/åvand vand) Varierende krav til vandrensning. Varierende arealkrav.
Modeldambrug type1 Overordnet koncept: Vandindtag fra vandløb 125 l/s/100 tons foder. Vandrensning i slamkegler, mikrosigter og plantelaguner. 10 tons ekstra foder pr. 1.000 m 2 /plantelagune Foderopskrivning fosforbegrænset ved 1,77 * foderudmelding.
Modeldambrug type 2 Overordnet koncept: Vandindtag fra dræn/boring 60 l/s/100 tons foder. Vandrensning i slamkegler, mikrosigter, kontaktfilter og biofilter. Foderopskrivning fosforbegrænset ved max. 1,09 * foderudmelding.
Modeldambrug type 3 Overordnet koncept: Vandindtag fra dræn/boring 15 l/s/100 tons foder. Vandrensning i slamkegler, mikrosigter/ kontaktfilter, biofilter og plantelagune. Foderopskrivning fosforbegrænset ved max. 2,28 * foderudmelding.
Modeldambrug type 1 Fordele Billig etablering Små krav til uddannelse af dambrugere En vis reaktionstid ved uheld Ulemper Arealkrævende Smitterisiko via vandløbsvand. Evt. påvirkning p af åens vandføring.
Modeldambrug type 2 Fordele Små krav til areal Uafhængig af åvand og lav smitterisiko Ingen stemmeværk Ulemper Pt. urentabel lille foderforøgelse Ingen bufferzone mellem anlæg g og vandløb Ringe kvælstoffjernelse
Modeldambrug type 3 Fordele Middelstore krav til areal Uafhængig af åvand og lav smitterisiko Ingen stemmeværk Stor foderopskrivning Stor miljøsikkerhed Ulemper Dyrt i etablering og drift Store krav til uddannelse Lille reaktionstid ved uheld
Rensegrader Standard dambrug Modeldam- brug type 1 Modeldam- brug type 2 Modeldam- brug type 3 Organisk stof 0,20 0,70 0,50 0,80 Fosfor 0,20 0,55 0,45 0,65 Kvælstof 0,07 0,07 (excl( excl. effekt af lagune) 0,15 0,15 (excl( excl. effekt af lagune)
Beregning af øget fodertilladelse model 1 Eks: Traditionelt 100 t. dambrug ombygges til modeldambrug type 1 med maksimal fodertilladelse. Fosfor bliver begrænsende (rensegrad( 0,55) Maksimal fodertilladelse baseret påp fosforneutralitet: (1 - rensegrad fosfor standarddambrug) Udmeldt foder * (1 - rensegrad fosfor modeldambrug type1) Maksimal tilladelse = 100 * 0,8 / 0,45 = 177 tons
Kvælstofneutralitet ved foderopskrivning hvor stor lagune? Hvor stor plantelagune skal etableres for at opnå kvælstofneutralitet? 1.000 m 2 plantelagune renser N fra 10 tons foder. 77 tons ekstra foder kræver derfor minimum 7.700 m 2 plantelagune
Hvad bliver vandindvindingen? Plantelagune skal have en opholdstid på min. 9 timer og en dybde påp 70-90 cm. Hvad bliver det maksimale vandindtag ved en lagune påp 7.700 m 2 (max. 6.930 m 3 )? 9 timer = 32.400 sek. Maks. Vandindtag 213 l/s.
Forsøgsordningen vedrørende rende modeldambrug 2 årig forsøgsperiode for 8 jyske modeldambrug type 3 er halvvejs. Ekstrem grad af dokumentation for renseeffekt overalt i dambrugene (DFU/DMU). Resultater skal føre f til en ny dambrugsbekendtgørelse relse i 2008.
Hvad viser forsøgsordningen efter 1. måleår? Tvilho Dambrug opnåede rensegrader Forudsat Opnået Organisk stof (BI5) 75% 85% Total kvælstof 32% 24% Total Fosfor 60% 64% Foderkvotient 0,84 Konklusion problemer med kvælstoffjernelse
Ejstrupholm Dambrug opnåede rensegrader Forudsat Opnået Organisk stof (BI5) 75% 98% Total kvælstof 32% 58% Total Fosfor 60% 94% Foderkvotient 0,81
Kongeåens ens Dambrug opnåede rensegrader Forudsat Opnået Organisk stof (BI5) 75% 93% Total kvælstof 27% 63% Total Fosfor 60% 91% Foderkvotient 0,84
Forsøgsordningen - problemer og basis for forbedringer? Plantelaguner lækker dvs. vandflow ind i lagunen er større end vandflow ved udløbet hvor havner næringssalte? n Allerede fjernet partikulært stof tabes ved overløb b fra slamdepot til plantelagune. Yderligere kvælstoffjernelse giver de største udfordringer.
Foderopskrivning ved almindelige dambrug Ekstra renseforanstaltninger. Foderflytning
Ekstra renseforanstaltninger 1 års forudgående dokumentation af dambrugets nuværende udledning (26 døgnprøver). 1 års dokumentation af udledning med forhøjet fodertildeling og bedre vandrensning. Efterfølgende op- eller nedjustering af fodertilladelsen jf. resultater.
Foderflytning mellem dambrug Flytning mellem 2 eller flere dambrug indenfor samme vandløbssystem. Ingen forøgelse af næringssaltudledningenn Plads i nærrecipienten n til en lokalt forøget udledning af organisk stof. Foderflytning kan ske samtidig med ombygning til modeldambrug.