Bilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/

Transkript

1 Bilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/ Projektets betegnelse Tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug. Produktionsudvidelse og forøgelse i udledningen af kvælstof og fosfor fra dambruget. To andre dambrug, hhv. Sdr. Green Dambrug og Hyttens dambrug ophører med drift og udledning. Forøgelsen i udledning modsvares ved lukning af disse dambrug. Lovgrundlag BEK nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter jf. habitatdirektivets artikel 6.3. Natura 2000-områder Hoven Å og tilløbene Simmelbæk og Påbøl Bæk er ikke beliggende i Natura 2000-områder, men ca. 5,5 km nedstrøms dambruget løber Omme Å gennem habitat- og fuglebeskyttelsesområdet ved Borris Hede (H60 og F37). Længere nedstrøms løber Omme Å og Skjern Å gennem habitatområdet ved Skjern Å (H61). Skjern Å løber til Ringkøbing Fjord, som både er habitatområde(h62), fuglebeskyttelsesområde (F43) og ramsarområde (R2). Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på baggrund af en række arter og naturtyper som er angivet nedenfor. Udpegningsgrundlaget Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet, der potentielt kan påvirkes af det godkendte projekt udgøres af nedenstående arter og naturtyper. Tabel 1-3. Udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som potentielt kan blive berørt. Bevaringsprognosen for udpegningsgrundlaget fremgår af områdernes Natura 2000-planer ( ). Tabel 1. Udpegningsgrundlag Borris Hede (mellemrecipient). Ringkøbing-Skjern Kommune = 1

2 Tabel 2. Udpegningsgrundlag Skjern Å (fjernrecipient) Tabel 3. Udpegningsgrundlag Ringkøbing Fjord (fjernrecipient). Ringkøbing-Skjern Kommune = 2

3 Beskrivelse af projektet/planen Der ansøges om tillæg til dambrugets miljøgodkendelse samt produktionsforøgelse, der omfatter en flytning af udledning af kvælstof og fosfor fra Sdr. Green Dambrug og Hyttens Dambrug svarende til 295 tons foder pr. år samt brug og udledning af medicin- og hjælpestoffer. Der laves mindre anlægsjusteringer for bedre at kunne overholde kravene til indretning og drift i dambrugsbekendtgørelsen. Dambruget har desuden indsendt oplysninger i forhold til anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. Udledningsforhold før overgang til udlederkontrol og forøgelse i udledning Hoven Mølle Dambrug har tilladelse til forbrug af 172,5 tons pr. år jf. dambrugets miljøgodkendelse. Vi kender ikke de præcise udledninger fra dambruget, da egenkontrolprogrammet ikke i tilstrækkelig grad kan bruges til dokumentation af dambrugets årsudledning før overgang til udledning. Der er aldrig udført en egentlig belastningsundersøgelse, der med tilstrækkelig sikkerhed kan beskrive udledningen over et år. Siden dambruget blev miljøgodkendt er der et enkelt år udtaget op til 12 prøver pr. år (2015). I samme periode er der foretaget omfattende ombygning og udbygning af renseforanstaltninger, som stadig er under etablering. Det udtagne prøveantal er i underkanten til at give et statistisk sikkert billede af en årsudledning. Fra de målte værdier kan udledningen dog beregnes til kg BI5, kg total-n og 559 kg total-p. Den tilladte foderkvote er her fuldt udnyttet jf. dambrugets egen indberetning. Kommunen har valgt at beregne teoretiske udledninger fra dambruget før ombygning med udgangspunkt i nedenstående princip, der fastsætter den øverste teoretiske udledningsramme. Lad os kalde princippet ØTU-princippet (se nedenfor). Til dette bruges dambrugets maksimale produktionstilladelse på 172,5 tons pr. år, standardproduktionsbidrag og standardrensegrader for traditionelle dambrug fra dambrugsbekendtgørelsen. De anvendte standardproduktionsbidrag fra dambrugsbekendtgørelsen og anvendelse af standard rensegrader er meget omdiskuterede, men har dog været anvendt af Miljøstyrelsen i forbindelse med VVM-redegørelse og produktionsforøgelse ved Mejericluster Vestjylland i 2013 (Naturstyrelsen 2013a). Natur- og Miljøklagenævnet har også selv anvendt disse i forbindelse med en dambrugsafgørelse (afgørelse af 27. februar 2015 i sag om miljøgodkendelse af Barslund Dambrug). De er derfor også anvendt her. ØTU-princippet Dennne metode beregner et dambrugs Øverste Teoretiske Udledningsramme. Denne ramme angiver den maksimale lovlige udledning med udgangspunkt i dambrugets maksimalt tilladte foderforbrug. Der anvendes standardproduktionsbidrag fra dambrugsbekendtgørelsen, der er beregnet ud fra minimumskrav til dambrugsfoder (proteinindhold på 52,9 procent) og en foderkvotient på 0,95. Normale fodertyper har et proteinindhold på under 52,9 procent, og derfor er kvælstofindholdet også lavere. Der anvendes standard rensegrader på 7 procent for kvælstof, 20 procent for fosfor, 20 procent for BI5 og nul for ammonium. ØTU-princippet beregner således det øverst tilladte loft for udledning fra et standarddambrug til at fastlægge den fremtidige udledning. Der anvendes således ikke de reelle eller målte udledninger fra dambruget. Teoretisk beregnede udledninger efter ØTU-princippet ligger typisk væsentligt over de reelle eller målte udledninger, men også de teoretiske udledninger beregnet på baggrund af de aktuelt anvendte tal for foderforbrug, fodertype, foderkvotient mv. Tabel 4a. Teoretiske beregninger af udledningerne fra Hoven Mølle Dambrug som standarddambrug og før ombygning og inden de nye renseforanstaltninger er etableret jf. Ringkøbing-Skjern Kommune = 3

4 tillæg til miljøgodkendelse af 3. oktober Der er beregnet i forhold til en maksimal fodertilladelse på 172,5 tons pr. år og det hyppigst anvendte foder på dambruget. Stofparameter Kg/døgn Teoretisk kg/år Total N 24, Total P 1, BI5 36, Ammonium-N 18, Tabel 4b. Målte udledninger på Hoven Mølle Dambrug i 2015 og baseret på 12 egenkontroller. Værdier repræsenterer dambruget i en periode med ombygning, begrænset rensning og hvor vandet ikke løber gennem lagune og biofilter. Stofparameter Kg/døgn Målt kg/år Total N 20, Total P 1, BI5 48, Ammonium-N 17, Tabel 4c. Udlederkrav jf. dambruget hidtidige miljøgodkendelse. Udlederkravene er forudsat at foderforbruget ikke overstiger 172,5 tons pr. år. Stofparameter Kg/døgn Målt kg/år Total N 44, Total P 3, BI5 74, Ammonium-N 29, Flytning af udledning - Sdr. Grene Dambrug og Hyttens Dambrug I forbindelse med ansøgningen indgår en fodertilladelse (Ftill) svarende til i alt 295 tons pr. år fra Sdr. Green Dambrug (107 tons pr. år), der også inkluderer Hyttens Dambrug (tidligere 188 tons pr år). Disse to dambrug ønskes inddraget i forhold til beregning af dambrugets fremtidige udlederkrav for kvælstof og fosfor ud fra bekendtgørelsens beregningsformler for udlederkontrol (Miljøstyrelsen 2012). Det er således i alt 295 tons fodertilladelse pr. år. Udlederkrav for BI5 og ammonium bliver skærpet eller forbliver uændret på Hoven Mølle Dambrug. Sdr. Grene Dambrug og Hyttens Dambrug er beliggende i Herning Kommune og er begge dambrug i Skjern Å-systemet. De har derfor samme fjernrecipient som Hoven Mølle Dambrug. Sdr. Grene Dambrug er stadig i drift og har en miljøgodkendelsessag liggende hos Herning Kommune. Sagen omfatter en sammenlægning af produktionen fra Hyttens dambrug og Arvadgård Dambrug på Sdr. Grene dambrug. Denne miljøgodkendelse blev påklaget og er blevet hjemsendt til fornyet behandling i Herning Kommune. Det er derfor en verserende sag indtil det tidspunkt, hvor produktionen flyttes til Hoven Mølle Dambrug. I den mellemliggende periode er Hyttens Dambrug blevet nedlagt og henligger i dag i natur. Arvadgård dambrug har ikke været i produktion siden 2004, og der indgår hverken foder eller udledning fra dette dambrug, selvom der i første omgang var ansøgt (ansøgning vedr. dette foder er trukket tilbage af ansøger). Udledninger fra Sdr. Grene og Hyttens dambrug. I forbindelse med overgangen til udlederkontrol foretages en flytning af foder/udledning af kvælstof og fosfor fra Sdr. Grene Dambrug inkl Hyttens Dambrug. Ringkøbing-Skjern Kommune = 4

5 Miljøstyrelsen har d. 9. december 2013 skrevet et brev til Vejle Kommune, hvori det fremgår at kommunen skal tage udgangspunkt i den faktiske lovlige udledning i forbindelse med miljøgodkendelse af dambrug. I forhold til foderflytningssager har Ringkøbing-Skjern Kommune tolket det sådan, at der også her skal tages udgangspunkt de faktiske, lovlige udledninger. Den faktiske udledning i dag for Hyttens Dambrug er nul, da dambruget er nedlagt og dambrugsarealet reetableret. Dambruget har dog været i produktion seneste i 2012, og i den mellemliggende periode har der kørt en foderflytningssag med en fodertilladelse på 301 tons pr. år til Sdr. Green Dambrug. Den faktiske lovlige udledning for Sdr. Green Dambrug er en udledning svarende til et årligt foderforbrug på 107 tons. Hertil er der en verserende sag med genbehandling af foderflytningen på 188 tons årlig fodertilladelse fra Hyttens Dambrug plus 113 tons årlig fodertilladelse fra Arvadgård Dambrug. Sdr. Green Dambrug er stadig i drift ifølge de oplysninger, Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget. Vi kender ikke de faktiske årsudledninger fra hverken Sdr. Green Dambrug eller Hyttens Dambrug, da dette vil kræve et datasæt med mindst 26 egenkontrolsæt, og det foreligger ikke. Der er i stedet taget udgangspunkt i samme beregningsmetode, som Miljøstyrelsen har brugt i forbindelse med VVM-redegørelse for Mejericluster Vestjylland i 2013 (Naturstyrelsen 2013a) Miljøklagenævnet har også selv anvendt denne beregningsmetode i forbindelse med en dambrugsafgørelse for Barslund Dambrug (Natur- og Miljøklagenævnet 2015). Kommunen har derfor lavet en teoretisk udledningsberegning. Til dette er der anvendt standardproduktionsbidrag fra dambrugsbekendtgørelsen, rensegrader på 7 % for kvælstof og 20 % for fosfor og den maksimalt tilladte foderkvotient. Der er også anvendt den maksimalt tilladte produktionstilladelse for hhv. Sdr. Green og Hyttens Dambrug jf. ØTU-princippet (se boks ovenfor). Tabel 5. Beregnede udledninger fra Sdr. Grene dambrug baseret på dambrugets tilladte foderforbrug på 107 tons pr. år. Stofparameter Kg/døgn Kg/år Total N 15, ,6 Total P 1,15 419,4 Tabel 6. Beregnede udledninger fra det nedlagte Hyttens Dambrug baseret på dambrugets tidligere tilladte foderforbrug på 188 tons pr. år. Stofparameter Kg/døgn Kg/år Total N 26, Total P 2,0 737,0 Tabel 7. Sum af tabel 5 og 6. Stofparameter Kg/døgn Kg/år Total N 42, Total P 3, Ringkøbing-Skjern Kommune = 5

6 Fremtidige maksimale udledninger fra Hoven Mølle Dambrug Kommunen har beregnet dambrugets fremtidige årlige maksimale udledning efter beregningsformlen i dambrugsbekendtgørelsen, der også opererer med ØTU-princippet. For kvælstof, fosfor, BI5, ammonium-n er der anvendt en Ftill på 467,5 tons pr. år svarende til 172,5 tons pr. år for Hoven Mølle Dambrug plus 107 tons pr. år fra Sdr. Green Dambrug og 188 tons pr. år fra Hyttens Dambrug. For ammonium giver dette en udledning på kg pr. år, hvilket svarer til en gennemsnitlig koncentrationsforøgelse på 0,56 mg/l ved medianminimumsvandføring. Kommunen har reducerer dette 30 procent til kg pr. år svarende til den hidtidige miljøgodkendelse og for at undgå en merpåvirkning af nærrecipienten. Koncentrationsforøgelsen er her 0,4 mg/l svarende til det hidtidigt tilladte niveau. Tabel 8. Fremtidige maksimale udledninger (Utk) for Hoven Mølle Dambrug. Stofparameter Kg/døgn Kg/år Total N 66, Total P 4, BI5 57, Ammonium-N 29, Merudledningen af total-n og total-p for Hoven Mølle Dambrug i forhold til dambrugets hidtidige teoretiske udledning bliver herved kg total-kvælstof og 820 kg total-p. For kvælstof svarer merudledningen til summen af de teoretiske udledninger fra Sdr. Grene Dambrug og Hyttens Dambrug jf. tabel 7 (bortset fra mindre afrundingsfejl). Denne sammenhæng findes ikke for fosfor, hvilket skyldes at Hoven Mølle Dambrug bliver så stort et dambrug, at der skal renses ekstra meget for fosfor jf. bekendtgørelsens regneregler. De fremtidige maksimale udledninger for kvælstof kommer til at ligge betydeligt højere i det ansøgte projekt end, hvad der tidligere har været tilladt jf. miljøgodkendelsen. Samlet set svarer dette til en merbelastning på kg total-kvælstof og 820 kg total-p til Natura 2000-områderne i Borris, Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Tabel 9. Tilladt merbelastning fra Hoven Mølle Dambrug ved efter produktionsudvidelsen. Værdierne sammenligner de fremtidige maksimalt tilladte udledninger med teoretiske beregninger af udledningen ved fuld produktion jf. tabel 4a. Stofparameter Kg/døgn Kg/år Total N 42, Total P 2,2 820 BI5 21, Ammonium-N 4, Merudledning af kvælstof fra Hoven Mølle Dambrug udledningens påvirkning i sig selv I Vandområdeplan er der angivet en samlet påvirkning af Ringkøbing Fjord på tons kvælstof for året Baseline 2021 er tons og der forudsættes en indsats på tons kvælstof pr. år svarende til, at miljømålene for fjorden kan opnås ved en belastning på 2626 tons pr. år. Der henvises til vandområdeplanens bilag 1 (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016). Ringkøbing-Skjern Kommune = 6

7 Merudledningen af kvælstof fra Hoven Mølle Dambrug svarer således til ca. 0,4 procent af den samlede belastning til fjorden i 2012 (baseline-udledning). En belastning under 1 procent er ifølge Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 2010) afskæringskriteriet for, hvornår en merudledning af kvælstof fra et husdyrbrug vil kunne forventes at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet i et lukket vandområde som Ringkøbing Fjord. Miljøstyrelsens udmeldinger er udarbejdet på baggrund af en rapport fra DMU om effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde (Markager et al. 2010). Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på denne baggrund, at den fremtidige merudledning af kvælstof fra Hoven Mølle Dambrug i sig selv ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord. En merudledning af kvælstof vil dog kunne skubbe økosystemerne yderligere i negativ retning og længere væk fra målet om god økologisk tilstand. Note: Vær dog opmærksom på, at der i vurderingen af merudledningen af kvælstof på kg pr. år fra Hoven Mølle Dambrug ikke er medregnet den mængde kvælstof, som forsvinder i forbindelse med nedlæggelsen af Sdr. Green Dambrug inkl. Hyttens Dambrug, hvilket teoretisk set svarer til kg kvælstof. Nedlæggelsen indgår først i kumulationsafsnittet nedenfor. Merudledning af fosfor fra Hoven Mølle Dambrug udledningens påvirkning i sig selv Flemming Gerts fra Videnscenter for Landbrug har i forbindelse med en sag omkring udledning af kvælstof og fosfor fra Mejericluster Vestjylland lavet et notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord (VJL 2011). For fosfor kan der for Hoven Mølle Dambrug drages en tilsvarende konklusion. Konklusionen beskrives nedenfor med kursiv: Den nuværende tilførsel af totalfosfor til fjorden (Ringkøbing Fjord) ligger på ca ton årligt svarende til at Arlas udledning af total fosfor udgør 0,7 % af den samlede tilledning. Variationer i år til år fosfortilførsler fra oplandet kan svinge op til næsten 100 ton P årligt afhængig af mængden af nedbør de pågældende år - svarende til at de årlige klimavariationer er i størrelsesorden 100 gange større end Arlas bidrag. Disse årsvariationer i tilførsler har ikke kunnet observeres at påvirke planktonbiomassen i fjorden. Den totale fosforpulje i de øverste 10 cm af fjordbunden kunne 2004 anslås til 5000 ton P og den potentielt plantetilgængelige fosfatpulje er tilsvarende opgjort til ca ton. Dette svarer til at Arlas årlige udledning af total fosfor udgør mellem 0,2 og 0,35 af de interne puljer af hhv total fosfor og plantetilgængeligt fosfor. Det skal hertil bemærkes at fosfor i fjorden kan anvendes mange gange, da det ikke lige som kvælstof delvist afgasses til atmosfæren. Styring af slusen, som har øget saltholdighed og dermed muliggjort filtrering fra sandmuslinger har haft og har en helt overskyggende betydning for miljøtilstanden i fjorden. Sigtdybden blev øget fra ca. 0.5 meter til ca. 2 meter som følge af filtrering af sandmuslinger. Fosfat indgår i et kompliceret kredsløb mellem vandfase, binding på partikulære jernpartikler i såvel sediment som vandfase og optag i alger. Det er af den grund svært at anslå i hvor vid udstrækning fosfat er begrænsende for algevækst i fjorden, og fosfatkoncentrationen kan ikke bruges som et udtryk derfor. Samlet set udgør Arlas udledning på 0,9 ton fosfor en meget lille del af den samlede eksterne og interne fosforbelastning af Ringkøbing Fjord. År til år udsving Ringkøbing-Skjern Kommune = 7

8 i fosfortilførsler på op til 100 ton fosfor, uden der kan registreres direkte sammenhæng med sigtdybde og planktonmængde indikerer at fjorden ikke er overordnet kontrolleret af fosfor fra oplandet. Derimod peger alle undersøgelser på at det i markant grad er slusestyringen og dermed filtreringen af sandmuslinger som kontrollerer planktonmængden og dermed vandets klarhed. Samt at den samlede næringsstofbelastning - ekstern og intern har betydning væksten af et årige alger som søsalat og trådalger. I Vandplan er der angivet en samlet påvirkning af Ringkøbing Fjord på gennemsnitlig 113,5 tons fosfor pr. år for perioden og svarende til baselineudledningen i 2015 (Naturstyrelsen 2013b). Merudledningen af fosfor på 820 kg fosfor fra Hoven Mølle Dambrug svarer således til 0,7 procent af den samlede belastning fra oplandet til fjorden i 2015, og beregnes påvirkningen for hele den fremtidige tilladte udledning af fosfor svarer dette til ca. 1,3 procent. Af Vandområdeplan fremgår der ikke tal for den samlede fosforudledning til fjorden. Derfor er der anvendt tal fra Vandplan for fosfor. Med udgangspunkt i ovenstående notat vurderes det, at merudledningen fra Hoven Mølle Dambrug ikke i sig selv vil kunne medføre nogen væsentlig tilstandsændring i de biologiske samfund i fjernrecipienten i Ringkøbing Fjord. Nærrecipienten Hoven Å og mellemrecipienten Omme Å og Skjern Å vil blive tilført ekstra kvælstof og fosfor. Naturtyperne i disse vandløb er dog kun i meget begrænset omfang påvirket af kvælstof og fosforbelastningerne fra oplandet, og naturtyperne vil ikke blive påvirket væsentligt. De maksimalt tilladte koncentrationer af BI5 og ammonium i de fremtidige udlederkrav ligger hhv. under/samme niveau som den hidtidige miljøgodkendelse. Mulige kumulative effekter Det ansøgte projekt omfatter en forøgelse i udledningen fra Hoven Mølle Dambrug og en forøgelse i udledning er vurderet ovenfor (merbelastningen i sig selv). I ansøgningen indgår samtidig en nedlæggelse af Sdr. Green Dambrug og Hyttens Dambrug, og udledningen fra disse dambrug til Skjern Å ophører således. Den ophørte udledning fra disse to dambrug er en del af det kumulative aspekt i forhold til fjernrecipienten i Ringkøbing Fjord og de nedre strækninger af Skjern Å. Den teoretiske udledning fra Sdr. Green Dambrug og Hyttens Dambrug ved fuld produktion ( tons foderforbrug pr. år) og ved brug af en beregningsmetode svarende til ØTUprincippet ligger på kg totalkvælstof og kg totalfosfor pr. år (jf. tabel 7). I et af de forrige afsnit blev det beregnet, at udledningen af kvælstof vil stige med kg pr. år fra Hoven Mølle Dambrug i sig selv. Når nedlæggelsen af de to dambrug inddrages i det kumulative aspekt og i forhold til en teoretisk beregning med ØTU-princippet medfører det, at udledningen til recipienten er uændret, merpåvirkningen af fjernrecipienten bliver praktisk talt nul. I hvert fald når man anskuer tallene med udgangspunkt i hvad der tidligere har været tilladelse til. Alle tre dambrug har udledning til den samme fjernrecipient. Når der ikke sker en merudledning af kvælstof fra dambrugene, vil der kumulativt set ikke ske negative ændringer i miljøtilstanden i vandområderne i forhold til den hidtidige lovlige maksimale udledning. Samtidigt fremgår det af den tidligere vandplan (Naturstyrelsen 2013b), at udledninger fra alle tre dambrug er indregnet i baseline, og at det stadig er muligt at nå miljømålene ved andre næringsstofbegrænsende tiltag. Dette er statens bud på hvordan miljømålene nås ved brug af andre tiltag. Det har ikke været muligt at finde baselinetal for dambrug i den nuværende vandområdeplan (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016). Herudover bør det nævnes, at en række af kommunens dambrug med afledning til Ringkøbing Fjord er lukket i de senere år og bidrager til en kumulativ reduktion i påvirkningen af Ringkøbing-Skjern Kommune = 8

9 Ringkøbing Fjord. Det gælder bl.a. Kongsholm Øst Fiskeri, Ahler Østergård Dambrug, Nærrild Dambrug, Nymølle Dambrug og Bækkelund Fiskeri. Indsatserne i forhold til vandområdeplanen er også en del af det kumulative aspekt, da indsatsen her skal bidrage til reduktioner i kvælstof- og fosforudledningen til Ringkøbing Fjord. Det er dog vigtigt at pointere, at Sdr. Green Dambrug og Hyttens Dambrug ikke kan inddrages i det kumulative aspekt i forhold til Hoven Å og Omme Å, da det kun er Hoven Mølle Dambrug, der afleder spildevand til disse vandløb. Det er dog vandløb, der kun i ubetydelig grad vil være påvirket af merbelatning med kvælstof og fosfor. I forhold til kumulative forhold for medicin og hjælpestoffer er dette punkt behandlet i kommunens samlede risikovurdering for Vorgod Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord (Fjorback 2011). Revision af dambrugenes vilkår for anvendelse og udledning af medicin- og hjælpestoffer vil skulle tage udgangspunkt i risikovurderingen for at sikre, at miljøkvalitetskravene kan overholdes i de berørte vandområder. I risikovurderingen tildeles hvert dambrug en andel af medianminimumsvandføringen til fortynding af medicin- og hjælpestoffer, som sidenhen anvendes til beregning og udarbejdelse af vilkår med procedurer for anvendelse af stofferne på dambrugene. Der tages samtidig stilling til, om der skal sættes skærpede vilkår i forhold til udledning til marine vandområder med skærpede miljøkvalitetskrav for visse stoffer. Projektet vil således ikke medføre en kumulativ udledning af medicin- og hjælpestoffer, der gør at miljøkvalitetskravene i vandområderne overskrides. Kommunen har ikke kendskab til, at andre virksomheder på godkendelsestidspunktet, som har fået tilladelse til at udvide med øget forurening til følge. På denne baggrund vurderes det, at det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de nedstrøms beliggende vandområder. Vandindvindingen Dambrugets vandindvinding foregår som hidtil via indvinding af overfladevand fra Simmelbæk og Påbøl Bæk jf. gældende tilladelse, men dog reduceret til maks 350 l/s. Herudover er der i forbindelse med anlægsfasen foretaget indvinding fra dræn under dambruget. Vandindvindingen medfører en lokal sænkning af grundvandsstanden omkring dambruget, men denne påvirkning rækker ikke ind i Natura 2000-områder. Vandindvindingen vil ikke kunne medføre påvirkninger af Simmebæk, Påbøl Bæk eller nedstrøms stemmeværket i Hoven Å, hvor der er helt fri faunapassage forbi dambruget. Der er heller ikke kumulative effekter, som følge af vandindvindingen, som kan have betydning i forhold til denne vurdering efter habitatdirektivet. Påvirkning af udpegningsgrundlaget og bilag IV-arter Hoven Mølle Dambrug vil potentielt kunne påvirke udpegningsgrundlag og bilag IV-arter gennem spildevandsudledningen til Hoven Å og videre gennem Omme Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Dele af Omme Å, nedre stræk af Skjern Å og Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura områder. Spildevandet fra dambrugsdriften indeholder en hel række stoffer bl.a. organisk stof (BI5), ammonium, nitrat, fosfor, medicinrester, hjælpestoffer mv. Bilag IV-arten odder forekommer i vandløbene omkring Hoven Mølle Dambrug og vil formentlig kunne træffes i dambrugets nærområde. Det er utænkeligt, at odderbestanden vil kunne påvirkes væsentligt af det godkendte projekt. Grøn Kølleguldsmed er ligeledes en bilag IV-art, Ringkøbing-Skjern Kommune = 9

10 som lever i vandløbet nedstrøms dambruget. Arten vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Vandranke vil heller ikke blive påvirket. Natura 2000-områder i Omme Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord På udpegningsgrundlaget for habitatområdet er en række arter angivet. Odder er især tilknyttet vandløb og søer, men kan passere fjorden mellem vandløbssystemerne. Vandranke er ikke lokaliseret i fjorden, men er tilknyttet Gødel Kanal ved Nymindestrømmen og Sydlige Parallelkanal. Både odder og vandranke er bilag IV-arter og kræver særlig beskyttelse efter habitatdirektivet, men vil ikke blive påvirket af det ansøgte projekt. Det vurderes i øvrigt, at de listede fiskearter ikke er særligt følsomme over for en vis grad af eutrofiering. Majsild og stavsild trækker op i Skjern Å-systemet muligvis for at gyde. Laks er vandrefisk gennem fjorden og Grøn Kølleguldsmed er hyppig i hovedløbet af Omm Å og Skjern Å. I forhold til udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er nogle af arterne meget afhængige af bundvegetation i fjorden bl.a. svaner, svømmeænder og blishøns. Disse arter er gået meget tilbage på grund af manglende bundvegetation forårsaget af høj næringsstoftilførsel og problemstillinger omkring slusepraksis ved Hvide Sande Havn. I Vandområdeplan er miljømålet for Ringkøbing Fjord en god økologisk tilstand. For at kunne nå målene i planen, skal der bl.a. ske en reduktion i udledningen af kvælstof i planperioden. I planperioden er der ikke opstillet indsats om reduktion af kvælstofudledningen fra dambrug i oplandet til Ringkøbing Fjord (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 2016). Samlet vurdering Det er kommunens vurdering, at projektet (tillæg til miljøgodkendelse, indvinding af grundvand fra dræn) og de fremtidige vilkår for drift og indretning af dambruget ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter vil medføre målbare effekter eller påvirke bilag IV-arter eller Natura 2000-områderne i Omme Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord væsentligt. Det vurderes samtidig, at der ikke er behov for udarbejdelse af en nærmere konsekvensvurdering af projektet. Referencer Fjorback, C Risikovurdering for Skjern Å-systemet inkl. Ringkøbing-Fjord brug og udledning af medicin- og hjælpestoffer. Rapport fra Niras A/S. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vandområdeplan Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Miljø- og Fødevareministeriet. Naturstyrelsen 2013a. VVM-redegørelse For Mejericluster Vestjylland. Oktober Naturstyrelsen 2013b. Vandplan Hovedvandopland 1.8, Vanddistrikt Jylland og Fyn. Markager, S. m.fl Effekter af øgede kvælstoftilførsler på Miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr Miljøstyrelsen 2013b. Brev til Vejle Kommune med svar på en række spørgsmål omkring udledning fra dambrug. Ringkøbing-Skjern Kommune = 10

11 Miljøstyrelsen Vejledende notat om afskæringskriterier for udvasking af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Notat af 24. juni Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelse af 27. februar 2015 om miljøgodkendelse af Barslund Dambrug. Videnscentret for landbrug Notat vedr. fosfor betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord. Udarbejdet af specialkonsulent Flemming Geertz i forbindelse med produktionsudvidelse ved Mejericluster Vestjylland/Arla. Ringkøbing-Skjern Kommune = 11