Afhængig af arbejde og adrenalin

Afhængig af arbejde og adrenalin Som det sus ludomanen føler foran rouletten, føler den arbejdsafhængige ved et stort arbejdspres. Tidspres, udfordrende arbejdsopgaver og ros fra omgivelserne gør dem høje på adrenalin. De kan ikke undvære adrenalinsuset, og ender ofte med at køre sig selv ned med stress og udbrændthed. Først da 50årige Dorte Peary blev sygemeldt med stress, erkendte hun sin arbejdsafhængighed. Læs mere på side 2

De lever for arbejdet Den arbejdsafhængige kan ikke undvære det kick, et højt arbejdstempo giver. Det fører ofte stress og udbrændthed med sig Tekst og foto af Dorte Heide Pedersen De tjekker mails klokken 2 om natten. Arbejder gladelig over. Forskellen på en engageret medarbejder og en arbejdsafhængig er, at sidstnævnte ikke kan koble af fra arbejde. De mangler balance mellem arbejde og privatliv. Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen definerer det sådan: En tvangspræget tilskyndelse til at arbejde. De arbejder typisk flere timer end gennemsnittet af befolkningen, og nedprioriterer fritids-aktiviteter og samvær med familie og venner Hun har skrevet speciale om begrebet og har samlet sin viden i bogen Når arbejdet tager magten. En fysisk og psykisk afhængighed De arbejdsafhængige oplever et fysisk kick, når de arbejder hårdt og i et højt tempo, og stresshormonerne adrenalin og kortisol raser rundt i kroppen. Samtidig opnår de et psykisk kick, når de møder ros og anerkendelse. Det er en euforisk tilstand, hvor man er høj på stresshormoner og endorfiner, og hvis kroppen jævnligt producerer disse, skal man presse kroppen mere og mere for at få det samme kick ud af det. Pernille sammenligner arbejdsafhængighed med andre afhængigheder som fx alkoholisme: Man kan ikke undvære arbejdet. Det kommer i første række, hvor det for alkoholikeren er alkohol. Man synes ikke selv, at det er et problem. Typisk vil den arbejdsafhængige sige: Det er bare lige en periode og det bliver snart bedre Hvilket sjældent sker Brænder ud I kølvandet på arbejdsafhængighed følger ofte stress og udbrændthed: Vi er bygget sådan, at vi har brug for at veksle mellem at være aktive og i hvile. Specielt når vi presser os selv, bruger kroppen Arbejdsafhængige aflyser gerne aftaler med venner og familie for at arbejde, og holder sig kørende i timevis på et overforbrug af kaffe, cola og cigaretter, fortæller erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. (modelfoto) mere energi. Så er vi nødt til at have hvileperioder, hvor andre processer som fx dyb søvn fylder energireserverne op igen. Får vi ikke det, slider det på kroppen allerede efter få uger. Man bliver dårligere til at huske, mangler energi og mister overblikket, siger psykolog Morten Willert fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus Universitetshospital. Arbejdsafhængige søger hjælp sent Jytte Koed er selvstændig rådgiver og specialist i stress og arbejdsafhængighed. Hun fortæller, at de arbejdsafhængige ofte først kommer hos hende, når de er udkørt med stress: Jeg har snakket med folk, der er blevet direkte uarbejdsdygtige på grund af det. De taler kun om arbejde, og arbejder i fritiden. Ikke fordi chefen har pålagt det, men fordi de ikke kan lade være. Jytte Koed har oplevet, at henvendelser fra arbejdsafhængige er steget. Det er både mænd og kvinder, især mange ledere og selvstændige. Der findes ikke landsdækkende tal for antallet af arbejdsafhængige. Overlæge og stressforsker Bo Netterstrøm fra Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød har tidligere vurderet, at omkring en tredjedel af alle stressramte er arbejdsafhængige. Henter identiteten i arbejdet Amerikanske undersøgelser peger på, at årsagen til arbejdsafhængighed skyldes en kombination af personlighedstræk, hvorvidt ens forældre er arbejdsafhængige og arbejdspladsen. Det moderne arbejde er kendetegnet ved en flydende grænse mellem arbejde og privatliv. Man planlægger i høj

grad selv sit arbejde og er altid online og til rådighed via mails og mobil. Rammerne gør det muligt at arbejde hele tiden. Også arbejdslivsforsker Henrik Lund fra Roskilde Universitetscenter mener, at det grænseløse arbejde kan fremme arbejdsafhængighed: Jo mere indflydelse og frihed man har, jo mere tyder det på, at man arbejder. Hvis arbejdet kommer til at fylde det hele, kan vi ikke være hele mennesker, og det kan gå ud over det sociale liv og familielivet. Det er meget omkostningsfyldt for virksomheden og den enkelte, hvis man bliver langtidssygemeldt og går ned med stress Også arbejdskulturen spiller ind, fordi vi i høj grad identificerer os med vores arbejde, mener Henrik Lund: Gevinsten ved at arbejde er så ufattelig høj. Der er stor respekt og anerkendelse forbundet med at arbejde, og når du spørger folk, hvad der er vigtigst for dem, siger de deres familie. Dagen efter fortsætter de med det, de altid har gjort, nemlig at prioritere arbejdet over andre ting. HK har fokus på arbejdsafhængighed I 2006 oprettede HK/Privat hjemmesiden Workaholick.dk med fakta og råd om arbejdsafhængighed. Faglig arbejdsmiljøsekretær Svend Erik Hermansen blev inspireret til at lave siden under en rejse til USA, hvor han oplevede, at der var meget fokus på det: Formålet med hjemmesiden er at oplyse ledere og medarbejdere om risikoen ved hele tiden at være tilgængelig. Fx at en leder bliver opmærksom på, at han nu igen har sendt en mail omkring midnat. Delt ansvar at sætte grænser for arbejdet Dansk Erhverv mener, at arbejdsgiverne generelt er opmærksomme på tendensen med, at arbejde og privatliv glider sammen: Mange ledere arbejder bevidst med at skabe retningslinier. Det er vigtigt, at det er legalt på virksomheden at sige til og fra overfor en stor arbejdsmængde og tidspres, men det er et delt ansvar at sætte grænser. Den enkelte medarbejder har også selv et ansvar for at sige fra, siger fagchef for HR & Ledelse Birgitte Meisner Nielsen. Hun tilføjer, at arbejdspladserne generelt er gode til at snakke åbent om det psykiske arbejdsmiljø på blandt andet de årlige medarbejdersamtaler. Arbejdstilsynet tjekker arbejdsmængden Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Inger Støjberg (V) er bekendt med fænomenet arbejdsafhængighed: Arbejdsmiljøindsatsen står højt på vores dagsorden, og Arbejdstilsynet screener arbejdsmiljøet på samtlige virksomheder. Vi har fx fokus på, om der er balance mellem medarbejderens tid, og den arbejdsmængde, der skal udføres. Hvis balancen er helt skæv, griber Arbejdstilsynet ind. Hun understreger, at arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at ingen ansatte bliver sygeligt afhængige af deres arbejde. Arbejdsafhængighed En tvangspræget tilskyndelse til at arbejde, og alt andet i livet kommer i anden række. Rammer de fleste erhverv, men især ITbranchen, ledere, selvstændige og lærere Introduceret i USA i 1970 erne. USA, England, Frankrig og Canada har selvhjælpsgrupper for Anonyme Arbejdsafhængige www.workaholicsanonymous.org Fører ofte til stress og udbrændthed Stress anslås at koste Danmark op mod 14 mia. kr. om året Kilde: Stressforeningen og Statens Institut for Folkesundhed

Mails og møder styrer mig ikke mere 50årige Dorte Peary fra København er arbejdsafhængig. Hun arbejdede over 70 timer om ugen i mere end 20 år. I dag er hun bevidst om at skabe balance i sit liv Tekst og foto af Dorte Heide Pedersen I lyse lokaler i Valby coacher Dorte Peary erhvervsledere om karriere og personligt lederskab. Lokalerne er minimalistisk indrettet med bløde beigefarvede lænestole omkring runde borde. I dag er det ikke Dorte, der stiller spørgsmål. I dag fortæller hun om sit arbejdsliv. Et liv hvor arbejde og privatliv smeltede sammen. Cv et tæller blandt andet lederjobs i SAS, CSC, Grønlands hjemmestyre, Deloitte, PricewaterhouseCoopers og eget firma. Hun er uddannet økonom, revisor og Certified Excecutive Coach. Nu er hun selvstændig karrierecoach og filosofistuderende på Københavns Universitet. Jagtede adrenalinen og anerkendelsen Arbejdsafhængigheden begyndte som en uskyldig arbejdsiver, da hun som 20årig revisorelev kastede sig over arbejdet. Siden udviklede det sig til en besættelse af arbejde. En afhængighed af aktivitet og adrenalin: Jeg var altid på. Altid i sidste øjeblik med opgaver, der skulle løses. Sad oppe om natten, og adrenalinenen pumpede rundt i kroppen. Det gav mig et kick Dorte var perfektionist til fingerspidserne, og stræbte bevidst efter tidskrævende jobs, der kunne få adrenalinen til at fare rundt i kroppen: Når noget lykkedes, kunne jeg kun glæde mig kort tid over det. Det var rart, at folk sagde: hold kæft, hvor er det godt, men der var jeg allerede i gang med næste projekt. Det er vejen derhen, der trigger mig. Undgik at spilde tiden Dorte var altid i gang med flere projekter på én gang, og hun arbejdede for 2-3 mand. Også om natten og i weekenderne: I dag får Dorte det fysisk dårligt med hjertebanken, hvis hun kaster sig over for mange ting på en gang. Inden jeg trådte ind ad døren derhjemme, havde jeg planlagt, hvordan jeg mest effektivt fik lagt mine indkøb i køleskabet, tændt computeren, tjekket telefonsvareren, sat en vask over og vandet blomsterne. Jeg kunne ikke bare fise rundt i cirkler, så nåede jeg jo ikke mine 44 huskelister Alle aftaler og møder huskede hun i hovedet. Sommetider glippede hendes multitasking dog, og bilnøglerne dukkede op i køleskabet og mælken på nøglehylden. Arbejde og privatliv det samme Dorte har to skilsmisser bag sig, og hun har ingen børn. Arbejdet har altid været 1. prioritet. Ting som shopping og indkøb var sure pligter, og fjernsyn droppede hun. Det får man jo ingen resultater ud af, begrunder hun det med. Hun sprang morgenmad og frokost over og holdt sig kørende på sukker og adrenalin i stedet. Ferier udskød hun igen og igen: Som en sagde engang: Skal du ikke snart have et privatliv Jeg forstod faktisk ikke, hvad hun mente. Jeg har også været ude at rejse. Det var da meget hyggeligt. Men der hvor jeg fik julelys i øjnene var, når jeg var i gang med et projekt, siger Dorte og fortæller, hvordan alt hendes netværk dengang bestod af kollegaer og samarbejdsrelationer.

Mails og møder styrer mig ikke mere. Det vigtigste er at have min balance, ellers så dør jeg før tid af den her sygdom. Jeg må godt have et mål at gå efter, bare ikke 20 på en gang. Alt er planlagt i mobilens kalender - motion, tid med venner, afslapning, studie og arbejde. På den måde sikrer Dorte sig, at det er hende og ikke afhængigheden, der styrer. Overhørte kroppens advarselssignaler Mange gange har Dorte udskudt en influenza, så hun først har lagt sig syg efter et projekt er afsluttet. Hun brugte adrenalinsuset til at give sin krop ekstra kræfter, så hun var i stand til at ignorere, at hun var træt, syg eller sulten. Som 43årig fik hun problemer med stofskiftet, forbrændingen, begyndte at glemme aftaler og kunne ikke koncentrere sig. Hun måtte for første gang gøre brug af en kalender og holde weekend. Energien og motivationen forsvandt, og hun valgte selv at sygemelde sig med stress i to en halv måned. Den enorme fritid skræmte og frustrerede hende voldsomt. Balance mellem arbejde og fritid vigtigt Det var i denne periode, at Dorte blev opmærksom på sin afhængighed ved blandt andet at læse om det i bogen Book of recovery fra Anonyme Arbejdsafhængige. Hun fandt også ud af, at især naturen og musik giver hende den ro og tilstedeværelse i nuet, som hun ikke oplevede før. Samtidig hjalp det hende at udveksle erfaringer med andre, der kender til arbejdsafhængighed. Hun kan sagtens slappe af og lave ingenting i dag, men hun skal helst have den bærbare, et par bøger og mobilen liggende i tasken: Jeg kan blive helt hysterisk, hvis jeg ikke har noget at tage mig til, men hvis jeg ved den bærbare ligger i tasken, kan jeg slappe af det er ligesom en sutteklud, griner Dorte og tilføjer: