NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

Transkript

1 Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner [email protected]

2 LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse og ansvar IGLO Faldgruberne tabuisering og individualisering Dialogværktøjer fælles snak og refleksion 2

3 SKELLET MELLEM TRAVLHED OG STRESS INSPIRERET AF JØRGEN LUND, SPECIALLÆGE, STRESSKLINIKKEN Høj effektivitet Rolig/i balance Du trives Du har overskud Du løser opgaverne med høj kvalitet og effektivitet Du har overblik Du er proaktiv og initiativrig Du fungerer godt i samarbejdet med andre Lav effektivitet Travlhed Du har ekstra travlt og løber stærkt Du tager ekstra timer i brug Du er produktiv Du har energi og engagement Du vil efter et stykke tid have brug for en pause (ferie, fridag, en mere rolig periode, flere rutineopgaver) Øget produktion af stress-hormoner Positiv stress Belastet Du mister let koncentrationen og overblikket Du har stresssymptomer: fx hovedpine, søvnbesvær, er irritabel, indelukket Du mangler glæde både arbejdsglæde og lyst til at være social Stresset Du har mange stresssymptomer Du har mere sygefravær Du er passiv og opgivende Du glemmer væsentlige ting og laver fejl Udbrændt Sygemelding Du er måske deprimeret, angst eller apatisk Du trækker dig følelsesmæssigt Kropslig udmattelse 4

4 BLIV OPMÆRKSOM PÅ DIN TRIVSEL TRIVSELSBAROMETRET HVAD SKAL JEG HOLDE ØJE MED OG GØRE MERE AF? Hvad får mig op? ALARM Stop op nu! Jeg har det dårligt både fysisk og psykisk og jeg oplever at min arbejdsglæde og trivsel påvirkes negativt jeg har flere stresssymptomer og er påvirket fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt. FARE Vær opmærksom og sænk farten Jeg har begyndende symptomer på, at jeg ikke trives; jeg er ved at miste min arbejdsglæde, jeg er trist, ikke nærværende, irritabel ud over det sædvanlige. Hvad får mig ned? BALANCE Fortsæt, men vær altid opmærksom på signalerne Jeg har ingen belastningssymptomer og føler mig engageret, initiativrig, og er i høj trivsel

5 HVAD HAR DEN STRESSRAMTE BEHOV FOR? At blive mødt med støtte, opbakning og tydelighed Ledelse, AMR, HR ved hvad de skal gøre klare rammer og retningslinjer, viden. Anerkendelse ikke kritik Hjælp til at se styrker, ressourcer, få fokus på det, der fungerer Støtte og opbakning At blive lyttet til Gode råd skal tage udgangspunkt i situationen og individuelle behov Spørg ind hvad har du brug for?, hvad kan jeg hjælpe med? Hjælp til at prioritere opgaver fra nærmeste leder Kan/Skal opgaver, lyst til/ikke lyst til Kan man fjerne særligt belastende opgaver nu og her? Ro, ro og atter ro Rutineopgaver Klare rammer (hvad, hvor meget, hvornår?) Klare forventninger til præstation (hvad er godt nok?) Sygemelding de kan være dødsens nødvendige 8

6 FALDGRUBER PÅ ARBEJDSPLADSEN Copework, Bispebjerg Hospital, 2012 Interviews på 36 arbejdspladser med langtidssygemeldte medarbejdere Vi taler om travlhed, som et vilkår ikke noget man bliver syg af Nej, vi snakker ikke om stress, vi snakker om at vi har meget travlt, at der er pres på. Det snakker vi meget om (leder, det offentlige) Manglende viden Altså lige med hende, der er jeg altså i tvivl Jeg er ikke i tvivl om at hun er ked af det, og skuffet og ærgerlig og trist men jeg er i tvivl, om hun har stress, i min lægmandsdefinition af stress (leder, det private) Fokus på personlighed eller privatliv Jeg har en medarbejder, som er ekstremt dedikeret til sit arbejde, meget detaljeorienteret Hun er verdens bedste mor, vil altid hente børnene tidligt, selv bage og lave syltetøj fra bunden. Hun går ned med stress (leder, det private) Stress skyldes også omstændigheder i privatlivet MEN I alle tilfældene fra Copework-undersøgelsen var arbejdsrelaterede faktorer en del af årsagen til stresssygemeldingen 9

7 FALDGRUBER PÅ ARBEJDSPLADSEN Copework, Bispebjerg Hospital, 2012 Interviews på 36 arbejdspladser med langtidssygemeldte medarbejdere Fralæggelse af ansvar Det er ikke vores skyld, Vi kan ikke hjælpe Risiko for: Individualisering Den stressede står alene med problemet det er min skyld/mit eget ansvar alene Tabuisering Det er en svaghed at blive stresset kan du ikke tåle lugten, så Handlingslammelse Ingen ved hvad de kan/skal gøre Dårlig samvittighed skyld/skam Frustration hvem tager hånd om det her? Hvad gør vi med de ekstra arbejdsopgaver? Bliver jeg selv syg? 10

8 STRESS OPLEVES INDIVIDUELT MEN SKAL LØSES I FÆLLESSKAB Stressforebyggelse som en strategisk indsats Stress opleves individuelt Indsatsen risikerer at blive ad hoc, brandslukning, uovervejet Indsatsen risikerer at bære præg af et personalegode Men skal løses i fællesskab Indsatsen er velovervejet og forebyggende Ledere, AMR, TR, HR er klædt på til en fælles indsats 11

9 DEN STRATEGISKE STRESSFOREBYGGELSE INDTÆNKER HELE ARBEJDSPLADSEN Vær bevidst om jeres respektive ansvarsområder Alle er afhængige af hinanden Hverken den enkelte, kollegaen, ledelsen, HR eller AMO kan bære opgaven alene 12

10 DEN STRATEGISKE STRESSFOREBYGGELSE INDTÆNKER HELE ARBEJDSPLADSEN Individ Gruppe IGLO Ledelse Organisation

11 DEN STRATEGISKE STRESSFOREBYGGELSE INDTÆNKER HELE ARBEJDSPLADSEN Få viden om stress lær dine stresssymptomer at kende, og søg læge, hvis du er i tvivl. Tal med andre din familie/venner, kolleger, leder, Individ TR, AMR, HR, stressvejleder? Hvilken type ændringer har du behov for at sætte i gang? Hvad kan du selv gøre og hvad har du brug for hjælp til? Hvad skal der til for, at du kan holde fast i dine beslutninger hvem kan støtte dig? Ledelse Gruppe Organisation

12 DEN STRATEGISKE STRESSFOREBYGGELSE INDTÆNKER HELE ARBEJDSPLADSEN Individ Få viden om stress og drag ikke forhastede konklusioner Giv støtte og opbakning spørg hellere en gang for meget: Hvad har du brug for? Kan jeg hjælpe? Gruppe Få trivsel/stress på dagsordnen: - snak både om hvad der giver trivsel og hvad I skal være opmærksomme på Hvad stresser jer? Brug AMR og HR Involvér jeres ledelse ift. ansvars-, opgave- og forventningsafstemning Ledelse Organisation

13 DEN STRATEGISKE STRESSFOREBYGGELSE INDTÆNKER HELE ARBEJDSPLADSEN Individ Gruppe Få viden om stress Prioritér indsatser ift. psykisk arbejdsmiljø Fx vha. Social Kapital, Anerkendelse Samarbejd med AMR og HR Tal med dine medarbejdere om, hvad I gør ved mistrivsel, stor belastning, stress. Vær klar på dine forventninger til medarbejderne få afklaret Ledelse vilkår/muligheder med topledelsen Legitimer stresssygemeldinger Involver kollegaerne i processen med at få den sygemeldte tilbage. Værn kollegaerne mod ekstra belastninger Organisation

14 DEN STRATEGISKE STRESSFOREBYGGELSE INDTÆNKER HELE ARBEJDSPLADSEN Individ Gruppe Ledelse Skab et økonomisk, tids- & ledelsesmæssigt råderum for mellemlederne. Sørg for at klæde ledere/amr/tr/hr på. Prioritér samarbejde mellem ledelse/tr/amr/hr = strategisk arbejde med psyk.arb.miljø og stressforebyggelse Sygefraværs- Organisation og stresspolitik: detaljeret og med råderum til at kunne gennemføre de forskellige faser. Skab åbenhed, legitimitet og viden om stress; årsager, symptomer og prognoser.

15 SUMMESNAK: HVAD HÆFTER I JER SÆRLIGT VED IND TIL NU? Få viden om stress lær dine stresssymptomer at kende, og søg læge, hvis du er i tvivl. Tal med andre din familie/venner, kolleger, leder, TR, AMR, HR, stressvejleder? Hvilken type ændringer har du behov for at Individ sætte i gang? Hvad kan du selv gøre og hvad har du brug for hjælp til? Hvad skal der til for, at du kan holde fast i dine beslutninger hvem kan støtte dig? Få viden om stress Prioritér indsatser ift. psykisk arbejdsmiljø Fx vha. Social Kapital, Anerkendelse Samarbejd med AMR og HR Tal med dine medarbejdere om, hvad I Ledelse gør ved mistrivsel, stor belastning, stress. Vær klar på dine forventninger til medarbejderne få afklaret vilkår/muligheder med topledelsen Legitimer stresssygemeldinger Involver kollegaerne i processen med at få den sygemeldte tilbage. Værn kollegaerne mod ekstra belastninger Få viden om stress og drag ikke forhastede konklusioner Giv støtte og opbakning spørg hellere en gang for meget: Hvad har du brug for? Kan jeg hjælpe? Få trivsel/stress på dagsordnen: - snak både om hvad der giver trivsel og hvad I Gruppe skal være opmærksomme på Hvad stresser jer? Brug AMR og HR Involvér jeres ledelse ift. ansvars-, opgave- og forventningsafstemning Skab et økonomisk, tids- & ledelsesmæssigt råderum for mellemlederne. Sørg for at klæde ledere/amr/tr/hr på. Prioritér samarbejde mellem ledelse/tr/amr/hr = strategisk arbejde med psyk.arb.miljø og stressforebyggelse Sygefraværs- og stresspolitik: detaljeret og med Organisation råderum til at kunne gennemføre de forskellige faser. Skab åbenhed, legitimitet og viden om stress; årsager, symptomer og prognoser.

16 Sæt psykisk arbejdsmiljø på dagsordnen Fire mulige dialogværktøjer 19

17 TAL OM JERES TRIVSEL TRIVSELSBAROMETRET HVAD SKAL VI HOLDE ØJE MED OG GØRE MERE AF? Hvad får os op? ALARM Stop op nu! Vi har det dårligt både fysisk og psykisk og vi oplever at samarbejdet og trivslen påvirkes negativt vi bagtaler hinanden, hjælper ikke hinanden, mobber, skændes mv. FARE Vær opmærksom og sænk farten Vi har forskellige symptomer, der fortæller os, at vi er ved at miste vores arbejdsglæde, bliver stressede og ikke trives mere Hvad får os ned? BALANCE Fortsæt, men vær altid opmærksom på signalerne Vi har ingen belastningssymptomer og føler os engagerede, initiativrige, og har høj trivsel

18 TAL OM JERES TRIVSEL KONTROLCIRKLEN HVAD KAN VI PÅVIRKE? Kontrol Det, vi selv GØR Fx: Vores egne handlinger og tanker ift. vores liv, arbejde, venner, kolleger, ledelse, medarbejdere mv. - Vi kan vælge, hvordan vi vil gå til vores arbejde: Komme med konstruktiv kritik, være hjælpsom, tage hensyn mv. - Vi skal huske, at vores humør og ord smitter vores omgivelser, så vær opmærksom på din kommunikation. VILKÅR INDFLYDELSE KONTROL MIG Indflydelse Det, vi har mere eller mindre indflydelse på i vores hverdag Fx: Samarbejde, stemning i afdelingen, kommunikation, arbejdsgange, kvalitet i opgaverne, kundernes/borgernes tilfredshed mv. Her kan vi vælge om vi vil tage kampen op og gøre en forskel, eller om vi vil parkere det og vælge en anden kamp Vilkår Det, vi ikke har nogen direkte kontrol over, eller indflydelse på i vores hverdag Fx: Globalisering, konkurrencen udefra, beslutninger der kommer fra toppen, de fysiske rammer mv. Vi kan spørge os selv: Hvor meget energi bruger vi på at være frustrerede og vrede over disse ting? Er det ok for mig og mine omgivelser, at jeg bruger den mængde energi? Hvornår skal vi parkere energien og holde fokus dér, hvor vi har kontrol og indflydelse, og kan gøre en forskel? 21

19 TAL OM JERES TRIVSEL SOCIAL OG KOLLEGIAL STØTTE HVORDAN STØTTER VI BEDST HINANDEN? 1. Praktisk støtte Handler om at give og modtage praktisk hjælp til løsning af opgaver 2. Følelsesmæssig støtte Handler om i hvor høj grad, man taler med og lytter til sine kolleger/medarbejdere, når de har følelsesmæssige problemer i forbindelse med arbejdet 3. Bedømmelsesstøtte Handler om at give og modtage konstruktiv feedback kolleger imellem på udførte arbejdsopgaver 4. Sammenholds-støtte Handler om følelsen af et godt sammenhold blandt kollegerne, og at man generelt hjælper hinanden og interesserer sig for hinandens arbejde 22

20 TAL OM JERES TRIVSEL SOCIAL KAPITAL FLYT FOKUS TIL RELATIONEL KOORDINERING Samarbejde Tillid Vores kerneopgave Retfærdighed 23

21 Gratis arrangement om Social Kapital I samarbejde med d. 27. november kl Ledreborg Allé 128 C, 1. tv Roskilde Tilmeld dig på mail: [email protected] Husk at angive, hvor mange I kommer 24