Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families behov for forsikring, hvis du bliver ramt af sygdom eller ulykke Dit og din families behov for forsikring, hvis du dør før pensionsalderen Når vi har udregnet dine behov, kommer vi også med et kvalificeret bud på, hvor meget du måske mangler i opsparing eller forsikring og hvad det koster. Vores beregninger sker med udgangspunkt i de oplysninger, du indtaster i Behovsguiden. Beregningerne er baseret på en række modeller, vi har opstillet ud fra vores erfaringer som et af Danmarks største pensionsselskaber med over 300.000 kunder. Desuden anvender vi en række generelle forudsætninger om fx det forventede afkast af din opsparing, opstillet af brancheforeningen Forsikring & Pension for alle pensionsselskaber. Du kan læse mere detaljeret om forudsætningerne på de følgende sider både vores egne modeller/forudsætninger og de fælles, generelle forudsætninger for hele pensionsbranchen. Behovsguiden giver dig et dagsaktuelt, uforpligtende bud på, hvordan du kan sammensætte din pensionsordning. Men Behovsguiden kan ikke tage højde for alle økonomiske forhold og situationer, så du kan med fordel se efter, om forudsætningerne også passer til din situation. Og du bør opdatere dine data i Behovsguiden, hvis du oplever større ændringer i dine familieforhold eller i din økonomi (fx løn og friværdi/privat formue). Behovsguiden giver dig et godt overblik over dine pensionsbehov, og den kan være et supplement til den personlige rådgivning. Her kan du nemlig også få råd og vejledning om blandt andet skatteforhold, efterløn, opsparingsform (fx kapitalpension eller ratepension) og investeringsform (traditionel opsparing eller markedsrente). Ring til os på 33 28 28 28 eller skriv til seb@sebpension.dk, hvis du har spørgsmål til Behovsguiden eller vil vide mere om pension. består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 1
1. Hvordan beregner vi dit pensionsbehov? Behov for pensionsopsparing Vi forudsætter, at du går på pension, når du når folkepensionsalderen (den afhænger af din alder se afsnit 4). Ved pensioneringen bør du med alle dine indtægter have en indkomst på 80 % af de første 300.000 kr. af din slutløn plus 70 % af din løn ud over 300.000 kr. Vi vurderer, at du kan opretholde din livsstil med en mindre indtægt end din slutløn, fordi væsentlige udgifter typisk vil forsvinde eller blive mindre, når du går på pension fx: Arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) Dit eget pensionsbidrag Transport til/fra arbejde Kontingent til a-kasse og faglig organisation Behov for dækning ved sygdom (tab af erhvervsevne) Også her regner vi med, at dine samlede indtægter (forsikringer og offentlige ydelser) skal udgøre 80 % af de første 300.000 kr. af din løn og 70 % af din løn derover. Behov for dækning ved død Dit behov for dækning ved død afhænger meget af din situation. Jo større forpligtelse du har (børn og partner), desto større dækning bør du have. Vi har regnet med fem forskellige situationer i alle situationerne går vi ud fra, at du som minimum er dækket med værdien af din pensionsopsparing: Enlig uden børn under 21 år: Kun værdi af pensionsopsparing Enlig med børn under 21 år: Værdi af pensionsopsparing, dog mindst 500.000 kr. Gift/samlevende uden børn: Værdi af pensionsopsparing, dog mindst et beløb svarende til to gange din årsløn Gift/samlevende med børn over 21 år: Værdi af pensionsopsparing, dog mindst to gange din årsløn plus halvdelen af den private formue, som du har oplyst. Gift/samlevende med børn under 21 år: Værdi af pensionsopsparing, dog mindst tre gange din årsløn plus halvdelen af den private formue, som du har oplyst Vi indregner den private formue i de to sidste eksempler, fordi din partner på den måde får mulighed for at have penge til den arv, som barnet/børnene har krav på. Vi forudsætter, at de efterladte skal betale 40 % afgift af alle udbetalinger. (Hvis du har eksisterende ordninger med skattefri udbetaling, bør du beregningsteknisk gange de beløb med 1,67. Så bliver de forskellige beløb sammenlignelige.) består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 2
2. Er dit behov dækket i dag? Når vi har beregnet dit behov for pensionsopsparing og forsikring ud, vurderer vi også, hvordan du allerede er dækket for du skal naturligvis ikke bruge penge på en større dækning, end du har behov for. Dine indtægter som pensionist eller sygdomsramt vil typisk stamme fra tre kilder: Offentlige ydelser Din pensionsopsparing Friværdi og anden privat formue 2 A. Hvilke offentlige ydelser indregner vi? Ved pensionsbehov indregner vi: Folkepensionens grundbeløb ATP-udbetalinger Folkepensionens pensionstillæg (kun for enlige over 45 år) Måske opfylder du ikke kravene til fuld folkepension eller fuld ATP-udbetaling fx hvis du har boet i udlandet eller (vedrørende ATP) har arbejdet på deltid eller været på barsel. Så kan du indtaste et lavere beløb end det, Behovsguiden automatisk foreslår. Øvrige offentlige ydelser som ældrecheck, varmetillæg og huslejetilskud har vi ikke regnet med. Det samme gælder Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Den Særlige Pensionsopsparing (SP), da det typisk drejer sig om ret små årlige udbetalinger. Du kan dog selv indtaste beløb for LD og SP i Behovsguiden under Pensionsopsparinger du ikke længere betaler til. Ved behovet for dækning ved tab af erhvervsevne indregner vi den offentlige førtidspension. Vi indregner ikke øvrige offentlige ydelser, som du måtte få. Ved behovet for dækning ved død har vi ikke indregnet nogen offentlige ydelser. 2 B. Hvordan opgør vi værdien af dine eksisterende pensionsordninger? Først beregner vi med Behovsguiden, hvad dit behov for pensionsopsparing og forsikringsdækning er. Dernæst beregner vi også den fremtidige værdi (når du går på pension) af din eksisterende pensionsopsparing og værdien af dine forsikringsdækninger. Det gør vi ud fra dine indtastninger. Pensionsopsparing Beregningerne om din fremtidige pension tager udgangspunkt i, hvor stor opsparing du allerede består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 3
har. Derefter anvender vi de såkaldte samfundsforudsætninger fra brancheforeningen Forsikring & Pension: Af de forventede indbetalinger går 25 % til forsikringsdækning (hovedparten) og desuden til omkostninger Din pensionsformue og de fremtidige indbetalinger bliver forrentet med 1,5 % årligt ud over inflation og lønstigninger Den forventede pensionsformue, når du går på pension, består af din nuværende pensionsformue + forventede indbetalinger + ventet forrentning. Formuen på pensionstidspunktet omregner vi til en årlig udbetaling over 20 år. Udbetalingen bliver reguleret med udviklingen i priserne. Klik her for at læse samfundsforudsætningerne fra Forsikring & Pension Dækning ved tab af erhvervsevne og ved død Vi medregner de dækninger, som du har oplyst. Dækninger med en årlig udbetaling i et bestemt antal år (typisk ratepension) omregner vi til et engangsbeløb. Hvis dækningen er en livsvarig pension til din partner, omregner vi den beregningsteknisk med en faktor svarende til fire års udbetalinger. 2 C. Hvornår og hvordan medregner vi den private formue? Pension Når du går på pension, vil du formentlig have opsparet en privat formue ud over pensionen. Det kan være friværdi i din bolig eller sommerhus. Den private formue kan du i et vist omfang veksle til dagligt forbrug, når du går på pension. Fx kan en friværdi i boligen spises op, hvis du flytter til en mindre bolig eller til lejebolig eller hvis du belåner friværdien. Med stigende velstand er de private formuer blevet store, og hvis du ikke får regnet din private formue med i behovet for din pension, så kan du måske komme til at spare for meget op. Da mange gerne vil have en ekstra sikkerhed og måske vil efterlade noget til arvingerne så regner vi med, at du ikke bruger hele din private formue, når du er gået på pension, men 75 %. Jo yngre du er, desto sværere kan det være at vurdere, hvor stor din friværdi/anden privat formue vil være på pensionstidspunktet. Men vi har opstillet nogle modeller, hvor vi tager afsæt i, hvad du har indtastet om både din nuværende formue og løn. Erfaringsmæssigt er der en sammenhæng mellem løn og fremtidig formue. består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 4
Hvis du har en ægtefælle/samlever, deler vi ved beregningerne den private formue forholdsmæssigt efter din og partnerens løn. Tab af erhvervsevne Vi regner ikke din private formue med, når vi beregner dit behov for dækning ved tab af erhvervsevne. Det skyldes, at vi allerede har forudsat, at du bruger hovedparten af din private formue, når du er gået på pension. Død Vi regner heller ikke din private formue med, når vi beregner dit behov for dækning ved død. Det skyldes, at det meste af den private formue ofte er friværdi i fast ejendom, hvor de efterladte bor i. For hvis du vil sikre, at dine efterladte kan blive boende i jeres ejerbolig, bør du have en dækning ved død ud over friværdien/den private formue. 3. Hvordan beregner vi prisen for manglende opsparing/forsikringsdækning? Vi vurderer, hvor meget du mangler at spare op til pension. Vores vurdering er baseret på såkaldte beregningsforudsætninger, fastlagt af brancheforeningen Forsikring & Pension. Klik her for at læse beregningsforudsætningerne fra Forsikring & Pension Vi har først regnet dit opsparingsbehov ud i kroner og derefter regnet det om til en procentandel af din løn. Priserne for øget dækning ved tab af erhvervsevne og ved død afhænger af en række forhold, fx dit helbred og job, og derfor kan vi ikke i Behovsguiden fastsætte en pris. Men du er meget velkommen til at kontakte os og få præcist beregnet, hvad det koster at få den forsikringsdækning, du har behov for. består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 5
4. Andre forudsætninger Pensionsalder I beregningerne går vi ud fra, at du går på pension, når du er berettiget til folkepension. Din fremtidige folkepensionsalder afhænger af, hvor gammel du er: Hvornår er du født? Din folkepensionsalder 31. december 1958 eller før 65 år 1. januar 1959-30. juni 1959 65½ år 1. juli 1959-31. december 1959 66 år 1. januar 1960-30. juni 1960 66½ år 1. juli 1960 og senere 67 år Parforhold og formue Hvis du er gift eller samboende, forudsætter vi, at I bliver boende sammen. Vi forudsætter også, at 75 procent af den formue, du har oplyst, bliver brugt til at leve for, når du/i er gået på pension - uanset ejerforholdene. Ved behovet for dækning ved dødsfald forudsætter vi beregningsteknisk, at I hver ejer halvdelen af den oplyste private formue. Partnerens pensionsordninger Din ægtefælles/samlevers pensionsordninger er ikke regnet med i Behovsguiden. Børn Børn under 21 år bliver betragtet som hjemmeboende, børn over 21 år som udeboende. Vi tager ikke hensyn til ægtefællens/samleverens særbørn. Begrænsninger i kraft af pensionsaftaler Der kan være særlige forhold i fx overenskomst eller pensionsaftaler hos din arbejdsgiver, så du er omfattet af minimums- eller maksimumsdækninger. Disse særlige forhold er ikke indregnet i Behovsguiden. Anonym indtastning Da indtastningen foregår helt anonymt, kan Behovsguiden ikke hente informationer og data om eksisterende pensionsordninger i. Derfor skal du også indtaste oplysninger om pensionsordninger og forsikringer i. består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 6
5. Generelle juridiske forbehold og ansvarsfraskrivelse Alle beregninger i Behovsguiden sker på grundlag af tal, som du selv indtaster. I konkrete tilbud om pensionsordninger og forsikringer benytter de præcise forudsætninger, som er anført i markedsføringshenstillingen fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden. I s konkrete tilbud beregner vi opsparing og forsikringer ud fra den faktiske valgte præmie, ud fra de forventede omkostninger og priser for den valgte dækning ved død og sygdom/invaliditet samt ud fra det forventede afkast de kommende år. Du skal være opmærksom på, at der er mange usikkerhedsfaktorer ved at benytte Behovsguiden fx udviklingen i din fremtidige løn og formue. Derfor kan der være forskel på beregninger i Behovsguiden og konkrete pensionstilbud, du får fra. Beregningerne i Behovsguiden har alene til hensigt at give dig et helt overordnet billede af dine forventede pensionsforhold, baseret på generelle forudsætninger. I påtager vi os derfor intet ansvar, hvis beregningerne ikke giver et retvisende billede af dine pensionsforhold. Det gælder også, selv om du har anvendt Behovsguiden korrekt. 15. november 2007 består af følgende selskaber: sforsikring A/S, CVR 1642 0018, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, CVR 2024 7940, 7