Forældelsesregler (2016) Lovgivningen om erstatning for behandlingsskader indeholder tidsfrister for, hvornår patienter kan anmelde erstatningskrav. Hvis erstatningskrav anmeldes til Patienterstatningen, efter en frist er udløbet, er sagen forældet. Hverken Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen (før 1. januar 2015 Patientskadeankenævnet) kan så behandle sagen. Skaden er for gammel til, at der kan tages stilling til, om patienten har ret til erstatning. Frister for anmeldelse af nye sager om patientskader Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet: Efter 59, stk. 1, skal erstatningskrav være anmeldt til Patienterstatningen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Efter 59, stk. 2, indtræder forældelse af erstatningskrav dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Reglerne betyder: Hvis man som patient har fået eller burde have fået kendskab til, at der er en sammenhæng mellem en skade og den behandling, man har fået, skal skaden anmeldes til Patienterstatningen inden for 3 år. Hvis skaden bliver anmeldt mere end 10 år efter behandlingen, vil den blive afvist som forældet. Det gælder også, selv om der er gået mindre end 3 år fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der var sket en skade ved behandlingen. Det skyldes, at fristen i lovens 59, stk. 2, løber fra forårsagelsestidspunktet, og at det er en absolut forældelsesfrist. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen kan kun behandle en skade, hvis anmeldelsen sker inden for både fristen på 3 år og 10 år. Den korte forældelsesfrist efter klage- og erstatningslovens 59, stk. 1, gælder for skader som følge af behandling, der er foregået fra den 1. januar 2007 og frem. Hvis behandlingen er foregået før 1. januar 2007, skal sagen ikke vurderes efter klage- og erstatningsloven, men efter den dagældende lov om patientforsikring. Denne lov indeholder i 19 tilsvarende regler om forældelse, men den korte frist (3 års fristen) er i disse sager på 5 år.
En skadelidt kan rejse sit erstatningskrav mod for eksempel et sygehus uden for rammerne af ordningen om patienterstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, selvom om erstatningskravet er forældet efter reglerne om erstatning for behandlingsskader. For sent anmeldt skade efter overset svangerskabsforgiftning (13/10748) En kvinde blev under sin graviditet flere gange undersøgt af egen læge og lægevagten. Hun mente, at man overså tegn på svangerskabsforgiftning, som førte til, at hun i april 2009 fik kejsersnit i 25. graviditetsuge. Barnet blev født med handicap. I oktober 2013 anmeldte kvinden sagen til Patienterstatningen. Hun krævede erstatning for følgerne af den forsinkede diagnosticering og behandling af svangerskabsforgiftning. Hun anmeldte først skaden mere end 4½ år efter, at den var forårsaget. Kvinden anførte, at hun havde brugt flere år på at komme sig psykisk, og at hun havde brugt al sin tid og energi på sin handicappede søn. Kvinden anførte også, at anmeldelsen var indgivet, inden fristen på 10 år udløb. Patientskadeankenævnet fandt ligesom Patienterstatningen, at sagen var forældet efter KEL 59, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at kvinden senest i forbindelse med kejsersnittet fik eller burde have fået kendskab til de forhold, der gav anledning til anmeldelse af skaden. Nævnet fandt, at kvindens grunde til at anmelde for sent ikke kunne føre til suspension af anmeldelsesfristen på 3 år, selvom det måske også skyldtes ukendskab til reglerne om erstatning for patientskader. Patientskadeankenævnet anførte til fristen på 10 år, at den kun anvendes, hvis fristen på 3 år ikke er overskredet. Sagen er et eksempel på en konkret vurdering af, hvornår den såkaldte burde-viden indtræder. Desuden viser sagen, at både fristen på 3 år og 10 år skal være opfyldt, for at sagen ikke er forældet. Frister for anmodning om genoptagelse af sager, hvor der ikke tidligere er anerkendt en skade Når en patient har fået afslag på erstatning for en skade, kan der i nogle tilfælde komme nye oplysninger, som får patienten til at anmode Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen om at genoptage og afgøre sagen på ny. De samme frister gælder for anmodningen om genoptagelse som for den første anmeldelse af sagen. Det betyder, at en sag kun kan tages op igen, hvis anmodningen er modtaget hos Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen inden 3 år, efter at patienten fik kendskab til de forhold, der gør, at denne beder om genoptagelse. Desuden skal anmodningen være modtaget, inden der er gået 10 år fra behandlingstidspunktet (forårsagelsestidspunktet). Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen kan kun behandle en anmodning om genoptagelse, hvis den er modtaget inden for både fristen på 3 år og 10 år. I øvrigt kan sagen kun genoptages, hvis de øvrige regler for genoptagelse er opfyldt. Det betyder, at der skal være oplysninger, der er nye og væsentlige for sagens afgø- 2
relse. Det drejer sig navnlig om oplysninger, der kan begrunde en ændret vurdering af sagen. Patientskadesag afvist genoptaget på grund af forældelse (14/4509) En mand blev behandlet på et sygehus i august 2003. Han anmeldte en skade til Patienterstatningen, som i oktober 2005 afgjorde, at han ikke havde ret til erstatning. I januar 2014 bad manden om at få sagen genoptaget, men det afviste Patienterstatningen, fordi der var gået mere end 10 år fra behandlingen i august 2003. Afgørelsen blev anket til Patientskadeankenævnet, som i juni 2014 tiltrådte, at sagen var forældet efter 19, stk. 2, i den dagældende patientforsikringslov (fristen på 10 år). Sagen er et eksempel på, at forældelsesfristen på 10 år løber fra tidspunktet for behandlingen, også selvom en sag tidligere er anmeldt og behandlet i Patienterstatningen og eventuelt Patientskadeankenævnet. Det gælder for sager, hvor der i den tidligere afgørelse ikke er anerkendt en skade og/eller udmålt erstatning. Frister for anmodning om genoptagelse af sager, hvor der tidligere er anerkendt en skade. Der gælder særlige frister for at anmode om genoptagelse af en sag, hvis en patient tidligere har haft en sag hos Patienterstatningen og eventuelt Ankenævnet for Patienterstatningen, hvor man anerkendte, at denne fik en skade, der gav ret til erstatning, og man udmålte erstatning. De nye regler blev vedtaget af Folketinget i maj 2014, se lov nr. 519 af 26. maj 2014. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet: 60 b, stk. 1. Træffes der bindende afgørelse om anerkendelse af en skade omfattet af kapitel 3 eller 4 eller om udmåling af erstatning for en sådan skade, løber fra tidspunktet for afgørelsen en forældelsesfrist på 3 år for erstatningskrav som følge af skaden. 60 b, stk. 2. Var den erstatningsberettigede ubekendt med erstatningskravet, regnes forældelsesfristen efter stk. 1 dog først fra den dag, hvor den erstatningsberettigede fik eller burde have fået kendskab til kravet. 60 b, stk. 3. Forældelse indtræder senest 10 år efter den i stk. 1 nævnte afgørelse, dog senest 30 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget eller lægemidlet er udleveret til skadelidte. Reglerne betyder: Med de nye regler er det muligt at få genoptaget en sag i op til 10 år fra den sidste afgørelse om anerkendelse af en skade eller udmåling af erstatning. Fra den sidste afgørelse om for eksempel udmåling af erstatning løber der nemlig en ny frist på 10 3
år, sådan at patienten for eksempel får mulighed for at bede om genoptagelse, hvis der opstår senfølger af den tidligere anerkendte skade. Der løber samtidig en ny frist på 3 år, sådan at en sag kun kan genoptages, hvis anmodningen er modtaget hos Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen inden 3 år efter, at patienten fik kendskab til de forhold, der gav grundlag for at bede om genoptagelse. I øvrigt kan sagen kun tages op igen, hvis de øvrige regler for genoptagelse er opfyldt. Når det gælder erstatningens størrelse, betyder det, at sagens faktiske omstændigheder skal have ændret sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning (erstatningsansvarslovens 11). Eller der skal være kommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger. Det drejer sig navnlig om oplysninger, der kan begrunde en ændret vurdering af sagen. Hvis behandlingen fandt sted før 1. januar 2007, vil skaden oprindeligt være anerkendt efter den dagældende lov om patientforsikring. De nye regler i klage- og erstatningsloven om frister for genoptagelse gælder også for de sager, men her er den nye, korte frist på 5 år i stedet for 3 år. Reglerne om frister for sager, der er anerkendt efter gamle regler, findes i lov nr. 519 af 26. maj 2014, 4, stk. 8-9. Tidligere anerkendt patientskadesag genoptaget (14/5667) I maj 2003 anerkendte Patienterstatningen, at en kvinde havde fået en behandlingsskade af en behandling i september 2001. I samme afgørelse og en senere afgørelse fra maj 2005 udmålte Patienterstatningen erstatning for skaden. Kvinden bad senere om at få genoptaget sagen, men det afviste Patienterstatningen i december 2006. I april 2012 bad kvinden igen om at få genoptaget sagen. I maj 2012 afviste Patienterstatningen sagen, da den var forældet. Kvinden klagede over afvisningen til Patientskadeankenævnet, der tiltrådte, at sagen var forældet efter 19, stk. 2, i den dagældende patientforsikringslov (fristen på 10 år). Efter indførelsen af de nye forældelsesfrister i KEL 60b genbehandlede Patientskadeankenævnet af egen drift sagen. Nævnet fandt, at sagen ikke var forældet efter den nye frist på 10 år i KEL 60 b, stk. 3, da anmodningen om genoptagelse var modtaget i Patienterstatningen mindre end 10 år efter den seneste afgørelse om udmåling af erstatning. Ankenævnet sendte anmodningen om genoptagelse af 26. april 2012 tilbage til Patienterstatningen, som skal afgøre, om sagen er forældet efter forældelsesfristen på 5 år, jf. KEL 60b, stk. 2, jf. 4, stk. 9, i lov nr. 519 af 26. maj 2014. Hvis det ikke er tilfældet, skal Patienterstatningen realitetsbehandle spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at genoptage sagen er opfyldt. Sagen er et eksempel på, at det først skal vurderes, om sagen er forældet efter de nye frister, der er indført med lov nr. 519 af 26. april 2014, når der anmodes om at genoptage en tidligere anerkendt skade. Hvis sagen ikke er forældet efter henholdsvis fristen på 10 år eller 5/3 år, skal det vurderes, om betingelserne i erstatningsansvarslovens 11 for at genoptage sagen er opfyldt. Sagen viser også, at et tidligere afslag på genoptagelse ikke udløser nye forældelsesfrister. 4
Tidligere anerkendt patientskade forårsaget i maj 1995 var stadig forældet (14/5661) I oktober 1995 anerkendte Patienterstatningen, at en kvinde fik en behandlingsskade ved behandling i maj 1995. I 1998 udmålte Patienterstatningen erstatning. I januar 2000 ændrede Patientskadeankenævnet den afgørelse, så erstatningen blev forhøjet. I april 2011 bad kvinden om at få sagen genoptaget. Det afviste Patienterstatningen, da sagen var forældet. Kvinden ankede afvisningen til Patientskadeankenævnet, der i juli 2012 tiltrådte, at sagen var forældet efter 19, stk. 2, i den dagældende patientforsikringslov (fristen på 10 år). Efter indførelsen af de nye forældelsesfrister i KEL 60b genbehandlede Patientskadeankenævnet af egen drift sagen. Nævnet fandt, at sagen fortsat var forældet efter den nye frist på 10 år i KEL 60b, stk. 3, da anmodningen om genoptagelse var modtaget mere end 10 år efter den seneste afgørelse om udmåling af erstatning. Den nye frist på 10 år skulle regnes fra den 20. januar 2000, hvor Patientskadeankenævnet afgjorde sagen. Overgangsregler for genoptagelse af anerkendte sager I de nye frister i klage- og erstatningsloven er der særlige overgangsregler. De har gjort det muligt for patienter at søge om genoptagelse i tilfælde, hvor de har undladt at søge, fordi de regnede med, at genoptagelsen ville blive afvist som forældet efter de gamle regler. De sager blev tidligst forældede den 1. juli 2015. Dermed havde de patienter en periode fra den nye lov blev indført til at indsende anmodning om genoptagelse. Overgangsreglerne findes i lov nr. 519 af 26. maj 2014, 4, stk. 6-7. 5