Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik og langtidsledighed Afrunding
Ledighedsudviklingen 12 1 8 Denmark OECD % 6 4 2 Q1 199 Q1 1991 Q1 1992 Q1 1993 Q1 1994 Q1 1995 Q1 1996 Q1 1997 Q1 1998 Q1 1999 Q1 2 Q1 21 Q1 22 Q1 23 Q1 24 Q1 25 Q1 26 Q1 27 Q1 28 Q1 29 Overlevelseskurven rykker op % 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4 8 13 17 21 28 q2 29 q3 26 3 34 39 43 47 52 Men stadig mange der forlader ledighed hurtigt
% Ledighedens anatomi Jobskabelse og jobdestruktion i Danmark, private sektor, 1985-24 16 14 12 1 8 6 4 2 1985 199 1995 2 25 Jobskabelse Jobdestruktion Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Ledighedens cykliske udvikling: Bidrag fra afgang fra beskæftigelse til ledighed Kilde: beregninger på registerdata fra DREAM.
Ledighedens cykliske udvikling: Bidrag fra afgang fra ledighed til beskæftigelse Kilde: Beregninger på registerdata fra DREAM. Ledighed og lavkonjunktur Primært varighed af ledighed som stiger. Større risiko for marginalisering. Dvs. øget ledighed skaber mere langtidsledighed Flere af arbejdsmarkedets kernetropper blandt de ledige mere konkurrence om jobbene sværere for de svagere ledige at komme til fadet
Langtidsledighed Konsekvenser af ledighed Reduktion af indkomst, produktion, selvværd, helbred. Ledighed er tilstandsafhængig Jo mere og længere en person har været ledig jo mere sandsynligt er det, at personen oplever ledighed igen Dvs. ledighed skaber grobund for mere ledighed Ledighedspersistens
Danmark og langtidsledighed Hvordan klarer Danmark sig i forhold til andre lande? Er den danske flexicurity model velegnet til at bekæmpe langtidsledighed? Danmark og langtidsledighed Danmark oplevede et markant beskæftigelsesfald
Ledighedens anatomi Beskæftigelsesudviklingen 1991-21 Faktisk Prædikteret på baggrund af udvikling i BNP noget af faldet var (nok) kommet alligevel uanset finanskrise Danmark og langtidsledighed Procentuel beskæftigelsesudvikling i OECD, udvalgte grupper 4k 28 til 4k 29
Danmark og langtidsledighed Korttidsledighed Langtidsledighed Relativt set er andelen af langtidsledige behersket.men dog stigende Er flexicurity et problem? Lav jobbeskyttelse vil - alt andet lige betyde, at flere mister deres job i en lavkonjunktur På den anden side vil virksomhederne også være mere tilbøjelige til at ansætte nye medarbejdere Det er således teoretisk uklart om fleksibiliteten på det danske jobmarked skaber mere eller mindre ledighed
Er flexicurity et problem? Andel af samlet ledighed 7 6 5 4 3 2 1 (a) Korttidsledighed CAN NZL NOR AUS USA ICE SWE FIN DEN AUT UK ITA IRE JPN NET POL CZE GRE BEL FRA CH SPA SLV HUN GER POR 1 2 3 4 Jobbeskyttelsesindeks Andel af samlet ledighed 8 7 6 5 4 3 2 1 USA (b) Langtidsledighed HUN GER POR GRE IRE CZE FRA JPN BEL UK CH NET SPA ITA POL AUT AUS SLV ICE DEN FIN SWE NOR CAN NZL 1 2 3 4 Jobbeskyttelsesindeks Der er en signifikant statistisk sammenhæng mellem jobbeskyttelse og omfanget af langtidsledighed. Er flexicurity et problem? Ikke statistisk sammenhæng mellem de øvrige ben i flexicurity modellen og langtidsledighed Jobbeskyttelse Understøttelse Aktive arbejdsmarkedspolitik
Virker en aktiv arbejdsmarkedspolitik (også) i lavkonjunktur? 1. Intensive kontaktforløb 2. Aktivering Effekten af intensive kontaktforløb Eksempel fra Hurtig i gang 2 I region Hovedstaden og Sjælland fik en gruppe nyledige 6-7 kontaktsamtaler i de første 13 af deres ledighedsforløb Indsatsen startede foråret 28 og løb 3 måneder (se i øvrigt Rosholm & Svarer (211), Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik)
Effekten af intensive kontaktforløb Akkumuleret beskæftigelseseffekt, kvinder Akkumuleret beskæftigelseseffekt, mænd Effect on fraction employed -2-1 1 2 3 4 5 6 Effect on fraction employed -2-1 1 2 3 4 5 6 5 1 Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band 5 1 Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band Cost benefit analyse viser overskud på 35. pr ledig! Ssh for at finde job Aktivering Fastlåsningseffekt Motivationseffekt Program effekt Aktiveringsperiode Tid i ledighed
Aktivering Hvordan påvirkes de forskellige effekter af en lavkonjunktur? Motivationseffekten: Færre jobs og dermed mindre at søge kan reducere effekten. Til gengæld er der flere af arbejdsmarkeds kernetropper der kan reagere på udsigten til aktivering. Fastlåsningseffekten: Reduceres da afgangsraten til beskæftigelse falder. Programeffekten: Se motivationseffekt Aktivering To studier af effekten af aktivering i forskellige konjunkturforløb: Begge finder, at effekten er bedst i lavkonjunktur! Dette skyldes primært den reducerede fastlåsningseffekt Der er to væsentlige forbehold: Risikerer at aktivere ledige, der fint er i stand til at finde beskæftigelse uden aktivering. Bruge den type aktivering der er bedst egnet til den enkelte ledige.
Eurobarometer 21 Forventet sandsynlighed for hvor let det er at finde et nyt job (i tilfælde af afskedigelse) % 7 6 5 4 3 2 1 Afrunding Danmark har oplevet store ændringer i både ledighed og beskæftigelse. Der er dog stadig jobåbninger og de fleste ledighedsperioder er kortvarige. Der er ikke i en international sammenligning tegn på kraftig marginalisering. Der er dog stigende langtidsledighed. Så indtil videre har flexicurity modellen klaret krisen hæderligt. Fremadrettet er det således indtil videre basis for at fortsætte med en kombination af et fleksibelt arbejdsmarked og en aktiv linje over for ledige sammenholdt med en finanspolitisk fokus på at sikre høj beskæftigelse. Høj beskæftigelse og lav ledighed er det bedste værn mod langtidsledighed.