Workshop med sigtelinjer

Relaterede dokumenter
AP-processen for AP2017

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

S T R AT E G I

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Miljøtilsynsplan 2013

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Debatoplæg RASKnatur

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat. Rammeplan for indsatsplanlægning. Indsatsplan for Løkken Vandværk

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

SCREENING FOR MILJØVURDERING

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Miljøudvalget Møde nr :30

Naturkvalitetsplanen i korte træk

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Indorama Ventures Public Company Limited

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Mulighedernes Danmark

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Vandforsyningsplan Visionen: Velsmagende vand til alle, fra en decentral indvinding med høj grad af kvalitet og forsyningssikkerhed.

Prioriteringer og indsatser i AP2018

Ansvarlig sagsbehandler

Vejen Byråd Politikområder

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Sorø Afdelingen. Sorø, den 20. september 2018

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Grøn Plan for Furesø Kommune

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Billeddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen.

Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING

Grundvandstruende jordforureninger visioner for indsatsen ATV Jord og Grundvand //

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Fremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

IMCC s Grundholdninger

KLIMA NATUR MILJØ POLITIK. Uddannelsespolitik

Screeningsskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato:

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget


Formandsberetning 2012

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Transkript:

Workshop med sigtelinjer På Repræsentantskabsmødet i Oksbøl den 22.-23. november arbejdede vi med sigtelinjerne af flere årsager. Et væsentligt element var at sørge for at repræsentantskabet stiftede bekendtskab med sigtelinjerne og fik sat ansigt på medarbejdere, der arbejdede indenfor den enkelte sigtelinje. Efter et oplæg ved en direktør eller leder, blev grupperne præsenteret for et indgangsspørgsmål, der kunne starte en proces, der ledte hen imod et spørgsmål en væsentlig pointe eller et spørgsmål, der kunne gives videre til Miljøminister Ida Auken der, på grund af finanslovsforhandlinger, desværre måtte melde afbud på dagen. Spørgsmålene leveres derfor videre til ministeren. Miljøministeren har sagt ja til at tage imod spørgsmålene og give os en tilbagemelding, som vil blive videreformidlet til Repræsentantskabet. Læs oplægget om den enkelte sigtelinje og se spørgsmålene på de næste sider.

1. Rigere natur Nøglemedarbejder på dagen: Nina Larsen Saarnak, kontakt: 31 19 32 38, nis@dn.dk En rig natur giver bedre livsbetingelser for dyr og planter og muligheder, oplevelser og velfærd for mennesker. DN arbejder derfor på at værne om naturens mangfoldighed, skabe mere sammenhængende natur og udvikle DNs særlige bidrag til Danmarks natur, de fredede områder. DN s arbejde for en rigere natur udspringer af en grundlæggende kærlighed til naturen og begejstring over dens mangfoldighed og hviler på en overbevisning om, at naturen har værdi i sig selv og for samfundet. En rig og mangfoldig natur er en hjørnesten i et bæredygtigt samfund, og arbejdet for at sikre den biologiske mangfoldighed står helt centralt i foreningens vedtægter. Mange rapporter har slået fast, at naturens rigdom, nu som for 100 år siden, fortsat er dalende. Men erfaringer viser, at en indsats nytter og der er grund til at mene, at der er et stort potentiale for at få mere og rigere natur i Danmark med den rigtige indsats. Internt i DN er vi dog ikke enige om, hvad vi forstår ved en rigere natur eller hvordan vi bedst arbejder for at sikre den. En rigere natur 1: Hvordan kan DN bedst arbejde for lokalt at opnå en rigere natur (herunder øget sammenhæng og/eller biodiversitet)? En rigere natur 2: Hvordan kan DN bedst arbejde nationalt for at opnå en rigere natur (øget sammenhæng og/eller biodiversitet)? En rigere natur 3: For at målrette foreningens arbejde kan det være nødvendigt at definere rigere natur. Hvordan ser en god definition ud? En rigere natur 4: Hvilke indsatser skal DN som organisation prioritere for at opnå mere sammenhæng og/eller øget biodiversitet og derigennem samlet set en rigere natur? Hvad gør ministeren for at styrke naturplejen? Revidering af Naturbeskyttelsesloven + beskyttelse af levende hegn, gamle træer, jorddiger, bræmmer... Bedre overvågning for bedre og billigere indsats: Flere ressourcer til Naturstyrelsen, og inddrage befolkningen (gerne skoler). Hvad vil ministeren gøre for at skabe flere sammenhængende naturområder med en større biodiversitet? Hvordan vil du sikre, at 3 områder ikke vokser ud af sin beskyttelse og hvordan vil du arbejde for, at plejepligten styrkes og præciseres? Fredninger: Plejeplaner skal efterleves af kommunerne. Hvordan vil du arbejde for, at gammel naturskov beskyttes efter NBL 3? 2

2. Nærhed til naturen Nøglemedarbejder på dagen: Thomas Neumann, kontakt: 30 23 37 70, neumann@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med en bred folkelig opbakning og en stærk lokal forankring, men gennem de sidste mange år er det blevet sværere at engagere befolkningen i vores sag. Mange danskere har den grundholdning, at naturen har det fint. Det kan blandt andet forklares med, at flere og flere mangler et nært, aktivt og vedkommende forhold til naturen. Uden nærhed til naturen er det svært at forstå det vigtige i naturbeskyttelse og det relevante i Danmarks Naturfredningsforenings sag. Nærhed til naturen giver det enkelte menneske livskvalitet og sundhed. Nærhed til naturen fremmer forståelsen for DN s sag og nødvendigheden af naturbeskyttelse generelt. Flere danskere skal derfor med hjælp fra DN have mulighed for at opleve, bruge, forstå og hjælpe naturen at føle nærhed til naturen gennem naturoplevelser og aktiviteter i naturen. Nærhed til naturen skal forstås som både noget fysisk og aktivt, noget vidensmæssigt, og noget emotionelt. Vi skal med andre ord kende naturen med både krop, hjerne og med hjertet. Nærhed til naturen 1: Hvad kan DN gøre for at skabe større nærhed blandt medlemmer/befolkningen til den lokale natur? Nærhed til naturen 2: Hvad skal der til, hvis DN skal være bedre kendt for at vise den lokale natur frem? Nærhed til naturen 3: Hvordan kan medlemmer og frivillige i DN være med til at samle og dele viden om den lokale natur? Nærhed til naturen 4: Hvilke aktiviteter giver størst nærhed for flest mennesker til den lokale natur? Hvordan vil miljøministeren sikre at alle danskere får mere at vide om dansk natur og dens vilkår? Er det muligt at få flere danske naturoplevelser ind i skolen med den nye skolereform? Vi opfordrer ministeren til at sætte flere midler af til formidling af naturen til børn og unge. Har ministeren en sti-strategi også for nye stier i private skove og landskaber? Vil du skaffe os lov til at pleje lokale naturperler (ejerskab)? Hvordan kan vi fremme biodiversitet og bæredygtighed i haver? Hvornår er Naturstyrelsen klar med interaktive naturoplevelser overalt i Danmark? 3

3. En grønnere hverdag Nøglemedarbejder på dagen: Sine Beuse Fauerby, kontakt: 31 19 32 51, sbf@dn.dk Der er et behov for et skift hvor vi ikke bruger løs af klodens ressourcer i samme omfang som vi gør i dag. Vi kan alle bidrage til en grønnere hverdag på forskellige niveauer. Hvad end det er hjemme i den private husholdning, på arbejdspladsen eller som frivillig i DN. Den enkelte borger kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling gennem sine indkøb og adfærd. Derfor sætter DN fokus på, hvordan det i hverdagen kan blive nemmest og billigst at handle bæredygtigt. Det kræver fremme af ressourcebevidst adfærd hos erhverv og brugere, fremme af økologi og omstilling af energisektoren til vedvarende energi. En grønnere hverdag 1,2,3 og 4: Hvordan kan DN lokalt arbejde med de lokale affaldsplaner og hvad skal DN lægge vægt på i sit arbejde med disse lokale affaldsplaner? Nul skralds projektet i Hjørring (hvor de sorter i 5 fraktioner) gives omtale af DN! og støttes. Hvordan vil du arbejde for at formålet (økonomisk og miljømæssig betydning) med affaldsplanerne står klart for kommunerne og befolkningen? Hvordan vil du sikre erfaringsdeling mellem kommunerne ifbm. Affaldshåndtering, reduktion og genanvendelse? Vil ministeren sikre at kommunalbestyrelserne har god indsigt i problematikken baseret på de mange forsøg/ordninger der har været prøvet i kommunerne ind til nu? Vil ministeren tage interaktiv til at fødevareproducenter og forhandler medvirker til at nedsætte madspild? Grøn hverdag med fokus på både teori og praksis i dagplejer, daginst., skoler, ungdomsuddannelse. Sortering i husholdningerne. 4

4. Rent drikkevand Nøglemedarbejder på dagen: Bente Villumsen, kontakt: 40 97 32 43, bv@dn.dk I Danmark har vi grundvand, der er så rent og rigeligt, at vi kan bruge det til drikkevand uden videre rensning. Det giver os en sikker forsyning med rent drikkevand af høj kvalitet i hele landet. Men grundvandet er truet af forurening fra sprøjtegifte og jordforureninger. DN arbejder for at bevare danskernes rene, urensede drikkevand ved at minimere landbrugets forurening og ved at involvere befolkningen og erhvervslivet i at passe på drikkevandet. Rent drikkevand 1,2,3 og 4: Hvordan kan DN lokalt arbejde med grundvand især igennem lokale grundvandsråd, som skal bistå kommunen med at lave indsatsplaner? Hvorfor genindføres forbud mod sprøjtning af kommunale arealer ikke? Og hvad ed private haver? DN ønsker at der bruges færre sprøjtegifte i landbruget. Økologisk drift er et effektivt virkemiddel. Hvordan stiller ministeren sig til dette? Grundvandsdannelse skal maksimeres. Fremme af ekstensivt drevet lysåben natur. Reduktion af befæstede arealer i byområderne. Hvordan sikres grundvandskvalitet uden gift (privat, land- og skovbrug) og næringssalte? Hvordan skal separatkloakering fremmes gennem kortlægning og opfølgning? Kan kommunerne i praksis sige nej til udvidelse af svineproduktion af hensyn til grundvandsbeskyttelsen? 5

5. En stærkere organisation Nøglemedarbejder på dagen: Mette Bønneland, kontakt: 31 19 32 26, mette@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med en bred folkelig opbakning og en stærk lokal forankring. Men gennem de sidste mange år er det blevet sværere at engagere befolkningen i vores sag både når det handler om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Som forening har vi indflydelse på samfundets beslutninger lokalt og nationalt, og det er vi anerkendt for bredt, men problemerne med at hverve nye medlemmer og nye frivillige vidner om, at DN og DN s sag ikke opleves som tilstrækkeligt vedkommende. Det ses både i forskellige undersøgelser i befolkningen, men især i faldende medlemstal og i problemer med at få nye frivillige til at engagere sig i DN s lokale arbejde. For at vende den negative udvikling arbejder vi med at gøre DN til en mere vedkommende forening, øge vores synlighed, forbedre vores image, forynge organisationen og styrke vores økonomi. Mange danskere oplever, at natur og miljø er vigtige emner, og anerkender problemer med natur og miljø som relevante, men de opfatter ikke DN som en relevant organisation til løsningen af disse problemer. Det er bl.a. en udfordring, at en række af de ydelser, vi i DN leverer, kan opleves som offentlige opgaver, der i forvejen er betalt over skattebilletten. En stærkere Organisation 1 og 2: Hvordan viser vi bedst, at DN er en vedkommende forening lokalt? En stærkere Organisation 3 og 4: Skal DN s afdelinger i højere grad samarbejde med stat og kommuner med løsningen af offentlige opgaver såsom vedligeholdelse af fredninger? : Hvad synes du om: At en privat Frivillig organisation som DN skal holde kommuner og stat i ørerne mht. at være naturens vagthund og løfter en stor naturvejledningsopgave som kommuner, folkeskoler og naturstyrelsen burde løfte? Hvad kan DN gøre for dig? Hvordan er DN en vedkommende forening for dig? Kan ministeren forestille sig, at en grøn organisation som DN kan engagere en større del af befolkningen i arbejdet med at beskytte naturen - og hvordan? Hvordan kan ministeren gøre det mere attraktivt for kommunerne at samarbejde med de grønne frivillige? (noget for noget!) Med baggrund i DN s erfaringer med frivilligt naturarbejde, hvordan forholder ministeren sig så til at facilitere at sætte kommunerne for at styrke frivillighedsprincippet og afgrænse det fra kommunernes forpligtelser? 6