Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også i mit daglige arbejde. (Praktiklærer om praktiklæreruddannelsen) Siden 2001 har vi i læreruddannelsen i Silkeborg uddannet ca. 80 praktiklærere. De har gennem praktiklæreruddannelsen tilegnet sig viden, indsigt og færdigheder i forbindelse med varetagelse af undervisningen i faget praktik. I denne artikel vil jeg indkredse nogle af de kompetencer, uddannelsen bibringer praktiklærerne med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad kan praktiklæreruddannelsen bidrage til i forhold til udvikling af lærerens professionsforståelse og kompetenceudvikling? Fokus er altså ikke primært på praktiklærerens varetagelse af praktikopgaven, men i højere grad på, hvilke almene kompetencer uddannelsen kan bibringe praktiklærerne, og hvad disse kompetencer også kan bruges til i skolens pædagogiske kontekst. 11
Der bliver stillet skarpt på empiriske undersøgelser, som fortæller, hvad der virker i undervisningen. Lars Ustrup er cand. pæd. pæd. og underviser på VIA, Læreruddannelsen I Silkeborg. 12 Jeg fik i praktiklæreruddannelsen sat teori på min praksisviden, hvilket gjorde mig mere nysgerrig på at få sat begreber på det, der foregår i klasselokalet. Jeg har været optaget af at indkredse, hvad lærerens tavse viden dækker over, da vi på min skole har gavn af at være formulerende om undervisningen i det daglige lærersamarbejde. (Praktiklærer om uddannelsen) Praktiklæreruddannelsens egentlige formål kan beskrives som dette at kvalificere praktiklærerne til at varetage opgaven som de studerendes vejleder og underviser i faget praktik på den bedst tænkelige måde. Derfor er fokus rettet mod denne umiddelbare kompetenceudvikling, når man mere alment vil give omverdenen en nærmere beskrivelse af uddannelsen. Men netop for at kunne kvalificere de studerendes praktik, må praktiklæreren selv være i stand til at håndtere forskellige aspekter af egen lærervirksomhed på en både eksplicit og professionel måde. Praktiklæreruddannelsen handler derfor om, at praktiklærerne må være tydelige med henblik på disse meget grundlæggende spørgsmål: Hvad er god undervisning? Hvilken undervisning bidrager mest effektiv til elevernes kundskabstilegnelse? Hvordan kan I som praktiklærere tydeliggøre kriterierne for god undervisning for de studerende? I hvor høj grad er disse kriterier til diskussion i jeres egen skolevirksomhed? Indholdet i uddannelsen Praktiklærerne skal, gennem iagttagelse af de studerende i praktiksituationen, vejlede og undervise dem på en sådan måde, at de studerende udvikler deres evner til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Derfor er praktiklæreruddannelsen tilrettelagt med fokus på følgende studieområder: Pædagogik og didaktik set fra praktikfagets synsvinkel Lærerprofessionalitet Iagttagelse og vurdering af undervisningsog læreprocesser Praktikgruppen som læringsmiljø Vejledning og bedømmelse Jeg vil i det følgende uddybe nogle af disse områder gennem en beskrivelse af praktiklæreruddannelsen i Silkeborg for derigennem at tegne et billede af, hvilken viden og hvilke færdigheder uddannelsen vægter i relation til praktiklærerens kompetenceudvikling. Uddannelsen i Silkeborg I løbet af uddannelsen introduceres de praktiklærerstuderende for en række pædagogiske og didaktiske teorier med det formål at skabe grundlag for gennem begreber at indfange og beskrive nogle af de aspekter ved undervisning, som vi ved spiller en central rolle for lærerarbejdet. Der bliver også stillet skarpt på nogle af de empiriske undersøgelser, som fortæller, hvad der
Mange studerende ønsker, at praktiklæreren kan give dem en universel metode, med fokus på det, der virker. virker i undervisningen. Men det er centralt at kunne anvende de pædagogiske og didaktiske teorier til en grundlæggende diskussion om, hvorfor noget virker, og hvad det er, der begrunder fag, indhold og arbejdsmåder i skolen. Vi har i Læreruddannelsen i Silkeborg udpeget 4 hovedområder, som de studerende vurderes og bedømmes ud fra af praktiklærerne. Hovedområderne indeholder de centrale kundskabs- og færdighedsområder fra bekendtgørelsen om praktik i læreruddannelsen. De 4 områder er: Didaktisk kompetence Lærerperson kompetence Relationskompetence Samarbejdskompetence Ingen universel metode Disse fire kompetencefelter bliver defineret gennem forskellige teoretikere og diskuteret i uddannelsen med henblik på at øge praktiklærernes bevidsthed om et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Netop sammenhængen mellem en række forskellige didaktiske og pædagogiske områder skaber mulighed for en bred didaktikforståelse hos lærerne. At undervise er ikke en enkel opgave, der umiddelbart kan sættes på formel, men handler i højere grad om at identificere og kvalificere og kombinere en række forskellige genstandsområder. Mange studerende er optagede af, om praktiklæreren kan give dem en universel metode, netop med fokus på det, der virker, men det er en pointe i praktiklæreruddannelsen, at praktiklærerne gennem deres faglige og metodiske erfaring kan give de studerende nogle af svarene, men også er i stand til at problematisere og tematisere undervisningens kompleksitet. 13
Enhver lærer har en praksisteori om undervisning, som er den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis. Der er hermed fokus på, at den faglige viden, som er lærerens grundlag og udgangspunkt, først kommer til sin ret når den kombineres med pædagogisk og didaktisk viden og kompetence 1 Didaktik handler mere konkret om overvejelser over: hvilke pædagogiske mål, man gerne vil arbejde hen imod hvilket indhold, der medvirker til at realisere målene, dermed også overvejelser over kriterier for valget af indhold. Hvorfor netop dette indhold? (Begrundelse) hvilke pædagogiske principper og metoder, der skal anvendes. Indhold og metode forbinder sig i den sammenhæng som led i kompetencemål. evaluering lærerens planlægning af undervisning, hvor der må tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger (betinget af det moderne samfund som ramme). Det er en central lærerfærdighed, at der åbnes op for at gennemføre pædagogiske teorirefleksioner og didaktiske studier af skolefagene med henblik på at få disse til at hænge sammen i relation til skolens formål og dannelsesopgave. Dette sker i skolen i lærernes teamsamarbejde og må naturligvis også findes i praktiklærerens samarbejde med den studerende. praktiklærerens vejledning af de studerende. Praksisteori defineres på følgende måde: Enhver lærer har en praksisteori om undervisning, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis. 2 Vejledning med de studerende må, på baggrund af denne teori, tage udgangspunkt i, at den studerende formulerer og udvikler en teori om undervisning ud fra egne erfaringer. Formålet med at formulere en sådan teori er at gøre den modtagelig for forandring på baggrund af etiske overvejelser forankret i den enkelte lærer. Praktiklærerens vejledning må i denne sammenhæng udspringe af en procesorienteret vejledningsforståelse, hvor åbne spørgsmål danner baggrund for, at den studerende som subjekt kan udvikle sit eget ståsted som lærer. Under alle omstændigheder tillægges eksplicit indsigt i lærerarbejdet stor betydning, hvilket jo også fordrer, at eksempelvis praktiklæreren er sig sin egen praksisteori bevidst. Denne afklaring har mange praktiklærere i uddannelsen haft megen fornøjelse af at arbejde med. Praksisteoribegrebet har så at sige ramt dem selv, da de er blevet konfronteret med, at tavs viden jo er en vanskelig størrelse at møde de studerende med i forhold til at udvikle og begrunde undervisning, og den er ligeledes vanskelig i mødet med kolleger, forældre og elever. 14 Praksisteori eller professionsstandarder som lærerens grundlag I praktiklæreruddannelsen præsenteres lærerne i tilknytning til overvejelser over egen praksis for to modsatrettede forståelser af lærerarbejdets forankring, nemlig 1. lærerens praksisteori som subjektiv forankring af lærerens arbejde og 2. professionsstandarder som grundlag. De to forskellige udgangspositioner betyder noget for 1 Jens Rasmussen i Unge Pædagoger 2008 Begrebet praksisteori har for mig været et af de mest spændende områder at arbejde med. Jeg bruger begrebet i forhold til mine kolleger. De bliver inspireret til at formulere deres egen praksisteori, og herigennem får de øje på ligheder og forskelle i forhold til de studerende. 2 Handal og Lauvås: På egne vilkår s. 19 KLIM 2002 (Praktiklærerudtalelse)
Tavs viden er en vanskelig størrelse at møde de studerende med, og den er ligeledes vanskelig i mødet med kolleger, forældre og elever. Tre kompetenceniveauer Modpolen til praksisteoribegrebet er Dales professionalitetsforståelse. Dale mener, at læreren først er professionel, når undervisningen gennemføres ud fra didaktisk teori. Han taler i den forbindelse om tre kompetenceniveauer. K1 drejer sig om at gennemføre undervisning. K2 handler om planlægning af undervisningsaktiviteter i et symmetrisk forhold mellem lærere. K3 omhandler kommunikation og konstruktion af didaktisk teori. På min skole er vi meget værdiorienteret. Jeg har derfor haft meget gavn af at læse Klafki i forbindelse med min praktikrapport, da Klafki gennem begrebet kategorial dannelse medvirker til at tydeliggøre skolens projekt. Jeg har ligeledes anvendt Klafki i samarbejdet med en studerende i min musikundervisning. Dette har givet en fælles dialog, som har været vildt interessant. (Praktiklærerudtalelse) Dales teori omhandler udviklingen af fælles gyldighedskriterier, som skal sikre faglige standarder i arbejdets udførelse. Disse standarder må professionen gennem et afklaret professionsgrundlag tage ansvar for at kontrollere, og dermed fremtræder læreren som professionel. 3 Vejledning af studerende med udgangspunkt i denne position handler om, på et kritisk grundlag, at undersøge undervisningens rationalitet gennem diskussion af forskellige handlemuligheder. De studerende udfordres, gennem kritiske spørgsmål, til at opstille handlingsalternativer med udgangspunkt i begrundelser af valg. I praktiklæreruddannelsen danner dikotomien mellem den subjektorienterede praksisteori og de fælles afklarede professionsstandarder baggrund for en central diskussion og afklaring af disse positioners tilstedeværelse i egen skolekultur. Her inddrager lærerne f.eks. erfaringer fra eget teamsamarbejde eller samarbejde med forældre og elever, hvor lærerne grundlæggende har været nødsaget til at være eksplicitte i deres beskrivelser af egen lærerpraksis. 3 Kirsten Krogh Jespersen har i bogen Læreruddannelse en professionsrettet uddannelse, ÅDAS 2003, beskæftiget sig med dette aspekt Vejledning i praktikarbejdet Som det fremgår af ovenstående, er vejledningsbegrebet et centralt område for praktiklæreruddannelsen, da praktiklærerne igennem forskellige vejledningsstrategier kan udfordre de studerendes forståelse af undervisning på forskellige måder. Uddannelsen rummer derfor en række praktiske øvelser, hvor praktiklærerne gennem rollespil og samtaler øver sig i at håndtere og anvende de forskellige vejledingsstrategier. Disse øvelser skaber en stor bevidsthed om vejledningens betydning for samtalerummet med de studerende. Praktiklærerne er meget begejstrede over at arbejde konkret med vejledningen gennem rollespil og øvelser, da de får øje på egne muligheder og begrænsninger med de studerende. Da praktiklærerne har studerende samtidig med, at de er i uddannelsen, bruger de undervejs deres konkrete vejledning af studerende til at videreudvikle deres vejledningsforståelse. Når praktiklærerne som afslutning på uddannelsen skriver deres rapport, har mange af dem dette som fokus, da de har fået øje på kvaliteterne i at kunne håndtere forskellige vejledningsstrategier. Vejledning og læringsbegreber Flere praktiklærere nævner i den forbindelse, at vejledningsaspekterne også er meget relevante i tilknytning til deres møde med egne elever, 15
Praktiklærerne er begejstrede over at arbejde konkret med vejledningen gennem rollespil og øvelser, da de får øje på egne muligheder og begrænsninger med de studerende. f.eks. i tilknytning til projektarbejde, elev- og forældresamtaler samt i tilknytning til det kollegiale samarbejde. Vejledningsbegrebet danner i uddannelsen afsæt for at inddrage læringsteori og læringsbegrebet i relation til en moderne skolekontekst. Gennem teorier om konstruktivistisk læringsforståelse sættes der fokus på individualitetens betydning for læreprocessen og ligeledes på differentierede læreprocesser hos såvel eleverne i folkeskolen som hos de studerende i praktikken. Læringsteorierne suppleres med teori om situeret læring/mesterlære, refleksionsbegrebet og kommunikation. Hermed åbner der sig forskellige tydningshorisonter for praktiklærerne i relation til det moderne lærerarbejde. Tydningshorisonter som garvede praktik- lærere med 15-20 års erfaring udtrykker, de har stor gavn af i deres lærervirksomhed. I mine 20 år som lærer har jeg været på mange faglige kurser. Det er første gang, jeg har deltaget i en uddannelse, hvor det pædagogiske og didaktiske indhold i lærerarbejdet har været grundlaget. Jeg føler mig derfor bedre rustet i mit eget lærerarbejde, også fordi jeg nu kender nogle af de nyere teorier. (Praktiklærerudtalelse) Praktiklæreruddannelsens betoning af didaktik, pædagogik, vejledning, refleksion og kommunikation styrker ganske givet praktiklærerens professionsforståelse. Dermed kan praktiklærerne, ud over at være bedre praktiklærere, også blive ressourcepersoner i skolens pædagogiske arbejde og udvikling i lighed med en række af de øvrige vejlederuddannede lærere. 16