Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
|
|
|
- Merete Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om at styre samtalen
2 Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende samtale? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 2
3 Formål med indledende samtale Sætte rammen: afklaring af formålet, roller og fokuspunkt for observation og den reflekterende samtale Skabe mulighed for læring/ fælles refleksion og åbenhed i forløbet Skabe mulighed for at kvalificere undervisningen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 3
4 Leder/Coach At balancere på autoritetsbommen Leder Coach Hvilken position inviterer du den anden ind til? Inspireret af: Søholm m.fl. : Lederen som teamcoach Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 4
5 Tre trin 1. Intro/opstart: - skabe tillid, lydhørhed og sætte rammen 2. Undersøgende/skabende tilgang 3. Opsamle pointer, spilleregler og afslutte Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 5
6 Hvad giver det anledning til? Det drejer sig ikke om at vurdere læreren Nye måder at tale sammen- og nye måder at undersøge undervisning på! Forandringer i undervisningen, i teamsamtalerne, i skolens kultur Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 6
7 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? 2) Afklaring og undersøgelse af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er dette fokus for dig? Hvorfor er dette et centralt fokus? Hvilke tegn skal jeg kikke efter og hvorfor disse tegn? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 7
8 Summe Så hvad har I fået øje på i forhold til den indledende samtale? Hvad er vigtigt for jer at få sat yderligere fokus på til næste samtale? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
9 Det faglige fundament GOD UNDER- VISNING KLASSE-LEDELSE Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis? Rikke Lawsen og Mikael Axelsen
10 Klasseledelse: En samlebetegnelse for de aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse? Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse: Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har? Rikke Lawsen og Mikael Axelsen
11 De ti kendetegn 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Rikke Lawsen og Mikael Axelsen Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)
12 De 10 spørgsmål 1. Klar struktur: Hvad skal eleverne lære? hvad skal eleverne lave? 2. Ægte læretid: hvor lang tid brugte vi reelt på det faglige stof? 3. Læringsfremmende arbejdsklima: har jeg skabt mulighed for, at alle tør komme til orde og kan deltage aktivt? 4. Indholdsmæssig klarhed: ved eleverne hvad, og hvorfor de skal lære dette? 5. Meningsdannende kommunikation: hvordan kommer elevernes forforståelser i spil? 6. Metodemangfoldighed: på hvor mange måder kan de arbejde med dette stof? Hvor mange skift er der i min undervisning? 7. Individuelle hensyn: hvordan får jeg alle med? 8. Intelligent træning: hvad skal repeteres? 9. Transparent forventning: hvad er et godt stykke elevarbejde? 10.Stimulerende læremiljø: hvad har jeg og vi gjort for klasselokalet i dag? Rikke Lawsen og Mikael Axelsen
13 God undervisning Der er ingen fælles forståelse af, hvad der er god undervisning OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 13
14 PRAKSISTEORI Enhver lærer/pædagog har en praksisteori om undervisning/pædagogisk arbejde - og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis kundskab erfaring værdier Hvis man er i stand til at skabe distance til sine egne erfaringer og forestillinger, er man imidlertid et skridt foran - og dermed ikke længere Fra Handal og Lauvås: På egne vilkår KLIM 2002 udelukkende fanget af egne erfaringer
15 Summe tre og tre Med udgangspunkt i dine erfaringer: Hvilke kendetegn/fokuspunkter har du observeret på? Hvad er du blevet klogere på om undervisning og læring efter dine observationer? Hvad synes du er god undervisning, og hvilke kendetegn kigger du efter? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
16 Læring og/eller deltagelse Man kan ikke antage, at en tilsyneladende aktiv elev lærer det, der var hensigten. Tegn på deltagelse kan stjæle fokus på tegn på læring. Læreren er vant til at holde øje med begge dele, og handle på manglende deltagelse Tegn på læring: eleven/eleverne lærer det, der er meningen. Tegn viser, eleven ved kan anvende udviser forståelse af nogle bestemte ting. Tegn på deltagelse: indikerer elevens læringsmuligheder. Tegn på deltagelse kan give konkrete input til udvikling af undervisningen, forklaringer på elevernes progression. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Et bevidst blik på alle elevers læring Dansk Evaluerings institutet 2014
17 Hvad fik vi ikke med? Feedback ( Hattie)..meningsdannende kommunikation Overstige egne elevforventninger ( Hattie) At lære børn, hvordan de lærer..at lære at lære ( Nottingham) Skabe mulighed for innovation og kreativitet. Den undersøgende og undrende elevpraksis??? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
18 Det faglige fundament Den faglige platform er god undervisning og klasseledelse, som skaber et fælles sprog og en fælles undersøgelse af: didaktiske metoder samværsformer forskellige positioner i lærerrollen Undersøgelsen kvalificerer lærerens og lederens viden om undervisning og læring, som kvalificerer elevernes læring! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 18
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Ledelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO [email protected] 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration [email protected] 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Revideret oplæg til 3. temadag
Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen
TÆTTERE PÅ Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning 1 Skolelederforeningen INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 Hvad er god skoleledelse?... 4 Hvad
Vejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Evaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Velkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen
Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen Mere om vejledningskompetence 18. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere 23/9 7/10 9-15 9-15 Fælles start 8/1
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 [email protected] Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? Hvilke initiativer vil teamet tage? På hvilke områder kan vi konstatere en positiv udvikling og
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den
Ledelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning
Opsamling, evaluering og afslutning 2015 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen
Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur
Observation af undervisning - et casestudie af praksis
FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen
Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Velkommen til 2. temadag
Velkommen til 2. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder torsdag d. 7. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.
Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog
Læreren som forsker I eget klasserum I skolens læringsmiljø - Et fælles videnskabeligt sprog Hvorfor er vi her i dag? Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi udmærket ved, at vi er de
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling?
Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordiska Högskolan för Hälsovordsvitenskab [email protected] Program 9.00 9.10 10.35 10. 55
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. [email protected] At få inspiration og konkrete redskab til at
Hvil i dig selv og opnå bedre resultater
Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå
Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Personlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI
MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed
SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
