VVM-redegørelse for indvinding af sand til kystfodring

Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit VVM-redegørelse for indvinding af sand til kystfodring

Rekvirent Rådgiver Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621200078 Projektleder Udarbejdet af Jan F. Nicolaisen Lars B. Nejrup, Flemming Pagh Jensen, Mikkel L. Schmedes, Birgitte Nielsen Kvalitetssikring Erik Mandrup Jacobsen Revisionsnr. 2 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet Februar 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume... 7 1.1. Baggrund for projektet... 7 1.2. Driftsaktiviteter... 7 1.3. Alternativer... 7 1.4. Potentielle påvirkninger på miljøet... 8 1.5. Afværgeforanstaltninger... 9 2. Baggrund... 10 2.1. Indledning... 10 2.2. Lovmæssige forudsætninger... 11 2.3. Internationale beskyttelsesområder... 11 2.4. Metode og læsevejledning... 13 3. Tekniske beskrivelser og alternativer... 16 3.1. Indledning... 16 3.2. Områdeafgrænsning... 16 3.3. Beskrivelse af den ansøgte indvinding, herunder råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning... 17 3.4. Indvindingsmetode... 17 3.5. Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale... 20 3.5.1 Fortsat indvinding fra nuværende områder... 20 3.5.2 Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer... 21 3.5.3 Benyttelse af fyldsand fra land... 22 3.5.4 Stoppe med at kystfodre... 22 4. Eksisterende forhold... 25 4.1. Indledning... 25 4.2. Metode... 25 4.2.1 Substrat- og naturtypekortlægning... 25 4.2.2 Visuelle verifikationer med ROV... 27 4.3. Dybdeforhold i undersøgelsesområdet... 27

4.4. Generel vandkvalitet... 28 4.5. Substrat- og sedimentforhold i undersøgelsesområdet... 31 4.6. Eksisterende biologiske elementer i undersøgelsesområdet... 32 4.6.1 Bentisk fauna og flora... 32 4.6.1.1. Biologiske forhold i relation til substrattype 1b... 32 4.6.1.2. Biologiske forhold i relation til substrattype 1c... 33 4.6.1.3. Biologiske forhold i relation til substrattype 2... 33 4.6.2 Sammenfatning - bentisk fauna og flora... 34 4.6.3 Marine pattedyr... 35 4.6.4 Fugle... 40 4.6.5 Fisk og fiskeri... 44 4.7. Opsummering... 49 5. Sedimentspredning... 50 5.1. Indledning... 50 5.2. Metode... 50 5.3. Potentielt sedimentspild... 50 5.4. Opsummering... 54 6. International naturbeskyttelse... 55 6.1. Indledning... 55 6.2. Potentielle effekter på beskyttede naturtyper... 55 6.2.1 Vurdering af effekten ved sandindvinding... 55 6.2.2 Vurdering af effekten ved sedimentspild... 56 6.2.3 Vurdering af effekten ved sejlads... 56 6.3. Potentielle effekter på Fuglebeskyttelsesområder nr. 43 Ringkøbing Fjord... 56 6.4. Potentielle effekter på Fuglebeskyttelsesområde nr. 41 Stadil og Vest Stadil Fjord... 58 6.5. Bilag IV arter... 58 7. Potentielle påvirkninger på miljøet... 59 7.1. Indledning... 59 7.2. Metode... 59

7.3. Kilder til påvirkning... 60 7.4. Vandkvalitet... 62 7.5. Luftkvalitet... 63 7.6. Naturtyper samt bentisk flora og fauna... 63 7.7. Marine pattedyr... 66 7.8. Fugle... 68 7.9. Fisk og fiskeri... 73 7.10. Marinarkæologi... 75 7.11. Rekreative interesser... 76 7.12. Sejlads... 76 7.13. Øvrige forhold... 78 7.14. Kumulative effekter... 78 8. Afværgeforanstaltninger... 79 9. Tekniske mangler og/ eller manglende viden... 80 10. Konklusion... 81 11. Referencer... 83

BILAGSFORTEGNELSE 1. Kortbilag - Sidescanmosaik - Substrattypekort - Dybdekort - Naturtypekort 2. Logbøger ROV-verifikationer 3. Videosekvenser 4. GEO Husby Klit Råstofkortlægning. GEO projekt nr. 36720. Rapport 1, rev. 2, 2013-12-18

1. IKKE TEKNISK RESUME 1.1. Baggrund for projektet Kystdirektoratet (KDI) ønsker fortsat at indvinde sand til kystfodring i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit, som er beliggende i Nordsøen. Der er igennem en længere tidsperiode blevet indvundet sand til kystfodringsopgaver fra det pågældende område. Ansøgningsområdet er beliggende ca. 11 km fra Hvide Sande. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til KDIs indvindingsansøgning og klarlægger baggrunden for ansøgningen og behandler de mulige miljø- og naturmæssige konsekvenser ved fuld udnyttelse af den ansøgte indvindingsmængde. 1.2. Driftsaktiviteter KDI ønsker at indvinde sand til kystfodring langs den jyske vestkyst. Ansøgningen omfatter en samlet indvinding i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit på i alt 13.637.000 m 3 sand gældende for en ti-årig periode med en maksimal årlig indvinding på 6.819.000 m 3. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 33 km 2, eksklusiv den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. Det er KDIs opgave at vedligeholde den jyske vestkyst ud fra en vedtaget målsætning, der definerer den acceptable frem- eller tilbagetrækning af kystlinjen. For at imødekomme disse krav, skal der til stadighed indvindes i det pågældende indvindingsområde. Nærværende VVM omfatter ansøgningsområde 578-AA Husby Klit, der er et eksisterende indvindingsområde, hvis indvindingstilladelse ønskes forlænget. Indvindingen vil blive gennemført med slæbesugningsfartøjer, der indvinder ved hjælp af bagudrettet sugerør. Ved denne metode vil fartøjerne sejle med jævn fart og retning og efterlade et 1,5-2 m (ca. 4 m ved brug af større fartøjer) bredt spor i havbunden, som svarer til sugehovedets bredde. KDI ønsker med den nye ansøgning at anvende større fartøjer end hidtil, hvilket er tilladt ifølge den nye Råstoflov (LBK nr. 657 af 27/05/2013). 1.3. Alternativer KDI indvinder sand til kystfodringsopgaver fra en række områder i Nordsøen. Indvindingstilladelserne til flere af disse områder udløber i løbet af 2013 og 2014, og servicemålet for kystlinjens tilbagerykning vil ikke kunne overholdes uden indvinding fra yderligere ansøgningsområder. Således har KDI ansøgt om indvinding fra to nye områder (område 3-1 og 3-2). Volumenmæssigt opfylder disse nye områder dog ikke KDIs samlede indvindingsbehov, og der er derfor også søgt om forlængelse af tilladelser for tre eksisterende områder (562-AC Thyborøn og 562-AD Ferring ud over nærværende ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. KDI nyttiggør oprensningsmateriale fra bl.a. indsejlingen til Thyborøn Havn. Oprensningsmængderne i disse områder er dog ikke stor nok til at dække behovet for sand- 7 / 85

indvinding. Desuden kan der ikke garanteres en bestemt sedimentmængde fra de områder, hvor KDI har en nyttiggørelsestilladelse. I tråd med Kystbeskyttelsesstrategien (Kystdirektoratet 2011) er det KDIs intention at nyttiggøre mest muligt sand. Som alternativ til indvinding af sand på havet har KDI undersøgt kapacitet og placering af landbaserede råstofgrave, hvor der indvindes sand. Det vurderes dog, at indvinding fra grusgrave på land vil medføre en helt uacceptabel tung trafik med tilhørende støjgener og luftforurening. Endvidere er der ikke sand nok til rådighed, der kan dække det store årlige forbrug. Ved det nuværende niveau af kysterosion vil der i fremtiden være et stort og i nogle områder et voksende behov for kystfodring. Det indgår derfor ikke som et alternativ at standse kystfodringsaktiviteterne. 1.4. Potentielle påvirkninger på miljøet Der er foretaget en vurdering af indvindingens miljømæssige påvirkning på såvel kort som på langt sigt ved fuld udnyttelse af den ansøgte indvindingsmængde. VVMredegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til sandindvinding og ikke eventuelle påvirkninger ved kystfordring. Som grundlag for vurderingen er der blandt andet gennemført en række områdespecifikke undersøgelser i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og omfatter kortlægning af bundtyper ved sidescan samt marinbiologiske undersøgelse af fysisk-biologiske parametre. På baggrund af VVM-redegørelsen kan det sammenfattende konkluderes, at den ansøgte indvindingsaktivitet i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ved den jyske vestkyst ikke vil medføre betydende negative påvirkninger på natur- og miljøforhold på kort eller lang sigt, hverken inden for det ansøgte område eller uden for (Tabel 1.4.1). Tabel 1.4.1 Oversigt over indvindingens overordnede betydning for miljøet. Påvirkning Vandkvalitet Luftkvalitet Naturtyper samt bentisk flora og fauna Marine pattedyr Fugle Fisk og fiskeri Marin arkæologi Rekreative interesser Sejlads Overordnet betydning Mindre Ubetydelig Moderat Ubetydelig Mindre Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig 8 / 85

1.5. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er en betegnelse for aktiviteter, der kan nedbringe og om muligt neutralisere en uønsket miljøpåvirkning. På baggrund af den gennemførte VVM-redegørelse og følgende overvejelser kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som vilkår for en indvindingstilladelse. 9 / 85

2. BAGGRUND 2.1. Indledning Kystdirektoratet (KDI) ønsker at ansøge om forlængelse af en eksisterende indvindingstilladelse i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Afgrænsningen for nærværende ansøgningsområde er den samme som i den eksisterende tilladelse. Ansøgningen omfatter tilladelse til en samlet indvinding fra ansøgningsområde 578- AA Husby Klit på 13.637.000 m 3 sand over en 10-årig periode med en årlig maksimal indvinding på 6.819.000 m 3. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 33 km 2 i Nordsøen ca. 11 km nordvest for Hvide Sande med en minimumsafstand til kysten på ca. 5 km. Området er et eksisterende indvindingsområde, hvor Kystdirektoratet i en længere årrække har indvundet sand til kystfordringsprojekter på den jyske vestkyst. I perioden 2004-2012 er der indvundet hvert eneste år fra det pågældende område, med en samlet indvindingsmængde på ca. 6,5 mio. m 3 sand. Placeringen af området er illustreret i Figur 2.1.1. Figur 2.1.1 Oversigtskort over ansøgningsområde 578-AA Husby Klit samt dennes sikkerhedszone på 500 m udenom. Derudover illustreres afgrænsningen af de omkringliggende Natura 2000-områder. KDI vurderer, at den forventede globale vandstandsstigning, som følge af klimaændringer, vil forøge sandfodringsbehovet med 9 % i gennemsnit i perioden 2005-2009 og 18 % i perioden 2025-2050 med det nuværende sikkerhedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag. 10 / 85

I september 2013 blev Fællesaftalen for kystbeskyttelse på den jyske vestkyst mellem Lodbjerg og Nymindegab godkendt af KDI og berørte kystkommuner. I denne aftale beskrives servicemål for kystfodring på alle delstrækninger mellem Lodbjerg og Nymindegab for perioden 2014-2018. KDI har anmodet Orbicon om at udarbejde en VVM-redegørelse for indvinding af sand til kystfodring i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ved den jyske vestkyst. VVMredegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til sandindvinding og ikke selve kystfordringsaktiviteten. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til indvindingsansøgningen og klarlægger baggrunden for ansøgningen og behandler samtidigt de miljø- og naturmæssige konsekvenser ved fuld udnyttelse af den ønskede indvindingsmængde. 2.2. Lovmæssige forudsætninger KDIs ansøgning om indvinding af sand til kystfodring er udarbejdet i henhold til Råstofloven (LBK nr. 657 af 27/05/2013). I medfør heraf kan tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen kun ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Miljøvurderingen skal, for indvindinger på mere 1 mio. m 3 pr. år, for indvindinger på mere end 5 mio. m 3 i alt eller for indvindinger, som i øvrigt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, udarbejdes som en VVM-redegørelse. Denne skal belyse en række fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om VVM-redegørelse af råstofindvinding på havbunden (BEK nr. 1422 af 12/12/2011). Grundet ansøgningsmængden for nærværende ansøgning skal miljøvurderingen udarbejdes som en VVM-redegørelse. Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovgrundlag. 2.3. Internationale beskyttelsesområder I nærområdet ved ansøgningsområde 578-AA Husby Klit findes flere Natura 2000- områder, som illustreret på Figur 2.1.1. Natura 2000 er betegnelsen for et europæisk netværk af beskyttede naturområder, og består i Danmark af 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. Områdeafgrænsningerne for de to områdetyper er ofte overlappende. Hertil kommer 27 Ramsarområder, der altid er sammenfaldende med hele eller dele af fuglebeskyttelsesområderne. I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, den tilhørende vejledning og bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyt- 11 / 85

telsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Ifølge bekendtgørelserne (nr. 408 af 1/5/2007, 6 og nr. 874 af 2/9/2008, 3) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden for beskyttelsesområdet. At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, har derfor ikke umiddelbart nogen betydning for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Derfor er der et krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en plan eller et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages. GUNSTIG BEVARINGSSTATUS I kraft af sit EU-medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt kvantificeret og gjort målbart i bl.a. Søgaard et al. (2005). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal enten være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Sammenfattende opstilles følgende generelle krav til opfyldelsen af en gunstig bevaringsstatus : Naturtyper: Naturtypens areal skal være stabilt eller i fremgang. Naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid. Arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal have en gunstig bevaringsstatus, jf. nedenfor. 12 / 85

Arter: Arten skal på lang sigt kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser. Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid. Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. HABITATDIREKTIVETS BILAG IV Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag IV fremgår desuden, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. For indvindingsområdet er den eneste relevante Bilag IV art havpattedyret marsvin. For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngleog rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser. Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af Bilag IV arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder. Når et projekt skal vurderes i relation til en bestemt Bilag IV art, skal dette ske i forhold til projektets påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for den pågældende art. Med den økologiske funktionalitet menes, de samlede vilkår et område byder en given art. Potentielle effekter af nærværende indvindingsaktiviteter på udpegningsgrundlag for Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder i nærområdet er beskrevet separat i kapitel 6. Projektets betydning for Bilag IV arten marsvin er behandlet i kapitel 7.7 om havpattedyr. 2.4. Metode og læsevejledning I VVM-redegørelsen skal der indgå en beskrivelse af hvilke metoder, der er anvendt til forudberegning af de miljømæssige påvirkninger. Forudberegning er i relation til denne VVM-redegørelse tolket bredt og omfatter således både faglige vurderinger baseret på eksisterende viden samt validt referencemateriale med behørig kildehenvisning, såvel som eksisterende områdespecifik modelle- 13 / 85

ring af sedimentspredning, kortlægning af substrat- og naturtyper vha. geofysiske metoder samt screening af fysisk-biologiske parametre ved visuelle verifikationer og prøvetagninger. De områdespecifikke undersøgelser, blev gennemført i sommeren 2013 som forundersøgelser for nærværende VVM-redegørelse. Forundersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og afspejler i omfang og karakter, hvad der fra styrelsens side, i forhold til miljømæssige hovedproblemstillinger, er skønnet som nødvendigt og tilstrækkeligt grundlag for en myndighedsbehandling af indvindingsansøgningen. Kort skitseret omfatter forundersøgelserne: 1. Kortlægning af substrattyper med sidescansonar, Beskrivelse af substrattyper i ansøgningsområdet samt en omkringliggende 500 m sikkerhedszone. 2. Screening af områdets fysisk-biologiske parametre Verificering ved visuel inspektion vha. ROV (mini-ubåd med videokamera) på bundtyper tolket ud fra ovenstående sidescanmosaik samt vurdering af generelle biologiske forhold, herunder bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation, der vurderes at være sårbare i relation til råstofindvinding. 3. Modellering af sedimentspredning Vurdering af det mulige sedimentspild i forbindelse med indvinding af sand i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit er gennemført ud fra en i forvejen gennemført spredningsmodellering gennemført for et nærliggende indvindingsområde (DHI 2000a) samt for Jyske Rev (Orbicon 2006). Hovedkonklusionerne fra forundersøgelserne udgør en integreret del af VVMredegørelsen. Vurderingen af virkninger på miljøet er foretaget ud fra opstillede kriterier indenfor følgende fokuspunkter: Intensitet - Ubetydelig Der vil ikke være nogen/eller kun ubetydelige virkninger på strukturen eller funktionen af receptoren - Mindre Der vil være en mindre virkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur og funktion bevares - Moderat Der vil i nogen grad være en virkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen/funktionen af receptoren vil delvist gå tabt - Høj Der vil i høj grad være en virkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen /funktionen af receptoren vil fuldstændigt gå tabt 14 / 85

Udbredelse af miljøpåvirkning f.eks. vurderet ud fra proportion eller geografisk afgrænsning. - Lokalt virkningen vil være begrænset til projektområdet - Regionalt Virkningen vil være begrænset til projektområdet og op til 20 km udenom. - Nationalt virkningen vil være begrænset til dansk territorium - Grænseoverskridende virkningen vil brede sig udenfor Danmark Varighed af miljøpåvirkning - Kort Virkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsarbejdet, men vil stoppe i det øjeblik aktiviteten stopper - Mellemlang Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter - Langvarig Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere periode (>3 år) - Permanent virkningen vil være permanent Sandsynlighed af miljøpåvirkning inddrages, hvis miljøpåvirkningen især skyldes uheldslignende begivenheder, hvor miljøkonsekvenserne kan være store, men sandsynligheden for, at den indtræffer, er lille. Overordnet betydning - Ubetydelig - Der vil ikke kunne registreres nogen virkning på miljøet - Mindre - Funktioner eller strukturer i området vil delvist blive påvirket. Ingen påvirkning udenfor det berørte område og virkningen vil være kort til mellemlang, uden væsentlige virkninger på miljøet - Moderat - Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret men uden væsentlig betydning uden for det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang eller lang (evt. permanent) varighed uden væsentlige virkninger på miljøet - Væsentlig - Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret og/eller virkningen vil få betydning for projektområdet 15 / 85

3. TEKNISKE BESKRIVELSER OG ALTERNATIVER 3.1. Indledning Datagrundlaget for nærværende rapport er dels en heldækkende sidescanmosaik, dels visuelle verifikationer med ROV. Derudover er historiske og litterære data benyttet for at kvalificere potentielle effekter på bl.a. fugle og havpattedyr. I forbindelse med den geofysiske kortlægning blev der benyttet en sejllinjeafstand på 200 m med et sidescan-overlap på 50 m. Afrapportering af den geofysiske kortlægning findes i Bilag 4. Resultatet af denne sidescansonering var en heldækkende sidescanmosaik, der beskriver havbundens beskaffenhed. Ud fra denne sidescanmosaik udarbejdes et førstegenerationssubstrattypekort, som inddeler det undersøgte område i en række substrattyper. Ud fra visuelle verifikationer gennemført med ROV udarbejdes et verificeret andengenerationssubstrattypekort, som benyttes til at fremstille et naturtypekort for undersøgelsesområdet. Herunder beskrives undersøgelsesområdet, alternativer samt de metoder, der er benyttet i forbindelse med nærværende konsekvensvurdering. 3.2. Områdeafgrænsning Den nøjagtige afgrænsning af ansøgningsområdet fremgår af kortet i Bilag 1 og Figur 2.1.1, med angivelse af de geografiske koordinater (WGS 84) for områdeafgrænsningen (Tabel 3.2.1). I rapporten anvendes følgende områdebetegnelser: Ansøgningsområdet: Indvindingsområdet, hvor der ansøges om råstofindvinding, afgrænses af rette linjer mellem punkterne i Tabel 3.2.1. Sikkerhedszonen: En 500 m bred zone rundt om hele ansøgningsområdet. Undersøgelsesområdet: Ansøgningsområdet med tilhørende sikkerhedszone 500 m udenom. I denne rapport fokuseres primært på overfladesedimenttyper og associerede naturtyper samt mulige påvirkninger af fugle og marine pattedyr inden for dette område. Undersøgelsesområdet har et samlet areal på ca. 51 km 2, mens ansøgningsområdets areal er ca. 33 km 2. Selve sikkerhedszonen har et areal på ca. 18 km² og udgør dermed ca. 35 % af undersøgelsesområdet. 16 / 85

Tabel 3.2.1 Koordinater for afgrænsning af ansøgningsområde 578-AA Husby Klit samt den omkringliggende 500 m sikkerhedszone i WGS84 (decimalgrader). Ansøgningsområde Sikkerhedszone (500 m) Længdegrad Breddegrad Længdegrad Breddegrad 7º55,670 56 12,620 7º55,042 56º12,886 7º58,240 56 07,250 7º55,230 56º12,550 7º59,700 56 04,750 7º57,777 56º07,174 8º01,120 56 04,760 7º59,352 56º04,478 8º01,430 56º07,270 8º01,570 56º04,493 7º56,790 56º12,630 8º01,920 56º07,323 7º55,670 56º12,620 7º57,091 56º12,902 7º55,662 56º12,889 7º55,042 56º12,886 Områdeafgrænsningen samt en udlagt sikkerhedszone på 500 m kan ses på Figur 2.1.1. 3.3. Beskrivelse af den ansøgte indvinding, herunder råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Der ansøges om forlængelse af en eksisterende tilladelse til en samlet indvinding i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit på 13.637.000 m 3 sand gældende for en 10- årig periode. Der har i en årrække været indvundet sand til kystfodring fra ansøgningsområdet, men den gældende tilladelse udløber i 2014. Da ansøgningsmængden overstiger 1 mio. m 3 per år og 5 mio. m 3 i alt, skal indvindingen vurderes i en VVM-redegørelse jf. LBK 657 af 27. maj 2013. Praktiske erfaringer fra den gennemførte sandindvinding viser, at ansøgningsområdet indeholder store mængder sand, som er egnet som kystfodringsmateriale. Da der i denne VVM-redegørelse udelukkende er gennemført kortlægning af overfladesubstratet samt visuelle verifikationer heraf, kan der ikke udføres volumenberegninger for området. 3.4. Indvindingsmetode Entreprisen for kystfodringsopgaverne, der er relateret til ansøgningsområdet, er endnu ikke udbudt, og selve metoden for sandindvindingen er derfor ikke præcist fastlagt. Metoden beskrives i det følgende med de forskellige variationer, der kan være afhængig af hvilken entreprenør, der vælges til at løse opgaven. Tidligere tilladelser har været betinget af, at der maksimalt kunne indvindes 6.000 m 3 på én gang ved brug af op til tre indvindingsfartøjer (DHI 2000b). I henhold til den nye 17 / 85

Råstoflov stilles der ikke længere krav til fartøjernes størrelse (Bekendtgørelse af lov om råstoffer LBK nr. 657 af 27. maj 2013 19 ophævet). KDI ønsker derfor mulighed for at benytte større slæbesugningsfartøjer end tidligere. Den maksimale kapacitet af det enkelte indvindingsfartøjet vil være 21.000 m 3, da det teknisk ikke er muligt for større skibe at arbejde i området. Sandsugningen kan dog foregå vha. en række mindre fartøjer eller enkelte store. Indvindingsintensiteten er derfor afhængig af hvilke fartøjer og hvor mange, der vælges til entreprisen. Efter endt sandsugning indsejles materialerne direkte til de områder, hvor KDI ønsker at kystfodre langs den jyske vestkyst. Ifølge DHI (2010) er lastetiden for et indvindingsfartøj med en kapacitet på 21.000 m 3 ca. 112 minutter. Et større indvindingsfartøj vil have et bredere sugehoved og en større sugedybde end de mindre fartøjer, der tidligere er brugt i Danmark. Dermed vil indvindingshastigheden øges. KDI oplyser, at fartøjet efter selve sandindvindingen vil bruge mellem 30 minutter og 2 timer på at sejle til den lokalitet, hvor der skal sandfodres. Det tager formentlig to timer at pumpe sandet ud, og herefter er der en sejltur på 30 minutter til to timer tilbage til indvindingsområdet. Dette betyder, at cyklus for sandindvinding med en kapacitet på 21.000 m 3 vil være ca. 5-8 timer. Ifølge KDI er der i 2012 blevet revlefodret med en cyklus på lidt over to timer fra indvindingsstart til fartøjet påbegyndte ny indvinding. Kapaciteten på disse fartøjer har derfor været langt mindre, ca. 2.000 m 3 samt afstanden til lokaliteterne for revlefodring har været lille. I Tabel 3.4.1 ses lastetider, antal laster samt transporttid for fartøjer med en kapacitet på henholdsvis 2.267 m 3 og 21.000 m 3 ved indvinding af 6.819.000 m 3 sand (maks. indvinding i løbet af et enkelt år). Tabel 3.4.1 Kapacitet af indvindingsfartøj, lastetid, transport og varighed af indvinding af 6,819 mio. m 3 sand ved slæbesugning. Lastetiden er genereret fra DHI (2010). Transporttiden fra indvindingssted til fodringslokalitet er sat til to timer oplyst som maks. transporttid af Kystdirektoratet. Kapacitet (m 3 ) Lastetid (min) Antal laster Sandsugning (timer i alt) Transporttid (timer) 2.267 42,5 3008 2.131 12.032 21.000 112,5 325 610 1.300 Afhængigt af vejrforholdende vil indvindingen finde sted hele året. Baseret på KDIs erfaringer fra indvinding i Nordsøen vil der kunne indvindes ca. 300 dage om året. De nuværende større skibe er dog mere stabile og har derfor ikke mange vejrligsdage, hvilket betyder, at der vil kunne indvindes ca. 320 dage om året. 18 / 85

Alt afhængig af den pågældende kystfodringsopgave kan materialet efterfølgende enten: 1) Klappes direkte fra lastrummet (klapning). Denne metode benyttes primært ved revlefodring. 2) Pumpes på 3-4 meters dybde (rainbowmetoden), eller 3) Pumpes igennem rør til landsektioner, hvor der skal sandfodres. De tre metoder er illustreret på Figur 3.4.1. Figur 3.4.1 Metoder benyttet ved sandfodring af strandområder. A: Revlefodring via klapning. B: Sandpumpning direkte fra fartøjet. C: Sandpumpning via flydeledning. Figurer fra Kystdirektoratet (2012). Ved slæbesugning sejler indvindingsfartøjet fremad med en jævn langsom fart (ca. 0,5-3 knob) og suger med et bagudrettet sugerør, der yderst er forsynet med et sugehoved. Der benyttes således ikke opankring til indvindingen. Metoden frembringer spor i havbunden svarende til sugehovedets bredde. Sugehovedets bredde vil typisk være ca. 1,5 2 m for mindre fartøjer (ca. 2.000 m 3 last), mens den for større fartøjer vil være ca. 4 m (ca. 21.000 m 3 last). Den typiske sugedybde i det ansøgte område ved 19 / 85

brug af mindre indvindingsfartøjer vil forventeligt frembringe ca. 0,3 0,5 m dybe spor, mens større fartøjer vil have en sugedybde på ca. 0,8 m. Figur 3.4.2 Skitse af metoden bag slæbesugning. Figur fra Kystdirektoratet (2012). Sugehovedet er forsynet med et sold, der kun tillader sten med en diameter mindre end 20-25 mm at passere. I områder med spredt forekomst af større sten vil disse således blive efterladt på havbunden. Områder med tættere forekomst af større sten, herunder egentlige stenrev undgås helt i forbindelse med slæbesugning af hensyn til at nedbringe risikoen for havari på indvindingsudstyret. 3.5. Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale Det ansøgte sand ønskes benyttet til sandfodring på den jyske vestkyst fra Agger Tange i nord til Søndre Holmsland Tange i syd. Alternative metoder til indvinding af de ønskede mængder kystfodringsmateriale til brug på kyststrækningen inkluderer: - Indvinding fra områder, hvor der allerede indvindes - Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer - Benyttelse af fyldsand fra land - Stoppe med at kystfodre 3.5.1 Fortsat indvinding fra nuværende områder KDI har tre eksisterende områder (562-AE Thyborøn, 562-AD Ferring og 578-AA Husby Klit), hvor indvinding til kystfodringsopgaver pågår. Nærværende VVM vedrører ansøgning om forsættelse af indvindingstilladelsen i sidstnævnte område. Derudover har KDI ansøgt om yderligere indvindingstilladelse i en række nye områder i Nordsøen. På trods heraf skønnes det dog stadigvæk nødvendigt at foretage indvin- 20 / 85

ding af kystfodringsmateriale fra 578-AA Husby Klit for at imødegå de fremtidige krav til kystbeskyttelse på den jyske vestkyst. Et andet alternativt sanddepot vil være indvinding i Limfjorden på Fjordgrundene. Området er Natura 2000-område, hvorfor KDI ikke ser dette som en mulighed. 3.5.2 Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer Der oprenses i dag betydelige mængder sand fra sejlrenderne ved Thyborøn og Thorsminde havne. Materialet fra disse oprensninger benyttes allerede i dag til kystfodring af de havnenære arealer, hvor materialetypen kan benyttes og kan således ikke benyttes til yderligere kystfodringsopgaver. Oprensningsmaterialer fra andre områder vil fordyre kystfodringen betragteligt og forøge den overordnede miljøbelastning i form af et forøget brændstofforbrug og en ækvivalent større udledning af CO 2. I dag nyttiggøres alt sandet fra indsejlingen til Thyborøn Havn. Det er estimeret, at der i fremtiden er tale om en årlig mængde på gennemsnitligt 156.135 m 3. I de senere år er der endvidere fjernet en sandpude pga. øget bølgeuro i havnen. I 2010 blev der fjernet ca. 425.000 m 3, mens der i 2012 blev fjernet ca. 365.000 m 3. Begge mængder blev nyttiggjort på Limfjordstangerne og erstattede dermed indvindingssand fra indvindingsområderne. Oprensningen af Thyborøn Kanal bestemmes dog ikke af, om der skal kystfodres på Limfjordstangerne, men af om der er den lovede dybde i indsejlingen. Derfor vil der ikke altid være mulighed for at kystfodre på den del af tangerne med den nødvendige mængde fra Thyborøn Kanal. Der oprenses også i indsejlingen til Limfjorden (Sælhundeholm Løbet), og dette sediment klappes på Fjordgrundene. De fremtidige mængder er estimeret til 37.845 m 3. Sandet er finkornet, og derfor ikke velegnet til fodringssand ved Limfjordstangerne. Endvidere er det skib, der oprenser i Sælhundeholm Løbet ikke velegnet til at sejle ud i Vesterhavet. I 2010 blev der igangsat en undersøgelse af hele den vestlige Limfjord. Undersøgelsen, som er gennemført og afsluttet med en tekniske rapport medio 2012, sætter fokus på, hvordan udfordringerne løses i et helhedsperspektiv for hele den vestlige del af Limfjorden. Det er især været fokus på Thyborøn Kanals morfologiske udvikling og dermed, hvordan tværsnittet i kanalen påvirker stormflodsvandstande i den vestlige Limfjord. Konklusionen på undersøgelsen i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord kan medføre, at Kystdirektoratet vælger ikke at fjerne sandpuden igen. Desuden varierer aflejringen i kanalen meget fra år til år, og der er derfor store usikkerheder forbundet med indvindingen. Der kan således ikke garanteres en bestemt sedimentmængde fra de områder, hvor Kystdirektoratet har en nyttiggørelsestilladelse. Det er dog KDIs intenti- 21 / 85

on at fortsætte med at nyttiggøre alt det sand, der er muligt, hvilket er i tråd med kystbeskyttelsesstrategien (Kystdirektoratet 2011). 3.5.3 Benyttelse af fyldsand fra land Fyldsand, som leveres fra grusgrave, har historisk set været benyttet til digekonstruktioner og forstærkninger. Fra starten af 1980 erne blev kystfodring med sand indvundet fra havbunden, idet det blev anset som ulogisk at beskytte kysten med ressource indvundet på land. I værste fald vil sand indvundet uden for den bølgeaktive zone set ud fra et ressourcesynspunkt være tabt fra den ydre kystzone, hvorimod det i bedste fald vil indgå i en større cyklus. Set ud fra et tidsmæssigt perspektiv skal grusgravene ligge relativt tæt på kysten for, at sandforekomster fra land kan benyttes. Selv hvis der ligger grusgrave nær kysten, vil en årlig transport på land af 6.819.000 m 3 resultere i uacceptable tung trafik samt støjgener og luftforurening. Nærliggende råstofmæssige ressourcer er beskrevet i Råstofplan 2012 (http://raastofplan-midt.dk/dkplan/dkplan.aspx). De udlagte råstofområder er dog beliggende langt fra kystlinjen, og varierer væsentligt mht. råstofforekomst og kapacitet. Alt i alt vurderes det, at indvinding fra grusgrave på land vil medføre en uacceptabel mængde tung trafik med tilhørende støjgener og luftforurening på trods af, at der findes råstofgrave indenfor en afstand fra kysten på 15-45 km. 3.5.4 Stoppe med at kystfodre Ved det nuværende niveau af kysterosion vil der i fremtiden være et stort og i nogle områder et voksende behov for at kystfodre. Dette skyldes dels det nærværende ønske om at fastholde kystlinjens nuværende profil og dels, at der må forventes en større indsats i relation til de forventede klimaforandringer med højere middelvandstand og flere ekstreme vindforekomster. 22 / 85

Figur 3.5.1 Beregning af den årlige kysttilbagerykning uden kystfodring er vist som grå søjler. Figur fra Kystdirektoratet (2013). Som det kan ses af ovenstående figur, vil der på kyststrækningen være variable effekter ved at stoppe med at kystfodre. I enkelte områder forventes der en kyst-erosion på op til 8 m om året, mens der enkelte steder forventes deponering af materiale. 23 / 85

De samfundsøkonomiske konsekvenser ved kystfodring på nærværende kyststrækning på den jyske vestkyst er blevet analyseret af KDI. Heri blev udgifter til kystfordringsindsatsen opstillet imod beregnede håndgribelige skader på bygning, driftstab for boliger, driftstab for landbrugsområde, infrastruktur og klitbarrierer. Undersøgelsen viser, at der er en nettogevinst ved at kystfordringsindsatsen, ligesom den viste, at de samfundsmæssige omkostninger ved at undlade denne indsats, vil være betydelige. Det skønnes derfor ikke at være et realistisk eller ønskværdigt alternativ at standse kystfodringsaktiviteterne. 24 / 85

4. EKSISTERENDE FORHOLD 4.1. Indledning I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold i relation til relevante fysiske, kemiske og biologiske parametre i ansøgningsområdet samt de anvendte metoder. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit udgør et areal på ca. 33 km 2, mens hele det undersøgte område inkl. 500 m sikkerhedszone udgør et areal på 51 km². Området er beliggende ca. 11 km fra Hvide Sande. Beskrivelsen af de eksisterende forhold udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering af virkninger på miljøet. 4.2. Metode Indholdet i kapitlet omkring eksisterende forhold er baseret på en kombination af data indhentet fra feltundersøgelser og data fra eksisterende publikationer. Ved vurdering af potentielle effekter på bentisk fauna og flora er data fra den gennemførte substrat- og naturtypekortlægning benyttet. Resultaterne fra disse feltundersøgelser er benyttet til at vurdere forekomst og arealudbredelse af beskyttede arter og naturtyper i relation til råstofindvinding. Feltundersøgelser i forbindelse med kortlægningen blev udført i følgende perioder: Sidescansonering (GEO a/s) Sommer 2013 Visuelle verifikationer med ROV-dyk Sommer 2013 Potentielle effekter på fisk, fiskeri, fugle og marine pattedyr er baseret på litterære kilder og ekspertudtalelser fra forskere samt lokale interessenter. Generelle vandkemiske og biologiske faktorer er hentet fra MADS-databasen (http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/) og præsenteres herunder grafisk (kapitel 4.4). 4.2.1 Substrat- og naturtypekortlægning Kortlægningen af substrattyper og naturtyper i projektområdet blev gennemført i sommeren 2013. Overordnet set er nærværende kortlægning af substrat- og naturtyper i projektområdet gennemført ved en tolkning af en heldækkende sidescanmosaik af området sammenholdt med verifikationsdata fra udvalgte lokaliteter. Denne sidescanmosaik kan ses i Figur 4.2.1. 25 / 85

Figur 4.2.1 Sidescanmosaik for sandfodringsområde 578-AA Husby Klit. For større udgave, se bilag 1. Ud fra den fremstillede sidescanmosaik over undersøgelsesområdet (se Figur 4.2.1), kunne tre forskellige substrattyper identificeres. Disse substrattyper blev identificeret ud fra overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten var betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et førstegenerationssubstrattypekort, hvor andelen af hver substrattype visuelt kunne vurderes. Ud fra dette kort blev der udpeget 18 lokaliteter, hvor visuelle verifikationer med ROV og undervandsvideo blev gennemført. Den fremstillede heldækkende sidescanmosaik blev tolket således, at projektområdet kunne inddeles i en række prædefinerede substrattyper. Kriterier for substrattypeinddelingen kan ses herunder. Substrattype 1B Sand - Homogen fast sandbund (sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06-2,0 mm) præget af en vis form for dynamik med bølgeribber mm. Denne substrattype kan også have varierende indslag af skaller og grus. Substrattype 1C Mønstret sandet bund med ler Område bestående af ler eller større relikte lerbloke på en siltet til sandet havbund. Substrattype 2 Sand, grus, småsten og enkelte større sten - Områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten (<1-10 %). Denne substrattype består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca. 2 20 mm og småsten med en størrelse på ca. 2 10 cm. Sub- 26 / 85

strattypen kan også indeholde enkelte større sten fra ca. 10 cm og større, der dækker op til 10 % af havbunden. De visuelle verifikationer blev gennemført dels for at verificere den substrattypemæssige udpegning til brug for udarbejdelse af et verificeret andengenerationssubstrattypekort, dels for at kortlægge de biologiske samfund identificeret på områdets tre substrattyper og dermed beskrive de tilknyttede naturtyper. 4.2.2 Visuelle verifikationer med ROV Den visuelle verifikation blev gennemført ved benyttelse af en ROV (Remotely Operated Vehicle) med video. ROV en blev styret fra survey-skibet via en kontrolenhed, hvor også optaget video blev lagret. Til undersøgelserne blev der benyttet en LBV-150 (SeaBotix, USA). For hver af de 18 udpegede lokaliteter blev ROV en bragt til bunden, hvor nærområdet blev afsøgt. ROV-piloten udvalgte herefter et område, der substratmæssigt og biologisk set var repræsentativt for det afsøgte område, hvorefter videoen blev startet og en 2-5 minutters sekvens optaget. På hver videosekvens kommenterede en erfaren marinbiolog de observerede substratmæssige og biologiske elementer. Disse videosekvenser findes i Bilag 3. Detaljer om biologiske samfund og bundsubstrat blev nedskrevet i en logbog, som kan ses på Bilag 2. Logbogen indeholder, ud over biologiske og sedimentmæssige elementer, informationer om dybdeforhold, strøm og sigt i vandet. Punkter for de visuelle verifikationer kan ses i Figur 4.2.1. Resultatet af kortlægningen er dels en heldækkende sidescanmosaik, et substrattypekort og et verificeret naturtypekort. Naturtypekortet er baseret på det verificerede substrattypekort (andengenerationssubstrattypekort), og viser de registrerede naturtyper i ansøgningsområdet samt naturtypernes fordeling og arealudbredelse. Der blev gennemført 18 ROV-dyk med visuel verifikation i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. De 18 verifikationer blev foretaget på dybder fra 15 til 23 m. I 10 af de 18 ROV-dyk bestod substratet af mellemgroft til groft sand, mens substratet på de resterende 8 verifikationslokaliteter er mere gruset og småstenet. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel 4.5.1 samt i Figur 4.5.1. Kortet findes desuden i større udgave i bilag 1. 4.3. Dybdeforhold i undersøgelsesområdet Vanddybden i området ligger i intervallet 15 23 m. De dybeste dele af ansøgningsområde 578-AA Husby Klit findes i den nordvestlige og nordlige halvdel af området, mens de laveste områder findes i den sydlige del af undersøgelsesområdet. I den nordlige halvdel af området bliver det gradvist dybere fra øst mod vest. Dybderne på Figur 4.3.1 stammer fra Farvandsvæsenets dybdemodel. Dybder fra de visuelle verifikationspunkter kan ses af ROV-logbogen i bilag 2. 27 / 85

Figur 4.3.1 Dybdekort over ansøgningsområde 578-AA Husby Klit samt en 500 m sikkerhedszone. 4.4. Generel vandkvalitet Nærværende ansøgningsområde er beliggende nordvest for Hvide Sande. I forbindelse med den marine nationale miljøovervågning registreres forskellige vandkemiske og biologiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet for et farvandsområde. For ansøgningsområde 578-AA Husby Klit findes der målinger af vandtemperatur, saltholdighed, sigtdybde og biomasseproduktion fra mellem to og seks stationer i nærområdet. Stationsområder, parametre og perioder er listet Tabel 4.4.1. Al data er hentet i MADS-databasen (http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/). Tabel 4.4.1 Stationsnavne, parametre og perioder for vandkemiske og biologiske data nær ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Desuden er givet afstanden fra vandkemistationerne til ansøgningsområdet. Stationsnavne Parametre Periode Afstand område 578-AA Husby Klit Husby Klit 0 (st. 1034) Temperatur og salinitet 1982-2006 0,9 Husby Klit I (st. 1035) Temperatur og salinitet 1982 2006 13,9 Vesterhavet (41) Sigtdybde og produktion 1985-1997 6,1 Vesterhavet (42) Sigtdybde og produktion 1985-1997 0 Målepunkterne er placeret på transektlinjer, der går vinkelret på kysten ( Figur 4.4.1). 28 / 85

Figur 4.4.1 Målestationer og ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Tabel 4.4.2 Salinitet og temperatur på to målestationer nær ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Saliniteten er givet som middel ± standardafvigelse af samtlige målinger, mens temperaturen er givet som maksimale og minimale ekstremer for det fulde datasæt. Data indhentet fra MADS-databasen. Stationsnavne Salinitet Temperatur Husby Klit 0 (st. 1034) 31,92 ± 1,38-1,50 18,11 Husby Klit I (st. 1035) 33,30± 0,84-1,04 18,41 Sigtdybden blev målt med en secchiskive flere gange om året i perioden 1984 1997 på to stationer ud fra Husby Klit. Ligeledes blev der på samme to stationer målt primærproduktion (vækst af planteplankton). Data kan ses på Figur 4.4.2. 29 / 85

Figur 4.4.2 Målinger af sigtdybde (blå streg, venstre y-akse) og primærproduktionen (rød streg, højre y- akse) fra starten af 1980 erne til slutningen af 1998 på station 41 (øverst) og station 42 (nederst) ud for Husby Klit. Som det kan ses af ovenstående to grafer, varierer primærproduktionen og sigtdybden meget mellem de enkelte år, men der kan også ses en stor variation i data mellem sæsoner og måneder. Således er der på samme vandkemistation (st. 42) målt sigtdybder på både 1 og 19 m, hvilket afspejler områdets højdynamiske karakter. Den målte primærproduktionen var generelt relativt lav på begge stationer, men, som forventet, med de højeste værdier i det sene forår og sommer. Dette skyldes dels den større andel sollys, dels den højere temperatur og dels, at der på dette tidspunkt er tilstrækkeligt med uorganiske nærringstoffer til rådighed for at sikre eksponentiel vækst af planteplankton. Ofte er der i perioder en sammenhæng mellem lav sigtdybde og høj primærproduktion. I områder med høj resuspension af bundsediment, som f.eks. i undersøgelsesområdet, vil der dog typisk også ses en sammenhæng mellem lav sigtdybde og vindintensitet som følge af opslæmmet materiale i vandsøjlen. 30 / 85

4.5. Substrat- og sedimentforhold i undersøgelsesområdet Overfladesubstratets sammensætning blev kortlagt vha. fulddækkende sidescansonar i ansøgningsområdet samt den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. Der blev identificeret tre forskellige substrattyper (se Figur 4.5.1). Substrattype 1b, som består af groft sand med varierende bundformer, er dominerende i undersøgelsesområdet. Substratet er groft sandet med tydelige bølgeribber. I den vestlige del af området findes der relativt store forekomster af substrattype 2. Denne substrattype findes også i de nordlige og sydlige dele af området. Substratet består primært af sand og grus. Desuden blev der registreret bølgeribber, som vidnede om lokalitetens bølgeeksponerede karakter. På verifikationslokalitet KDHB17 findes der lokalt lerformationer (substrattype 1c), som flere steder stikker op igennem den omkringliggende sandbund. Der blev gennemført 18 visuelle verifikationer i undersøgelsesområdet. De 18 verifikationer er foretaget på dybder mellem 15 og 23 m dybde. Substrattype 1b blev registreret på ti af de gennemførte verifikationer, mens substrattype 2 blev verificeret på otte lokaliteter i den vestlige, sydlige og nordlige del af området. Substrattype 1c findes i den nordvestlige del af sikkerhedszonen. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4.5.1. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel 4.5.1. Figur 4.5.1 Substrattypekort for ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Se bilag 1 for større udgave af kortet. 31 / 85

Tabel 4.5.1 Den arealmæssige udbredelse af substrattyperne i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Substrattype Ansøgningsområde (km 2 ) % 500 m sikkerhedszone (km 2 ) % Type 1b 25,8 76,5 11,8 67,0 Type 1c 0,4 1,2 0,01 0,06 Type 2 7,5 22,3 5,8 33,0 SUM 33,7 100 17,6 100 4.6. Eksisterende biologiske elementer i undersøgelsesområdet Herunder beskrives biologiske elementer i ansøgningsområdet, som er vurderet vigtige i relation til den nærværende indvindingsansøgning. 4.6.1 Bentisk fauna og flora På baggrund af sidescankortlægningen og de efterfølgende visuelle verifikationer med ROV er substratet i ansøgningsområdet inddelt i tre forskellige substrattyper (se Figur 4.5.1). Der er dog lokalt observeret lerformationer (substrattype 1c) på en enkelt verifikationslokalitet. Der knytter sig forskellige epifaunasamfund til de enkelte substrattyper. Området blev på baggrund af de biologiske verifikationer inddelt i tre naturtyper. De følgende afsnit omhandler biologiske og substratmæssige registreringer, der blev gennemført for substrattype 1b, 1c og 2. Der blev i alt gennemført 18 visuelle verifikationer i ansøgningsområdet indenfor dybdeintervallet 15-23 m. 4.6.1.1. Biologiske forhold i relation til substrattype 1b Substrattype 1b er defineret som sand med lidt grus og kun enkelte sten. Der blev gennemført i alt ti verifikationer på substrattype 1b i dybdeintervallet 16-23 m. Substrattypen i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit består af sandbund både med og uden bølgeribber. Enkelte steder blev der deslige registreret detritus på substrattypen. Substrattype 1b er den absolut dominerende substrattype i undersøgelsesområdet og forekommer i hele området. Substrattypen dækker ca. 26 km 2 af ansøgningsområdet, hvilket svarer til ca. 77 % af det ansøgte område. I sikkerhedszonen dækker substrattypen ca. 67 % af arealet. På substrattypen blev der flere steder registreret betydelige mængder af tomme skaller på havbunden, herunder skaller fra sandmusling (Mya arenaria) og knivmusling (Solenidae). 32 / 85

Der blev ikke registreret større sten på denne substrattype, og den observerede fauna var derfor associeret med sandbunden. Overordnet set blev der registreret et biologisk samfund som individmæssigt og tæthedsmæssigt må betegnes som normalt for et højeksponeret område i Nordsøen. Faunasamfundet associeret til substrattype 1b bestod af søstjerner (Asterias rubens) og slangestjerner (Ophiura sp.), som på flere verifikationslokaliteter optrådte med høje dækningsgrader, mens kamstjerne (Astropecten irregularis) kun blev registreret på en enkel verifikationslokalitet. Derudover blev krebsdyr som svømmekrabbe (Liocacinus depurator) og taskekrabbe (Cancer pagurus) registreret på flere lokaliteter, mens strandkrabbe (Carcinus maenas) og reje (Decapoda sp.) kun blev registreret enkelte gange. Taskekrabberne blev oftest registreret i umiddelbar tilknytning til huler gravet i sandbunden. Eremitkrebs (Pagurus bernhardus) var desuden et gennemgående element på naturtypen. På skallen af nogle af de registrerede eremitkrebs blev der fundet stor rur (Balanus balanus) og hydroider (Hydractinea echinata). På sandbunden blev der desuden registreret muslingesifoner efter bl.a. sandmusling (Mya arenaria) og Lanice-børsteormen. Konkæg blev registreret et enkelt sted. Kutling (Gobiidae) var en gennemgående fiskeart på naturtypen sammen med forskellige fladfisk, heriblandt en del juvenile eksemplarer. Der blev ikke registreret vegetation i relation til naturtype 1b, hvilket skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning samt dybden og dermed manglen på lys. Opsummerende kan det nævnes, at det registrerede biologiske samfund associeret til substrattype 1b består af en fauna med ret få arter og individer. Der blev ikke registreret sårbare arter på naturtypen. 4.6.1.2. Biologiske forhold i relation til substrattype 1c Der blev lokalt registreret substrattype 1c på en enkelt lokalitet (KDHB17). Denne substrattype består af lerrygge omgivet af substrattype 1b. Der blev observeret huller efter boremusling og hydroider, som benyttede lerformationerne som substrat. På lerbunden blev der desuden registreret taskekrabber, som benyttede formationerne som huler. Denne naturtype adskiller sig derfor fra naturtype 1b, idet der er observeret et andet faunasamfund. Faunaarterne, der er tilknyttet naturtype 1c, adskiller sig ved at udnytte lerformationerne i substrattype 1c. 4.6.1.3. Biologiske forhold i relation til substrattype 2 Substrattypen er defineret som sandet og gruset med få mindre sten og større sten med op til 10 % dække af sandbunden. Der blev ved feltundersøgelserne gennemført 33 / 85

8 visuelle verifikationer på substrattypen. Registreringerne med substrattype 2 lå indenfor dybdeintervallet 15-19 m. Substrattype 2 findes primært i de vestlige, sydlige og nordlige dele af undersøgelsesområdet og udgør i alt ca. 8 km 2 af ansøgningsområdet, hvilket svarer til ca. 22 % af det samlede område. Substratet på de gennemførte verifikationslokaliteter er meget dynamisk og består af sandet bund med varierende dække af grus og småsten. Der blev generelt observeret bølgeribber på verifikationslokaliteterne. Der blev på flere verifikationslokaliteter registreret tomme skaller fra knivmusling, som ofte lå i store antal i bunden af bølgeribberne, samt sandmusling på havbunden. I naturtype 2 blev der observeret et biologisk samfund, som indeholdt mange af de samme elementer som nævnt under naturtype 1b, men dog med marginalt flere individer. På sand- og grusbund blev der således set søstjerner (Asterias rubens), almindelig slangestjerne (Ophiura albida) og sort slangestjerne (Ophiocomina nigra). På enkelte lokaliteter blev der desuden registreret et stort antal juvenile søstjerner (f.eks. KDHB 13). Rør fra Lanice-børsteormen blev også observeret på mange af lokaliteterne. Blandt krebsdyrene blev eremitkrebs (Pagurus bernhardus) observeret oftest, men også svømmekrabbe (Liocacinus depurator) og reje (Decapoda sp.) blev observeret. På to stationer blev der desuden set døde taskekrabber. Af fisk var sandkutling (Pomatoschistus minutus) sammen med flere arter af fladfisk, de oftest observerede arter. Derudover blev hestemakrel (Trachurus trachurus) og almindelig panserulk (Agonus cataphractus) set ved hver én lokalitet. På grus og småsten blev der observeret forskellige arter af hydroider. Der var ingen vegetation i naturtype 2. Dels manglede substrattypen egnet substrat til fasthæftning af makroalger, og dels var naturtypen beliggende på relativt dybt vand, hvilke medfører ugunstige forhold for fotosyntetiserende organismer. Overordnet set kan det nævnes, at faunasamfundet i naturtype 2 var individ- og artsfattigt. De få registrerede arter var dog typiske for et sandet, gruset og småstenet område i Nordsøen. Der blev ikke registreret sårbare arter eller beskyttede naturtyper på substrattypen. 4.6.2 Sammenfatning - bentisk fauna og flora Der blev gennemført visuelle verifikationer med ROV på i alt 18 stationer i dybdeintervallet 15-23 m. Ud fra sidescanmosaikken blev der udpeget tre substrattyper, som blev undersøgt vha. ROV. Ud fra de indsamlede informationer kunne der udpeges tre naturtyper, som 34 / 85

dels varierede mht. substrat men også med hensyn til registrerede biologiske elementer. Det resulterende naturtypekort kan ses på Figur 4.6.1. Figur 4.6.1 Naturtypekort for ansøgningsområde 578-AA Husby Klit samt den omkringliggende 500 m sikkerhedszone. Se bilag 1 for større udgave af kortet. Naturtype 1b blev registreret i den centrale del af ansøgningsområdet og et bælte fra den sydvestlige del af området til den nordøstlige del. Den vestlige del af undersøgelsesområdet var domineret af naturtype 2. Der blev registreret faunasamfund, som der måtte forventes at befinde sig i Nordsøen, hvor substratet veksler mellem sandbund, grus og småsten. Faunasamfundene var særdeles arts- og individfattige. Der blev ikke observeret vegetation i undersøgelsesområdet. Dette skyldes dels den store dybde i området, dels mangel på egnet substrat for fasthæftede makroalger. 4.6.3 Marine pattedyr I de danske farvande forekommer fire arter af havpattedyr regelmæssigt, de to små tandhvaler marsvin og hvidnæse samt sælerne spættet sæl og gråsæl. Marsvin er almindeligt forekommende i de danske farvande med undtagelse af Øresund og Østersøen. Hvidnæse er udbredt i hele Nordatlanten og ses jævnlig i Skagerrak og nordlige Kattegat. Forekomsten er imidlertid så sparsom, at den ikke indgår i denne miljøvurdering. 35 / 85

Spættet sæl forekommer i alle danske farvande, hvorimod der kun bliver registreret få individer af gråsæl i Kattegat og i den danske del af Nordsøen. Derfor indgår gråsæl ikke i vurderingen af påvirkninger. Marine pattedyr er generelt beskyttede. Gråsæl er fredet og omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og V samt Bonn-konventionens liste II. Spættet sæl er fredet og omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og V, men kan dog under visse omstændigheder reguleres som skadevoldende vildt. Marsvin er fredet og omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og Bilag IV, Bonnkonventionens liste II og Washington-konventionens liste II/bilag A. Hvidnæse er fredet og omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, Bonn-konventionens liste II og Washington-konventionens liste II/bilag A. Derfor skal der ved marine aktiviteter i videst muligt omfang tages hensyn til disse marine pattedyr. I henhold til den marin Råstofbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1169 af 3. oktober 2013 om ansøgning af tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden) skal den ansøgte indvindingsaktivitet således konsekvensvurderes i relation til beskyttede marine pattedyr. Med baggrund i dyrenes aktuelle forekomst i de danske farvande behandles i rapporten dog kun marsvin og spættet sæl, da alene disse arter vurderes at være relevante for det pågældende ansøgningsområde. MARSVIN Marsvin (Phocoena phocoena) er den mest almindelige og den eneste almindeligt ynglende hval i de danske farvande. Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere noget alt efter årstiden, men særligt vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord (Teilmann et al. 2004). Der kendes ikke til specifikke yngleområder for arten i danske farvande, og da marsvin forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og forureningsgrad, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvilken type levested marsvinet foretrækker (Søgaard og Asferg 2007). Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt parringssæsonen juliaugust (Søgaard og Asferg 2007, Lockyer og Kinze 2003). Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at dyrene ofte dykker til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker marsvinene dyk til mindre end 40 m, men i Skagerrak er målt dykkedybder på ned til 200 m (www.dmu.dk). 36 / 85

Under de få større optællinger af hvaler, der er gennemført i de danske farvande, blev bestanden i Kattegat, Store- og Lillebælt, farvandet nord for Fyn samt den vestlige Østersø i 1994 estimeret til 22.127 dyr og i 2005 til 13.600 dyr (Teilmann et al. 2008). Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have negativ indflydelse på marsvin. I Søgaard og Asferg (2007) nævnes desuden specifikt, at myndighederne skal være opmærksomme på påvirkning af marsvin ved anlægsarbejder på havet. Fra 1991-2007 er der indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly og skibsoptælling samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2008 en rapport, der samler alle relevante data fra disse undersøgelser om marsvins bevægelser og fordeling i danske og tilstødende farvande. Formålet var at kunne udpege og med tiden beskytte særligt vigtige områder med særlig høj tæthed af marsvin (Teilmann et al. 2008). Det mest betydningsfulde datasæt til udpegning af vigtige områder er fremkommet ved satellitsporing af 63 marsvin fra 1997-2007. I den nordlige Nordsø og i de indre danske farvande blev desuden brugt akustiske registreringer som en uafhængig metode til at verificerede vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata (Figur 4.6.2). 37 / 85

Figur 4.6.2 Tætheden af marsvin i de indre danske farvande og den danske nordlige del af Nordsøen. Farverne illustrerer satellitsporingsdata (rød farve og lav % = områder med høj tæthed af dyr). Prikkerne illustrerer data fra akustiske undersøgelser, idet prikstørrelsen svarer til antal registreringer per km beregnet for hvert 10 km (Teilmann et al. 2008). Baseret på populationsstudier og bevægelser af marsvinene har DMU inddelt udpegningen af vigtige områder i de danske farvande i fire midlertidige forvaltningsområder. I hvert forvaltningsområde er de vigtigste områder for marsvin derefter prioriteret på 38 / 85

baggrund af den nuværende viden om populationer, tætheder, sæsonvariationer, tilstedeværelse af voksne hunner og andre relevante informationer. Inddelingen er: 1=meget vigtigt område, 2=medium vigtigt område og 3=mindre vigtigt område. I alt er 16 områder udvalgt og prioriteret, heraf de 12 i de indre danske farvande, to i den nordlige Nordsø og to i den sydlige Nordsø. De to områder i den nordlige Nordsø dækker over området omkring det nordlige Jylland (omkring Skagen) og Skagerrak (langs med Norskerenden), mens de sydlige områder ligger ved Horns Rev og Tyske Bugt. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit er dermed ikke omfattet af disse områder. SPÆTTET SÆL Spættet sæl Phoca vitulina forekommer i alle danske farvande, men er dog sjælden i det sydfynske øhav og ved Bornholm. Arten er en udpræget kystnær sæl, som er afhængig af at kunne komme på land hele året. Det største antal spættede sæler forekommer på land i yngleperioden i juni-juli samt under fældningen i august. De kan dog observeres på land året rundt (Baagøe og Jensen 2007). I Danmark har man talt de spættede sæler siden 1976. Dengang var bestanden på cirka 4000 dyr. Frem til 1987 voksede antallet af spættede sæler med ca. 12 % om året. I 1988 skete der et dramatisk fald i antallet af spættede sæler, idet mere en halvdelen af den danske bestand døde under en epidemi af mæslingevirus. I år 2005 var den samlede bestand af spættet sæl i Danmark omkring 12.000 dyr, som ynglede på 16 lokaliteter. Dette tal viser, at de forskellige bestande af spættet sæl er vokset mellem 6 og 13 % om året siden 1988. I 2008 var den samlede bestand af spættet sæl i Danmark vokset til omkring 13.300 dyr (Søgaard et al. 2008). Spættet sæl er især følsom overfor forstyrrelse i nærheden af de sandbanker og øer, hvor de yngler og hviler. De er specielt følsomme i yngleperioden samt under pelsfældningen, dvs. juni-september. Forekomsten af spættet i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit er ikke beskrevet, men er næppe stor, da arten først og fremmest er tilknyttet kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev (Skov- og Naturstyrelsen 2005). Der findes en population af spættet sæl, som holder bl.a. til på banker og højsander ved øerne og langs dybene i Vadehavet. I forbindelse med havmølleparkerne ved Horns Rev blev den spættede sæls bevægelser kortlagt i 1999 og 2000 vha. radiotelemetri (Fiskeri- og Søfartsmuseet et al. 2000). Tidligere undersøgelser af radiomærkede sæler har vist, at enkelte individer har foretaget nordgående fødesøgningsvandringer, hvorefter de svømmer mod vest uden for radiosenderens rækkevidde (80 km) (set i Fiskeri- og Søfartsmuseet et al. 2000 ). Det forventes dog ikke, at der vil forekomme sæler fra Vadehavet i ansøgningsområdet. 39 / 85

Et andet vigtigt område for spættet sæl er Limfjorden, hvor de forekommer på de centrale bredninger (Laursen 2000). Sæler kan gennemføre lange vandringer for at søge føde, og derfor kan sæler fra Limfjorden potentielt fouragere i Nordsøen af og til. Det forventes dog, at forekomsterne af sæler fra Limfjorden er begrænset. 4.6.4 Fugle Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ligger ca. 5 km fra kysten og dermed så langt ude, at det ikke dækkes ved de landbaserede fugleoptællinger, der foretages fra den jyske vestkyst. Området dækkes heller ikke ved de standardiserede, landsdækkende optællinger af vandfugle fra fly (f.eks. Petersen et al. 2010), der ikke omfatter farvandet ud for denne del af vestkysten. Fugleforekomsterne i området er derfor i det følgende beskrevet ud fra optællinger fra skibe, som har dannet grundlag for flere rapporter (Jensen 1993, Skov et al. 1995, Ornis Consult 2000). FUGLEFOREKOMSTER AF INTERNATIONAL BETYDNING Skov et al. (1995) udpegede på baggrund af skibstællingerne 20 områder af international betydning for hav- og kystfugle i Nordsøen (inkl. det nordlige Kattegat). Ingen af disse internationalt vigtige marine områder ligger i umiddelbar nærhed af ansøgningsområdet. Det nærmeste område af international betydning er Eastern German Bight som omfatter farvandet ud for det tyske og danske Vadehav. Nordgrænsen for dette område befinder sig ca. 20 km fra ansøgningsområdet. Eastern German Bight, som omfatter et areal på i alt 12.800 km 2, er særlig vigtigt for arterne sortand og rødstrubetog sortstrubet lom. Området rummer desuden internationalt betydende antal af gråstrubet lappedykker, dværgmåge, stormmåge og splitterne (Skov et al. 1995). Ansøgningsområdet ligger udfor to Fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget med afsæt i EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Ca. 7 km nordøst for ansøgningsområdet ligger Fuglebeskyttelsesområde Nr. 41 Stadil og Vest Stadil Fjord. Området er udpeget på grundlag af forekomsterne af ynglende vandfugle samt rastende ande- og vadefugle (Tabel 4.6.1). Ca. 12 km sydøst for ansøgningsområdet ligger Fuglebeskyttelsesområde Nr. 43 Ringkøbing Fjord der er udpeget af hensyn 11 arter af ynglende fugle og 24 arter af trækfugle (Tabel 4.6.2). De svømmeænder, svaner og gæs der indgår i de to områders udpegningsgrundlag er alle planteædere, der fouragerer på land eller på vanddybder under 2 m. Udpegningsgrundlagenes vadefugle, ugler og vandhøns fouragerer ligeledes på land. De fleste af rovfugle fouragerer også på land, men havørn og fiskeørn søger også føde i havet, dog udelukkende tæt på kysten. Stor skallesluger forekommer primært i ferskvand, men ses dog også i store antal i beskyttede fjorde og laguner. Rørdrum, skestork og sortterne yngler ved ferskvand. 40 / 85

Fjordterne yngler både ved ferskvand og saltvand men søger i yngletiden normalt ikke føde over det åbne hav. Tabel 4.6.1 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde Nr. 41, Stadil og Vest Stadil Fjord Ynglefugle Rørdrum Rørhøg Plettet rørvagtel Sortterne Rastende fugle Pibesvane Sangsvane Bramgås Pomeransfugl Hjejle Kortnæbbet gås Grågås Krikand Spidsand Skeand Tabel 4.6.2 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde Nr. 43 Ringkøbing Fjord. Ynglefugle Rørdrum Skestork Rørhøg Plettet Rørvagtel Klyde Engryle Brushane Splitterne Fjordterne Havterne Mosehornugle Rastende fugle Pibesvane Sangsvane Bramgås Havørn Blå kærhøg Fiskeørn Vandrefalk Klyde Pomeransfugl Hjejle Lille kobbersneppe Knopsvane Grågås Kortnæbbet gås Mørkbuget knortegås Gravand Pibeand Krikand Spidsand Skeand Hvinand Stor skallesluger Blishøne Almindelig ryle 41 / 85

Af de nævnte udpegningsarter er det dermed kun splitterne, der vurderes at kunne forekomme i ansøgningsområdet i nævneværdigt antal. Frem til midt i 1970erne fandtes op mod halvdelen af den danske splitterne-bestand i Ringkøbing Fjord, men siden er bestanden gået voldsomt tilbage og nåede i 2005 ned på kun 400 par (Gregersen 2006). I perioden 2006 2011 er der ikke registreret ynglende splitterne på øerne i Ringkøbing Fjord (Nyegaard 2012). Splitterne menes primært at være er ophørt med at yngle indenfor Fuglebeskyttelsesområdet, fordi rovdyr som ræv og mink har slået sig ned på de øer i fjorden, hvor kolonierne tidligere lå.. Hvis rovdyrene forsvinder, viser erfaringerne fra andre danske kolonier, at splitterne hurtigt kan vende tilbage. Derfor er det relevant at vurdere splitterne i forhold til sandindvindingsprojektet, også selvom der ikke aktuelt yngler splitterner i Fuglebeskyttelsesområde Nr. 43 Ringkøbing Fjord. Splitterner foretrækker normalt at fouragere ud for åbne kyster, hvor de opsøger relativt lavvandede områder med sandbund. Her tager de primært mindre stimefisk, især tobiser. Arten fouragerer ofte længere til havs og længere fra ynglekolonien end de øvrige ternearter, men dog stadig relativt kystnært (Glutz von Blotzheim og Bauer 1982). FOREKOMSTER AF FUGLE I ANSØGNINGSOMRÅDET Fuglefaunaen i ansøgningsområdet udgøres på grund af vanddybden (15-23 m) og afstanden til kysten dels af egentlige havfugle, der er tilpasset livet på det åbne hav, dels af mere kystbundne arter som måger og terner. De største koncentrationer af fugle i området må formodes at forekomme i forbindelse med trækbevægelser forår og efterår, hvor fuglene enten trækker igennem området eller raster i en kortere eller længere periode for at søge føde. Andre arter overvintrer i området. Af udbredelseskortene i Skov et al. (1995) og Ornis Consult (2000) fremgår det, at i alt 11 hav- og kystfuglearter i én eller flere af årets måneder optræder i eller tæt på ansøgningsområdet i tætheder, der overstiger 0,1 individer/km 2. De pågældende arter fremgår af Tabel 4.6.3, der også giver en kort beskrivelse af arternes fødegrundlag og generelle udbredelse i den østlige Nordsø. Af de nævnte arter er rød- og sortstrubet lom på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og sortand og alk er danske ansvarsarter. Tabel 4.6.3 Oversigt over forekomster af hav- og kystfugle i eller ved ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Kun arter, der forekommer i tætheder 0,1 fugl/km 2 er medtaget. Kilder: Jensen (1993), Skov et al. (1995), Ornis Consult (2000). Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder i/ved ansøgningsområdet (antal fugle/km 2 )* Vigtigste fødeemner Rødstrubet lom Sortstrubet lom** Hovedudbredelse langs den jyske vestkyst fra Vadehavet til Hanstholm; foretrækker vanddybder < 30 m. De største antal forekommer fra 1-10 december - maj; 0,1-1 oktober - november. Fisk som fanges ved dykning fra havoverfladen. 42 / 85

Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder i/ved ansøgningsområdet (antal fugle/km 2 )* Vigtigste fødeemner Nymindegab sydpå. Sule Hovedudbredelse i den vestlige del af Nordsøen; ingen større koncentrationer i den østlige del. 0,1 1 maj oktober. Fisk som fanges ved styrtdykning. Sortand Udbredt kystnært langs hele den jyske vestkyst; foretrækker vanddybder 5-15 m. Højeste tætheder ses fra Blåvandshuk til Sylt. 0 100 oktober november; 0,1-1 december - februar; 1-100 marts - maj. Overvejende muslinger, der tages ved dykning til bunden. Stormmåge Hovedsagelig kystnært i hele den østlige og sydlige del. 1 5 august - november; 1 10 december februar; 0,1 1 marts april. Invertebrater, fisk og fiskeaffald, som tages fra havoverfladen. Sildemåge Største tætheder i Skagerrak og ud for den hollandske kyst. Mindre kystbunden end de fleste andre måger. 0,1-1 september - oktober; 0,1 1 marts - august. Invertebrater, fisk og fiskeaffald, som tages fra havoverfladen. Sølvmåge Udbredt i hele den østlige Nordsø. De største tætheder i dansk farvand ses i Skagerrak (vinter) og ud for den jyske vestkyst (Blåvandshuk - Skagen) (forår). 1-5 november - april; 0,1 1 juli oktober. Invertebrater, fisk og fiskeaffald, som tages fra havoverfladen. Svartbag Forekommer ud for hele den jyske vestkyst. De største tætheder ses i Skagerrak og ud for den hollandske kyst efterår og vinter. 0,1 0,5 november februar; 0,1-1 marts - april; 0,1 0,5 maj juni; 0,5-1 august oktober. Invertebrater, fisk og fiskeaffald, som tages fra havoverfladen; også andre fugle. Ride Mere knyttet til åbent hav end de andre måger. De største tætheder ses i Skagerrak, Jammer Bugt, ved Jyske Rev - Fisker Banke og ved Horns Rev. 0,1 1 hele året Små stimefisk og krebsdyr, som tages fra havoverfladen; i mindre omfang fiskeaffald. Lomvie Hovedudbredelse i den vestlige og nordvestlige Nordsø. I den østlige del ses de højeste tætheder i Skagerrak mod syd til Jyske Rev. 0,1-1 august; 1-10 september februar; Fisk som fanges ved dykning fra havoverfladen. Alk Hovedudbredelse i den vestlige Nordsø. I den østlige del ses de højeste tæt- 0,1 1 oktober - november Fisk, især små stimefisk, som fanges ved dykning fra hav- 43 / 85

Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder i/ved ansøgningsområdet (antal fugle/km 2 )* Vigtigste fødeemner heder i Skagerrak mod syd overfladen. til Jyske Rev og ud for Blåvandshuk. * Uden for de anførte perioder er tætheden < 0,1 fugl/km 2. ** De to arter er behandlet samlet, da de kan være vanskelige at skelne under optællinger. Rødstrubet lom vurderes at være langt den almindeligste ved den jyske vestkyst. Vurderingen af påvirkninger på fugle i relation til sandindvinding i indvindingsområde 578-AA Husby Klit er behandlet i afsnit 6.3 og 7.8. 4.6.5 Fisk og fiskeri Redegørelsen af fiskebestande og fiskeri i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ud for den jyske vestkyst er baseret på eksisterende viden samt oplysninger tilvejebragt ved henvendelse til Nordvestjysk Fiskeriforening, Hvide Sande. Nordsøen er et af verdens rigeste fiskevande og giver ophav til et intensivt kommercielt fiskeri. Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4 % af verdensfiskeriet, og Danmark står for knap halvdelen af Nordsøfangsten. Ca. 80 % af det danske fiskeri foregår i Nordsøen og Skagerrak. Der er registreret ca. 230 forskellige fiskearter i Nordsøen, hvoraf de 11 er kommercielt vigtige. Disse er torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, tunge, makrel, sild, sperling, brisling og tobis (OSPAR Commission 2000). Gennem de seneste årtier er der sket store ændringer i hyppigheden af de forskellige fiskearter, hvilket primært tilskrives intensivt fiskeri. Området er domineret af sand, grus og småsten, hvilket især foretrækkes af fladfisk og tobis, der også bruger mere lavvandede og kystnære områder til opvækst. Juvenile fisk opholder sig kystzonen over længere perioder for at finde føde såsom bunddyr, rejer og til dels småfisk. Tabel 4.6.4 De vigtigste kommercielle og ikke kommercielle fiskearter, der forekommer langs den jyske vestkyst i 15-25m s dybde. Modificeret ud fra DHI (2000b). Art Fødeemne Gydeområde Gydetidspunkt Opvækstområde Tunge Krebsdyr, orm, Sydlige Nord- April-juni Meget lavt vand langs (Solea solea) tyndskallede sø kyster muslinger 20-50 m 6-12 C Rødspætte Krebsdyr, orm, Sydlige og Januar-april Langs kyster, de (Pleuronectes pla- muslinger centrale Nord- vigtigste i Vadehavet tessa) sø 20-40 m 6 C 44 / 85

Pighvarre Tobis, torsk, Ingen kendte April-august Langs kyster (Psetta maxima) fladfisk, krebsdyr, områder i muslinger dansk EEZ i Nordsøen Slethvar Fisk, krebsdyr Nordsøen (Scophthalmus rho- 10-20 m mbus) Ising Orm, krebsdyr, Hele Nordsø- April-juni (Limanda limanda) muslinger, slange- en stjerner 20-40 m Torsk Tobis, sild, fisk, Hele Nordsø- Januar-april Jyske Vestkyst, den (Gadus morhua) krebsdyr, orm, en centrale del af Nord- muslinger 10 m og dybe- søen re 4-6 C Kulmule Sild, torsk, blæk- Nordlige December-juli (Merluccius merluc- sprutter Nordsø cius) 100-300 m Brisling Zooplankton, Sydøstlige Januar-juli (Sprattus sprattus) (krebsdyr), fiske- Nordsø yngel 10-20 m Sild Zooplankton, Østlige del af September- Sydlige og østlige (Clupea harengus) fiskelarver Nordsøen oktober Nordsø inkl. Jyske 10-20 m Æg fastklæbes vestkyst i dansk EEZ på groft sand og grus Alm. fjæsing Kutlinger, tobiser, Langs kyster- Juni-august (Trachinus draco) hesterejer, orm ne 10-30 m Grå knurhane Mindre fisk, bund- Ved kysterne April-august (Eutrigla gurnardus) dyr og dybere 10-150 m Hestereje Bunddyr Langs kyster- 2-3 om året (Crangon crangon) ne Æg bæres 1-2 0-20 m måneder Kysttobis Zooplankton, Kystnært Marts-april og Samme som de voks- (Ammodytes tobi- krebsdyr, orm < 30 m september nes anus) Æg i grus Havtobis Zooplankton, Mest på ban- December- Samme som de voks- (Ammodytes mari- fiskeyngel, bund- ker januar nes nus) dyr < 80 m Æg i grus Plettet tobiskonge Zooplankton, Langs kyster- April-august Samme som de voks- (Hyperoplus lanceo- juvenile sild, ne og dybere Æg i grus nes latus) bunddyr, tobisyn- 20-100 m gel 45 / 85

Stribet fløjfisk Små bunddyr bl.a. Langs kyster- April-august (Callionymus lyra) orm ne og ud til 400 m dybde Plettet fløjfisk Små bunddyr bl.a. Langs kyster- April-august (Callionymus macu- orm ne og ud til latus) 400 m dybde Sandkutling Krebsdyr, orm Langs kyster- Sommer (Pomatoschistus ne Æg på skaller - minutus) Sand bevogtes Spættet kutling Krebsdyr, orm Langs kyster- Sommer (Pomatoschistus ne Æg på skaller - pictus) Hård bund bevogtes Krystalkutling Zooplankton Langs kyster- Sommer (Crystallogobius ne og ud til Æg på ormerør linearis) 400 m dybde - bevogtes Glaskutling Zooplankton Langs kyster- Sommer (Aphia minuta) ne og ud til Æg på skaller - 700 m dybde bevogtes Torsk (Gadus morhua) er en kommercielt vigtig fiskeart, som primært forekommer i områder med stenet bund. Ansøgningsområdet består primært af sand og grus, men antages for at være af underordnet betydning for denne art. Torsken gyder i store dele af den centrale og sydlige del af Nordsøen. De pelagiske larver føres med strømmen nordpå ud for den jyske vestkyst. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit er en del af et større almindeligt gydeområde, men betegnes dog ikke som et vigtigt område for torsk (Worsøe et al. 2002, DTU-Aqua 2012). Tobis, Havtobis (Ammodytes marinus) er den hyppigst forekommende tobis, men der findes også kysttobis (Ammodytes tobianus) og plettet tobiskonge (Hyperolus lanceolatus). Tobis er en vigtig kommerciel industrifisk i Nordsøen. Desuden er tobis et vigtigt byttedyr for bl.a. torsk. Den lever selv af zooplankton, fiskeæg og larver samt små bunddyr og er stort set stationær. Tobisen lever nedgravet i havbunden, når den ikke søger efter føde i de frie vandmasser. Den foretrækker en ret grov sandbund med mediankornstørrelser på mellem 0,25 og 2 mm, når den graver sig ned (Holland et al. 2005). Om sommeren svømmer den frit omkring og er mere aktiv i længere perioder, hvor den søger føde bestående af små planktoniske krebsdyr. De forekommer i stort antal på revler og banker, hvor der er stærk strøm og turbulens, hvor deres føde (små krebsdyr) forekommer i store tætheder. Dette betyder, at der er forskel på, hvor tobisen graver sig ned, og hvor den søger føde (Støttrup et al. 2005). Udbredelsen af havtobis i Nordsøen er kortlagt ud fra kendte fiskepladser (Figur 4.6.3). 46 / 85

Figur 4.6.3 Udbredelse af havtobis i Nordsøen baseret på fiskepladser (fra kilde DTU Aqua 2012). Sild (Clupea harengus). Der findes flere gydebestande i Nordsøen, men det er ikke muligt at adskille dem fiskerimæssigt, og derfor forvaltes de som en bestand. De gyder demersalt og æggene fastklæbes på groft sand og grus i en dybde af 10 til 20 m. Når æggene er klækket, driver de med strømmen til opvækstområderne. Der findes flere kendte gydeområder i Nordsøen, som dog primært ligger i den vestlige del af Nordsøen og ikke langs den jyske vestkyst (Worsøe et al. 2002). Der er derfor ingen kendte gydeområder nær ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Undersøgelsesområdet ligger dog i et større opvækstområde, der ligger langs hele den jyske vestkyst (DTU-Aqua 2012). Brisling (Sprattus sprattus). Brisling er en pelagisk stimefisk ligesom sild, der lever i fjorde og kystnære farvande men også i brakvand. Brislingen gyder i pelagiske æg mellem januar og juli i Nordsøen. Brislingeæg forekommer i størstedelen af brislingens udbredelsesområde. Der er dog identificeret specifikke områder, hvor der er høj forekomst af gydende individer bl.a. den sydøstlige Nordsø og Skagerrak, men ikke i nærheden af ansøgningsområde 578-AA Husby Klit (Worsøe et al. 2002). Farvandet langs hele den jyske vestkyst er kendt som opvækstområde for brisling (DTU-Aqua 2012). Fladfisk (rødspætte (Pleuronectes platessa), tunge (Solea solea), pighvar (Psetta maximus), slethvar (Scophthalmus rhombus), ising (Limanda limanda)). Kystområdet nær Agger Tange er et vigtigt opvækstområde for rødspætter. I maj måned, når temperaturen når 10-12 C, trækker et-årige og ældre rødspætter ind i området. Hen mod efteråret søger de mod dybere vand (Støttrup et al. 2005). Vadehavet og området 47 / 85

nord for Thyborøn er vigtige opvækstområder for rødspætter, hvorimod området fra Horns Rev til syd for Thyborøn, hvor nærværende ansøgningsområde er beliggende, ikke anses som et vigtigt opvækstområde. I Nordsøen fanges rødspætter i blandede fiskerier, hvor andre arter er målarter, f.eks. i bundtrawl efter torsk eller bomtrawl efter tunge (Støttrup et al. 2006). Forskellige bundlevende fisk såsom fladfisk, fløjfisk og kutlinger er almindeligt forekommende i kystzonen langs den jyske vestkyst (Støttrup et al. 2005). Hestereje (Crangon crangon) er en kommerciel art, der lever i stort set alle danske farvande fra 0 til 20 m dybde. Der foregår fiskeri efter hesterejer langs den jyske vestkyst, men primært mere sydligt end ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Fiskeriet foregår med bomtrawl konstrueret til denne type fiskeri. FISKERI Trawlfiskeri er ifølge bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 1993 2, forbudt inden for en afstand af tre sømil fra lavvandslinien. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ligger i en afstand mellem 2,9 til 6,7 sømil fra kysten og overlapper dermed med 3 sømilegrænsen (Tabel 4.6.5). Det vurderes, at råstofindvindingsaktiviteterne kun i ringe grad vil påvirke trawlfiskeriet pga. områdets kystnærhed. Tabel 4.6.5 Afstanden fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit til kysten. Område 578-AA Sømil Kilometer Minimum afstand til kysten 2,9 5,3 Maksimum afstand til kysten 6,7 12,5 I 2000 blev flere fiskeriforeninger kontaktet i forbindelse med en VVM-redegørelse i relation til sandindvinding langs den jyske vestkyst i indvindingsområderne 562-AB Agger, 562-AC Thyborøn og 562-AD Ferring, der ligger nord for nærværende ansøgningsområde (DHI 2000c). Det vurderes, at svar herfra, stadigvæk er retvisende. Især i sommerhalvåret (marts-september) er dybder fra 5 25 m med sandbund langs hele den jyske vestkyst meget vigtig for mindre fartøjer (fartøjer < 20 tons). Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ligger i de dybere dele af dette dybdeinterval (15-23 m). Tobisfiskeriet i det danske EEZ er koncentreret omkring Horns Rev, Jyske Rev (DTU Aqua 2012). I forbindelse med nærværende projekt oplyser Nordvestjysk Fiskeriforening ved telefonisk kontakt, at dele af ansøgningsområdet er vigtigt for det lokale tobisfiskeri, og at det er primært mindre fartøjer, der fisker på pågældende tobisbanke. Fiskeriforeningen oplyser, at: - Ansøgningsområdet er en vigtig tobisfiskeplads - Der fiskes kun efter tobis i området og kun syd for 56 10,000 48 / 85

- Periode 1. april 1. august - Metode: trawl - Fartøjer, primært mindre fartøjer, lander både i Hvide Sande og Thyborøn - Der fisker i alt 30-40 fartøjer i området Figur 4.6.4 Oversigtskort med ansøgningsområde 578-AA Husby Klit samt tobisfiskepladser. Lokaliteterne for fiskepladserne for tobis er baseret på Jensen et al. (2011). Figur 4.6.4 viser, at de kortlagte fiskepladser for tobis ligger lige vest for ansøgningsområde 578-AA Husby Klit, hvor indvinding har fundet sted igennem en årrække. I det sydvestlige hjørne overlapper fiskepladsen med sikkerhedszonen og lille område i kanten af ansøgningsområdet. Denne figur er baseret på Jensen et al. (2011). 4.7. Opsummering Nærværende undersøgelse er blevet gennemført efter de højeste standarder for området. Via den gennemførte naturtypekortlægning, som blev gennemført i 2013, kan ansøgningsområde 578-AA Husby Klit inddeles i særegne substrattyper med hver deres biologiske karakteristika, som har dannet rammerne for det udarbejdede naturtypekort. For en række faglige felter er eksisterende viden, så som data fra offentlige databaser og faglige rapporter fra offentlige myndigheder, blevet benyttet. 49 / 85

5. SEDIMENTSPREDNING 5.1. Indledning Vurdering af eventuelle effekter ved indvindingsaktiviteter i ansøgningsområde 578- AA Husby Klit på de biologiske samfund, er vurderet ud fra en spredningsmodellering, som blev gennemført i 2000 af DHI (DHI 2000a). Desuden er der benyttet en VVMredegørelse med tilhørende spredningsmodellering i relation til indvinding af råstoffer på Jyske Rev (Orbicon 2006) samt en rapport om miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding på havbunden (DHI 2010). I nedenstående afsnit gengives udvalgte pointer fra ovennævnte ligesom resultater fra tilsvarende undersøgelser inddrages. For yderligere detaljer henvises til originaludgivelserne. 5.2. Metode Til modelarbejdet er der benyttet forskellige modeller, hvor MIKE 21 HD blev benyttet til hydrauliske simuleringer og MIKE 21 PA blev benyttet til at simulere spredning af sediment. Forudsætninger for modelberegningerne err en indvindingsmængde 2,4 mio. m 3 og en worst-case scenario på 3 mio. m 3 (DHI 2000a). Det forudsættes, at materialet indvindes med slæbesugning. Ved en sådan metode vil den fraktion, der ikke sedimenterer i sandsugerens lastfacilitet blive ledt tilbage til havet via fartøjets sold. I relation til nærværende undersøgelse, så vurderes både materialetype, strømforhold i området samt modellerede mængder som værende sammenlignelige. Fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ønskes der indvundet i gennemsnit 1.363,667 m 3 per år, (maksimalt 6.819.000 m 3 ) med en maksimal indvindingsmængde over 10 år på 13,637 mio. m 3. 5.3. Potentielt sedimentspild Kystdirektoratet har tidligere målt sedimentspildprocenter i en række nærliggende indvindingsområder (område 562-AC Thyborøn, 562-AD Ferring og 662-AB Agger) langs den jyske vestkyst. Kravene i indvindingstilladelserne har været, at der ved indvinding højst må forekomme sedimentspild i fraktionen under 0,125 mm på 5 % (vægtprocent) af det samlede afgravede materiale. Der er målt spild fra hvert indvindingsområde for hvert enkelt skib. Her oversteg den maksimale spildprocent for de tre områder, hvor 12 forskellige fartøjer opererede i perioden 2004-2011, ikke 2 % undtagen i enkeltstående tilfælde, hvor spildet var 5-10 %. Sedimentspredningen i det nærliggende råstofindvindingsområde 562-AD, Ferring blev modelleret i 2000. Metodemæssigt og mængdemæssigt, er 2000-modelleringen dækkende for nærværende ansøgning. Der blev udført simulering af suspenderet sedimentkoncentration ved en indvindingsmængde på 0,65 mio. m 3 og et sedimentspild på 2,5 % over en indvindingsperiode på ca. 5 uger. I simuleringen er det forudsat, at indvinding sker med op til tre mindre skibe ad gangen med en samlet lastkapacitet på i alt ca. 5.000 m 3 (Figur 5.3.1) (DHI 2000a). 50 / 85

Umiddelbart nord for område 562-AD Ferring findes et andet af KDIs indvindingsområder 562-AC Thyborøn. Sedimentspredningen fra dette område blev også modelleret i 2000 ved en indvindingsmængde på ca. 1,0 mio. m 3 med et sedimentspild på 5 % over en indvindingsperiode på ca. 7 uger. Det blev forudsat, at indvindingen foregik med op til tre mindre skibe ad gangen med en samlet lastkapacitet på 6.000 m 3 (Figur 5.3.2) (DHI 2000a). På Figur 5.3.1 og Figur 5.3.2 ses det, at sedimentspildet primært spredes i nord- og sydgående retning, og vil derfor ikke have nogen effekt på kystnære områder. Desuden aftager sedimentkoncentrationen relativt hurtigt med voksende afstand fra indvindingsstedet. 51 / 85

Figur 5.3.1 Simuleret fordeling af overskridelsesfrekvenser for suspenderet sedimentkoncentrationer på hhv. 5 g/m 3 og 15 g/m 3 som følge af indvindingsaktiviteter i området 562-AD Ferring med op til tre fartøjer i indvindingsområdet. Figurerne er baseret på en årlig indvinding på 0,65 mio. m 3 og en spildprocent på 2,5 % (DHI 2000a). 52 / 85

Figur 5.3.2 Simuleret fordeling af overskridelsesfrekvenser for suspenderede sedimentkoncentrationer på hhv. 5 g/m 3 og 15 g/m 3 som følge af indvindingsaktiviteter i område 562-AC Thyborøn med op til tre fartøjer i indvindingsområdet. Figurerne er baseret på en årlig indvinding på ca. 1 mio. m 3 og en spildprocent 5,0 % (DHI 2000a). Kystdirektoratet ønsker at have mulighed for at benytte større skibe end hidtil, hvilket vil sige skibe med en kapacitet på maksimalt 21.000 m 3. I en rapport for By- og Landskabsstyrelsen (2010) omkring miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding vurderes det, at indvinding udført med færre men større skibe samlet set 53 / 85

ikke giver øgede spildmængder eller øget påvirkning af miljøet (DHI 2010). Sedimentfanerne forventes dog at være større ved indvinding med større skibe, men dette opvejes af, at de vil forekomme i kortere i tidsrum, da de større skibe har større lastkapacitet. 5.4. Opsummering Resultaterne fra spildsimuleringerne i 2000 fra scenario 1 viste, at områder, hvor den suspenderede sedimentkoncentration overstiger 5 g/m 3 og 15 g/m 3 begrænser sig til at være i umiddelbar nærhed af indvindingslokaliteten. Højst 5 % af indvindingstiden vil der forekomme koncentrationer over 5 g/m 3 uden for indvindingsområdet. Sedimentationen i indvindingsperioden vil sjældent overstige 10 kg/m 2 (ca. 10 mm) og vil være begrænset til områder nær graveaktiviteterne (DHI 2000a). Scenario 2 fra undersøgelserne i 2000 er opstillet som worst case scenario, hvor de maksimale indvindingsrater benyttes. Den maksimale indvindingsrate er 3 mio. m 3. Områder hvor den suspenderede sedimentkoncentration overstiger 5 g/m 3 og 15 g/m 3 begrænser sig til indvindingslokalitetens nærområde. Områder påvirket af spildkoncentrationer over 5 g/m 3 er maksimalt 11 km 2 og vil hovedsageligt være inden for indvindingsområdet. Sedimentationen vil forekomme inden for eller nær indvindingsområdet (DHI 2000a). Desuden konkluderes det, at sedimentet vil spredes i nord- og sydgående retning og derfor ikke have nogen effekt på de kystnære områder. Baggrundskoncentrationen anslås til at være 2-10 g/m 3. Desuden er området yderst dynamisk, og der forekommer derfor en del naturlig resuspension af sediment. Det vurderes derfor, at sandindvindingen vil have en ubetydelig effekt på miljøet. 54 / 85

6. INTERNATIONAL NATURBESKYTTELSE 6.1. Indledning Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ligger ca. 9 km fra nærmeste marine Natura 2000-område. Figur 6.1.1 illustrerer således, at ansøgningsområdet ligger ca. 9 km syd for Natura område nr. 220, der består af Habitatområde nr. 254, Sandbanker ud for Thorsminde. Udpegningsgrundlaget for dette habitatområde er naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand). Som beskrevet i afsnit 4.6.4 ligger ansøgningsområdet desuden ca. 7-12 km fra to Fuglebeskyttelses- og habitatområder: Stadil og Vest Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord, der alle desuden er udpeget som Ramsarområder. Figur 6.1.1 Oversigtskort med ansøgningsområder, sikkerhedszoner og nærtliggende Natura 2000-områder. 6.2. Potentielle effekter på beskyttede naturtyper Den potentielle effekt på de beskyttede naturtyper kan potentielt forårsages af følgende aktiviteter: - Sandindvinding ved slæbesugning - Sedimentspild - Sejlads med indvindingsfartøjer 6.2.1 Vurdering af effekten ved sandindvinding Ved indvinding af sand ved slæbesugning vil den del af havbunden, der direkte bliver påvirket af slæbesugningen, være defineret af slæbehovedets diameter, i dette tilfælde 1,5-2 m (evt. op til ca. 4 m ved slæbesugning med store skibe). Den samlede ind- 55 / 85

vinding vil være begrænset i omfang, og de direkte fysiske effekter vil ikke strække sig udenfor områdets afgrænsning. Grundet den store afstand mellem ansøgningsområdet og det nævnte og eneste relevante Habitatområde kan en væsentlig negativ påvirkning af de tre områders udpegningsgrundlag som følge af slæbesugningen dermed afvises. 6.2.2 Vurdering af effekten ved sedimentspild Det sedimentspild, der potentielt kan opstå ved sandindvinding, er modelleret i DHI (2000a) og er behandlet i relation til nærværende råstofefterforskning i kapitel 5. Resultaterne fra denne redegørelse viste, at spredning af spildmateriale forventes at være relativt begrænset og vil primært foregå i nord- og sydgående retning. Desuden aftager sedimentkoncentrationen generelt hurtigt ved voksende afstand til selve indvindingsstedet. Således forventes der indenfor ansøgningsområdet en maksimal pålejring på ca. 10 mm. Samtidigt forventes det, at mængden af suspenderet materiale i vandfasen kun helt tæt på indvindingsaktiviteten vil overstige baggrundskoncentrationen for suspenderet materiale. Grundet den store afstand mellem ansøgningsområdet og det relevante Habitatområde kan en væsentlig negativ påvirkning af de tre områders udpegningsgrundlag som følge af sedimentspild afvises. 6.2.3 Vurdering af effekten ved sejlads Alle fartøjer er udstyret med AIS til overvågning af fartøjets bevægelser, og det vurderes derfor, at risikoen for ulykker vil være yderst begrænset. Desuden afmærkes indvindingsområdet, og der orienteres om sandsugning i Efterretning for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Sejlruten mellem ansøgningsområde 578-AA Husby Klit og de kyststrækninger, hvor det indvundne materiale skal benyttes, er beliggende langt fra de nærliggende Habitatområder. Således kan en væsentlig negativ påvirkning fra sejlads i forbindelse med indvinding af råstoffer i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit på udpegningsgrundlaget for de nævnte Habitatområder afvises. 6.3. Potentielle effekter på Fuglebeskyttelsesområder nr. 43 Ringkøbing Fjord Sandsugning kan potentielt påvirke fugle i og nær indvindingsområdet på flere måder. Blandt de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 43, er det som nævnt i afsnit 4.6.4 kun splitterner, der potentielt vil benytte ansøgningsområde 578-AA Husby Klit til fødesøgning. Splitterner fouragerer oftest på små stimefisk. Det hyppigste bytte er tobiser, men arten kan også tage eksempelvis sildefisk. Byttet lokaliseres ved hjælp af synet og tages ved styrtdykning fra 5-10 m højde. Den maksimale dykkedybde er 1,5-2 m (Cramp 1985). Splitterners fødesøgning er derfor potentielt sårbar over for aktiviteter, 56 / 85

der mindsker de lokale bestande af små stimefisk og/eller reducerer sigtdybden i vandet. Sigtdybden i ansøgningsområdet er allerede under naturlige forhold stærkt variabel og afhænger af vindforhold, algeopblomstringer m.m. Under ugunstige forhold kan sigtdybder på under 1 m forekomme, men dette synes dog at være forholdsvis sjældent (Figur 4.4.2). Som beskrevet i kapitel 5 vil de områder, hvor koncentrationen af suspenderet stof i vandet i forbindelse med råstofindvindingen vurderes at ville overstige 15 g/m 3, være begrænset til arealer i umiddelbar nærhed af indvindingslokaliteten. Da substratet kun indeholder små mængder finkornet materiale (jf. afsnit 4.5), vurderes koncentrationer på under 15 g/m 3 som ubetydelige i forhold til de naturlige variationer i vandets turbiditet. Indvindingen vil således kun reducere sigtdybden kortvarigt og i et mindre område. Det opslæmmede sediment spredes i nord- og sydgående retning og vil derfor ikke påvirke de mere kystnære områder. Pelagiske fiskearter er ofte følsomme over for en øget turbiditet. Det kan derfor ikke afvises, at mængden af pelagiske fisk i forbindelse med sandindvindingen kortvarigt vil blive reduceret i et mindre område omkring indvindingslokaliteten, jf. afsnit 7.9. På baggrund af ovenstående kan det derfor ikke afvises, at indvindingen vil medføre en kortvarig forringelse af splitternernes fourageringsmuligheder i et mindre område omkring den aktuelle indvindingslokalitet. Arealet af dette område vil være relativt ubetydeligt i forhold til den samlede mængde egnet fourageringsområde, der er til rådighed for eventuelt tilstedeværende splitterner. Hertil kommer, at ansøgningsområdet generelt må vurderes som lidet attraktivt for splitternerne, idet det ligger længere fra kysten og på større vanddybde end de områder, der normalt foretrækkes af arten (jf. afsnit 4.6.4). Sammenfattende kan lokale og kortvarige ændringer i splitterners fourageringsbetingelser i og nær ansøgningsområdet ikke afvises, men noget sådant vil ikke have et omfang, der kan karakteriseres som skade på Natura 2000-områderne. Indvindingsfartøjets fysiske tilstedeværelse i området samt den dermed forbundne støj (skræmmevirkning) vurderes kun at påvirke splitternerne i helt ubetydeligt omfang og ikke i et omfang, der kan karakteriseres som skade. Denne vurdering bygger bl.a. på, at terner almindeligvis ikke viser flugtreaktioner over for skibe og ofte fouragerer i f.eks. havneområder. Vurderingen i forhold til Fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er sammenfattet i nedenstående tabel, idet det vurderes, at splitterne er eneste relevante art at inddrage, da en væsentlig negativ påvirkning af de øvrige arter umiddelbart kan afvises. 57 / 85

Tabel 6.3.1 Potentielle effekter af sandindvinding i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit på relevante arter (splitterne), der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord ca. 11 km sydøst for ansøgningsområdet. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sedimentspredning Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig* Visuelle effekter Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Støj Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig * Da ansøgningsområdet ikke er et vigtigt område for arten. 6.4. Potentielle effekter på Fuglebeskyttelsesområde nr. 41 Stadil og Vest Stadil Fjord Med hensyn til Fuglebeskyttelsesområde nr. 41 Stadil og Vest Stadil Fjord vurderes det, at der ikke er udpegningsarter, som vil kunne blive påvirket af projektet, idet ingen af disse forekommer i indvindingsområdet. 6.5. Bilag IV arter Eneste relevante Bilag IV art i og nær ansøgningsområdet er marsvin, der er behandlet i kapitel 4.6.3 med hensyn til eksisterende forhold og i kapitel 7.7 med hensyn til potentielle effekter som følge af aktiviteterne i det ansøgte indvindingsområde. Konklusionen er, at indvinding af kystfodringsmateriale i ansøgningsområdet ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for de marine pattedyr i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området. For marsvin, der står opført på Habitatdirektivets Bilag IV, indebærer dette i en Natura 2000-kontekst, at områdets økologiske funktionalitet, også efter projektets gennemførelse, vil være intakt for arten. 58 / 85

7. POTENTIELLE PÅVIRKNINGER PÅ MILJØET 7.1. Indledning I nedenstående kapitel vil potentielle effekter ved sandindvinding fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit blive behandlet. Der vil således blive taget konkret stilling til påvirkningens omfang i relation til tilstedeværende biologiske samfund, påvirkningens grænseoverskridende karakter, påvirkningsgrad og kompleksitet sammenholdt med påvirkningens intensitet, udbredelse, varighed og sandsynlighed. Indvinding af marine råstoffer kan potentielt set påvirke de biologiske samfund negativt. Påvirkningens karakter kan inddeles i 1) den forstyrrelse, som selve indvindingsaktiviteten vil have på bl.a. fauna- og florasamfund samt 2) den del af aktiviteterne, som vedrører sejlads og håndtering af råstofferne. 7.2. Metode Områdets sårbarhed overfor potentielle forstyrrelser i driftsperioden er vurderet ud fra de gennemførte feltundersøgelser i det ansøgte område samt eksisterende viden om området. Undersøgelsesprogrammet er blevet godkendt af Naturstyrelsen og er designet til at afdække kendte og potentielle miljømæssige aspekter på bentisk fauna og flora. For at vurdere det potentielle spild af havbundsmateriale i forbindelse driftsaktiviteterne blev der benyttet en allerede gennemført hydraulisk spredningsmodellering (DHI 2000a). Denne undersøgelse blev gennemført i et område, der geografisk, materialemæssigt og indvindingsmængdemæssigt er sammenligneligt med forholdende i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Analyserne blev gennemført af erfarne modellører med stor ekspertise indenfor modellering af sedimentspild i marine områder. Kvaliteten af denne modellering vurderes derfor som værende høj og fuldt ud tilstrækkelig til at vurdere det aktuelle projekt. Der blev gennemført omfattende feltarbejde for at verificere og karakterisere substratog naturmæssige elementer, hvilket resulterede i et heldækkende substrat- og naturtypekort. Derudover blev der benyttet en række forskellige litterære kilder for vurderinger på marine pattedyr, fisk og fiskeri, fugle samt bentisk fauna og flora. Der er således blevet benyttet statusrapporter fra tilsvarende anlægsaktiviteter i ind- og udland samt originalartikler fra udenlandske tidsskrifter. Datakvaliteten af disse litterære kilder er høj. Overordnet er selve vurderingen foretaget på baggrund af de projektaktiviteter og påvirkninger, der er listet i Tabel 7.3.1. Vurderingen af virkninger på miljøet er foretaget ud fra opstillede kriterier indenfor følgende fokuspunkter: 59 / 85

Intensitet - Ubetydelig Der vil ikke være nogen/eller kun ubetydelige virkninger på strukturen eller funktionen af receptoren - Mindre Der vil være en mindre virkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur og funktion bevares - Moderat Der vil i nogen grad være en virkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen/funktionen af receptoren vil delvist gå tabt - Høj Der vil i høj grad være en virkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen /funktionen af receptoren vil fuldstændigt gå tabt Udbredelse af miljøpåvirkning f.eks. vurderet ud fra proportion eller geografisk afgrænsning. - Lokalt virkningen vil være begrænset til projektområdet - Regionalt Virkningen vil være begrænset til projektområdet og op til 20 km udenom. - Nationalt virkningen vil være begrænset til dansk territorium - Grænseoverskridende virkningen vil brede sig udenfor Danmark Varighed af miljøpåvirkning - Kort Virkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsarbejdet, men vil stoppe i det øjeblik aktiviteten stopper - Mellemlang Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter - Langvarig Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere periode (>3 år) - Permanent virkningen vil være permanent Sandsynlighed af miljøpåvirkning inddrages, hvis miljøpåvirkningen især skyldes uheldslignende begivenheder, hvor miljøkonsekvenserne kan være store, men sandsynligheden for, at den indtræffer, er lille. Overordnet betydning - Ubetydelig - Der vil ikke kunne registreres nogen virkning på miljøet - Mindre - Funktioner eller strukturer i området vil delvist blive påvirket. Ingen påvirkning udenfor det berørte område og virkningen vil være kort til mellemlang, uden væsentlige virkninger på miljøet - Moderat - Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret men uden væsentlig betydning uden for det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang eller lang (evt. permanent) varighed uden væsentlige virkninger på miljøet - Væsentlig - Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret og/eller virkningen vil få betydning for projektområdet 7.3. Kilder til påvirkning I dette kapitel beskrives hver af de potentielle kilder til påvirkninger med udgangspunkt i typen af påvirkning. I de følgende kapitler vurderes de mulige påvirkninger på forskellige miljøkomponenter. 60 / 85

I Tabel 7.3.1 herunder er projektaktiviteter, den potentielle påvirkning og receptoren for den pågældende påvirkning listet. Tabel 7.3.1 Potentielle påvirkninger på miljøet fra råstofindvinding. Projektaktivitet Type af påvirkning Receptor Slæbesugning og sejlads Forstyrrelse af havbunden Bundfauna og flora, marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri, beskyttede områder Sedimentspredning Frigivelse af næringsstoffer Tilstedeværelse af fartøjer Støj Oliespild Vandkvalitet, bundtopografi, bundfauna og flora, fugle, fisk og fiskeri Vandkvalitet, bentisk flora og fauna, beskyttede områder Fugle, fisk og fiskeri, sejlads Marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri Marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri, beskyttede områder Sandindvinding med slæbesugning foregår ved, at indvindingsfartøjet suger sand fra havbunden via et sugerør monteret med et sugehoved med en jævn fart, hvorved der dannes en 0,3-0,5 m dyb rende med en diameter på ca. 1,5 m, hvorved havbunden forstyrres. Det er dog Kystdirektoratets ønske at benytte større fartøjer med lastkapacitet op til ca. 21.000 m 3. Et indvindingsfartøj på denne størrelse vil have et sugehoved med en bredde på ca. 4 m, mens sugedybden vil være ca. 0,8 m. Under sandindvinding vil der forekomme et vist sedimentspild, som vil medføre sedimentspredning. Sedimentspredning kan forekomme fra sandindvindingsfartøjet ved spild og overløb, men også via den lokale forstyrrelse som sugehovedet vil forårsage direkte på sandbunden. Ved sandindvinding med slæbesugning vil der være et vist sedimentspild fra fartøjets overløbs-sold. Høje koncentrationer af suspenderet materiale i en sedimentfane kan påvirke planteplankton og bundvegetation som følge af skygning, filtration og fødeoptagelse hos bunddyr, vandring og fødesøgning hos fisk, opdrift af pelagiske æg og udvikling af æg og larver samt fødesøgning hos fugle. Slæbesugning vil påvirke det samme bundareal og fjerne den samme mængde bunddyr uanset størrelsen på indvindingsfartøjet. Dvs., at det påvirkede areal vil være uændret. Ligeledes er sedimentspildet uafhængig af indvindingsfartøjets størrelse. Ved anvendelse af større fartøjer end i dag vil indvindingsperioden imidlertid være kortere ligesom spildraten, hvilket betyder, at mængden af sediment, der spildes pr. tidsenhed, er væsentlig større. Det totale sedimentspild ved indvinding af den samme mængde sand ved slæbesugning er dog uafhængig af fartøjets størrelse (DHI 2010). Dette skyldes, at der, ved anvendelse af større fartøjer, vil opstå sedimentfaner med højere koncentrationer af suspenderet stof, der vil spredes i større områder i løbet af 61 / 85

en samlet kortere tid i forhold til mindre fartøjer, hvor sedimentfanen vil være mindre men til gengæld forekomme over en længere periode. Næringsstoffer og iltforbrugende stoffer fra sedimentet kan frigøres under sandsugning og via overløbsvand. Det forventes dog, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale (DHI 2000a). Den fysiske tilstedeværelse af fartøjer i området kan forstyrre fugle, fiskeri og øvrig sejlads i området. Derudover vil indvindingsfartøjerne medføre støj dels under sejlads, men også under selve sandsugningen. Den væsentligste støj i forbindelse med sandindvinding stammer fra selve sugningen af råstoffer samt fra maskinrum inklusiv skorsten (Orbicon 2007a, Orbicon 2007b). Der er kun foretaget få målinger af undervandsstøj i forbindelse med slæbesugning. Disse målinger viser, at støjen er kontinuerlig og lavfrekvent med størst styrke under 1.000 Hz. Støjen ved råstofindvinding er lavere end støjen fra seismiske undersøgelser og nedramning af fundamenter til havvindmøller, men højere end støjen fra almindelig skibsfart og havvindmøller i drift (DHI 2010). I forbindelse med sandindvinding kan der potentielt forekomme oliespild både under sejlads til og fra indvindingsområdet og under selve sandsugningen. Ved slæbesugning af en given mængde fyldsand er energiforbrug og emission stort set uafhængig af fartøjets lastvolumen. Derimod reduceres indvindingstiden betragteligt ved anvendelse af større fartøjer end i dag. Desuden mindskes energiforbrug og emission i relation til transport ved anvendelse af større fartøjer. Den samlede transporttid reduceres væsentligt, da større skibe også kan sejle hurtigere med fuld last (DHI 2010). 7.4. Vandkvalitet Der kan frigøres næringssalte og iltforbrugende stoffer fra sedimentet under sandsugning og via overløbsvandet. Det forventes, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale (DHI 2000a). Frigørelse af næringssalte og reducerede iltforbrugende forbindelser under sandindvinding vil derfor være begrænset, hvilket betyder, at påvirkningen på planteplankton og koncentrationen af ilt i det omgivende vand vil være ubetydelig. Fødeoptagelsen hos filtrerende dyr vil generelt blive forringet af høje koncentrationer af suspenderet stof. Ved anvendelse af større fartøjer end i dag vil dyre- og planteplankton i højere grad blive påvirket, da intensiteten af sedimentfanen vil være større, men eksponeringstiden vil dog være kortere. Påvirkningen vurderes dog ikke i væsentlig grad at afhænge af skibets størrelse, når det samtidig relateres til, at det berørte vandvolumen er begrænset i forhold til det uberørte vandvolumen (DHI 2010). 62 / 85

Desuden indvindes der i naturlige råstofforekomster, og der produceres derfor ikke affald og frigøres eller produceres ingen forurenende stoffer ved indvindingen. Tabel 7.4.1 Potentielle effekter på bundtopografi og vandkvalitet ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sedimentspredning Mindre Lokal Kortvarig Mindre Frigivelse af næringsstoffer Ubetydelig Lokalt Kortvarig Ubetydelig 7.5. Luftkvalitet Selvom indvindingsaktiviteten vil bidrage til den samlede luftforurening, må udledningen betragtes som beskeden i forhold til olieforbrug og emissioner fra fiskefartøjer, der fisker i området og derfor ubetydelig set i forhold til den øvrige skibstrafik i området. Desuden vil udledningen, grundet afstanden til land, være uden betydning for den regionale luftkvalitet. Ved anvendelse af større skibe end i dag, reduceres energiforbrug og emission ved transport, idet større skibe skal sejle langt færre gange. Desuden sejler de hurtigere end mindre fartøjer, også med fuld last, hvilket yderligere reducerer transporttiden. Tabel 7.5.1 Potentielle effekter på luftkvalitet ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Emission Ubetydelig Lokalt Kort Ubetydelig 7.6. Naturtyper samt bentisk flora og fauna Ved slæbesugning på havbunden vil der ske en påvirkning af den fauna, der findes i området. Sedimentet vil blive forstyrret og fjernet, hvilket vil ændre livsvilkårene for dyrene, idet de enten forsvinder eller deres levesteder ødelægges. Når aktiviteten på havbunden er afsluttet, vil dyrene igen rekolonisere området efter en periode, hvis ikke deres levesteder er permanent ødelagte i området. Derudover forventes et indirekte tab af bunddyr, da f.eks. fisk, krabber og søstjerner, der præderer på eksponerede bunddyr, kan tiltrækkes ved nedskridning af sediment langs slæbebanerne. Som det kan ses af den biologiske kortlægning af ansøgningsområde 578-AA Husby Klit, er området beliggende på dybder over 15 m og er meget sandet og kun enkelte steder også gruset og småstenet. Substrattype 1b er dominerende i undersøgelsesområdet, mens den vestlige del af sikkerhedszonen og ansøgningsområdet er præget af substrattype 2. 63 / 85

Pga. den relativt store dybde, blev der ikke registreret flora i området. De registrerede biologiske samfund var artsmæssigt sparsomme og domineret af mobile og hårdføre arter. Den umiddelbare lokale påvirkning vil være høj, hvor der indvindes sand, da substrat samt bundfauna og flora fjernes i indvindingsområdet. Bunddyr lever hovedsageligt i de øverste lag af sedimentet og her vil forstyrrelsesgraden være stor. Mobile arter som strandkrabber og eremitkrebs vil i nogen grad kunne undgå forstyrrelsen, men mortaliteten for ikke-mobil fauna vil være høj. Derudover må der forventes et indirekte tab af bunddyr, da fisk og andre arter, der har infauna som fødekilde, vil blive tiltrukket af blottet fauna ved nedskridning af sediment langs slæbesporerne. Mellem sporene fra sugehovedet vil der være uforstyrrede områder, hvorved regenereringstiden for de biologiske samfund formindskes. Genindvandring vil ske fra det umiddelbare nærområde, men vil også observeres fra områder udenfor indvindingsområdet via arter, som er mobile eller har planktoniske larver. De fleste arter af bunddyr formerer sig i sommermånederne, og der vil således allerede kunne observeres en vis reetablering af én-årige arter i løbet af sommeren og efteråret (Støttrup et al. 2006). Generelt vil ændringen i substratforhold være beskeden, og selve havbunden i indvindingsområdet vil relativt hurtigt blive reetableret. Regenereringstiden for bundfaunasamfund i højdynamiske områder er lav (Støttrup et al. 2006), da denne type bund typisk er domineret af hårdføre arter, der er tilpasset kraftige påvirkninger af sedimentet ved at have kort livscyklus og hurtige reproduktionsstrategier (DHI 2000d). Bunden forventes at blive rekoloniseret af børsteorm og krebsdyr indenfor ca. 1-2 år efter endt sandindvinding, mens genetableringen af muslinger og pighuder kan vare adskillige år. Tidligere undersøgelser fra Kriegers Flak og den jyske vestkyst indikerer, at bundfaunaen er tilpasset og robust overfor både naturlige og menneskeskabte sedimentforstyrrelser (DHI 2000b). For at bundfaunaen kan genetableres er det dog en forudsætning, at hele sandlaget ikke fjernes, og den underliggende lerbund blottes. Da sandindvinding i områder med tynde sandlag er uprofitabel og dermed undgås ved sandsugning, vil denne forudsætning kunne imødekommes. Ved anvendelse af større fartøjer forventes en højere spildrate indenfor et kortere tidsrum, som medfører en hurtigere sedimentation, hvilket i højere grad vil påvirke arter af dyr og planter, der er følsomme overfor akut tildækning. Der forventes en øget dødelighed af bunddyr i indvindingsområdet, hvor sedimentationen er størst. Med øget dødlighed menes i forhold til en situation hvor der ikke indvindes, og altså ikke som i dag, hvor sandindvinding pågår. Påvirkningen uden for indvindingsområdet afhænger af vindforhold, men forventes begrænset. Desuden vil den samlede tidsperiode, hvori bunddyrene udsættes for sedimentation være mindre ved anvendelse af større fartøjer end i dag. 64 / 85

Ud over den direkte forstyrrelse af havbunden fra sugerøret vil der være en lokal forstyrrelse af substratet ved sugehovedet, der kan skabe mindre sedimentspredning af finpartikulært sediment. Denne forstyrrelse vurderes at være lokal, kortvarig og vil være fuldt ud reversibel. Indholdet af silt og finsand i sedimentet forventes at være meget lavt, og den frigivne mængde sediment vil derfor være minimal sammenlignet med sedimentspildet fra skibets overløb som beskrevet herunder. Sedimentophvirvlingen omkring sugehovedet vil således have en ubetydelig påvirkning på de biologiske elementer sammenlignet med den direkte destruktion af bunddyr i det opgravede sediment. Høje koncentrationer af suspenderet materiale i en sedimentfane kan påvirke planteplankton og bundvegetation som følge af skygning, filtration og fødeoptagelse hos bunddyr, vandring og fødesøgning hos fisk, opdrift af pelagiske æg og udvikling af æg og larver samt fødesøgning hos fugle. Bunddyr i området danner fødegrundlag for en række fiskearter og enkelte arter af fugle. For fisk og fugle afhænger betydningen af destruktion af bunddyr af fødebehovet og de øvrige fourageringsmuligheder. Grundet områdets relativt lille areal, vurderes tabet af bunddyr som værende ubetydeligt i relation til udbredelsen af fisk og fugle. Da området desuden ligger på dybder større end 16 m, kan det kun i meget begrænset omfang udnyttes af dykkende fugle, der lever af bunddyr. Fødeoptagelsen hos filtrerende dyr vil generelt blive forringet af høje koncentrationer af suspenderet stof. Ud over de høje koncentrationer af suspenderet stof kan filtrerende organismer på havbunden også blive påvirket af sedimentation af finkornet materiale. Størstedelen af bunddyrene er robuste og vant til store naturlige svingninger i suspenderet stof i vandet som følge af strøm- og bølgebetinget resuspension af materiale fra bunden. Sedimentspildet vil i høj grad akkumuleres indenfor indvindingsområde og i mindre grad udenfor. Ifølge DHI (2000b) vil nettoakkumulationen kun være nogle få mm og kun overskride 5 mm i begrænsede områder. Ved et realistisk indvindingsscenario vil sedimentationen være begrænset både i mængde og udbredelse, og det forventes, at sedimentspildet vil have en ubetydelig effekt på bunddyrene i området. Der kan frigøres næringssalte og iltforbrugende stoffer fra sedimentet under sandsugning og via overløbsvandet. Det forventes, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale (DHI 2000a). Frigørelse af næringssalte og reducerede iltforbrugende forbindelser under sandindvinding vil derfor være begrænset, hvilket indikerer, at påvirkningen på bundfauna og koncentrationen af ilt i det omgivende vand vil være ubetydelig. 65 / 85

Tabel 7.6.1 Potentielle effekter på bentisk flora og fauna ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Moderat Lokal Langvarig Moderat Sedimentspredning Ubetydelig Lokal Kortvarig Ubetydelig Frigivelse af næringsstoffer Ubetydelig Lokal Kortvarig ubetydelig 7.7. Marine pattedyr Indvindingsaktiviteten i det ansøgte område i Nordsøen ud for den jyske vestkyst kan potentielt medføre forstyrrelse og levestedsforringelse for de marine havpattedyr, som forekommer i området. I relation til en kommende indvindingsaktivitet vurderes det, at følgende elementer potentielt set vil kunne påvirke evt. forekommende marsvin negativt: Støj fra indvindingsfartøjets skrue og pumpeaktivitet Sedimentspild under indvindingen Marsvin orienterer sig delvist vha. lydsignaler (ekkolokalisering) og benytter også ekkolokalisering til fangst af bytte. Marsvin er derfor generelt følsomme overfor støj og undersøgelser har vist at høj støj kan influere på artens forekomst i det påvirkede område. Undersøgelser har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca. 200-300 m (Søgaard og Asferg 2007). Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Den primære kilde til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af selve pumpeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført specifikke undersøgelser på marsvin eller andre havpattedyr i relation til marin råstofindvinding, men studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks. nedpløjning af havledninger og nedramning af monopæle, kan medføre at marsvinene fortrækker fra området, for så senere, når aktiviteten er ophørt, at vende tilbage (Søgaard og Asferg 2007). Sæler er særligt følsomme over for forstyrrelser og støj, når de ligger på land, mens de er mere robuste over for forstyrrelser, når de befinder sig i vand. Der findes dog ingen fældnings- eller ynglelokaliteter i umiddelbar nærhed af ansøgningsområdet. De nærmeste ligger i Limfjorden og i Vadehavet. Da støjniveauet fra råstofindvindingen med rimelighed kan betragtes som sammenlignelig med niveauet fra de fiskefartøjer, der arbejder i området, og da indvindingen foregår ved jævn langsom hastighed, forventes intensiteten af råstofindvindingen at være ubetydelige i relation til forstyrrelse af marsvin. 66 / 85

Samme vurdering gør sig gældende for spættet sæl, der kun formodes at optræde i området uden for yngletiden, hvor den ikke er specielt følsom over for forstyrrelser og ofte ses i nærheden af skibe. Desuden vil forekomsten i området næppe være stor, idet spættet sæl holder til i kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev. Da sæler i modsætning til marsvin udelukkende jager vha. af synet, kan deres mulighed for at lokalisere og fange føde blive besværliggjort af nedsat sigtbarhed i vandet. De områder, der påvirkes af uklart vand som følge af sediment spildt under indvindingsaktiviteten, er i imidlertid af begrænset arealmæssig udstrækning og effekten af temporær karakter. Set i forhold til den spættede sæls relativt beskedne og tidvise forekomst i området omkring det aktuelle ansøgningsområde, artens mobilitet og evne til at opsøge gunstige fourageringsområder over store afstande samt at der er tale om en fortsættelse af en eksisterende aktivitet, betragtes effekten af indvindingen at være uden betydning for spættet sæls fourageringssucces. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit har ikke betydning som yngleområde for marsvin, og en potentiel sandindvinding i området vurderes derfor ikke at være i konflikt med Habitatbekendtgørelsens 11, der skal sikre, at yngle- og rastepladser ikke forstyrres. Et større spild af dieselolie fra en sandsuger kan opstå som følge kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af last tæt ved kysten. Et større oliespild vil primært være en trussel for havfugle og i mindre grad marine pattedyr. Yderligere er der risiko for at nærtliggende strande bliver forurenet og at rekreative interesser vil blive påvirket. Sandsynligheden for oliespild er meget lille, men en tidligere simulering af spild i forbindelse med sandindvinding ved vestkysten (DHI 2000b) viser, at et spild hurtigt vil transporteres ind på kysten, hvilket vil begrænse påvirkningen af fugle, fisk og marine pattedyr. Det antages, at jo færre fartøjer der benyttes, des mindre er risikoen for havari. Indvindingsområdet afmærkes, og der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvinding som værende meget lille. Risikoen vurderes som uændret i forhold til den nuværende situation, hvor sandindvinding pågår jf. den eksisterende tilladelse. Sammenfattende vurderes det, at råstofindvindingen i det ansøgte indvindingsområde ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for de marine pattedyr i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området. 67 / 85

For marsvin, der står opført på Habitatdirektivets Bilag IV, indebærer dette i Natura 2000-mæssig sammenhæng, at områdets økologiske funktionalitet også efter projektets gennemførelse vil være intakt for arten. Tabel 7.7.1 Potentielle effekter på marine pattedyr ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sedimentspredning Ubetydelig Lokal Kortvarig Ubetydelig Støj Ubetydelig Lokal Kortvarig Ubetydelig Oliespild Moderat Regionalt Mellemlang Ubetydelig* * Da risikoen for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. 7.8. Fugle Råstofindvindingen kan potentielt påvirke områdets fugle på flere måder (se også Tabel 7.3.1): Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden bundfauna pga. påvirkning af havbunden. Påvirkning af fødegrundlaget i form af bundfauna pga. sedimentation af opslæmmet materiale. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder pga. opslæmning af sediment i vandsøjlen. Fysisk forstyrrelse og støj fra indvindingsfartøjet. Eventuelle oliespild. For ingen af de nævnte påvirkninger vil der dog, som tidligere beskrevet, være tale om øget intensitet i forhold til situationen i dag, da der allerede foretages sandindvinding i området Påvirkningens omfang og karakter afhænger i høj grad af fuglenes adfærd og fødebiologi. De fuglearter, der på ét eller flere tidspunkter i løbet af året kan forekomme i området i nævneværdige tætheder ( 0,1 fugl/km 2 jf. tabel 4.6), kan opdeles i tre grupper: Fiskeædere, der fanger byttet ved dykning: lommer, sule, splitterne, lomvie og alk. Arter med alsidigt fødevalg, der fouragerer i havoverfladen: stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag og ride. Arter, der dykker til bunden efter muslinger o.a. bunddyr: sortand. Forstyrrelse af havbunden med tilhørende fjernelse af muslinger og andre bunddyr, der er vigtig fugleføde, er den potentielt mest gennemgribende påvirkning af fuglenes levevilkår, der følger af sandindvindingen. En sådan forringelse af fødegrundlaget kan eventuelt påvirke de sortænder, der raster i området vinter og forår (december - maj). Pga. dybdeforholdene (15-23 m) vurderes ansøgningsområdet dog at være af under- 68 / 85

ordnet betydning som fourageringsområde for sortænder, idet arten helt overvejende fouragerer på vanddybder < 15 m. Effekterne vurderes derfor som ubetydelige. Sedimentation af opslæmmet materiale fra råstofindvindingen kan potentielt forringe vilkårene for bundfaunaen i mere lavvandede områder, der i højere grad udnyttes af sortænder. Som beskrevet i kapitel 5 vurderes den maksimale pålejring inden for ansøgningsområdet at ville være på ca. 10 mm. Uden for dette område vil pålejringen være langt mindre, og da sedimentspredningen fortrinsvis vil foregå i nord- og sydgående retning, vil sedimentationen og dermed påvirkningen af sortændernes fødegrundlag i de mere kystnære, lavvandede områder være ubetydelig. Opslæmning af sediment i vandet med deraf følgende nedsat sigtbarhed kan forringe fourageringsmulighederne for fiskeædende fuglearter, der jager ved hjælp af synet. Dette gælder både for suler og splitterner, der fanger byttet ved styrtdykning, og for lommer og alkefugle, der jager ved dykning fra havoverfladen. Samtidig kan den øgede turbiditet medføre, at en række pelagiske byttefisk midlertidigt forlader lokalområdet (afsnit 7.9). Den enkelte indvinding antages at ville vare mellem 40 minutter og 2 timer (Tabel 3.4.1), hvorefter koncentrationen af opslæmmet materiale i vandsøjlen falder til baggrundsniveauet i løbet af få timer efter indvindingens ophør. Da indvindingerne foretages i cyklus med mellemliggende kystfodring og således gentages med 3-8 timers mellemrum (afhængig af fartøjets kapacitet og afstanden til fodringslokaliteten), vil koncentrationen af opslæmmet materiale dog i en del tilfælde ikke nå helt ned på baggrundsniveauet, før den aktuelle serie af indvindinger er afsluttet. I denne periode vil de fiskeædende fugles fourageringsmuligheder lokalt være forringede. De fiskeædende fuglearter, der forekommer i størst tæthed inden for ansøgningsområdet, er lommer, primært rødstrubet lom,- samt alk og lomvie. Rødstrubet lom raster navnlig i området i vinterperioden og på forårstrækket (december - maj), mens de to alkefugle forekommer i størst antal om efteråret og vinteren (september - februar). Sule optræder i lave tætheder i sommerhalvåret fra maj til oktober. Det vurderes på denne baggrund, at indvindingen i de år, den finder sted, i perioder kan forringe fourageringsmulighederne for rødstrubet lom, sule, alk og lomvie i et lille område omkring indvindingsstedet. Lommerne,- og det drejer sig som nævnt hovedsagelig om rødstrubet lom, har deres hovedudbredelse i Nordsøen langs den jyske vestkyst og specielt ud for Vadehavet nordpå til Horns rev. Kun en forholdsvis lille del af bestanden raster ud for Ringkøbing Fjord og dermed i projektområdet (jf. Skov et al. 1995). Også forekomsterne af alk og lomvie i området må betegnes som relativt perifere i forhold til de store mængder, der forekommer spredt over det meste af Nordsøen (lomvie) eller andetsteds i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (alk) (jf. Skov et al. 1995). Effekten af den i perioder nedsatte sigtbarhed i vandet vurderes at være af relativt underordnet betydning for lommer i forhold til effekten af indvindingsfartøjets fysiske 69 / 85

tilstedeværelse (se nedenfor). Rødstrubet lom er en dansk ansvarsart og står desuden opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. For de øvrige fiskeædende arter, herunder sule, alk og lomvie, vurderes effekten af de periodisk forringede fourageringsbetingelser at være ubetydelig. Dette skyldes påvirkningens begrænsede geografiske udbredelse, sammenholdt med ansøgningsområdets relativt perifere betydning som fourageringsområde for de pågældende arter. Den i perioder nedsatte sigtbarhed i vandet vurderes at være uden betydning for sortænder og for de arter, der tager føden fra havoverfladen eller umiddelbart under denne. Den sidstnævnte gruppe omfatter måger (inklusive ride). Forstyrrelse pga. indvindingsfartøjets fysiske tilstedeværelse og støj vurderes at påvirke områdets fuglearter i meget forskellig grad. Lommer og sortænder er meget sårbare over for sejlads og andre forstyrrelser, mens andre arter, i særdeleshed måger, der bl.a. lever af fiskeaffald, direkte kan opsøge skibe og derfor ikke vurderes at blive forstyrret af indvindingsfartøjet. Alkefugles følsomhed er dårligt kendt, men deres reaktioner på opførelse af havvindmøller antyder en vis følsomhed over for forstyrrelser, om end ikke så udpræget som hos lommer (Petersen et al. 2006). Lommer anses for at være de mest forstyrrelsesfølsomme havfugle i de danske farvande, idet flugtafstanden over for skibe ofte er over 500 m (DHI 2009). En undersøgelse af lommers fordeling i forhold til to korridorer for skibstrafik i Tyske Bugt viste, at lommerne i vid udstrækning undgik sejladskorridorerne og i stedet samledes i et 3,8 km bredt bælte mellem de to korridorer (Schwemmer et al. 2011). Lommernes følsomhed illustreres også af, at de undgår havmølleparken Horns Rev 1 og optræder i reduceret antal ud til en afstand af 4 km fra vindmøllerne (Petersen et al. 2006). Også ved Horns Rev 2 tyder undersøgelserne på, at der en sådan undvigeeffekt (Petersen et al. 2014). Det vurderes på denne baggrund rimeligt at antage, at indvindingen vil medføre en negativ påvirkning af lommernes muligheder for at raste og fouragere i ansøgningsområdet ud til en afstand af 1-2 km fra den aktuelle indvindingslokalitet. Dette indebærer, at ca. 15-20 km 2 ikke vil kunne udnyttes af lommer på de dage, hvor indvindingen foregår. Med en estimeret gennemsnitlig tæthed på 5,7 lommer/km 2 i området i april - maj (Skov et al. 1995) må i gennemsnit 100 lommer, men i perioder flere, antages at blive midlertidigt fordrevet ved indvinding i april - maj. De pågældende fugle vil kunne raste og fouragere andetsteds langs kysten. Da det samlede antal lommer, der i april - maj opholder sig ud for den jyske vestkyst og Vadehavet, er beregnet til over 25.000, må effekten vurderes at være af mindre betydning. Undersøgelser i Østersøen har vist, at sortænder har en gennemsnitlig flugtafstand på ca. 800 m over for skibe, og at fuglene først vender tilbage til et område i fuldt omfang flere timer efter forstyrrelsens ophør (Schwemmer et al. 2011). Ved Horns Rev 2 undgår sortænderne i nogen grad undgår vindmølleområdet Petersen et al. 2014). 70 / 85

Råstofindvindingens potentielle påvirkning af sortænder vurderes derfor at være på niveau med påvirkningen af lommer. Bestandstæthederne i ansøgningsområdet, og dermed det antal fugle, der potentielt kan påvirkes, er ligeledes af samme størrelsesorden som for lommer (Skov et al. 1995, Ornis Consult 2000). Ansøgningsområdet vurderes dog at være af mindre betydning for sortænder end for lommer, idet det pga. dybdeforholdene kun i meget begrænset omfang kan udnyttes til fouragering. Endvidere er antallet af sortænder i danske farvande langt større end antallet af lommer, og ansøgningsområdets betydning for bestanden er tilsvarende mindre. Effekten af råstofindvindingen på sortænder vurderes derfor som ubetydelig. Alkefugle vurderes at være mindre følsomme over for forstyrrelser end lommer og sortænder. De maksimale bestandstætheder af lomvier i ansøgningsområdet er ifølge modelleringerne af samme størrelsesorden som de maksimale tætheder af lommer og sortænder. Som beskrevet ovenfor må forekomsterne af alkefugle i området dog betegnes som perifere i forhold til de antal, der forekommer andetsteds i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvor de samlede antal i vinterperioden er beregnet til 1,5 mio. lomvier (Skov et al. 1995). En periodisk forekommende fordrivelse af et mindre antal fugle må derfor betegnes som en ubetydelig effekt. Oliespild fra en sandsuger vil kunne opstå som følge af kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af lasten tæt ved kysten. Et større oliespild vil udgøre en trussel for alle de nævnte havfugle, dog mest for de arter, der tilbringer hovedparten af tiden liggende på havet (lommer, sortænder og alkefugle). En tidligere simulering af spild i forbindelse med sandindvinding ved vestkysten (DHI 2000b) har vist, at et spild hurtigt vil transporteres ind på kysten, hvilket vil reducere påvirkningen.. Indvindingsområdet afmærkes, og der orienteres om sandsugningen i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, mens sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Sandsynligheden for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvindingen vurderes som værende meget lille. Det antages, at jo færre indvindingsfartøjer, der benyttes, des mindre er risikoen for havari. Anvendelsen af store fartøjer, der kan laste op til 21.000 m 3, vil derfor yderligere nedsætte risikoen. Vurderingerne i forhold til områdets fugle er sammenfattet i nedenstående tabeller. 71 / 85

Tabel 7.8.1 Potentielle effekter på lommer (hovedsagelig rødstrubet lom) ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbund Sedimentspredning (øget turbiditet) Ubetydelig* Lokal Mellemlang Ubetydelig Mindre Lokal Kort Ubetydelig** Sedimentation Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Tilstedeværelse af fartøjer + støj Moderat Lokal Kort Mindre Oliespild Ubetydelig*** Regional Mellemlang Ubetydelig*** * Da fødegrundlaget (fortrinsvis pelagiske fisk) vurderes at være relativt upåvirket. ** Da effekten vurderes at være af underordnet betydning i forhold til den samtidige fysiske forstyrrelse. *** Da sandsynligheden for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. Tabel 7.8.2 Potentielle effekter på øvrige fiskeædende fugle (fx alk og lomvie) ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbund Sedimentspredning (øget turbiditet) Ubetydelig* Lokal Mellemlang Ubetydelig Mindre Lokal Kort Ubetydelig** Sedimentation Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Tilstedeværelse af fartøjer + støj Mindre Lokal Kort Ubetydelig** Oliespild Ubetydelig*** Regional Mellemlang Ubetydelig*** * Da fødegrundlaget (fortrinsvis pelagiske fisk) vurderes at være relativt upåvirket. ** Da området er af begrænset vigtighed for de berørte arter. *** Da sandsynligheden for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. Tabel 7.8.3 Potentielle effekter på fugle, der fouragerer i havoverfladen (fx måger), ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbund Sedimentspredning (øget turbiditet) Ubetydelig* Lokal Mellemlang Ubetydelig Ubetydelig* Lokal Kort Ubetydelig Sedimentation Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Tilstedeværelse af fartøjer + støj Ubetydelig** Lokal Kort Ubetydelig Oliespild Ubetydelig*** Regional Mellemlang Ubetydelig*** * Da fødegrundlaget (pelagiske fisk og krebsdyr) vurderes at være relativt upåvirket. ** Da de pågældende fuglearter ofte tiltrækkes af skibe. *** Da sandsynligheden for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. 72 / 85

Tabel 7.8.4 Potentielle effekter på fugle (fx sortand), der lever af bunddyr, ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbund Sedimentspredning (øget turbiditet) Mindre* Lokal Mellemlang Ubetydelig* Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Sedimentation Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Tilstedeværelse af fartøjer + støj Mindre** Lokal Kort Ubetydelig** Oliespild Ubetydelig*** Regional Mellemlang Ubetydelig*** * Da området er for dybt til at være velegnet som fourageringsområde. ** Da området er af begrænset vigtighed for sortænder. *** Da sandsynligheden for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. 7.9. Fisk og fiskeri Råstofindvindingen i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit kan potentielt have en negativ indvirkning på områdets fisk samt være i konflikt med kommercielle fiskeinteresser. Dels kan forstyrrelse af havbunden under slæbesugning skræmme bundfisk, indskrænke mulige fiskepladser samt føre til reduktion af levesteder og fødegrundlag, og dels kan indvindingen påvirke gyde- og opvækstområder for visse fiskearter. Blotlægning af bunddyr i slæbesporene kan derimod potentielt tiltrække flere fisk som følge af øgede fødemuligheder. Sandsugning og sedimentspild kan påvirke fisk og fiskeri via reduktion af habitater og fødegrundlag for fisk. Den direkte fysiske påvirkning af bunden under slæbesugning vil virke forstyrrende på bundfisk, der vil blive tvunget op i slæbebanerne og ud i de tilstødende områder. Påvirkningen vil være begrænset både areal- og tidsmæssigt, hvilket vil betyde, at påvirkningen på fisk er mindre, lokal og af kort varighed. Intensiv sandindvinding kan dog medføre, at visse fiskearter midlertidigt foretrækker mere uforstyrrede områder. Mængden af byttedyr for fisk reduceres, men sandsugningen vil dog også på kort sigt medføre blotlægning af bunddyr og dermed tiltrække fødesøgende fisk. Påvirkning af fisks vandringer og fødesøgning kan også forekomme i forbindelse med sandindvinding. Vandets turbiditet vil i kortere perioder øges pga. sedimentspild under sandindvinding, hvilket vil påvirke fisk i forskellig grad. Pelagiske fisk så som sild hører til de mest følsomme arter, og det antages, at der udvise undvigeadfærd ved koncentrationer højere end 10 mg/l (Appelberg et al. 2005). Sild og andre pelagiske fisks vandring forventes dog ikke at blive påvirket af sedimentspildet, mens der helt lokalt og kortvarigt kan være fiskearter, der midlertidigt undgår området grundet de forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Det drejer sig især om fisk, der benytter synet såsom rødspætter og ising. Sedimentspredning vil dog være yderst begrænset både i udbredelse og varighed, og påvirkningen på fisk i området vurderes derfor at 73 / 85

være mindre. I forhold til den eksisterende situation, hvor mindre fartøjer indvinder i området, forventes uændret forstyrrelse af fiskesamfund. For ingen af de nævnte påvirkninger vil der dog, som tidligere beskrevet, være tale om øget intensitet i forhold til situationen i dag, da der allerede foretages sandindvinding i området Sandindvinding kan yderligere påvirke fisks gyde- og opvækstområder. Torsk og fladfisk er kommercielt vigtige arter i Nordsøen og har pelagiske æg og larver. Forhøjet koncentration af suspenderet stof øger nedsynkningen af pelagiske æg og kan medføre at æggene sedimenterer og går til grunde. Påvirkningen vil dog være kortvarig og kun et yderst begrænset område vil være påvirket. Desuden er ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ikke kendt som et vigtigt gydeområde for fisk. Derfor vurderes påvirkningen af sedimentspild på fiskeæg og larver at være ubetydelig. Genindvandringen af forstyrrede områder synes at foregå hurtigt, og et studie af effekterne fra revlefodring på rødspætter og isinger viste således ingen forskel mellem fangsterne fra det revlefodrede område og fra to referencestationer ca. én måned efter revlefodring (Støttrup et al. 2006). Endvidere har det tidligere vist sig, at fiskerne ikke har kunnet konstatere entydige forskelle i fangster af konsumfisk og bifangster af krabber, søstjerner, konker m.m. ved genoptagelse af fiskeri allerede dagen efter, at sandindvindingen er indstillet (DHI 2000c). Mht. støj forventes det, at følsomme arter såsom sild og torsk vil registrere støjen fra sandindvinding på lang afstand, mens potentielle adfærdsændringer udelukkende vil forekomme lokalt og kun under selve indvindingen. I forhold til den eksisterende situation, hvor flere mindre fartøjer indvinder i området, forventes et lavere forstyrrelsesbillede, da indvindingsaktiviteten ønskes udført vha. større fartøjer hvor indvindingsfrekvensen er mindre end ved små fartøjer. Sandsynligheden for oliespild er meget lille, men en tidligere simulering af spild i forbindelse med sandindvinding ved vestkysten viser, at et spild hurtigt vil transporteres ind på kysten (DHI 2000b), hvilket vil begrænse påvirkningen af fugle, fisk og marine pattedyr. Det antages, at jo færre fartøjer, der benyttes des mindre er risikoen for havari. Desuden afmærkes indvindingsområdet, og der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derudover er alle indvindingsfartøjer udstyret med AIS til overvågning af fartøjets bevægelser. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvinding som værende meget lille. Der foregår intensivt fiskeri langs den jyske vestkyst. I forbindelse med sandindvinding frarådes fiskeri inden for de i forvejen meddelte og afmærkede områder for at undgå skader og tab af udstyr og materiel. Derfor vil sandindvinding medføre en indskrænk- 74 / 85

ning af fiskepladser. Der er tradition for at sandsugerne ved tilfælde af afbrud direkte kontakter de lokale fiskeriforeninger, så fiskeriet kan genoptages i perioder, hvor sandindvindingen er indstillet. Generelt har fiskeriforeningerne en positiv forståelse for nødvendigheden af kystsikring og derfor også for behovet for sandindvinding til kystfodring (DHI 2000c). Endvidere nævnes det, at der altid har været et godt samarbejde mellem de sandsugere, der arbejder for Kystdirektoratet og de fiskere, der driver fiskeri i indvindingsområderne. Dette har bevirket, at begge grupper har kunnet udnytte områderne til hvert sit formål med et minimum af gener. Desuden har fiskerne ikke kunne påvise nogen effekt på fiskeriet selv i områder, hvor der lige er foretaget sandsugning. Allerede dagen efter sandsugning har der ikke kunne konstateres entydige forskelle i fangster af konsumfisk og bifangster af krabber, søstjerne, konker m.m. ved fiskeri i det pågældende område (DHI 2000c). Nordvestjysk Fiskeriforening oplyser, at der fiskes efter tobis i dele af ansøgningsområdet. De oplyser desuden, at der kun fiskes tobis i området. En kortlægning af tobisfiskepladser i Nordsøen (Jensen et al. 2011) viser dog, at der ikke er sammenfald mellem disse og ansøgningsområdet (se Figur 4.6.4). Ved indvinding af den samme mængde sand vil varigheden af perioden, hvor fiskeri ikke er tilladt i indvindingsområdet, være kortere ved anvendelse af større fartøjer sammenlignet med mindre fartøjer. På baggrund af ovenstående vurderes det, at påvirkningen fra en forsættelse af råstofindvinding med større fartøjer end i dag i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit vil være ubetydelig for fiskeriet. Tabel 7.9.1 Potentielle effekter på fisk og fiskeri ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Moderat* Lokal Mellemlang Mindre* Sedimentspredning Mindre Lokal Kort Mindre Tilstedeværelse af fartøjer Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Støj Mindre Lokal Kort Ubetydelig Oliespild Ubetydelig** Regional Mellemlang Ubetydelig** *Særligt i relation til fladfisk * *Da risikoen for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. 7.10. Marinarkæologi Der er ikke fundet vrag eller andre tegn på kulturarv under nærværende undersøgelse af ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. I Kultursstyrelsens database over kulturhi- 75 / 85

storiske elementer er der registreret et vrag (sted- og lokalitetsnr. 401101-66) i den sydøstlige del af sikkerhedszonen. Vraget er dog forgæves eftersøgt i 1940. Endvidere er der ingen tegn på vrag på sidescanmosaikken. Hele området er i forbindelse med nærværende VVM, kortlagt med fulddækkende sidescan, hvorefter der er udpeget punkter til visuel verifikation med ROV. Forud for de visuelle verifikationer er der ikke på sidescan fundet objekter udpeget som vrag, der er heller ikke fundet vrag eller vragrester på de udførte visuelle verifikationer. 7.11. Rekreative interesser Indvindingsaktiviteten vil foregå minimum 5 km fra kysten, hvorfor potentielle effekter på rekreative interesser i området stort set er begrænset til rekreativt fiskeri. Denne aktivitet skønnes som værende af særdeles perifer karakter i ansøgningsområde 578- AA Husby Klit, ligesom der ved kortvarige forstyrrelser kan vælges alternative fiskeområder. Den potentielle forstyrrelse i relation til rekreative interesser vil derfor være ubetydelig. Risikoen fra oliespild er behandlet i næste afsnit, men anses som værende af ubetydelig betydning. Da sedimentspredningen hovedsageligt vil foregå inden for indvindingsområdet og ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ligger minimum 5 km fra kysten, vil sedimentspild fra sandindvinding i området ikke påvirke badevandskvaliteten og dermed den rekreative aktivitet langs den jyske vestkyst. Tabel 7.11.1 Potentielle påvirkninger på rekreative interesser ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Tilstedeværelse af fartøjer Mindre Lokal Kort Ubetydelig Støj Mindre Lokal Kort Ubetydelig Oliespild Mindre Regional Mellemlang Ubetydelig* * Da risikoen for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. 7.12. Sejlads Indvindingen i det ansøgte område vil medføre en øget aktivitet i området og kan dermed potentielt give anledning til navigationsproblemer for fiskefartøjer og anden skibstrafik. Da risiko for oliespild primært er relateret til risiko for kollisioner med slæbesugningsfartøjerne behandles dette aspekt i forbindelse med en vurdering af sejladsen i området. Indvinding i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit har pågået igennem en årrække, og der introduceres derfor ikke en ny aktivitet. Ligeledes er området beliggende tæt på indvindingsområderne 562-AB Agger, 562-AC Thyborøn og 562-AD Ferring, hvori der 76 / 85

også har fundet råstofindvinding sted gennem en årrække, uden at dette har givet anledning til kendte problemer som påsejlinger mv., ligesom indvindingsmetoden ikke giver ophav til dybdeændringer. Indvindingsaktivitet i området er således ikke et nyt fænomen, men en allerede integreret del af de for skibstrafikken opmærksomhedskrævende forhold ved den jyske vestkyst ud for Thyborøn og syd herfor. Slæbesugningen foregår ved en jævn langsom hastighed, hvor fartøjet følger en stabil retning inden for de afgrænsede områder og under iagttagelse af normale søvejsregler. Slæbesugningsudstyret (sugerøret) sidder påmonteret i direkte tilknytning til indvindingsfartøjet og rummer ikke udstyr, der i udstrækning og placering under havoverfladen kan strække sig langt fra det tilknyttede fartøj. Baseret på oplysninger fra Farvandsvæsnet er der en intens skibstrafik langs den jyske vestkyst og henover Jyske Rev. Skibstrafikken i området er imidlertid ikke begrænset til smalle sejlrender eller generet af lokalt lavvandede forhold, men kan med de aktuelle vanddybder på mellem 15 og 23 m generelt manøvrere frit uden risiko for grundstødning. Et større spild af dieselolie fra en sandsuger kan opstå som følge af kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af last tæt ved kysten. Dette vil primært være en trussel for havfugle og i mindre grad marine pattedyr. Yderligere er der risiko for at nærtliggende strande bliver forurenet. Sandsynligheden for oliespild er meget lille, men en tidligere simulering af spild i forbindelse med sandindvinding ved vestkysten (DHI 2000b) viser, at et spild hurtigt vil transporteres ind på kysten, hvilket vil begrænse påvirkningen af fugle, fisk og marine pattedyr. Det antages, at jo færre fartøjer, der benyttes, des mindre er risikoen for havari. Indvindingsområdet afmærkes, og der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvinding som værende meget lille. På baggrund af ovenstående vurderes indvindingsaktiviteten ikke i nævneværdigt omfang at besværliggøre eller forringe navigationsforholdene for fiskefartøjer og anden skibstrafik. Der skønnes fortsat at være rigeligt manøvrerum i ansøgningsområdet uden forøget påsejlingsrisiko. Risikoen for oliespild, som følge af kollision med indvindingsfartøjer, vurderes derfor at være minimal. 77 / 85

Tabel 7.12.1 Potentielle effekter på sejlads ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Tilstedeværelse af fartøjer Ubetydelig Regional Kort Ubetydelig 7.13. Øvrige forhold I Danmark er der kun foretaget få målinger af støjudbredelse i luften i forbindelse med råstofindvinding (Orbicon 2007a, Orbicon 2007b). De to støjmålinger (Orbicon 2007a, Orbicon 2007b) blev foretaget i forbindelse med sandindvinding ved Tørresø. Indvindingen foregik med en minimum afstand fra kysten på 2 km og støjniveauet blev målt til 23-28 db, hvilket ikke overskred støjgrænsen på 35 db givet i indvindingstilladelsen for området. Den mindste afstand mellem ansøgningsområdet og kysten er ca. 5 km, og det vurderes på baggrund af tidligere undersøgelser, at støjen fra sandindvindingen ikke vil overskride støjgrænsen givet i tilladelser til sandindvinding. Niveauet forventes desuden, at blive reduceret ved brug af større fartøjer, i forhold til den eksisterende situation, hvor flere mindre fartøjer forestår indvindingen. 7.14. Kumulative effekter Kumulative effekter defineres i VVM vejledningen som påvirkninger fra det aktuelle projekt, set i sammenhæng med miljøpåvirkning fra andre projekter, anlæg eller vedtagne planer (realiserede eller ikke-realiserede). Formålet med at inddrage kumulative effekter er at få en helhedsvurdering set i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. Der foregår en række forskellige aktiviteter langs den jyske vestkyst, så som råstofindvinding, fiskeri og skibsfart. Disse kan sammen med nærværende projekt i kumulation risikere, at påvirke det omgivende miljø negativt. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ligger i umiddelbar nærhed af 562-AB Agger, 562-AC Thyborøn og 562-AD Ferring, hvori der også har fundet råstofindvinding sted gennem en årrække. Derudover ønsker KDI at indvinde kystfodringsmaterialer fra yderlige to indvindingsområder (ansøgningsområde 3-1 og 3-2). Ud over de råstofrelaterede aktiviteter på Nordsøen og den pågående aktivitet fra fiskerierhvervet kendes ingen projekter, der sammen med nærværende projekt eller i sig selv vil påvirke det omkringliggende miljø negativt. 78 / 85

8. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Begrebet afværgeforanstaltning er en betegnelse for en aktivitet, der anvendes for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere uønskede miljøpåvirkninger ved gennemførelse af aktiviteten. En maksimal årlig sandindvinding på 6,819 mio. m 3 i et område på ca. 33 km 2 vil umiddelbart medføre en betydelig lokal reduktion af artsrigdom, individantal og biomasse af bundfauna. Det forventes dog, at en sandindvinding svarende til det forventede omfang kun vil medføre en mindre og kortvarig reduktion af bundfaunaens biomasse forudsat, at der efterlades et sandlag på havbunden på minimum 0,5 m. Det kan bemærkes, at sandindvinding i områder med et tyndt sandlag ikke er profitable og derfor forsøger sandsugerne at undgå disse områder. Som redegjort for i de foregående kapitler, vurderes indvindingsaktiviteten i ansøgningsområde 578-AA Husby Klit ikke at medføre betydende negative påvirkninger på områdets natur- og miljøforhold på kort eller langt sigt. På baggrund af denne vurdering og følgende overvejelser kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som grundlag for en indvindingstilladelse. Sandindvinding og kystfodring er baseret på flerårige indvindingsplaner, der tager hensyn til lokale behov for kystfodring, dvs. den naturlige tilbagerykning af kyststrækninger, som er aftalt myndighederne imellem. Særlige forhold som f.eks. stormflod kan medføre et ekstra fodringsbehov, hvilket der tages hensyn til i ansøgningen om indvindingstilladelse. 79 / 85

9. TEKNISKE MANGLER OG/ ELLER MANGLENDE VIDEN Som led i en VVM-redegørelse skal der påpeges punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor der mangler viden for at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Denne VVM-redegørelse bygger på faglige vurderinger truffet på baggrund af den refererede dokumentation. Eventuelle usikkerheder relateret til det benyttede baggrundsmateriale eller de gennemførte undersøgelser er adresseret i teksten i forbindelse med gennemgangen af de miljømæssige problemstillinger. Samlet er der ikke tale om usikkerheder, der vurderes at have afgørende betydning for VVMredegørelsens konklusioner. 80 / 85

10. KONKLUSION Nærværende vurdering af virkninger på miljøet (VVM) er blevet gennemført for KDI i relation til ansøgning om indvinding af råstoffer til sandfordring fra ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Som grundlag for vurderingerne er der benyttet data fra feltundersøgelser, data fra databaser og offentlige publikationer samt original litteratur fra tidsskrifter. De potentielle effekter, som de ansøgte indvindingsaktiviteter vurderes at have på dyre og planteliv, er sammenfattet i Tabel 7.14.1. Overordnet kan det konkluderes, at indvindingsaktiviteterne i dag vurderes til, at have en mindre lokal påvirkning på områdets bundfaunasamfund. En fortsættelse af aktiviteterne med de i ansøgningen beskrevne ændringer vil ikke ændre på dette. Læsevejledning til Tabel 7.14.1: Overordnet betydning Ubetydelig; Der vil ikke kunne registreres en effekt. Mindre; Funktioner eller strukturer i området vil delvist blive påvirket. Ingen påvirkning udenfor det berørte område og virkningen vil være kort eller til mellemlang, uden væsentlige virkninger på miljøet. Moderat; Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret men uden væsentlig betydning uden for det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang eller lang (evt. permanent) varighed uden væsentlige virkninger på miljøet. Væsentlig; Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret og/eller virkningen vil få betydning for projektområdet. Grundlag for vurdering: A; Begrænset grundlag - kun spredte data med markante huller i videns grundlag B; Tilstrækkeligt grundlag spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden C; Godt grundlag gode og sammenhængende data, veldokumenteret viden. 81 / 85

Tabel 7.14.1 Overordnet vurdering af mulige effekter på miljøet. A; Begrænset grundlag - kun spredte data med markante huller i videns grundlag. B; Tilstrækkeligt grundlag spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden. C; Godt grundlag gode og sammenhængende data, veldokumenteret viden. Sandsynlig påvirkning Overordnet betydning Grundlag for vurdering Vandkvalitet Sedimentspredning Mindre C Frigivelse af næringsstoffer Ubetydelig B Luftkvalitet Emission Ubetydelig B Naturtyper samt bentisk flora og fauna Forstyrrelser af havbunden Moderat C Sedimentspredning Ubetydelig C Frigivelse af næringsstoffer Ubetydelig C Marine pattedyr Sedimentspredning Ubetydelig C Støj Ubetydelig B Oliespild Ubetydelig C Fugle Forstyrrelse af havbunden Ubetydelig C Sedimentspredning Ubetydelig C Tilstedeværelse af fartøjer + Støj Mindre C Oliespild Ubetydelig* C Fisk og fiskeri Forstyrrelse af havbunden Mindre** C Sedimentspredning Mindre C Tilstedeværelse af fartøjer Ubetydelig C Støj Ubetydelig B Oliespild Ubetydelig* C Marin arkæologi Forstyrrelse af havbunden Ubetydelig B Rekreative interesser Tilstedeværelse af fartøjer Ubetydelig B Støj Ubetydelig B Oliespild Ubetydelig* C Sejlads Tilstedeværelse af fartøjer Ubetydelig B * Da risikoen for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. ** Især for fladfisk. 82 / 85

11. REFERENCER Appelberg M, Holmqvist M, Lagenfelt I (2005). Øresundsforbindelsens inverkan på fisk och fiske. Underlagsrapport 1992-2005, s. 230. Baagøe HJ, Jensen TS (2007). Dansk pattedyrsatlas. Gyldendal Cramp S (ed.) (1985): The Birds of the Western Palearctic, Vol. IV. Oxford University Press, Oxford. DHI (2000a). Sandindvinding ved Vestkysten sedimentspredninger. DHI for Kystdirektoratet DHI (2000b). VVM redegørelse for planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten. DHI (2000c). Fiskebestande og fiskeri i planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten samt i et revlefodringsområde udfor Fjaltring. DHI for Kystdirektoratet. DHI (2000d). Bundfauna og sediment i planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten. DHI for Kystdirektoratet. DHI (2009). Anholt Offshore Wind Farm. Birds. Rapport til Energinet.dk. DHI (2010). Miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding på havbunden. DHI for By- og Landskabsstyrelsen. DTU Aqua (2012). Notat 1.4 Fiskebestandenes struktur. Journ. nr. 11/06635 til naturstyrelsen. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Ornis Consult og Zoologisk Museum i København (2000). Environmental Impact Assessment. Investigation of marine mammals in relation to establishment of a marine wind farm on Horns Rev. February 2000. Baggrundsrapport nr. 12. Glutz von Blotzheim UN, Bauer KM (1982). Handbuch der Vögel Mitteleuropas, Band 8/II. AULA-Verlag, Wiesbaden. Gregersen J (2006). Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 - med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af bestanden. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100: 88-96. Holland GJ, Greenstreet SPR, Gibb IM, Fraser HM og Robertson MR (2005). Identifying sandeel Ammodytes marinus sediment habitat preferences in the marine environment. Marine Ecology Progress series, 303, s. 269-282. Jensen FP (1993). Fuglene i de danske farvande; resultaterne af landsdækkende undersøgelser 1987-91. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Jensen H, Rindorf A, Wright P og Mosegaard H (2011). Inferring the location and scale of mixing between habitat areas of lesser sandeel through information from fishery. ICES Journal of Marine Science, 68 (1), 43-51. 83 / 85

Kystdirektoratet (2011). Kystbeskyttelsesstrategi en strategisk indsats for smukkere kyster. August 2011 Kystdirektoratet (2012). Vi beskytter Vestkysten Kystfodring 2012. Informationsbrochure vedr. Kystdirektoratets sandfodringsindsats for 2012. Tilgængeligt online via. http://omkystdirektoratet.kyst.dk/kystfodringen-langs-den-jyske-vestkyst-2012.html Kystdirektoratet (2013). Strækningen Lodbjerg Nymindegab, Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18. Kystdirektoratet september 2013. Laursen K (Red.) (2001). Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne. Danmarks Miljøundersøgelser. 103 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 350. Lockyer C, Kinze C (2003). Status, ecology and life history of harbor porpoise (Phocoena phocoena), in Danish Waters. NAMMCO Scientific Publications 5: 143-176. Mads Databasen. Nationalt Center for Miljø og Energi. http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/ Nyegaard T (2012). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2011. Fugleåret 2011 s. 125-155. Dansk Ornitologisk Forening. Orbicon (2006). VVM redegørelse. Bilag til: Ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer i nyt indvindingsområde på Jyske Rev. Udarbejdet for Råstofselskabet A/S. Orbicon (2007a). Rederiet Argonaut. Miljømåling ekstern støj. Lokalitet: Tørresø. Skib: Argonaut. Rapport nr. 07007. Orbicon (2007b). Storebælt Sten & Grus. Miljømåling ekstern støj. Lokalitet: Tørresø. Skib: Kronos OZ2015. Rapport nr. 07012. Ornis Consult (2000). Kystinspektoratet. Fuglebestande ud for Vestkysten og ved Årgab. Rapport til DHI Institut for Vand og Miljø. Ornis Consult A/S. OSPAR Commission (2000). Quality Status Report 2000, Region II Greater North Sea. OSPAR Commission London, 36 + xiii pp. Petersen, I.K., Nielsen, R.D. & Mackenzie, M.L. (2014). Post-construction evaluation of bird abundances and distributions in the Horns Rev 2 offshore wind farm area, 2011 and 2012. Report commissioned by DONG Energy. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy. 51 pp. Petersen IK, Christensen TK, Kahlert J, Desholm M, Fox AD (2006). Final results of bird studies at the offshore wind farms at Nysted and Horns Rev, Denmark. NERI Report. Commissioned by DONG energy and Vattenfall A/S. Danmarks Miljøundersøgelser. Petersen IK, Nielsen RD, Pihl S, Clausen P, Therkildsen O, Christensen TK, Kahlert J, Hounisen JP (2010). Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Arbejdsrapport fra DMU nr. 261, Danmarks Miljøundersøgelser. 84 / 85

Schwemmer P, Mendel B, Sonntag N, Dierschke V, Garthe S (2011). Effects of ship traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning. Ecological Applications 21: 1851-1860. Skov H, Durinck J, Leopold MF, Tasker ML (1995). Important Bird Areas for seabirds in the North Sea. BirdLife International, Cambridge, UK. Skov- og Naturstyrelsen (2005). Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Støttrup J, Dolmer P, Røjbek M, Nielsen E, Ingvardsen S, Laustrup C, Sørensen SR (2005). Kystfodring og godt fiskeri. Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU rapport nr. 156-05, 49 s. Støttrup J, Dolmer P, Røjbek M, Nielsen E, Ingvardsen S, Sørensen P, Sørensen SR (2006). Kystfodring og kystøkologi. Undersøgelse af revlefodring ud for Fjaltring. DFU rapport nr. 171-07 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s. Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Søgaard B, Asferg T (2007). Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Søgaard B, Pihl S, Wind P, Laursen K, Clausen P, Andersen PN, Bregnballe T, Petersen IK, Teilmann J (2008). Arter 2008 NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 766. Teilmann J, Dietz R, Larsen F, Desportes G, Geertsen BM, Andersen LW, Aastrup PJ, Hansen JR, Buholzer L (2004). Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU 484: 86 s. Teilmann J, Sveegaard S, Dietz R, Petersen IK, Berggren P, Desportes G (2008). High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National EnvironmentalResearch Institute, University of Aarhus. 84 s. NERI Technical Report No. 657. Worsøe L, Horsten B, Hoffmann E (2002). Gyde- og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks Fiskeriundersøgelser, DFUrapport nr. 118-02. www.dmu.dk - http://www.dmu.dk/dyr+og+planter/dyr/havpattedyr/marsvin/satelitsporing+af+marsvi n/ 85 / 85