Sygefraværet i regionerne er faldet konstant siden strukturreformen

Relaterede dokumenter
Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Regionernes budgetter i 2010

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Udviklingstendenser og udfordringer i psykiatrien

vejen mod en Bedre psykiatri

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

Vejen mod en bedre psykiatri

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Analyser af psykiatrien

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Regionernes budgetter for 2011

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011

Tør du indrømme, du elsker den?

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

Den gamle historie (indtil ca. 2009)

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017

Psykiatriplan Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015

8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

Kort om privathospitaler. December 2016

Styring og mål for

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

[Navn] [Adresse] [Postnummer] [By] Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-

Introduktion til Psykiatri og Social

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Bilag 2 uddybning af tal

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Strategi for sygeplejen Psykiatrien i Region Nordjylland

O P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R A P R I L

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg Viborg Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

I alt

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Afrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer til Regionsrådet i Region Syddanmark

Psykiatrisk Dialogforum

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny bestyrelse og nyt formandskab i Danske Regioner

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland

3. Formål Aftalen indgås med det hovedformål, at Region Sjælland overholder udredningsgarantien på 1 måned, og at kapaciteten hos de praktiserende spe

Finansieringsmuligheder

MENNESKER OG MULIGHEDER

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet

Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007

Minister uden smertegrænse

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2012 Udsendt juni 2012

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Dato: 30. januar Brevid:

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

O P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R J U N I

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker

Psykiatri- og Socialudvalget

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

BUDGET Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

Adam Wolf ny direktør i Danske Regioner

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

PLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge

Juni Aftale om regionernes økonomi for 2012

Kammeradvokaten: Seks måneders opsigelse for praktiserende læger

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Transkript:

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR. 11 28. MAJ 2014 PERSONALE Sygefraværet i regionerne er faldet konstant siden strukturreformen Faldet i det regionale sygefravær sidste år svarer til, at der dagligt er 90 flere fuldtidsmedarbejdere på arbejde på sygehusene, i psykiatrien og på de sociale institutioner end i 2012. Danske Regioners formand forventer, at regionerne vil arbejde på at reducere sygefraværet yderligere Det gennemsnitlige sygefravær for regionale medarbejdere var i 2013 på 10,8 dage. Det er et fald på 1,8 procent fra 2012. Det betyder, at der hver dag året rundt var 90 flere fuldtidsmedarbejdere på arbejde på hospitalerne, i psykiatrien og på de sociale institutioner end i 2012. Det viser en ny opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Fald i det gennemsnitlige sygefravær Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Hvert år siden regionernes dannelse i 2007 har der således været et fald i sygefraværet. Fra 2007 til 2013 er fraværet faldet med 2,1 dage per medarbejder, fra Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 1 Ansvarshavende: Kommunikationschef Susse Maria Holst Redaktør: Lars Herning

12,9 sygedage til 10,8. Omsat til fuldtidsbeskæftigede svarer det til 943 medarbejdere. Det svarer til mere end 1,8 millioner arbejdstimer eller mere end 245.000 arbejdsdage. - Et fald i sygefraværet hvert år siden regionernes dannelse taler sit tydelige sprog - regionerne har arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet. Derfor vil der også fremadrettet holdes et stærkt fokus på dette område. Både fordi det er til gavn for medarbejderne og de regionale arbejdspladser, men også fordi det har betydning for patienterne, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. PSYKIATRI Nyt regeringsudspil styrker psykiatrien Danske Regioner glæder sig over, at regeringens nye psykiatriplan ligger i tråd med regionernes ønsker til en styrkelse af psykiatrien. Det gælder f.eks. ligestillingen af psykiatrien med somatikken, udbygningen af den ambulante behandling og muligheden for penge til anlæg i psykiatrien - Jeg har med glæde noteret mig, at ligeværd og afstigmatisering er de overordnede temaer i regeringens nye udspil. Derved sættes der handling bag de stærke signaler om ligestillingen mellem psykiatriske og somatiske patienter. Sådan siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen, efter offentliggørelsen af regeringens psykiatriplan. - Danske Regioner er meget tilfreds med regeringens psykiatriudspil, som på en lang række områder flugter med regionernes ønsker for psykiatrien. I regionerne er vi meget optagede af at tilbyde borgerne hurtig og effektiv behandling - og med mindst mulig indgriben i deres liv. Det gælder både for mennesker med psykiske såvel som somatiske sygdomme. Derfor er vi glade for, at regeringen sætter penge af og opfylder vores ønske om at udbygge den ambulante psykiatri, siger Bent Hansen. Danske Regioner er også positive i forhold til, at regeringen har prioriteret at give penge til anlæg i psykiatrien. - Gode fysiske rammer er både nødvendige for en moderne behandling af høj kvalitet og for at kunne nedbringe brugen af tvang. Det er imidlertid vigtigt, at regionerne får mulighed for at bruge penge til anlæg bedst muligt. Pengene skal understøtte regionernes egne planer om sygehusbyggerier, siger Bent Hansen Anlæg er ikke nok I forhold til brugen af tvang i psykiatrien gør mursten det ikke alene, lyder meldingen fra Danske Regioner. Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 2

- Hvis vi for alvor skal kunne nedbringe brugen af tvang, så skal moderne fysiske rammer kombineres med fagligt kompetent og tilstrækkeligt personale. Derfor er der behov for at styrke personalets kompetencer og se på normeringerne - især på de lukkede sengeafsnit og i retspsykiatrien, siger Danske Regioners formand. I handleplanen er der også nævnt en undersøgelse af forholdene i retspsykiatrien, sådan som regionerne har foreslået regeringen i februar. - Det er rigtig positivt, at regeringen har taget vores henvendelse alvorligt, og at vi sammen vil se på, hvordan retspsykiatrien er organiseret. Det er vigtigt, at man er ambitiøs i sådan et arbejde og ser på retspsykiatrien bredt. Problemstillinger vedrørende retspsykiatri går på tværs af fængslerne, de psykiatriske hospitaler og de sociale bosteder og misbrugscentre. Vi er nødt til at se på alle typer af institutioner, hvis vi for alvor vil til bunds i problematikken, understreger Bent Hansen. SUNDHEDSVÆSEN Regeringen og regionerne vil styrke samarbejdet om klinisk forskning Danmark skal fastholde sin internationale førerposition inden for klinisk forskning. Målet er sundere danskere, vækst og arbejdspladser. Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Regioner samler kræfterne i ny handlingsplan med fokus på offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning Danmark står stærkt inden for klinisk forskning på sundhedsområdet. Kombinationen af et stærkt offentligt sundhedsvæsen, stærke forskningsmiljøer og førende private virksomheder, der blandt andet producerer medicin og medicinsk udstyr, sikrer udvikling af nye løsninger og produkter til gavn for danskerne. - Vi er rigtigt gode herhjemme til at arbejde sammen om forskning på tværs af den offentlige sektor og private virksomheder. Det skal vi holde fast i, for pointen er, at det betyder bedre behandling til syge borgere. Den kliniske forskning er nemlig helt afgørende for, at vi hele tiden får udviklet nye og bedre lægemidler og mere effektive behandlingsmetoder. Og derfor er det vigtigt, at vi plejer de vilkår og de rammer, som forskningen skal foregå indenfor, siger sundhedsminister Nick Hækkerup. Sundhedsministeren har sammen med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, offentliggjort en fælles handlingsplan for, hvordan samarbejdet kan styrkes. Ti konkrete initiativer Den nye handlingsplan for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning kommer på Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 3

baggrund af regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, som blev præsenteret i 2013. Målet med handlingsplanen er, at Danmark i fremtiden skal tiltrække endnu mere klinisk forskning, der udføres i samarbejde mellem offentlige og private parter. For at nå målet er der derfor aftalt ti konkrete initiativer, der skal gennemføres over de næste år. - Jeg ønsker, at Danmark også fremover skal være et attraktivt land for klinisk forskning. Det er ikke kun fundamentet under vores alle sammens sundhed, men bidrager også til øget vækst og arbejdspladser. Nu sætter vi foden på speederen og laver en målrettet og fælles indsats for at fastholde og styrke klinisk forskning i Danmark. Det er centralt for udviklingen af bedre og mere effektive behandlinger af danskerne og for at kunne fastholde forskning, udvikling og afprøvning af lægemidler i Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Klinisk forskning til gavn for patienterne Handlingsplanens ti initiativer skal være med til at gøre samarbejdet enklere og mere effektivt og attraktivt. Blandt andet skal der etableres nationale forskernetværk, der bygger bro til virksomheder, og det skal gøres enklere for forskere og industri at få rekrutteret de nødvendige og interesserede patienter til forskningsforsøg. Endvidere vil handlingsplanen være med til at skabe mere rum for forskningen i den kliniske hverdag. - Det offentlige-private samarbejde og den kliniske forskning ligger generelt højt på regionernes dagsorden. Den kliniske forskning er grundlaget for øget kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. For os er det vigtigt, at samarbejdet foregår åbent, så patienterne vedbliver at være positive over for at deltage i forskningen. Jeg er glad for, at handlingsplanen bygger videre på de initiativer, vi allerede har taget i regionerne. Med handlingsplanen styrkes f.eks. Én indgang for industrien, som regionerne etablerede i 2012, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 4

SUNDHEDSVÆSEN Flere udredes og behandles indenfor kræftpakketiderne Den seneste monitorering af pakkeforløbene på kræftområdet viser, at 84 procent af forløbene gennemføres indenfor forløbstiderne. Det sker samtidig med, at flere patienter er i behandling for kræft end nogensinde før 2.649 flere patienter er blevet udredt for, om de har kræft eller ej i første kvartal af 2014 end sidste kvartal af 2013. Samtidig er andelen af patienter, der er blevet udredt inden for pakketiderne steget til 84 procent fra 80 procent i samme periode. Det viser den seneste kvartalsrapport om monitering af pakkeforløb på kræftområdet. Siden oktober 2012 har det været obligatorisk for sygehusene at registrere data om forløbstider på kræftområdet efter en ny model. Data offentliggøres kvartalsvis i en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen skriver i den seneste rapport, at regionernes indsats på området forløber tilfredsstillende. Regionerne fokuserer fortsat særligt på at sikre, at ventetiden afkortes i de kræftpakkeforløb, hvor der lokalt er problemer med at overholde tidsfristerne. Der kan være forskellige årsager til lokale flaskehalse - f.eks. presset kapacitet eller mangel på personale, som medvirker til, at tidsfristerne ikke overholdes. SUNDHEDSVÆSEN Regioner knokler med afføringsprøver Nyt tilbud om screening for tarmkræft og intens kampagnevirksomhed har betydet voldsom travlhed på sygehusene. På et enkelt kvartal er antallet af patienter steget med godt 1.300. Over de næste fire år vil 1,6 millioner danskere blive tilbudt screening Nye tal fra den nationale monitorering viser, at tarmkræftscreeningen har givet ekstraordinært mange resultater, og det betyder stor travlhed med undersøgelser på sygehusene. Ifølge monitoreringen for 1. kvartal 2014 er andelen af patienter på tarmkræftområdet steget fra 5.977 ved 4. kvartal 2013 til 7.280 for 1. kvartal 2014 - en stigning på 1.303 patienter. Screeningen blev skudt i gang den 3. marts 2014 og er blevet bakket op af nationale kampagner. Kampagnerne har hurtigt givet en god høj deltagelsesprocent i screeningsprogrammet, men har samtidig fået mange borgere til at henvende sig til Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 5

egen læge med symptomer på kræft, hvilket har medført langt flere henvisninger til undersøgelse og deraf også flere pakkeforløb. Antallet af patienter, der startede i pakkeforløb, steg f.eks. fra 904 i første kvartal 2013 til 1.424 i første kvartal 2014 - alene i Region Sjælland. Det er meget positivt, at programmet på den måde har vist sig effektivt, men det har naturligvis også medført et stort pres på kapaciteten, særligt omkring koloskopi. MEDICIN Regionernes udgifter til sygehusmedicin forventes at stige kraftigt Regionernes udgifter til sygehusmedicin er steget med 1,1 milliard kroner mellem 2011 og 2013. Alle indikationer tyder dog på, at de samlede medicinudgifter vil tage yderligere til i 2014 og 2015 De seneste år har regionerne haft faldende udgifter til medicintilskud på grund af patentudløb og et lavt forbrug, men den udvikling vil ikke fortsætte. Besparelserne forårsaget af patentudløb kan ikke fortsætte i samme takt, blandt andet fordi de samme produkter ikke kan løbe af patent to gange, og fordi færre originalprodukter vil løbe af patent de kommende år. De stigende udgifter til sygehusmedicin kan derimod godt fortsætte. For de skyldes faktorer såsom teknologiske fremskridt, øget overlevelse og øget sygelighed, som der ikke er udsigt til bøjer af foreløbig. Notat om udviklingen i regionernes medicinudgifter og forventningerne til udgiftsudviklingen i 2014 og 2015 kan læses på regioner.dk. Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 6

ØKONOMI Regioner holder budgettet Trods stor aktivitetsstigning har regionerne ingen budgetoverskridelser i 2013. Det viser regionernes regnskaber, der netop er offentliggjort hos Danmarks Statistik Danmarks Statistik har offentliggjort regionernes regnskaber for 2013. De viser, at regionerne har overholdt driftsbudgetterne for 2013, og at de i alt brugte 95 milliarder kroner på sundhed. Der er i 2013 i alt brugt 310 millioner kroner mindre end budgetteret svarende til 0,3 procent. Udgifterne til anlægsinvesteringer i f.eks. nye sygehuse udgjorde i 2013 i alt 5,3 milliarder kroner, heraf 2,1 milliarder kroner fra kvalitetsfonden til sygehusbyggeri. De flotte regnskabstal kommer samtidig med, at regionerne kan fremvise en aktivitetsvækst i 2013 på hele 3,7 procent. I samme periode var realvæksten i sygehusudgifterne 1,2 procent. Danske Regioners formand, Bent Hansen, glæder sig over det flotte 2013-resultat: - Regnskaberne understreger, at der er tryk på i regionerne. Vi behandler flere og flere patienter, vi bygger nye sygehuse, og samtidig formår vi at styre økonomien snorlige og undgå finansministerens budgetloft. Det er stærkt gået. OVERENSKOMST Aftale på plads om landsdækkende akutlægehelikopter Der er indgået aftale om løn- og ansættelsesvilkår for læger, der skal bemande helikopterne i den nye landsdækkende akutlægehelikopterordning Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Foreningen af Speciallæger (FAS) og Yngre Læger (YL) har den 26. maj 2014 sikret, at der er enighed om lægernes løn- og ansættelsesvilkår, når den nye landsdækkende akutlægehelikopterordnings træder i kraft den 1. oktober 2014. Parterne har forhandlet om de vilkår, der skal gælde i den nye ordning, siden efteråret 2013. Det har været et langt forhandlingsforløb, der nu er resulteret i en fornuftig aftale med en balanceret økonomi. Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 7

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning afløser de nuværende forsøgsordninger på Sjælland og i Midtjylland. Den nye ordning vil operere med tre helikoptere, der har base i henholdsvis Ringsted, Billund og Skive, og der vil fremover være et øget samarbejde mellem helikopterne, der alle får fælles ledelse. ARRANGEMENT Folkemødet 2014 12.-15. juni 2014, Allinge Når Folkemødet 2014 løber af stablen den 12.-15. juni 2014, står Danske Regioners telt ved Allinge Røgeri klar til at danne ramme om 13 arrangementer om udviklingen af velfærdssamfundet på regionernes kerneområder. Udover Danske Regioners arrangementer afholder Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Center for Offentlig Innovation, Erhvervsstyrelsen og 16 sundhedsorganisationer arrangementer i teltet. Regionerne er medsponsor af Folkemødet og støtter initiativet for at skabe en stærk tradition, hvor der en gang om året er en enestående mulighed for at politikere, borgere, organisationer og andre kan mødes. Tid og sted: Folkemødet 12.-15. juni 2014, Danske Regioners telt ved Allinge Røgeri. ARRANGEMENT Forskerstøtte i Sundhedsforskningen i Danmark 16. juni 2014, Odense Med det formål at styrke netværk, udveksle idéer og starte initiativer, inviterer Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning alle ledere og medarbejdere i landets forskningsstøttefunktioner, der arbejder med sundhedsforskning, til netværkskonference om forskerstøtten i sundhedsforskningen i Danmark. Tid og sted: Mandag den 16. juni 2014 kl. 10.00-14.00, Syddansk Universitet, Odense. Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 8

ARRANGEMENT Danske Regioners Generalforsamling 2015 9. april 2015, Nyborg Danske Regioners Generalforsamling 2015 afholdes torsdag den 9. april 2015 på Hotel Nyborg Strand. Tid og sted: Torsdag den 9. april, Hotel Nyborg Strand, Nyborg. LEDIGE STILLINGER Konsulent til Enhed for Kvalitet Har du lyst til at arbejde med kvalitet, patientsikkerhed og involvering af patienter? Vil du være med til at løfte kvalitet og patientsikkerhed til et nyt niveau, hvor der er fokus på patienternes sikkerhed hele vejen rundt? Så er en stilling i Enhed for Kvalitet måske noget for dig. Dine arbejdsopgaver falder primært inden for kvalitet og patientsikkerhed - herunder blandt andet fælles regionale kvalitetsindsatser og opbygning af kapacitet til at arbejde med tidstro data, der øger kvalitet og patientsikkerhed. Du vil få ansvaret for en række sager, hvor du skal varetage regionernes interesser og bidrage til politikudvikling. Stillingen søges via regioner.dk senest den 17. juni 2014. Samtaler gennemføres i uge 26. Nyhedsbrevet Danske Regioner 28. maj 2014 9