Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Transkript

1 N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de blev dannet i Fem store og stærke regioner giver et godt grundlag for at organisere området mere effektivt Det danske sundhedsvæsen er allerede blandt de mest effektive i verden. Men der er fortsat potentiale for at regionerne bliver endnu mere effektive. Og det er strengt nødvendigt at se på, hvor ressourceanvendelsen kan optimeres, og hvor spild kan reduceres, når den offentlige økonomi er præget af genopretning, og når væksten i sundhedsvæsnet bliver væsentligt lavere end i de seneste år. Regionerne har derfor fremlagt en ambitiøs plan for, hvordan vi fremadrettet vil arbejde mere målrettet med effektiviseringer. Konkret forpligter regionerne under et sig på at frigive et sammenlagt beløb på over 2! milliarder kroner i de kommende tre år. Midlerne reinvesteres i sundhedsvæsnet, og skal bruges til for eksempel flere behandlinger og mere kvalitet og til at imødegå udgiftspres på særlige områder. Tabel 1. Regionernes mål for mere sundhed, akkumuleret, mio. kr. Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) Effektiv it-understøttelse af sygehusene Forstærket indsats vedrørende sygehusmedicin (AMGROS og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) Mindre administration I alt I forbindelse med forhandlingerne om den regionale økonomi aftaler regionerne hvert år et krav om produktivitetsforbedringer med regeringen. I de seneste år har dette krav udgjort 2 pct. af sygehusenes samlede økonomi, hvilket har svaret til ca. 1 milliard kroner. Det har vist sig vanskeligt at indfri kravet, og inden for de seneste fem år, er det på sygehusområdet blot lykkedes én gang. Målene for effektivisering skal medvirke til at sikre indfrielse af kravet i de kommende år.

2 Regionerne er klar til at handle og gennemføre effektiviseringer, der slår igennem på bundlinjen. Men regionerne kan ikke gøre det alene flere aktører skal på banen, så blandt andet de nødvendige lovgivningsmæssige rammer tilpasses. Endvidere forudsætter indfrielsen at der skabes finansieringsmuligheder til de nødvendige investeringer. Side 2 Regionernes mål for effektiviseringer er udtryk for en ekstra fælles indsats. Samtidig foregår der en betydelig løbende effektivisering på de enkelte afdelinger og de enkelte sygehuse. Denne indsats tager især sigte på optimering af arbejdsgange, for eksempel ved anvendelse af LEAN. Meget skønsmæssigt kan resultaterne af denne indsats anslås til " til! milliard kroner årligt. Herudover vil de nye sygehusbyggerier også ekstraordinært bidrage til effektivisering af driften i regionerne. Når sygehusene om nogle år er færdigbyggede, kan de understøtte sammenhængende patientforløb og bedre arbejdsgange for personalet. Det betyder hurtigere udredning af, hvad patienterne fejler, mulighed for mere ambulant behandling, kortere indlæggelsestid og bedre kvalitet i behandlingen. Baggrund for de regionale effektiviseringstiltag Fælles strategi for indkøb og logistik Regionerne står stærkt inden for fælles offentlige indkøb. Med en fælles indkøbsstrategi er regionernes samarbejde blevet udbygget og sporene lagt til en mere omfattende digitalisering af indkøbsprocessen. I 2011 forventes strategien at kunne indfri et effektiviseringspotentiale på 100 mill.kr. med en årlig stigning på 200 millioner i de efterfølgende år. Se Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 her. De bedste løsninger - benchmarking Regionerne har startet et benchmarking projekt, som på baggrund af spredning af de bedste løsninger understøtter effektiviseringer i regionerne og samtidig øger kvaliteten i behandlingen. Det første projekt omkring anvendelsen af CT-scannere er allerede afsluttet. Projektet viser potentialet for læring og spredning af god praksis, når

3 benchmarking laves som en proces, og hverdagens mestre (klinikere, sygeplejersker mv.) deltager direkte i arbejdet. Side 3 Projektet viser, at især ændringer i arbejdstilrettelæggelsen kan medvirke til mindre spild af dygtige medarbejderes tid og mere effektiv brug af ressourcerne. I rapporten er der også anbefalinger omkring apparatur og de fysiske rammer, it-systemer, personale samt metode, incitamenter og motivation. Det vurderes, at regionerne som følge af CT-scanner projektet kan indfri effektiviseringer for op imod 120 millioner kroner om året over en treårig periode. Dertil kommer besparelser for kommende projekter. Det er besluttet at igangsætte følgende projekter: Anvendelse af udbud på sundhedsområdet. På baggrund af regionernes erfaringer med udbud på sundhedsområdet udvikles standardiserede udbudsværktøjer, som skal gøre det lettere at gennemføre udbud og lettere for virksomhederne at deltage. Håndtering og organisering til det udvidede frie sygehusvalg og af visitationen hertil. Projektet skal afdække, hvordan henvisningen og visitationen af patienter til de private sygehuse forgår, og sikre spredning af gode løsninger. Nøgletal på psykiatriområdet. Projektet skal sikre en større grad af konsistens i nøgletallene på psykiatriområdet og afspejle regionernes opgaver på området, så de kan danne grundlag for kvalificerede sammenligninger på tværs af regionerne. Anvendelse af ambulante sygehusbesøg for udvalgte grupper med kroniske sygdomme. Projektet skal skabe læringsinitiativer i forhold til behandlingen af borgere med kroniske sygdomme. Metoder og tilgange for nedbringelse af udgifter til sygesikringsmedicin. Det er et område, der historisk set er i vækst, og hvor en sammenligning af for eksempel alders- og sygdomsstandardiserede omkostninger kan være relevante sammenligningsparametre. Det vurderes, at disse projekter yderligere kan medvirke til at indfri et effektiviseringspotentiale. Effektiv it-understøttelse af sygehusene Regionerne har skabt en slagkraftig organisatorisk ramme for et forpligtende samarbejde for it-understøtelse af sygehusene med den fællesregionale samarbejdsmodel, Regionernes Sundheds-IT organisation (RSI).

4 RSI vil med fælles indkøb og udbud af nye it-systemer, koordinere udviklingen af sygehusenes it-systemer samt den videre udvikling af nye services, som muliggør deling af data på tværs af sundhedsvæsnets forskellige sektorer. Side 4 Potentialet for gevinster i forbindelse med sundheds-it er betydeligt. Et fuldt digitaliseret sundhedsvæsen bidrager til, at arbejdsgange kan optimeres og kommunikation mellem afdelinger og på tværs af sektorer kan lettes. Desuden giver it-investeringer også mulighed for, at den enkelte patient i højere grad kan involveres i egen behandling. Endelig forventes reduktioner i priserne ved fællesindkøb, ligesom der kan være visse stordriftsfordele. På dette område er regionerne dog stærkt afhængige af, at der kan skabes finansiering til investeringer og at eventuelle lovgivningsmæssiges barrierer håndteres. Forstærket indsats vedrørende sygehusmedicin (AMGROS og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) Sygehusmedicin fylder med over 5 milliarder kroner i 2009 meget i regionerne rent udgiftsmæssigt både i forhold til anvendelse af medicin men også i forhold til indkøb. Det er derfor et område, hvor der er konstant fokus. Regionerne skabte med Amgros en unik konstruktion, også i internationalt perspektiv, i forhold til fælles indkøb af medicin til offentlige sygehuse i hele landet. Amgros lod sig i 2009 evaluere af konsulentfirmaet McKinsey og har formuleret en strategi for optimering af de udbudsformer, som anvendes, og som forventes at kunne give yderligere besparelser. Mens Amgros fokuserer på indkøb af medicin, har regionerne valgt at øge fokus på anvendelsen med etableringen af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS. RADS skal udarbejde et fælles og fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Faglige underudvalg skal udarbejde oversigter over, hvilke lægemidler lægerne skal bruge. Dermed sikres, at patienterne får lige adgang til behandling samtidig med, at regionerne opnår mere sundhed for pengene gennem større rabatter på medicinpriserne. Mindre administration Administrationen i regionerne er øget gennem de senere år. Det skyldes blandt andet, at regionerne varetager meget komplekse opgaver, der forud-

5 sætter en stærk administration. Der er brug for en stærk administration til for eksempel sundhedsplanlægning, økonomistyring, byggestyring, ITkonsolidering og udvikling mv. Og for eksempel forudsætter effektivt indkøb også administration til afdækning af markedet, afklaring af krav til indkøb, sikring af brugerinddragelse, opfølgning mv. Side 5 Med det øgede pres på sundhedsvæsenet arbejdes der også i regionerne for, at administrativt personale kan aflaste det kliniske personale og dermed sikre flest muligt varme hænder til behandling af patienterne. Samtidig er der dog nu basis for en konsolidering og ny vurdering af, om administrationen i regionerne kan optimeres. Regionerne forventer på den baggrund af kunne spare 60 millioner kroner om året over de næste tre år.