Kost- og Servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Serviceassistenterne i fokus Rapport fra konferencen 15. september 2009
Serviceassistenterne i fokus Konference 15. september 2009 Gina Liisborg, sektorformand, Kost- og Servicesektoren Hold da op, der er jo ikke det, en serviceassistent ikke kan. Sådan én vil jeg gerne ansætte, udbrød vores konferencier, Michèle Bellaiche, da hun havde hørt den første præsentation af, hvad en serviceassistent var for en størrelse. Vi holdt konferencen, fordi vi gerne vil give mange andre mennesker en tilsvarende aha-oplevelse. Vi ved at kommunerne er utroligt begejstrede, når de får serviceassistenter ansat, for de finder ud af, at de kan en hel masse ting. Hovedindholdet i deres arbejde vil som regel være rengøring, men enhver ved, at ingen kan holde til at gøre rent dagen lang, så enten må rengøringspersonalet arbejde på deltid eller også må deres arbejdsdage fortyndes med nogle opgaver, der ikke er så belastende for arme, ben og ryg. Det er nemt for mig at se, hvad der er bedst. Dels har der i mange år været mangel på arbejdskraft, derfor er det bedst, at flest muligt arbejder på fuld tid. Men det forudsætter, at de har et job, de kan holde til. Det er jo ikke meningen, at fuldtidsjob er 37 timer om ugen i 20 år og derefter førtidspension. Et fuldtidsjob er en hel uge og et helt liv. Vi har skabt serviceassistentsuddannelsen for at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe rengøringspersonaler, men vi har først og fremmest fået lavet denne serviceassistentuddannelse for at skabe nogle jobs, som sektorens medlemmer kan holde til. Men desværre kniber det lidt med at få serviceassistenterne gjort kendt i kommunerne. Vi blev faktisk meget, meget overraskede, da en undersøgelse i 2008 afslørede, at 60 procent af lederne i kommunerne ikke kendte serviceassistenterne. Det måtte vi gøre noget ved, og det gjorde vi med en konference den 15. september
2009. Her indbød vi kommunerne til at høre, hvordan uddannelsen er skruet sammen, hvordan Køge Kommune har planlagt et stort uddannelsesprojekt, så medarbejderne i servicekorpset får denne erhvervsuddannelse. I Forsvaret har de allerede i flere år uddannet serviceassistenter. Her var en trussel om, at udlicitere de civile funktioner anledning til, at kasernerne besluttede sig til at optimere ressource- og personaleforbruget. Det betød uddannelse af serviceassistenter, så de forskellige medarbejdergrupper kunne aflaste hinanden, når én gruppe havde travlt og en anden ikke havde. Som de fleste har været opmærksomme på, har hygiejne eller mangel på samme været et vigtigt emne hele dette år. Derfor havde vi bedt FOAs formand, Dennis Kristensen, tale om hygiejneproblemer og nedslidte offentlige institutioner, og Elsebeth Tvenstrup Jensen, Statens Serum Institut der er de første, der ved besked, når vi bliver ramt af alvorlige epidemier tale om vigtigheden af seriøs, professionel rengøring for at undgå smittespredning. Dagen sluttede med et indslag som vi både blev klogere af, men også blev underholdt af. Det var tv-lægen og journalist, Peter Qvortrup Geisling, der fortalte om sine oplevelser med patienter og seere i programmet Lægens Bord. Jeg håber, at I der ikke deltog i konferencen, alligevel kan lade jer inspirere af den. Det er derfor vi har lavet et resumé af de enkelte oplæg og samlet dem her. Med venlig hilsen Gina Liisborg Formand Kost- og Servicesektoren Ønsker du yderligere information kan du kontakte næstformand Berit Jakobsen på telefon 46 97 23 01 eller pr. e-mail bec016@foa.dk
Serviceassistentuddannelsen Susan Broe Hansen, uddannelseskonsulent i Gladsaxe Bygnings- og brugerservice Uddannelsen som serviceassistent er en erhvervsuddannelse, der svarer til uddannelsen som social- og sundhedshjælper, og der er samme adgangskrav som til de øvrige erhvervsuddannelser dvs., man skal have 9 års skolegang i Danmark eller, hvis man er udlænding, have bestået danskuddannelse 3. Det er i øvrigt op til skolen at vurdere, om en ansøger har de fornødne kvalifikationer til at kunne gennemføre uddannelsen. Uddannelsens grundforløb er fleksibelt og kan vare mellem 10 og 60 uger. Der er en række mål, der skal være opfyldt før man består grundforløbet. I august 2008 blev det muligt at afbryde uddannelsen efter 1 1 2 år og dermed være uddannet rengøringstekniker. Merituddannelsen Hvis man er over 25 år, har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og 9 års skolegang eller danskprøve 3, kan man få meritoverførsel og gennemføre uddannelsen på 1 år. 2 spor Undervejs i uddannelsen kan man specialisere sig enten som hospitalsserviceassistent eller som erhvervsserviceassistent. I begge tilfælde vil rengøring være en kerneopgave, men for en hospitalsserviceassistent vil den blive suppleret med: specialviden om miljøbevidst service/ hygiejne og hindring af smitteveje affaldshåndtering linnedhåndtering skyllerumsarbejde hjælp og støtte til patienter og borgere transport og forflytning af patienter og borgere anretning og servering af mad postomdeling og meget andet Der kan desuden suppleres med specialfag som sterilarbejde, sygdomslære, forflytningsteknik, kontakt til psykisk syge og arbejde med døende. Erhvervsserviceassistenter arbejder i virksomheder eller kommuner. De kan blandt andet: anrette mad 4 FOA FAG OG ARBEJDE
hjælpe med skolemaden rydde borde og vaske op forberede møder fordele post og kopiere papirer passe blomster afløse i receptionen og tage telefonen købe ind og bestille varer booke billetter, mødelokaler m.v. sørge for lettere, almindelig vedligeholdelse vise gæster rundt De kan også tage en række specialfag som: kundeservice, kvalitetsstyring, indeklima, grøn kost m.v. Rengøringsteknikeren, der kun får 1 1 2 års uddannelse i første omgang, kan senere genoptage uddannelsen og tage den resterende del, og således blive serviceassistent senere. Specialet tager 1 2 år. Hvis ikke man har de fornødne forhåndskundskaber, kan uddannelserne indgå i en Grundlæggende Voksen Uddannelse (GVU). GVU er et tilbud til ufaglærte ledige og beskæftigede om at få så kort en vej til svendebrev/uddannelsesbevis som muligt. Kravet er mindst 2 års relevant erhvervserfaring, fyldt 25 år og have danskkundskaber svarende til folkeskolens 9 klassetrin. Forud for en GVU-plan vil der være et IKV-forløb (individuelt afklaringsforløb) på 1 2 dag til 14 dage på en teknisk skole. Der ydes VEU-godtgørelse i skoleperioderne, og for voksne over 25 år et tilskud i praktikken på 30 kr. i timen. For uddannelsesaftaler med unge under 25 år udbetales en bonus på 16.000 kr. for hver elev, der tegnes aftale med. FOA FAG OG ARBEJDE 5
Fra ufaglært til serviceassistent et kompetenceudviklingsprojekt Randi Hansen, socialudvalgsformand, Køge Kommune Køge har samme problem som en lang række andre kommuner. Det er svært at tiltrække arbejdskraft, og vi frygter, at problemet bliver endnu større i de kommende år, fordi mange offentligt ansatte forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste 10 år. Samtidig stiger antallet af ældre, der har eller kan få brug for pleje (ældre mellem 64 og 79 år) med 46 procent over de næste 10 år, og antallet af borgere over 80 år ventes at stige med 44 procent. Kommunen oprettede for 11 år siden et servicekorps bestående af 85 medarbejdere, der primært tager sig af praktiske opgaver for kommunens ældre. Korpset tager sig af rengøring og tøjvask hos hjemmeboende borgere, og af rengørings- og serviceopgaver på institutioner. Desuden servicerer de hjemmeplejens biler. Det opstod primært, fordi social- og sundhedshjælperne ikke var så glade for at gøre rent, vaske tøj og købe ind for borgerne. En stor del af medarbejderne i korpset har ingen eller meget kort faglig uddannelse. Derfor ønsker vi at give dem mulighed for at uddanne sig. Formålet med projektet er desuden at styrke rekrutteringen til ældreområdet og at undgå nedslidning af de medarbejdere, der arbejder i servicekorpset. Kerneopgaver Servicekorpset var fra begyndelsen en stor succes. De praktiske opgaver er kerneopgaver, og det har sat fokus på vigtigheden af dem. Arbejdet i servicekorpset er populært og attraktivt. Der har ikke været rekrutteringsvanskeligheder, og der er ikke problemer med at fastholde personalet. Opgaverne bliver løst året rundt, og det er næsten aldrig nødvendigt at bruge vikarbureauer. Kommunen har i samarbejde med FOA ønsket at give et kompetenceløft til gruppen dels for at skabe endnu større medarbejdertilfredshed, dels for at vedligehol- 6 FOA FAG OG ARBEJDE
gennemføres over de næste 3 år. Det skal gennemføres som et jobrotationsprojekt og med lønrefusion fra AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion). Når der i første omgang kun er 41, der får tilbuddet, skyldes det, at det er dem uden uddannelse, der får mulighed for at uddanne sig. de og udvikle muligheden for at fastholde og rekruttere personale. Kommunen håber også, der er mulighed for at gøre det til en fødekæde for uddannelserne på social- og sundhedsområdet. En styregruppe har kortlagt aldersfordeling, anciennitet og lønforhold, og peget på 3 modeller til opkvalificering af medarbejderne, men der var enighed om, at den rigtige løsning var at uddanne dem til serviceassistenter, fordi det vil: give dem mulighed for at varetage flere nye opgaver skabe mulighed for intern opgaveglidning skabe et solidt fagligt miljø give dem et bedre lønforløb Knap halvdelen 41 personer skal deltage i kompetenceudviklingsprojektet, der Når de bliver uddannet, er det meningen, de skal have nye funktionsbeskrivelser, så de eksempelvis kan indgå i socialpsykiatrien, passe døende eller varetage lettere plejeopgaver. Kommunen er klar over, at det har skabt frustration andre steder, hvor medarbejdere har gennemgået uddannelsen, men derefter bare er vendt tilbage til samme job uden at få tilbudt andre funktioner. Det er planen, at de første 15 serviceassistenter skal være færdiguddannede i løbet af 2010. Køge Kommune har 56.000 indbyggere, 5.300 ansatte heraf ca. 8.000 i ældreplejen. Køge Kommune blev ved kommunalreformen slået sammen af Køge og Skovbo Kommuner. FOA FAG OG ARBEJDE 7
Hygiejne er også en væsentlig forudsætning for velfærd Dennis Kristensen, formand for FOA Man hører konstant om dårlig rengøring. Jeg tænker bl.a. på børnene, der holder sig hele dagen, fordi de ikke vil bruge skolens uhumske toiletter. Jeg tænker også på al den snak om, at svineinfluenza, H1N1-influenzaen, som kan komme til at koste os rigtigt mange penge. Hvad har kommunerne gjort for at forhindre smitten. Jeg har ikke hørt om nogen oprustning for kommunens medarbejdere. Infektioner er dyre. Jeg har hørt sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen fortælle, at når patienter skal genindlægges på sygehusene på grund af infektioner, koster de 2,9 gange så meget, som de ikke-smittede patienter. I Skotland har de taget konsekvensen af dette. De har forbudt udlicitering indenfor sygehusrengøring og mad. Jeg har også hørt, at professor dr.med. Hans Jørgen Kolmos siger, at håndhygiejne og rengøring er mere kompliceret, hvis ikke man selv styrer, ved at have egen rengøringsafdeling, men har rengøring udefra. Man skal huske, at moderne rengøring er et fag. Man skal kende til hygiejnestandard, metoder, smittekilder, kemi, ergonomi, teknik m.v. Det har ikke noget med almindelig husmorfærdigheder at gøre. Det er samtidigt et meget nedslidende job. Det ved vi fra pensionskassen, der ser hvor mange, der kommer på førtidspension. Og så er der et spørgsmål om moral: Skal rengøring være et job, man kan holde til hele livet? For at blive et job, man kan holde til, skal der være en større blanding af opgaver, for man kan ikke holde til at gøre rent på fuld tid. Det viser sig også, at 7 ud af 10 serviceassistenter arbejder på fuld tid, men kun 4 ud af 10 husassistenter kan klare at arbejde på fuld tid. Vi kender også til problemer med nedslidte offentlige institutioner, der er meget vanskelige at holde rene. Kontrol af mad Man kan godt under sig over, at der er så stor forskel på de 2 dele af Kost- og 8 FOA FAG OG ARBEJDE
Servicesektoren. Der er stigende kontrol med maden, og al det, der skal ned i maven, men ingen kontrol med hygiejnestandarden i den del, der handler om rengøring, selv om manglende hygiejne også kan skade folk. Når man uddanner serviceassistenter, får man en lidt dyrere arbejdskraft, men er det ikke bedre end at udsætte vore børn og gamle for en dårlig hygiejne? Jobglidning Når vi taler om serviceassistenter og jobglidning skal man huske, at det ikke nytter, at man bare bytter de hårde arbejdsopgaver med hinanden. Hvis det skal rykke, skal man overtage arbejdsopgaver, der normalt ligger højere oppe i hierarkiet, så de flyttes til ens eget kompetenceniveau. Det er heldigvis lykkedes en række steder. Nogle skal afgive opgaver, fx sygeplejerskerne. De kan afgive opgaver til rengøringen. Berit Jakobsen, sektornæstformand, nævnte, at der er tonsvis af opgaver, serviceassistenter kan overtage. Hun mener ikke, det er nogen grund til, at en sygeplejerske skal servere mad eller tage telefonen. Det kan man overlade til serviceassistenter. Dennis Kristensen blev spurgt, hvorfor de store fagforeninger ikke går sammen og kræver fælles standarder for rengøring? Han svarede, at det ikke kun er politikerne, man skal skyde på. Man skal også have fokus på sine egne faggrupper. Gina Liisborg svarede, at der er bestræbelser i gang for at få lovgivning på området. Tove Bahne, KLS, nævnte, at det er et problem, når rengøringen er centraliseret. Det skaber en bureaukratisk hurdle. Det er bedre, når rengøringen er en integreret del i den enkelte institution. FOA FAG OG ARBEJDE 9
Kompetenceudvikling i Forsvaret Oberst Michael Bondegård, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Kolding Forsvarets civile ansatte havde et uddannelsesmæssigt efterslæb. Det er der rettet op på. Siden 2002 har 800 uddannet sig til serviceassistenter og udlicitering blev i første omgang undgået. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har 2600 ansatte. Heraf er omkring 370 medlemmer af FOA og cirka 1000 er medlemmer af 3F. Forsvaret er én af Danmarks største jordbesiddere og har desuden cirka 4000 får til at afgræsse nogle af arealerne. Forsvaret har cirka 500.000 overnatninger om året og serverer cirka én million måltider om året. Arbejdet med dette varetages af de civilt ansatte. Baggrunden for at uddanne de civile til serviceassistenter var, at en tidligere forsvarschef ville udlicitere alle de ikke-militære opgaver. I stedet valgte de at optimere produktionen, så ressourcerne blev brugt bedst muligt, og ansvaret for de civile funktioner blev centraliseret i FBE, og ligger nu ikke længere hos regimentscheferne på de enkelte kaserner. Efterslæb Det civile personale havde et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. Mange var over 50 år, og havde ikke anden uddannelse end folkeskolen. Samtidig mente militæret, at støttestrukturerne (de civile funktioner) var for dyre og at fagforeningerne havde for stor indflydelse. I 2002-2005 gennemførte forsvaret en oprydning på hele området. Man målte op, hvordan de arbejdede og hvordan pengene og arbejdstiden blev brugt. Det viste sig, at nogle lavede havemøbler i arbejdstiden, for det havde de tid til. I samarbejde med SID, KAD og FOA planlagde Forsvaret derfor et uddannelsesprojekt, der skulle give alle medarbejdere et kompetenceløft, så de kunne varetage mange flere forskellige arbejdsopgaver. Motivationen for at deltage var løntillæg, eksamensbeviser og en undervisningsform, der tog hensyn til, at nogle medarbejdere led af skoleskræk. Det er ikke en 10 FOA FAG OG ARBEJDE
overdrivelse. Nogle af dem led virkelig af sved og angst ved tanken om at skulle uddanne sig. De første, der blev uddannet var heldigvis gode ambassadører, og siden 2002 er 800 medarbejdere blevet uddannet til serviceassistenter. Forsvaret har nu indstillet uddannelserne, men samlet har projektet koster 1,3 milliarder kroner. Samlingen af funktionerne i FBE gav stordriftsfordele. Butikken blev mere strømlinet, selv om FBE bestod af sammenbragte børn med forskellige kulturer og forskellige uniformer. Optimeringen betød, at de ansatte vandt de 2 første udliciteringsrunder. Det viste sig, at offentligt ansatte kan være ligeså effektive som private virksomheder. Bedre kvalitet Ændringen betyder også, at støttefunktionerne er lavet om til en servicevirksomhed, så medarbejderne nu spørger: Hvad kan jeg hjælpe dig med? Kvaliteten af arbejdet er blevet højnet. Medarbejderne har forstand på det, de beskæftiger sig med, og sådan skal det være, for det er skatteydernes penge, vi bruger. Indtil nu er vi sluppet godt fra det, og har vundet vore egne job ved udliciteringer, men det kan selvfølgelig ændre sig. Der tales konstant om konkurrenceudsættelse, så vi risikerer at hele butikken bliver sendt i udbud. Det er selvfølgelig en proces, der vil vare mange år men den slider på medarbejderne. Der har været problemer med at anvende den nye uddannelse. Det er ikke alle, der har fået nye opgaver. Det er vigtigt, at forsvaret fortsat er en lærende organisation, og vi er for tiden i gang med et stort kompetenceafklaringsprojekt. Medarbejderne har masser af viden og erfaring, men evnen til at udnytte det er ikke god nok. Opgaver for det civile personale: Arealpleje inde og ude Kantinevirksomhed Rengøring Energiforsyning Udlejning og bortforpagtning Affaldshåndtering FOA FAG OG ARBEJDE 11
Bygningsvedligehold Anskaffelse og forvaltning Genforsyning af forbrugsmaterialer mv. Skydebanekapacitet Skydebaneanlæg Brandberedskab Brandkorps (Oksbøl) Desk-funktion Post- og budtjeneste Intern sekretariatsfunktion Telefonomstilling Kørselstjeneste Motorforvaltende myndighed Trykkerivirksomhed (hvor centrale trykkerier ligger) Vagt, inkl. sikkerhed Skydesikkerhed Køreteknisk anlæg Internetadgang Omskolinger 12 FOA FAG OG ARBEJDE
Fokus på de hygiejniske problemfelter Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge på Statens Serum Institut afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne Jeg troede, man havde serviceassistenter på rigtigt mange sygehuse, for de kan så meget: gøre rent, transportere patienter, assistere patienter, medvirke ved genoptræning, servere mad og drikke og meget andet. Opgaveglidning betyder, at serviceassistenterne kan overtage opgaver fra andre faggrupper. Der opstår nye arbejdsfelter fx i ældreplejen, hvor man får levebomiljøer. Her er opsplitning af forskellige faggruppers opgaver mindre end i traditionelle plejehjem. Gamle kendinge Det er en misforståelse, at sygehuserhvervede infektioner skyldes en farlig dræberbakterie. De hyppigste infektioner stammer fra gamle kendinge som roskildesyge og stafylokokker, men der er selvfølgelig også kommet en række nye sygdomme siden 1976, og vi har fået medicinresistente stafylokokker. En af de nyere bakterier er Clostridium difficile, som der normalt er meget få tilfælde af, men nu er vi oppe på 400 årligt. Alle tilfældene har stort set været i hovedstadsområdet og på Sjælland. Den nye influenza-type H1N1 er der hidtil (9. september) registreret 598 tilfælde af. Det samlede antal sygehuserhvervede infektioner i 2008 var 2218 og i 2009 var det steget til 2938. Der er tale om blærebetændelse, sårinfektioner, lungebetændelse og blodforgiftning og lignende traditionelle infektioner. Det samlede antal infektioner om året er 90.000, og det er vigtigt at bekæmpe dem dels fordi de kan være livsfarlige, dels fordi udgiften til en inficeret patient er næsten 3 gange så stor som udgiften til en ikke-inficeret patient. Men hovedparten af smitten stammer altså fra almindelige infektioner. FOA FAG OG ARBEJDE 13
Smitte kan overføres enten ved direkte kontakt, ved at man rører ved noget, en smittet person har rørt ved eller ved, at man hoster ud i rummet, så andre bliver smittet. Man kan både blive smittet af egne bakterier, der kommer på afveje fx fra tarmen til blæren i forbindelse med kateter, eller de kan stamme fra mikroorganismer fra andre personer både patienter, personale eller besøgende. Smitten kan forekomme både ved kontakt og som luftbåren smitte gennem Dråber Støv Dråbekerner (indtørrede svævende dråber) Eller ved: Inokulation (fx blod) Fødevarer og vand Smitterisikoen ved direkte kontakt er mange gange større, hvis ikke man bruger handsker. Når man skal bryde smittekæden, er god håndhygiejne absolut den mest effektive måde at gøre det på. Grundig håndvask med sæbe eller brug af handsker, er den mest effektive måde at hindre smitte på. Er man ikke meget, meget omhyggelig kan smitten spredes hurtigt. En jordemor nåede at smitte 42 kvinder med en hudinfektion, fordi hun havde Staphylococcus aureus i sin håndeksem. Det er svært, at spore, hvor de almindelige smittebærende mikroorganismer kommer fra. Men når der er tale om nogle lidt mere specielle mikroorganismer, er det lettere at følge dem og se, hvor de kommer fra. Når smittekæden skal brydes, sker det ved: vaccination antibiotikabehandling rengøring af udstyr og miljø isolation barriere i form af overtrækskittel, handsker, maske mv. Serviceassistenter er omdrejningspunktet Serviceassistenter, der netop har fået en uddannelse indenfor bl.a. rengøring, er omdrejningspunktet, når man skal fore- 14 FOA FAG OG ARBEJDE
bygge infektioner. De har en stor viden om, hvad der er rent og urent, de har viden om særlige smitterisici, har information om de enkelte afdelinger og har forstand på at prioritere opgaverne. Derfor har man brug for veluddannet personale til at gøre rent på hospitalerne. Serviceassistenter, der veksler mellem rengøring og arbejde med servering af mad, skal være utroligt opmærksomme på hygiejne og risikoen for smitte. Ekstra rengøring og uddannelse af personalet betyder rigtig meget for hygiejnen. Der er en stærk psykologisk effekt: Hvis der er snavset og det hele flyder, bliver man mindre opmærksom på vigtigheden af god hygiejne, men hygiejne er ikke det samme som effektiv rengøring. Hygiejne består af: rengøring, håndhygiejne, særlige forholdsregler, adfærd. Alle 4 dele er vigtige. Studier har dog vist, at ekstra rengøringspersonale kan reducere antallet af infektioner. Det er meget komplekst at forbygge infektioner og i forbindelse med, at man bliver konfronteret med nye bakterier, opstår der hele tiden nye retningslinjer. FOA FAG OG ARBEJDE 15
Kost- og Servicesektoren Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Layout Joe Anderson Grafoa Illustration: Linda Berglund Foto. Jørgen True FOAs trykkeri Pjec1heden marts 2010