Et godt tilbud til sektorens medlemmer

Transkript

1 Kost- og Servicesektoren marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Uddannelsespjece Et godt tilbud til sektorens medlemmer muligheder for grund- og efteruddannelse

2 Indhold Forord 3 Erhvervsuddannelsen som serviceassistent 4 Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) 5 Almen voksenuddannelse (AVU) 6 Hf som enkeltfag 7 Forberedende voksenundervisning (FVU) 8 Ordblindeundervisning for voksne 8 Kurser i dansk som fremmedsprog 9 Sprogskolernes dansk for voksne udlændinge 9 AMU s kurser i dansk som 2. sprog 10 Jobrotationsordning fakta om jobrotation med rotationsydelse 11 Hvordan kommer I i gang 13 Redaktion: Gitte Vind Politisk ansvarlig: Berit Jakobsen Foto: Jørgen True og Colourbox Layout: Grafoa Maja Honoré Tryk: FOAs trykkeri og Pjec1heden, marts FOA Fag og Arbejde

3 Forord Kære lokale Kost- og Servicesektorer og tillidsrepræsentanter Kost- og Servicesektoren har som et af deres mål at sikre uddannelse til så mange medlemmer som muligt. Erhvervsuddannelsen til serviceassistent er en af mulighederne. Denne pjece er et hjælperedskab for den lokale Kost- og Servicesektor samt tillidsrepræsentanter. Pjecen er udarbejdet som en præsentationsmodel over de muligheder, der er i forhold til uddannelse af det enkelte medlem, eller grupper af medlemmer. Endvidere giver pjecen et overblik over, hvordan man lokalt kan skrue et rotationsprojekt sammen, og hvilke støttemuligheder der er til rådighed. Ligeledes opridser pjecen hvilke muligheder, der er for særlige for-forløb til de medlemmer, som har brug for opkvalificering i dansk, engelsk m.m. Det er tanken, at pjecen også kan bruges som en appetitvækker, når et rotationsprojekt skal sælges til en arbejdsgiver. Det er vigtigt, at projektet bliver forankret lokalt, så tæt på medlemmerne som muligt. Den centrale sektor deltager meget gerne i opstartsmøder med støtte og vejledning, med de lokale afdelinger, arbejdsgivere samt medlemmer. Vi ønsker jer god læselyst, og håber at pjecen kan inspirere til at flere af sektorens medlemmer kommer i gang med uddannelse. Gina Liisborg Formand Kost- og Servicesektoren Berit Jakobsen Næstformand Kost- og Servicesektoren FOA Fag og Arbejde 3

4 Erhvervsuddannelsen som serviceassistent Hvis man vælger at tage en erhvervsuddannelse, opnår man faglært status. Erhvervsuddannelsen som serviceassistent tager 2 år, hvis man ikke har erfaring med rengøringsarbejdet, og 1 år, hvis man har. Man kan også vælge at afslutte uddannelsen efter trin 1, så bliver man rengøringstekniker. Uddannelsen veksler mellem skoleophold på en erhvervsskole og praktik i en virksomhed, der er godkendt til at tage serviceassistentelever. Eleven og virksomheden indgår en uddannelsesaftale med hinanden, og eleven får løn i henhold til overenskomsten under uddannelsen. Kernefunktionen i serviceassistentuddannelsen er rengøring på et højt professionelt niveau. Man vælger speciale inden for enten hospitalsservice eller virksomhedsservice. Hospitalsservice omfatter bl.a. viden om særlige rengøringskrav på hospitaler, patienttransport og forflytning m.m. Virksomhedsspecialet handler bl.a. om lettere tilberedning og anretning af mad, mødeafvikling, afløsning i reception og kontorsupport. Voksne rengøringsassistenter og husassistenter, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan tage uddannelsen på kortere tid. Det kan ske på den 1- årige merituddannelse, men det afhænger altid af en individuel kompetencevurdering, som bliver lavet inden uddannelsen påbegyndes. Rengøringsteknikeruddannelsen er, som før nævnt, trin 1 på serviceassistentuddannelsen. Man kan afslutte uddannelsen efter 1½ år med en afgangsprøve som faglært rengøringstekniker. Det giver samtlige spidskompetencer inden for rengøringsområdet sammen med de almene fag. Også her Se mere om uddannelsen som rengøringstekniker på klik videre på uddannelser, erhvervsuddannelser (EUD), serviceassistent, elev. Se mere om økonomi og vilkår under uddannelsen på klik videre på Kost-Service, uddannelse, serviceassistent, økonomi. Her kan man også læse om AER-godtgørelse, præmie og bonus. kan erfarne rengøringsassistenter og husassistenter tage uddannelsen på kortere tid. Beslutningen om, hvor meget forløbet evt. kan afkortes, sker ud fra en individuel kompetencevurdering. 4 FOA Fag og Arbejde

5 Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Arbejdsmarkedsuddannelserne er for alle sektorens medlemmer, faglærte som ufaglærte, ansatte og ledige. Vi har udviklet AMU-uddannelser til erhvervsuddannede ser-viceassistenter, husassistenter, og til ikke-faglærte beskæftigede ved rengøringsog køkkenarbejde samt vaskerier. Via AMU-uddannelserne har den enkelte mulighed for at vedligeholde, udbygge og forbedre sine kompetencer, så behovet for den enkelte og arbejdspladsens faglige udvikling dækkes. AMU-uddannelserne giver også mulighed for at opnå kompetencer som led i en erhvervsfaglig uddannelse, som fx serviceassistentuddannelsen. Arbejdsmarkedsuddannelserne er typisk af kortere varighed fra få dage op til 1 uge, men de enkelte uddannelser kan bygges sammen til længere forløb. Inden for køkken, rengøring og vaskerier, findes mere end 50 forskellige AMU-uddannelser, ligesom der også er en bred vifte af relevante mere generelle kurser, som fx kommunikation og konflikthåndtering, personlig udvikling til uddannelse, teambuilding for produktionsgrupper og pc-funktion og betjening. Arbejdsmarkedsuddannelser foregår på erhvervsskoler og AMU-centre. Se hvor de ligger på dette link: og klik videre under fanen links og skoler. Læs mere om økonomi og praktiske forhold på og klik videre på Kost-Service, uddannelse, AMU-efteruddannelse. FOA Fag og Arbejde 5

6 Almen voksenuddannelse (AVU) AVU er almen undervisning tilrettelagt for voksne på 9. og 10. klasseniveau. Undervisningen kan bruges til at få genopfrisket sin viden eller for at øge sine muligheder for udvikling og fastholdelse på arbejdsmarkedet. AVU består af en række fag, og hvert fag kan være opdelt i moduler. I nogle fag er der også basisundervisning. AVU kan stykkes sammen til en samlet eksamen. Prøverne har samme værdi som folkeskolens afsluttende prøver og giver Flere oplysninger om AVU på adgang til de samme uddannelser. 6 FOA Fag og Arbejde

7 Højere forberedelseseksamen (hf) som enkeltfag Hf er studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og omfatter de samme fag og niveauer, som indgår i en normal hf. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med en prøve, og man kan sammenstykke prøver i enkeltfag til en hel hf-eksamen. Økonomi og praktiske forhold: Undervisningen foregår fortrinsvist på VUC-centre. Der undervises både om dagen og om aftenen. Der er deltagerbetaling på hf. Om mulighederne for at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte, se FOA Fag og Arbejde 7

8 Forberedende voksenundervisning (FVU) FVU er et tilbud til alle, som har svært ved at læse, stave eller skrive eller som har svært ved regning og matematik. Begge fag er opdelt i trin og afsluttes med et niveau svarende til AVU, trin 1. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve. Der undervises i læsning og matematik på VUC og andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder almen voksenuddannelse. Det er gratis at deltage i undervisningen. Kortuddannede, der deltager i et AVU-kursus i arbejdstiden, har ret til statens voksenuddannelsesstøtte SVU. Der er deltagergebyr på AVU og hf, men ikke på FVU. Flere oplysninger på og FVU-læsning består af læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Her er der 4 trin, som hver er på undervisningstimer. FVU-matematik består af talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Her er der 2 trin på hver timer. Ordblindeundervisning for voksne Den særlige ordblindeundervisning for voksne foregår på små hold med 2-6 deltagere eller som eneundervisning. Den tilrettelægges ud fra den enkelte deltagers behov og interesse. Undervisningen støtter den Undervisningen udbydes af voksenuddannelsescentre VUC, og det er gratis at deltage. Den kan dog også foregå på daghøjskoler, erhvervsskoler og AMU-centre. enkeltes evne til at læse, skrive og stave. Man kan også lære, hvordan man kan bruge it til at kompensere for sine vanskeligheder med at læse og stave. 8 FOA Fag og Arbejde

9 Kurser i dansk som fremmedsprog Har I medlemmer/kolleger, der har brug for undervisning i dansk, som fremmedsprog, udbydes det på forskellige skoletyper: Kommunernes sprogskoler, på erhvervsskoler (AMU) og på VUC. Sprogskolernes dansk for voksne udlændinge Udlændinge, som bor i Danmark og er folkeregistreret i en kommune, har ret til danskuddannelse i op til 3 år efter den første optagelse på uddannelsen. Uddannelsen er opdelt i 3 trin, der hvert består af 6 moduler. Trin 1 og 2 kvalificerer blandt andet til at tage AMU-kurser, mens trin 3 kvalificerer til at gå videre på AVU (almen voksenuddannelse) med faget dansk som andet sprog, på niveau G. Sprogskolernes danskundervisning for voksne udlændinge er gratis. FOA Fag og Arbejde 9

10 AMU s kurser i dansk som 2. sprog Dansk som 2. sprog for flygtninge og indvandrere gennemføres både som selvstændige danskkurser og som danskundervisning i tilknytning til faglige AMU-kurser. Undervisningen tones fagligt typisk af den branche, deltagerne kommer fra. For at deltage i AMU s danskkurser skal man have danskkundskaber, der mindst svarer til sprogskolernes prøve i dansk 1. Der undervises i dansk som 2. sprog på 3 niveauer: basisniveau, alment niveau og udvidet niveau. Hvert kursus kan have en varighed på op til 40 dage. AMU har desuden et kursus i dansk for fremmedsprogede, som udelukkende skal fungere som støtteundervisning i tæt tilknytning til et fagligt AMU-kursus. Det kan have en varighed på op til 10 dage. AMU-kurser koster normalt mellem 590 og 880 kr. pr. uge i deltagerbetaling. Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse. Der kan søges VEU-godtgørelse for tabt arbejdsindtægt. Fakta om VEU-godtgørelse: Satsen for VEU-godtgørelse er kr. pr. uge i 2012, svarende til 80 % af højeste dagpengesats. Man kan få godtgørelse lige så længe, man er i gang med en uddannelse. Se mere på Fakta om SVU: SVU-satsen er kr. pr. uge svarende til 80 % af højeste dagpengesats. SVU er til delvis dækning af tabt arbejdsindtægt, når man uddanner sig i arbejdstiden. Se mere på 10 FOA Fag og Arbejde

11 Jobrotationsordning fakta om jobrotation med rotationsydelse I denne pjece har vi valgt at beskrive jobrotation med rotationsydelse, fordi den økonomisk er mere attraktiv og mere enkel at anvende end den gamle model med VEU og løntilskudspersoner. Princippet i at bruge jobrotationsydelsen er, at en arbejdsgiver har ret til at få rotationsydelse, når de ansatte deltager i en uddannelse. Betingelserne er, at n de ansatte får deres sædvanlige løn, mens de uddanner sig n arbejdsgiveren skal ansætte en ledig som vikar for den ansatte n jobrotationen maks. må vare op til 12 måneder. Derimod er der ingen begrænsninger for, hvilken uddannelse det drejer sig om. Dette aftales suverænt mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Målgruppen Ufaglærte, faglærte og medarbejdere med højere, men forældet uddannelse, kan komme med i rotationsordningen. Uddannelse der ikke har været brugt de sidste 5 år, betragtes som forældet. Jobcentrene råder dog over en mindre pulje til rotationsuddannelse af medarbejdere med videregående uddannelser. Rotationsydelsen Jobrotationsydelsen for hver ansat, der deltager i uddannelse, svarer til højeste dagpengesats plus 60 %. Ydelsen udgør godt 160 kr. pr. time i runde tal. Arbejdsgivere der får jobrotationsydelse, kan ikke samtidig få lønrefusion via SVU eller VEU-reglerne. Vikaren kan heller ikke ansættes med løntilskud efter aktiveringsreglerne. Hvis uddannelsen berettiger til bidrag fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), kan bidraget udbetales samtidig med rotationsydelsen. Vikaren Vikaren skal ved ansættelsens begyndelse have været ledig på enten dagpenge eller kommunale ydelser i mindst 3 måneder. Vikaren ansættes til overenskomstmæssig løn. Ansættelsen er på fuld tid, hvis den medarbejder, vikaren skal afløse, er ansat på fuld tid og deltager i heltidsundervisning. Hvis medarbejderen er ansat på nedsat tid og/eller deltager i deltidsundervisning, sæt- FOA Fag og Arbejde 11

12 tes vikarens arbejdstid tilsvarende ned. En vikar kan godt vikariere for flere af de faste medarbejdere, så timetallet i rotationsstillingen bliver højere. Den enkelte vikar kan højst være ansat i en periode på 12 måneder. Rotationsvikarer aflønnes med fuld overenskomstmæssig løn time for time, svarende til lønnen for den ansatte, som går på uddannelse. 12 FOA Fag og Arbejde

13 Hvordan kommer I i gang? Når I har besluttet jer for at etablere et jobrotationsprojekt, skal I udpege en tovholder, og have udarbejdet en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal både være et forhandlingsoplæg og et arbejdsredskab til det videre arbejde. Projektbeskrivelsen kan fx indeholde følgende punkter: n Baggrund n Formål n Forventet effekt n Beskrivelse af den erhvervsuddannelse man ønsker i projektet, herunder n rekruttering af de ansatte der skal deltage i projektet n forberedelse til erhvervsuddannelsen n Rotationsmedarbejdere n Rekruttering af rotationsmedarbejdere n Opkvalificering af rotationsmedarbejdere n Fremtidige job- og uddannelsesmuligheder for rotationsmedarbejdere n Projektets leverancer Hvem skal levere hvad? n Projektets organisering Styregruppe og arbejdsgruppe n Økonomien i jobrotationsprojektet. Der er mange bolde i luften i planlægningsforløbet, og det er derfor vigtigt, at der afsættes de fornødne ressourcer til arbejdet. Det er en god idé, at lave en tidslinje, i forhold til hvornår de enkelte opgaver skal være færdige, så det hele går op i en højere enhed. Start bagfra med datoen for hvornår uddannelsen for de ansatte går i gang, og arbejd jer tilbage til nu. Det er vigtigt tidligt i forløbet at inddrage a-kasse, jobcenter, og uddannelsesinstitution. På kan I finde en beskrivelse af grundlag for et jobrotationsprojekt på serviceområdet. Beskrivelsen indeholder en udførlig projektbeskrivelse og økonomiberegninger. FOA Fag og Arbejde 13

14 Her fra den centrale sektor stiller vi os gerne til rådighed med støtte og vejledning i forbindelse med opstart af jobrotationsprojekter. I kan kontakte enten: næstformand Berit Jakobsen på bec106@foa.dk tlf eller konsulent Gitte Vind på givi@foa.dk tlf FOA Fag og Arbejde

15 FOA Fag og Arbejde 15

16 Staunings Plads København V Tlf.: