Ribe Golf Klub Snepsgaardevej 14 6760 Ribe Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Banens grundforudsætning og udfordringer I forlængelse af mit besøg fredag den 17. juni vil jeg her opsummere iagttagelser (se bilag) og skitsere grundforudsætningerne for banens drift og de udfordringer I står i. Jeg vil tage afsæt i de oplysninger jeg fik af Christen om banens historie og aktuelle drift. Baggrunden for besøget var kritik af banens græstekniske standard med sen og usikker forårsstart på greens. Grundforudsætninger I arbejder på en gammel bane, der er anlagt ad to gange med de yngste 9 huller anlagt i 1993. I beskriver den seneste generation som de vanskeligste at få til at fungere. I har ca. 800 aktive medlemmer og samlet 30.000 runder over året, med et stigende pres på en lang spillesæson. a) Vækstlag greens I ligger naturligt på en veldrænet sandet undergrund, hvor der normalvis ikke er problemer med dræning. Det kan være årsagen til, at man ikke har haft fokus på dræning, da banen blev anlagt. Der er ikke drængrus og/eller drænrør under greens. I dag er råjorden under greens så kompakt, at det er umuligt at drive et jernspyd igennem den. Der er ikke mulighed for fri dræning på nogen greens (undtaget ny putting green). Vækstlagene er opbygget af lokalt sand, som er meget finsandet. Finsand lader sig pakke meget tæt sammen og kan blive stort set lige så vandtæt, som ler kan. Den tætte lejring efterlader ingen grove pore i vækstlaget, som er altafgørende for dræning og luftskifte til gavn for rodvækst. Denne kompakte, vandholdene og iltfattige situation bliver yderligere forværret i generationen fra 1993, hvor der er blandet organisk materiale i vækstlaget. Utilstrækkelig dræning er roden til de fleste problemer. Filten nedbrydes ikke, når den konstant er våd, den usunde ukrudtsgræs enårig rapgræs trives under våde forhold, strygejernet trykker yderligere porerne samme i det våde og humusrige toplag. Alle svampesygdomme også sneskimmel bliver et problem, hvor der er fugt på/i græsset eller i vækstjorden. b) Græsbestanden De greens, der giver den mest usikre forårsstart, er også dem, hvor problemer med fugtige vækstlag er størst og der med også med en græsbestand domineret af enårig rapgræs (80-90 % i dækningsgrad). På greens, hvor vinden har mulighed for at trække vandet af som på Side 1
8. green, er andelen af krybende hvene langt højere (rundt de 50 % eller lidt mere). Enårig rapgræs er den græsart, som vi kan have på greens, som er mest modtagelige overfor svampesygdomme. c) Skygge og læ Svampeinfektion hænger nøje samme med fugt. Skygge og læ, der kan hindre optørring af græs og vækstlag, er derfor en vigtig faktor. I har ikke generelle problemer med læ og skygge, men det er en problemstilling I skal have med i den fremtidige planlægning. 18. green er et eksempel på, hvor forholdene kunne forbedres og 8. er et idealbillede. d) Miljøpolitik Alt tyder på at folketinget vil skærpe kravet til brug af sprøjtemidler på rekreative græsarealer i næste folketingssamling. Der er bred politisk enighed om, at sprøjtemidler langsigtet skal være forbeholdt fødevareproduktion og skal holdes væk fra natur- og fritidssektoren. Allerede ved den nuværende regulering har vi reelt kun ét godkendt svampemiddel (Folicur), der alene bekæmper rosa sneskimmel. Der er en række andre svampe, der giver sneskimmellignende symptomer som midlet ikke dækker, lige som der er stor risiko for resistensdannelse ved brug af blot et aktivstof. Set i dette lys, står I på et yderst sårbart fundament. I fremtiden vil de kulturtekniske foranstaltninger (dræning, vækstlag, græsbestand og pleje) få langt større betydning. e) Sæsonlængde Ønsket om at spille golf i en lang sæson, er forståelig nok stor, men det sætter muligheden for at udføre den nødvendige pleje under pres. Samtidig er græs og vækstlag særligt følsomme for slitage og komprimeringen i de våde ydersæsoner. Anbefaling Under hensyntagen til miljølovgivning og målsætningen om en mere sikker opstart i foråret vil det driftstekniske mest sikre valg være, at lægge green om, så dræn og vækstlag opbygges efter dokumenterede principper, og I kan starte forfra med sundt kulturgræs på greens. I får samtidig en oplagt mulighed for at indarbejde designmæssige justeringer. Designændringer der ligeværdigt indarbejder hensynet til spillet og behovet for sollys og vindbevægelse over greens. Valget af vækstlag og græsarter skal afstemmes efter klubbens vision med klubben/banen. I bør tage jer god tid til det forberedende arbejde. Det er grundbetingelserne for klubbens liv i den kommende generation I arbejder med. Planlægningsfasen med afklaring af designmæssige og græstekniske løsninger, budget og finansiering samt nødvendige forankring i klubbens organer tager et ½ -1 år. Side 2
I mellemtiden Frem til en omlægning skal driften forsætte. Der vil være lidt variation i indsatserne afhængigt af hvor hurtigt I har mulighed at realisere omlægningen. Her fokuserer jeg på greens. Selv ved at justere plejen med fokus på sundhed, vi l ikke kunne undgå problemer med diverse svampeangreb. Indsatområder på greens Topdressing I har i dag opbygget et ca. 6 cm tykt lag af ensartet topdressing. Jeg kan kun appellere til, at I fastholdet valget af produkt, men intensiverer brugen af topdressing. Det har to fordele. 1. I holder en mere tør spilleflade (løbende fortynding af filten), der giver mindre algevækst og mos og som tåler tromling bedre end i dag. Som tilstanden er i dag, burde I ikke bruge strygejernet. 2. I accelererer opbygningen af vækstlag. Jo dybere laget af topdressing er, des lette vil det være at holde toplaget drænet/tørt og dermed give en bedre omsætning af filten. Dybdeløsning Greens skal kunne komme af med overskudsvand. I kan forbedre gennemslippeligheden i underlaget ved at dybdeløsne ned til 25-30 cm 2 gange årligt. Det vil dog ikke hjælpe til fulde, da råjorden er stærkt komprimeret, men det er det bedste, I kan gøre. I vil ikke kunne udføre dybdeløsning alle steder uden at trække græsset af. Det er vigtigt, at I overvejer både valg af maskine og til hvilken grad, I kan udføre arbejdet. Der skal udvises meget opmærksomhed og indføling. I de mest våde områder som på 2. green kan I lave søjledræn, ved at bore ned gennem den komprimerede råjord, og fylde skakten op med drængrus og slutte af med 30 cm vækstlag og græs. Overfladeløsne I mangler ilt nede i vækstlagene. I kan derfor med fordel prikke ned til 6-12 cm s dybde hver 14. dag. Der vil være forskel på, hvor kraftigt I kan gå til værks de forskellige steder. Men med modhold på maskinen burde det gå, selv i områder med meget beskeden rodvækst. En proces der over måneder og år vil lokke rødderne ned og give græs med større modstandskraft. Trække propper op Når I trækker propper op i sensommeren, skal det være med minimum 10 mm (gerne større) hugpiber for at give mulighed for at tække topdressing ned i hullerne. Vanding Vi drøftede vanding og det meget forskellige vandbehov, jeres greens har. Her fra en appel om, at I tør at variere vandingen af de forskellige greens mere, så alle samlet set kommer til at stå mere tørre. Vintergreens I har gode naturlige betingelser for at lave fornuftige vintergreens. Det kunne være en ide i, at I fokuserer på at have regionens bedste vintergrens, men modsat bruge dem i lidt længere tid i en årrække, frem til I får mulighed for at lægge greens om. Side 3
Hvis I lukker almindelige greens f.eks. sidste uge i september eller først i oktober, vil det give god tid til at trække propper op, efterså og dybdeløsne mm i sikker tid inden vinteren. Det vil give større effekt af det udførte arbejde og minder stresset/såret græs sidst på sæsonen, hvilket burde give færre vinterskader. Hvis der i foråret har været betydelige vinterskader, vil det være en fordel, at I udskyder åbningen af de egentlige greens, hvilket betyder, at I hurtigere kommer til at spille på greens af god kvalitet. Valg af gødning Det aktuelle gødningsniveau virkede fornuftigt til højt, der var god til rigelig vækst på alle greens. Lige nu har I behov for regenerering for at få sårene lukket (kræver næring). Vi drøftede ikke valg af gødning og jordens indhold af næringsstoffer. Jeg er usikker på, om I har aktuelle analyser af jordens indhold af næringsstoffer, men elles vil det være en god ide, at få taget jordprøver til efteråret. I skal være opmærksomme på, at øget luftning vil give en større omsætning af organisk materiale og der med frigivelse af næringsstoffer. En for rigelig næringsforsyning først på efteråret, er uheldig set i for hold til græssets hærdning inden vinteren. Det videre arbejde Jeg håber dette har givet mere klarhed over den situation og det valg I står overfor. Der bliver herfra lagt op til de større strategiske overvejelser i klubben. Jeg deltager gerne i processen ved evt. at uddybe mine synspunkter overfor bestyrelse eller medlemmer. I forhold til den forsatte drift kan jeg tilbyde at indgå som løbende sparringspart og være behjælpelig med overvågningsprogram til svampesygdomme og analyser for næringsstoffer. Venlig hilsen Bilag 1: Iagttagelse Side 4
Iagttagelser 17. juni 2011 Bilag Aktuel pleje Christen oplyste følgende om den aktuelle drift: greens - I dybdeløsner med Verti-Drain inden hver vinter. (Sidste år 16. november med bræk.) - I prikker med 8 mm spyd ca. hver 4. uge (gangmodel). - Trækker propper op og eftersår (krybende hvene Penn G6) i september. - I bruger tromle (strygejern) til at perfektionere spillefladen. - Har sidste år vertikalskåret ugentligt. - I topdresser ca. hver 3. uge. - Trækker vanding af green til hver 2. 3. dag. - Gødningsniveau på ca. 125 kg N/ha over året. - I kan vande forgreens, teesteder og diverse slidområder. - I kører en regelret miljøpolitik med fornuftig brug af godkendte sprøjtemidler. (Folicur sidste efterår 7. okt. og 7. feb. Suppleret med FDC). - Er opmærksomme på at holde klipperne slebne forebygger infektion. - I trækker duggen af greens i efteråret for at minimere infektion. 18. green Figur 1: Greenen er af den første generation og ligger i læ omkranset af træer men åbent mod syd. Græsbestanden er 80-90 % enårig rapgræs. Figur 2: Greene har været kraftigt angrebet af sneskimmel over vinteren og sårene er endnu ikke helt lægt. Figur 3: Vækstlaget er så vandholdende, at det hurtigt bliver anaerobt (iltfattigt) og fremstår med stålsort farve og begynder at stinke. Her i en forsommersituation er forholdene dog ikke så slemme, som de vil blive senere på året. Rødder arbejder ned i prikkehul. Side 5 Figur 4: Der er over årene opbygget et ca. 5 cm tykt lag af topdressing over det oprindelige vækstlag. Der er en ophobning af organisk materiale i toppen, hvilket tilbageholder vandet i toppen af vækstlaget.
Figur 5: Billedet burde vise to ting. Dels at birketræet uden for greenen sender rødder ind i selve vækstlaget (ved pilen) og at græsset kun sætter rødder ned i prikkehuller - her er der ilt og plads nok. Figur 6: Vandet bliver hængende i toppen af vækstlaget, det giver algevækst på spillefladen - det snaskede fedtede lag. Resultatet er, at overfladen glitter lufttæt sammen og hindre luftskifte ned i vækstlaget. Strygejernet vil forværre situationen trykker porerne sammen. Figur 7: Selv på de bedste områder er spillefladen ikke sammenhængende. Figur 8: I har eftersået ad flere gange her i foråret. Planterne er på vej, men det er svært at bevare tålmodigheden. Figur 9: I områder hvor greenen er speciel våd, nedbrydes filten ikke og ligger i toppen som en våd svamp. Det gyldenbrune område. Figur 10: Der er allerede nu stålsorte anaerobe lommer i vækstlaget. Side 6
Putting green Figur 11: Den våde svamp på figur 9 giver mos en konkurrencefordel. Figur 12: I de meget våde områder kan græsset ikke sætte rødder, da de kvæles af mangel på ilt. Det vanskeliggør de nødvendige opgaver med at løsne vækstlaget, da tørven trækkes af som her. Figur 13: Eftersåningen med krybende hvene er lykkedes overraskende godt og modsat er spiringen af enårig rapgræs overraskende lav. Positivt. Strategien, med ikke at vertikalskære og dermed åbne op for spiring af enårig rapgræs, har vist sin effekt. Figur 14: Lige nu er spillefladen som en nubret skridsikker gulvbelægning - håbløs at spille på. I havde derfor sat klippehøjden ned, for at gøre fladen mere plan. Dette har skalperet/svækket de små planter. Vi talte om, at dresse op i bunden samtidig med, at I sætter klippehøjden ned og derved bevarer det samme klippepunkt på planten. 10. green Figur 15: Green fra 1993 generationen. Det sorte, tætte, humusholdige finsand i det oprindelige vækstlag længst til højre. Laget af topdressing i midten og uomsat filt i toppen til venstre. Figur 16: De våde forhold og generelle høj frugtbarhed har her opbygget 2,5-3,0 cm uomsat filt i toppen. I oplyser, at der aldrig er stående vand på denne green, så den generelle dræning fungerer trods alt. Side 7
Figur 17: Her plet med hønsetarm tokimbladet ukrudt, let at sprøjte ned. Kan med fordel flytte pletten ud i randen inden der sprøjtes. Figur 18: Her god bestand af krybende hvene (blågrønne), der er på vej ind og lukke hul efter sneskimmel. Det lysegrønne er enårig rapgræs. 2. green Figur 19: Green fra 1993 med opbygning beskrevet ved figur 15. Her er råjorden under vækstlaget kompakt til massivt til minimum 80 cm, hvilket umuliggør tilstrækkelig dræning. Greenen er derfor naturlig vis vandlidende og vanskelig at passe. Figur 20: I er inde i en ond cirkel. De våde forhold (utilstrækkelig dræning) giver meget uomsat filt, der igen er med til at tilbageholde endnu mere vand. Der kan flere steder pumpes vand op med foden specielt mod sydvest. Filtlaget er brudt ved en prikning ved pilen. Figur 21: Græsrødderne står og gisper efter ilt i det vandlidende vækstlag. De mørkegrønne striber i græsset er effekten af dybdeløsningen i efteråret, hvor forholdene er mildnet. Side 8 Figur 22: De vandlidende vækstvilkår giver en græsbestand domineret af enårig rapgræs og vilkår der fremmer angreb af sneskimmel. I beskriver, at denne green altid får svamp først.
3. green Figur 23: Igen 1993 generationen, med beskrivelse som figur 15. Den utilstrækkelige dræning er igen problemstillingen. Figur 24: Jordstrukturen ligger i åben lejring ned til ca. 5 cm (laget af gammel topdressing), tilstanden er medium OK ned til 20 cm, her under en stigende komprimering og det bliver umuligt at komme til under 40 cm (som beton). Figur 25: De mørkegrønne sunde striber efter efteråret Verti-Drain står igen uhyggeligt tydelige. Samme situation som figur 21. Figur 26: Sårene efter sneskimmel er endnu ikke helet op. Græsbestand med høj andel af enårig rapgræs. 8. green Figur 27: Green af den ældste generation. Kendetegnet er, at der ikke er blandet organisk materiale i sandet. Det oprindelige vækstlag er finsand, der lader sig pakke helt tæt sammen. Drænings og komprimeringsforhold er de samme som beskrevet for 4. green i figur 24. Figur 28: Denne profil er fra den høje og bedst fungerende del af greenen. Her ca. 2 cm uomsat filt. Side 9
Figur 29: På den lave del af greenen er forholdene endnu mere våde. Her alene med rodvækst i prikkehul. Man kan næsten se hvor vådt og snasket toplaget er. Figur 30: De våde forhold giver her ca. 3 cm filt. Figur 31: Smukkere kan det næsten ikke blive. I fremhæver greenen som den bedst fungerende green, meget sund, uden vinterskader og med høj andel af krybende hvene. Da underlaget er lige så håbløst som på de andre greens - uden mulighed for dræning, vil jeg tilskrive greenens høje og frie placering de gode forhold. Det vil sige, at vandet i større udstrækning trækkes af ved fordampning. Ny putting g. Figur 32: Denne nye putting green er opbygget med autoriseret vækstlag og fungerede fint.. Figur 33: Også her skal i være OBS på at holde filtdannelsen under kontrol. Side 10