Hvad er afgørende for danske SMV-virksomheders succes og vækst? Nr. 1 / Sommer 2013 Analyse / Cases / Ledelse / Fagligt nyt / Aktuelt / Tilbud til dig Familie og familiefølelse betyder alt for Søren Lynggaard, administrerende direktør fra smykkevirksomheden OLE LYNGGAARD COPENHAGEN. Interview side 4-5 Vækstplan DK skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Læs mere på side 6-7 Fokuser på din forretningsmodel og skab positive resultater. Læs mere på side 8-9 www.pwc.dk
Indhold Succes som ejerleder 03 OLE LYNGGAARD COPENHAGEN: Familien frem for alt 04 Vækstplan DK 06 Hvad er afgørende for danske SMV-virksomheders succes og vækst? 08 GreenGate: Mod og konservatisme går hånd i hånd 10 Nyheder fra Dialog 12 H2 Logic: First mover med fokus på fremtiden 16 Nye regler om iværksætterselskaber og øvrige selskabslovændringer 18 Udviklingen for de højt performende SMV-virksomheder 20 Kommende arrangementer / vigtige datoer / aktuelle kurser 22 Kontakt 23 Leder Netop fordi vækst i SMV-segmentet er så vigtigt for dansk økonomi og vores velfærd, er PwC indtrådt i et forskningsprojekt, hvor vi over de næste 3 år følger 30 udvalgte SMV er fra hele landet. Poul Spencer Poulsen og SMVmarkedsleder, PwC Succes som ejerleder Små og mellemstore virksomheder udgør fundamentet for dansk erhvervsliv. Det er her væksten og arbejdspladserne skabes, og innovationen har sine rødder. PwC Strandvejen 44 2900 +45 3945 3945 Ansvarlig chefredaktør Poul Spencer Poulsen, partner og SMV-markedsleder Cases Skribent: Nana Toft, journalist Foto: Flemming Leitorp og Kim Vadskær Udgivelse 1. udgivelse 2013 udkommer 3-4 gange årligt Målgruppe Danske små og mellemstore virksomheder (SMV) Ris eller ros Skriv til os på update@pwc.dk Disclaimer PwC tager forbehold for trykfejl, pris- og datoændring samt aflysning og flytning. 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 0157-13 Som virksomhedsejer eller direktør står du sikkert tit med udfordringer inden for finansiering, talentudvikling, effektivisering, omkostningsbesparelser og ikke mindst risikostyring. Derfor har PwC udviklet et nyt magasin,, der giver dig inspiration til og viden om nogle af de temaer, som berører danske SMVvirksomheder. I det første nummer af kigger vi blandt andet på det faglige indhold i regeringens nye vækstplan DK samt muligheden for at etablere de såkaldte iværksætterselskaber. Læs blandt andet tre artikler med nogle af de virksomheder, der i dag er danske erhvervssuccesser. Vi har blandt andet talt med direktør Jacob Krogsgaard fra virksomheden H2 Logic i Herning. De fremstiller brinttankstationer og er fokuseret på at være verdens bedste inden for deres felt. Vi ser også nærmere på de udfordringer direktør Jesper C. Christiansen fra GreenGate står over for, når han skal gribe de sidste nye modeluner an. Endelig har vi talt med administrerende direktør Søren Lynggaard fra luksusbrandet og smykkevirksomheden OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, om styrken og udfordringerne ved at være anden generation i en familievirksomhed. Netop fordi vækst i SMV-segmentet er så vigtigt for dansk økonomi og vores velfærd, er PwC indtrådt i et forskningsprojekt, hvor vi over de næste 3 år følger 30 udvalgte SMV er fra hele landet. Projektet skal være med til at styrke SMV ernes konkurrenceevne og produktivitet via et tæt samarbejde om test og udvikling af nye innovative modeller og metodikker til værdiskabelse. Magasinet vil løbende beskrive udviklingen i projektet og de resultater, der opnås, så erfaringerne kan komme vores mange SMV-kunder til gode. Jeg håber, at bidrager med interessante og aktuelle emner, der kan give dig inspiration og succes. God læselyst. Poul Spencer Poulsen og SMV-markedsleder 9611 1825 psp@pwc.dk 2 3
til personalet i de enkelte butikker. Hvis de ikke har det her lys i øjnene, så sælger det ikke, forklarer Søren Lynggaard. Case OLE LYNGGAARD COPENHAGEN FAMILIEN frem for alt I smykkevirksomheden OLE LYNGGAARD COPENHAGEN betyder familie og familiefølelse alt. Det er de tætte relationer og passionen for håndværket, der er altafgørende for virksomhedens succes og vækst. 4 Til sommer er der fest. For det skal fejres, at det er 50 år siden, guldsmed Ole Lynggaard etablerede luksusbrandet og smykkevirksomheden OLE LYNGGAARD COPENHAGEN. Samarbejdspartnere fra hele Europa flyver ind for at møde høj som lav, ældre og yngre familiemedlemmer. Komme tæt på. Lære hinanden at kende. I OLE LYNGGAARD COPENHAGEN betyder familie og familiefølelse alt. Flere familiemedlemmer er organiseret og ansat i virksomheden, ligesom en stor del af produktionen er samlet i Damark. Hos os sidder du til frokost med guldsmede, økonomifolk, grafikere. Det er en fantastisk måde at forstå hinandens udfordringer på. Vi kunne lægge produktionen i Bangkok. Det ville være billigere. Men vi gør det ikke, siger administrerende direktør Søren Lynggaard. Nærheden. Tætheden. Dialogen Muligheden for lige at rette til, sparre med en kollega, hvis det er nødvendigt. Essentielt for udvikling og innovation, hvis du spørger Søren Lynggaard og Michel Normann, som fungerer som virksomhedens CCO og desuden er gift med designer Charlotte Lynggaard. Det er en investering at have alt samlet på et sted. Smeltediglen skaber ideer mellem os alle sammen. Den smitter, binder os sammen og skaber en langt større innovativ kultur og langt større udviklingsproces, forklarer Michel Normann og fortæller, at der til virksomhedens show dagen før blev lavet intet mindre end 50 unika smykker. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis vi ikke havde haft vores værksted på samme adresse som vores administration, understreger Michel Normann. Søren Lynggaard nikker: Hvis vi ikke var samlet, ville du miste den her fingerspidsfornemmelse. Kulturen. Fornemmelsen af at have det hele helt ind under næsen. Design først. Strategi bagefter Men det er designet, der er hjertet i virksomheden. Alt centrerer sig om håndværket. Først design. Så strategi. Vi kigger ikke på, om markedet er til rød til efteråret. Vi laver ikke markedsundersøgelser. Vi stoler på Charlotte og Oles designrigdom, fortæller Michel Normann. Vores opgave er så at kommercialisere idéerne. Hive dem ud af designernes hoveder og skabe fortællinger omkring dem. Men det starter i designet. Det er her, vi sikrer det unikke, forklarer Søren Lynggaard. Det er det, vi er fælles om, understreger han og forklarer, at virksomheden har en åben struktur med dialog på tværs af struk- OLE LYNGGAARD COPENHAGEN blev grundlagt af guldsmed og designer Ole Lynggaard i 1963. Virksomheden har den primære smykkeproduktion i Danmark, hvor over 40 guldsmede omdanner Ole og Charlottes design til smykker. OLE LYNGGAARD COPENHAGEN blev i 2008 udnævnt til Kongelig Hofleverandør. Søren Lynggaard, direktør, OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, var nomineret i region hovedstaden, Årets Ejerleder 2012. turer. Det er med andre ord ikke topdown styret, hvilket igen kun styrker det familiære islæt internt i virksomheden. Vi er som en organisme. Et hus fyldt med kreative processer. Det tror jeg, mange talenter kan lide. At de får lov til at bidrage med det, de er bedst til. De kan udvikle sig her. Her er der ikke en eller anden chef, der siger: Du? Du kan gå ind i den her kasse og udvikle dét og dét. Nej. Her får folk lov til at vokse med deres håndværk, siger Michel Normann. Men helt centralt igen: Virksomheden vokser også med dem. For Søren Lynggaard og Michel Normann handler det i bund og grund om passion, hvis man vil vækste og have succes. Passion for sin egen andel i den store organisme og en fælles passion til håndværket. Af samme årsag har OLE LYNGGAARD COPENHAGEN etableret deres eget Academy. Her bliver butikspersonale oplært i historikken og den centrale baggrundsviden om Ole Lynggaards smykker, så de også kan formidle den unikke historie, der ligger bag hvert enkelt smykke. Passion skal gå hele vejen fra design Family first Men når man er familieejet er det væsentligt at holde arbejde og fritid adskilt. Det er under alle omstændigheder Søren Lynggaards erfaring. Når både søster, far, svigerinde og andre familiemedlemmer er ens tætteste kolleger skal man være god til at respektere hinandens fagligheder og forskelligheder. Ligesom man skal kunne give slip og overlade ansvaret til en anden, hvis og når det er nødvendigt. Det her er min fars livsværk. Men han har haft en fantastisk evne til at lade andre komme til. Han er god til at give slip. Overlade ansvar til andre. Han har aldrig, aldrig én eneste gang sagt: Nu bestemmer jeg. Jeg har altid det sidste ord, fortæller Søren Lynggaard, der har det på samme måde med sin tre år ældre søster, Charlotte. Charlotte og jeg er meget tætte. Vi er meget forskellige, men vores respekt for hinanden er stor. Det er ganske få gange, vi har haft store konflikter i de mange år, vi har arbejdet sammen. Og de har været ude af verden efter en halv time, siger Søren Lynggaard, der kom ind i virksomheden i 1994. Hans søster Charlotte startede i 1987. Siden er Michel, Charlottes mand, kommet til. Det var ikke helt meningen, men skete bare, forklarer Michel. For nogle år siden forelskede Søren sig i den svenske eksportchef Hanna, som han i dag er gift med, og hun er nu virksomhedens Retail Manager. Hos os er det familien før virksomheden. Sådan er det. Sådan vil det altid være. Samtidig er det måske også virksomhedens helt store styrke. Søren Lynggaard Nu er de også med til at føre drømmen videre, forklarer Søren Lynggaard. Hos os er det familien før virksomheden. Sådan er det. Sådan vil det altid være. Samtidig er det måske også virksomhedens helt store styrke, siger Søren Lynggaard. 5
forskning og udvikling, dog maksimalt skatteværdien af underskud på op til DKK 5 mio. Denne grænse forhøjes fra 2015. Aftalen nævner ikke et specifikt beløb, men i den oprindelige plan blev grænsen forhøjet til DKK 25 mio. Fagligt nyt gives henstand med betalingen i 15 år. Beløbet forrentes med en minimumsrente på 6 % p.a., hvilket ifølge aftalen nedsættes til 3 %. Beløbet beskattes dog stadig med diskontoen plus 1 %, såfremt denne forrentning er højere end minimumsrenten. BoligJobordning Den hidtil gældende BoligJobordning, der gav skattefradrag med ca. 32 % for udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse af helårsboliger, genindføres. Gennemindførelsen sker ifølge aftalen allerede 2013, som er det tidspunkt, hvor den hidtidige ordning udløb. Ordningen skal gælde til udgangen af 2014. Som noget nyt i forhold til den oprindelige ordning vil den også omfatte danske og udenlandske sommer- og fritidshuse, som ikke udlejes hele året. Skattefradraget forventes fortsat at være højst DKK 15.000 pr. person over 18 år, da der er tale om en videreførelse af den tidligere BoligJobordning. Dette fremgår dog ikke eksplicit af aftalen. Afgift på kapitalpensioner Vækstplan DK Regeringen har over to omgange indgået aftale om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Aftalerne indeholder en lang række lempelser inden for selskabsskat, afgifter og moms med det sigte at lette vilkårene for danske virksomheder. I det følgende beskrives nogle af ændringerne. Af Søren Bech, partner, PwC Overordnet er der tale om direkte skattelettelser for de fleste virksomheder, længere kredittider samt nedsættelse af afgifter. Aftalen skal udmøntes i nogle konkrete lovforslag, som forventes at blive vedtaget inden sommerferien. Nogle af ændringerne indføres gradvis, som fx nedsættelse af selskabsskatten, og andre har først virkning fra fx 2015, som fradrag for selvstændiges sygeog arbejdsskadeforsikring. Baseret på de aftaler, som er indgået, vil vi i det følgende gennemgå nogle af de væsent- 6 lige ændringer for selskaber og personer, som relaterer til små og mellemstore virksomheder. Under lovgivningsarbejdet kan der komme ændringer, som der tages forbehold for i denne artikel. Skattenedsættelser mv. Nedsættelse af selskabsskatteprocenten og skattesatsen i virksomhedsordningen Selskabsskattesatsen på 25 % nedsættes gradvist fra og med 2014 til 2016. I 2014 vil selskabsskattesatsen således udgøre 24,5 % og for 2015 23,5 %, hvorefter den fra 2016 og fremefter vil udgøre 22 %. Virksomhedsskattesatsen på opsparet overskud i personlig regi nedsættes tilsvarende. I regeringens oprindelige vækstplan var der lagt op til en forhøjelse af den progressive aktieindkomstsats fra 42 % til 43 %. Ifølge aftalen hæves denne sats ikke. I og med selskabsskatteprocenten falder og aktieindkomstsatsen ikke hæves, vil der fremadrettet blive en mindre skat på udbytte kontra løn fra et selskab. Forsknings- og udviklingsomkostninger Efter de nuværende regler kan erhvervsdrivende få udbetalt skatteværdien af underskud relateret til udgifter til Som en del af finansieringen af vækstplanen forlænges den ordning, hvorefter afgiften på kapitalpensionsopsparinger reduceres fra 40 % til 37,3 %, såfremt man lader ordningerne afgiftsberigtige i 2013. Ordningen forlænges ifølge aftalen til 2014, hvilket gør, at flere har bedre tid til at vurdere de økonomiske konsekvenser af, om der skal betales en éngangsafgift nu eller først, når der sker udbetaling fra kapitalpensionsopsparingerne. Skattemæssigt fradrag for selvstændiges sygeog arbejdsskadeforsikring Der indføres et skattemæssigt fradrag for selvstændigt erhvervsdrivendes syge- og arbejdsskadeforsikring i lighed med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse. Som reglerne er i dag, er præmiebetalinger til sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person og medarbejdende ægtefælle ikke en fradragsberettiget driftsudgift, selv om virksomhedens præmieindbetalinger til samme forsikringer vedrørende ansatte er fradragsberettigede driftsudgifter. Bo- og arveafgift Ved generationsskifter, hvor der skal betales bo- elle gaveafgift, kan der i dag Moms og lønsumsafgift Forlængelse af betalingsfristerne samt afregningsperioderne Mindre virksomheder med en omsætning mellem DKK 1 og 5 mio. årligt vil opnå en forlænget kredittid, før momsen skal afregnes til SKAT. Disse virksomheder, som er kvartalsafregnende, skal i dag betale moms 1 måned og 10 dage (40 dage) efter kvartalets udløb. Med virkning fra 2014 skal disse virksomheder først afregne momsen halvårligt med 2 måneders (60 dage) betalingsfrist efter halvårets udløb. For små og mellemstore virksomheder med en årlig omsætning mellem DKK 5 og 15 mio. bliver betalingsfristen forlænget. Disse virksomheder vil fortsat skulle angive momsen kvartalsvis, men med virkning fra 2014 vil de først skulle afregne momsen til SKAT 2 måneder (60 dage) efter kvartalets udløb. Ligeledes vil mellemstore virksomheder med en årlig omsætning mellem DKK 15 og 50 mio. opnå en forlænget kredittid samt ændret angivelsesperiode. Disse virksomheder, som i dag skal afregne moms månedligt, vil med virkning fra 2014 først skulle indbetale momsen 2 måneder (60 dage) efter periodens udløb. Det er vores opfattelse, at denne forlængede kredittid vil kunne mærkes hos den enkelte virksomhed. Specielt hos de mellemstore virksomheder, som i dag afregner månedsvis, vil ændringen være særdeles mærkbar på likviditeten. Momsfradrag for udgifter til hotelovernatninger Fradragsretten for virksomheders udgifter til hotelovernatning forøges fra 50 % til 75 %. Hensigten er at skabe bedre konkurrencevilkår for turisterhvervene og styrke konkurrenceevnen over for konkurrenter i nabolandene, hvor erhvervslivet allerede har fuldt fradrag for hotelydelsen. Forventningen er, at forøgelsen vil tilskynde det danske erhvervsliv til at lægge deres konferencer i Danmark frem for i udlandet. Dette vil ligeledes tilgodese beskæftig- elsen blandt faglærte og ufaglærte. Efter vores opfattelse er vedtagelsen et skridt i den rigtige retning for den trængte hotelbranche. Der vil dog stadig være et efterslæb i forhold til momsfradragsretten i vores nabolande, hvor momsen fuldt ud kan fradrages på hoteludgifter. Afgifter Med aftalen om vækstplanen vil der ske mange væsentlige ændringer på afgiftsområdet, der vil medføre besparelser for erhvervslivet. Lempelser i afgifterne på energi Vækstplanen har blandt andet til formål at reducere virksomhedernes produktionsomkostninger på energi. Konkret er der tale om følgende tiltag på energiområdet: Energispareafgiften (CO2-afgift) på elektricitet afskaffes for erhvervslivet fra 2014. Det estimeres, at lempelsen vil udgøre ca. DKK 1,4 mia. årligt. Herudover fjernes virksomhedernes betaling af eldistributionsbidraget. De samlede lempelser medfører, at der alene skal betales EU s minimumsafgift af el til procesforbrug fra 2014. EU s minimumsafgift indføres for alle processer. Hermed opnås en administrativ forenkling af elafgiften ved rørende procesforbrug. Virksomhederne skal dog fortsat opgøre og betale afgifter af ikke-procesforbrug (rumvarme og komfortkøling mv.). Energiafgifterne på brændsler til procesforbrug nedbringes til EU s minimumsafgifter. Der oprettes en tilskudspulje til at støtte gartnerier og andre el-intensive virksomheder. Virksomhederne skal herigennem kunne opnå et tilskud, som svarer til en del af PSO-betalingen. Betingelsen er, at der indgås en aftale med Energistyrelsen om gennemførsel af energibesparelser. Fra 2015 og frem afsættes der årligt en pulje på DKK mio. til afgiftslempelser vedrørende overskudsvarme fra industrien. Den nærmere udmøntning af puljen vil ske på baggrund af en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. 7
Ledelse PwC har medvirket til udgivelsen af bogen Business Model Generation i Danmark. Bestil et trykt eksemplar af på www.pwc.dk/bmg-håndbog Visualisering af forretningsmodellens ni byggesten Modellen bygger på ni grundelementer, der hver især bidrager til at effektivisere virksomheden eller øge elementerne for værdiskabelsen. Simpel, visuel og kommunikerbar... Nøgleprocesser Fremmede tendenser Værditilbud Relationer Nøglepartnere Kundesegmenter Kanaler Branchekræfter Markedskræfter Nøgleressourcer Omkostningsstruktur Indtægtstrømme Markedsøkonomiske kræfter Kilde: Business Model Generation, udgivet af Gyldendal i samarbejde med PwC Hvad er afgørende for danske SMV-virksomheders succes og vækst? Fokuser på din forretningsmodel og skab positive resultater Af Nils Henrik Wegener, partner, PwC Der er behov for at stille skarpt på forretningsudvikling. Forandringer og bestemmende faktorer kræver, at bestyrelse, daglig ledelse og organisation er forberedt på at tilpasse sig såvel muligheder som begrænsninger i landskabet. Udvikling kan nemlig hurtigt åbne nye muligheder eller omvendt medføre begrænsninger. Stærke forretningsmodeller er afgørende for succes Hvad gør så forskellen, når vi ser på den finansielle værdiskabelse? Designet af en stærk forretningsmodel, med afsæt i det rigtige sted i værdikæden kombineret med ledelsens vilje og evne til løbende at tilpasse modellen, er afgørende for succes uanset branche. PwC har medvirket til udgivelsen af bogen Business Model Generation. Derved stiller vi skarpt på forretningsmodeller, nye teknikker for, hvordan man kan positionere sin model i et stærkt konkurrencepræget landskab, og hvordan du kan føre an i nytænkning af din egen organisations forretningsmodel. Konceptet bygger på en meget visuel teknik, der ud over at give en forståelse for selskabets forretningsmodel, synliggør, hvor forandringer bør komme fra, og gør det lettere at kommunikere til medarbejderne. Vi ser succes med forretningsmodeller, når... 1 2 3 4 5 6 7 Leders profil og fokus hænger sammen med forretningsmodellens design og dynamik Designet af forretningsmodellen ni byggestene hænger sammen Værditilbud og kundesegmenter står knivskarpt og løbende tilpasses forandringer Der findes et klart billede af stærke og svage sider i hele forretningsmodellen Muligheder og begrænsninger i det omgivende forretningsmiljø fremgår klare og indgår i leders fokuseringer på kort og længere sigt Epicentres værdiskabelse indgår i leders portefølje af initiativer Beslutninger træffes og eksekveres på et godt grundlag. Tilmeld dig PwC s Academy kursus Business Model Generation Få styr på værdiskabelse og forandringer i din forretningsmodel Kurset afholdes i Aarhus den 28. oktober 2013 og i den 14. november 2013. Læs mere på www.pwc.dk/ academy eller ring på 3945 3535. Tilmeld dig her: 8 9
fordoblet sin medarbejderstab indenfor de sidste 5 år. Det føltes rigtigt, forklarer Jesper B. Christiansen om investeringen i mønsterbøgerne. Alle kan lave et hav af analyser og følge dem til dørs. Det er ren monkey work. Men til syvende og sidst må man have modet til at tage nogle risici, hvor man ikke kender udfaldet. Her må man stole på sin mave, siger Jesper B. Christiansen. Konservatisme på den ene side. Risikovillighed på den anden. Det er en af de helt centrale nøgler til succes og vækst, hvis man spørger direktøren i GreenGate. Mona og jeg har aldrig lånt en krone. Hvis vi investerer, gør vi det for egne penge. Sparsommelighed. Konservatisme. Flid. Alle de klassiske dyder er væsentlige. For det er først dér, at risikovillighed giver mening, forklarer Jesper B. Christiansen og understreger, at det ikke kun er Mona og ham selv, der falder, hvis det går galt. Mod er kalkuleret risiko. Dumdristighed er, når du kaster dig ud i noget og risikerer at rive mange med dig ned, understreger Jesper B. Christiansen. Når parret alligevel rykkede, da de antikke mønsterbøger åbenbarede sig for dem, handler det om mavefornemmelse. Det er yderst sjældent, den er der. Mavefornemmelsen. Når den kommer, er det om at lytte. Case MOD OG KONSERVATISME går hånd i hånd Mod og risikovillighed. Konservatisme og sparsommelighed. Mod er kalkuleret risiko, lyder det fra Jesper B. Christiansen, direktør i GreenGate. 10 Har du drukket? Jesper Bjørn Christiansen, direktør i GreenGate, har sin kone Mona i røret. Det er 2004, og Jesper Bjørn Christiansen har fundet noget, der siden skal vise sig at være skelsættende for udviklingen af deres fælles virksomhed. Jesper Bjørn Christiansen har ikke drukket. Han har tænkt sig at investere en overordentlig god bid af deres egenkapital på fem antikke, franske mønsterbøger, han er faldet over i Paris. Parret beslutter sig for at satse. 20 år senere har GreenGate en omsætning på DKK 120 mio. årligt, målet er DKK 1 mia. i 2020, virksomheden sælger og distribuerer produkter i Europa, USA, Mellemøsten og Asien, og har desuden Køber den tabte drøm GreenGate designer, producerer og markedsfører et bredt sortiment indenfor både bolig og mode; krus, tallerkener, kopper, tæpper, puder og tasker. Alle produkter har unikke, håndmalede mønstre, der stammer fra fransk designs gyldne periode fra 1878 til 1920. Kvinder i alle aldre på tværs af kulturer over hele verden køber godt ind. En del af succesen ligger i det faktum, at man som kvinde ikke kun køber en kop, forklarer Jesper B. Christiansen. Heller ikke selv om den er håndmalet, og man kan samle på større serier, der farve- og udtryksmæssigt hænger sammen. Nej. Ved at købe et GreenGate produkt køber du dig ind og bliver en del af en større fortælling om et sammenhold mellem kvinder på tværs af tid og kultur. Hele Laura Ingalls universet er som at træde ind i en tid, der på en gang er noget af det mest moderne, du kan komme i nærheden af samtidig med, at det er håbløst umoderne. Mod er noget, du får sammen med andre. Hvis du er alene om at tage de store spring, ville du aldrig tage dem. Alene er man en tøsedreng. Jesper B. Christiansen Da kvinderne stormede ind på arbejdsmarkedet, forlod de højtlæsningen og de hjemmebagte boller. Men i enhver kvindes hjerte bor der fortsat en lille bid af Laura Ingalls. Man går ind i den tabte drøm, forklarer Jesper B. Christiansen. Der er ikke mange åndehuller i den moderne karrierekvindes liv i dag. Vores produkter, håber jeg, formidler følelsen af god tid til mig. Den følelse er universel, konstaterer Jesper B. Christiansen. Mod sammen med andre Alle produkter i GreenGates produktion har navne: Laura. Malou. Edith. Flere serier er opkaldt efter medarbejdernes børn. Og her ligger for Jesper B. Christiansen en af de allervæsentligste årsager til og forudsætninger for vækst og succes: Familien. Og her menes ikke kun den biologiske en af slagsen. For selvom alle børn er involveret i virksomheden, er det for Jesper B. Christiansen mere et spørgsmål om at pleje sine medarbejdere. De her fem mønsterbøger vi købte. De er ikke en dyt værd, hvis vi ikke har kreative mennesker, der besjæler dem med den tid, vi lever i nu, forklarer Jesper B. Christiansen. De skal have lyst til konstant at holde øjnene åbne. På loppemarkeder. Modemesser. Så vi prøver at passe godt på dem. Så GreenGate bliver mere end bare et arbejdssted. I 2015 går det så løs igen. Her planlægger Mona og Jesper B. Christiansen at åbne franchisebutikker verden over. Planen er et retail company, hvor både risiko og indtjening bliver delt med andre. For så kan parret fortsat balancere mellem mod og forsigtighed. Da jeg sad på en ølkasse på Jagtvej i sin tid og drømte om en omsætning på millioner, var jeg meget skeptisk. Nu står Mona og jeg foran et gigantisk skridt igen. Heldigvis er vi ikke alene. Mod er noget, du får sammen med andre. Hvis du er alene om at tage de store spring, ville du aldrig tage dem. Alene er man en tøsedreng. GreenGate GreenGate Interiors A/S designer, producerer og markedsfører et bredt sortiment inden for både bolig og mode. Fra krus, tallerkener og bestik til tæpper, puder og tasker og henvender sig primært til kvinder. Alle produkter har unikke, håndmalede mønstre, som stammer fra fransk designs gyldne periode fra 1878 til 1920. Jesper B. Christiansen, direktør, GreenGate, var vinder i region hovedstaden, Årets Ejerleder 2012. 11
Fagligt nyt Regnskabsklasse Førstegangsdigitalindberetning Klasse B, hvis regnskab skal udarbejdes Klasse C Første regnskab, som har balancedag efter 31. januar 2012, skal digitalt indberettes Første regnskab, som har balancedag efter 31. december 2012, skal digitalt indberettes (regnskaber i 2012 skal således ikke indberettes digitalt) Klasse D Årsrapporter med balancedato efter den 31. december 2013 (regnskaber i 2013 skal ikke indberettes digitalt) Nyheder fra Dialog PwC s nyhedsbrev Dialog er et skræddersyet online nyhedsbrev og din adgang til hurtig og relevant information. Tilmeld dig på www.pwc.dk/dialog eller få de vigtigste nyheder her. Systemet er enkelt, du oplyser os om dine interesser inden for en lang række områder som skat, bestyrelsesarbejde, generationsskifte mv. og vi mailer dig et skræddersyet nyhedsbrev, som matcher dit videnbehov. Du vil dermed automatisk få informationen, når vi har noget der er relevant for dig. På de kommende sider finder du et udpluk af de mest læste nyheder fra PwC Dialog. Tilmeld dig her: Solidarisk hæftelse for skat Af Søren Bech, partner, PwC Med lov nr. 591 af 18. juni 2012 er der indført nye regler, der betyder, at selskaber, som deltager i en sambeskatning tvungen eller frivillig hæfter for de skatter, der skal betales af de sambeskattede selskaber. En sådan hæftelse vil blandt andet kunne blive aktuel, hvis et af selskaberne går konkurs, før skatten er afregnet. De skatter, som der er solidarisk hæftelse for, er selskabsskatter og kildeskatter (udbytter, renter og royalties) mellem sambeskattede selskaber. Subsidiær hæftelse For sambeskattede selskaber med minoritetsaktionærer er den solidariske hæftelse subsidiær. Disse selskaber hæfter kun, såfremt selskabsskatter/ kildeskatter ikke kan opkræves hos sambeskattede selskaber, der ikke har minoritetsaktionærer, og der er foretaget forgæves udlæg hos de fuldt hæftende selskaber. Såfremt hæftelsen måtte blive udløst for dette selskab, hæftes kun med den andel af gælden, som svarer til den andel, som koncernen ejer af det selskab, som har minoritetsaktionærer udgør minoriteten i et selskab således 10 % af selskabskapitalen, hæfter det pågældende selskab alene for 90 % af skattebeløbet. Som altovervejende hovedregel er den solidariske hæftelse alene at anse som en eventualforpligtelse, der skal oplyses i årsregnskabet. I helt særlige tilfælde kan denne imidlertid anses som så fjern, at oplysning ikke er påkrævet. Er hæftelsen derimod aktuel på grund af sambeskattet selskabs konkurs, er der tale om en gældsforpligtelse, som skal indregnes. De ændrede skatteregler har virkning fra og med 1. juli 2012 og gælder for det indkomstår, der starter 1. juli 2012 eller senere. Den typiske formulering af eventualforpligtelsen i årsregnskaber, som påbegyndes efter 1. juli 2012, kan være: Koncernens danske selskaber hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomst mv. Det samlede beløb fremgår af årsrapporten for [selskab xxx], der er administrationsselskab i forhold til sambeskatningen. XBRL nu også et krav for virksomheder i regnskabsklasse C Af Lars Engelund, partner, PwC Der er indført krav om digital indberetning, og implementeringen gennemføres løbende i 2012, 2013 og 2014 afhængigt af virksomhedens regnskabsklasse. I få tilfælde kan man få dispensation til indtil videre fortsat at indberette papirbaseret. Det kan man, når regnskabet indeholder specielle forhold, fx: når årsregnskabslovens sædvanlige regler afviges under hensyn til det retvisende billede, hvis man er koncernregnskabspligtig, men undlader at udarbejde koncernregnskab under henvisning til, at det udarbejdes i et overliggende moderselskab, eller hvis man har valgt regnskabspraksis fra en højere regnskabsklasse, udskydes den digitale indberetning til den højere regnskabsklasse bliver pligtig til digitalindberetning. Se regnskabsklasser og krav i skemaet ovenfor. Aktionærlån Af Lars Engelund, partner, PwC Efter 14. august 2012 er nye ulovlige lån skattepligtige på udbetalingstidspunktet for personer med bestemmende indflydelse over selskabet og det kan blandt andet ramme, når firmakort bruges privat på forretningsrejser. Bestemmende indflydelse afgøres ud fra om personen direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af kapitalen eller mere end 50 % af stemmerne.lånet beskattes enten som løn eller udbytte. Selvom lånet er beskattet, så eksisterer det som udgangspunkt fortsat uændret efter selskabslovgivningen, og skal derfor tilbagebetales til selskabet og en efterfølgende udbetaling, som udbytte eller løn medfører derfor reelt ofte dobbeltbeskatning. Når selskaber er underlagt revision, skal revisor omtale forhold, som kan Regnskabsklasse og størrelsesgrænser Små klasse B Balancesum 4 mio. Nettoomsætning 8 mio. Antal ansatte 12 Store klasse B Balancesum 36 mio. Nettoomsætning 72 mio. Antal ansatte 50 Mellemstore klasse C Balancesum 143 mio. Nettoomsætning 286 mio. Antal ansatte 250 Store klasse C Virksomheder, der er større end anført ovenfor. Klasse D Statslige virksomheder og virksomheder, der har kapitalandele og/eller gældsinstrumenter optaget til handel. Review eller assistance medføre ledelsesansvar, og ulovlige aktionærlån er et sådant forhold og hvis ikke der er sket rettidig indberetning til skat som løn eller udbytte, skal dette også omtales. Revision, udvidet gennemgang eller fravalg af revision Af Lars Engelund, partner, PwC Med virkning fra 1. januar 2013 er det for virksomheder i regnskabsklasse B (dvs. virksomheder, som ikke overstiger to af de tre grænser (36/72/50) muligt at vælge udvidet gennemgang i stedet for revision. Samtidig er det blevet muligt at fravælge revision for holdingselskaber med ejerandel over 20 % i andre virksomheder, og som sammenlagt ikke overstiger to af grænserne for små klasse B. Valgmulighederne på de enkelte regnskabsklasser er herefter: Udvidet gennemgang Revision 12 13
Fagligt nyt PwC udgiver hvert år Regnskabshåndbogen Regnskabshåndbogen 2013 omhandler ændringer og gældende regler vedrørende regnskab, selskabsskat og selskabsret, som har betydning for regnskabsaflæggelsen for 2012. Regnskabshåndbogen kan bestilles på www.pwc.dk/rh, hvor den også kan downloades. Download Regnskabshåndbogen til din ipad eller bestil den her: Pas på med kontante handler Hvis køber eller købers repræsentant allerede ved udlevering af varerne betaler kontant eller med kreditkort, stiller SKAT krav om, at sælgeren er i besiddelse af yderligere dokumentation i form af kørekort, pas eller lignende, der gør det muligt at identificere den person, der afhenter varerne. Dokumentationen skal indeholde en læselig underskrift, eller personen skal kvittere for udlevering af varerne. Hvis vedkommende, der afhenter varen, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal der fremlægges en fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne. SKAT kræver, at sælger skal have modtaget dokumentationen, inden der kan udstedes faktura uden dansk moms. Dette gælder alle momsfrie salg af varer til andre EU-lande, også selvom der ikke er tale om selvhentere. Det betyder med andre ord, at sælger skal opkræve dansk moms, hvis sælger ikke har modtaget dokumentation for, at (1) varen er transporteret ud af Danmark, og (2) købers momsnummer, navn og adresse. Sælger kan efterfølgende udstede en kreditnota og en ny (ikke momsbelagt) faktura, når sælger modtager behørig dokumentation. Regnskabshåndbogen 2013 Nu også med moms og afgifter Regnskabshåndbogen giver dig et samlet overblik over tendenser, nyheder og gældende regler inden for regnskab, selskabsskat, selskabsret og som noget nyt også moms og afgifter. Af Henrik Steffensen, partner, PwC Følgende er en kort opsummering på nogle af de nye emner, der berøres i årets regnskabshåndbog. Regnskab Kombinationen af de stadigt øgede oplysningskrav og virksomhedernes stigende kompleksitet har gjort, at årsrapporterne over de senere år er vokset betydeligt i omfang. Dette er baggrunden for, at der internationalt er kommet fokus på at gøre årsrapporten skarpere og skære unødvendige forhold bort, såkaldt cutting clutter. I regnskabshåndbogen kommer vi med nogle konkrete forslag til, hvilke områder det efter vores opfattelse vil være relevant at kigge på, når man skal skære ned i omfanget af årsrapporten. Selskabsskat 2012 har været et år med stor fokus på multinationale koncerner, der ikke betaler skat i Danmark. I juni blev en lovpakke til styrkelse af indsatsen mod såkaldte nulskatteselskaber vedtaget. Denne lovpakke indeholder blandt andet regler om begrænsning af anvendelse af fremførte skattemæssige underskud, nye bødesatser for ikkefyldestgørende transfer pricing dokumentation og åbenhed om selskabers skattebetalinger. Folketinget vedtog i juni 2012 en lov vedrørende et investeringsvindue, som medfører, at virksomheder kan få et højere skattemæssigt fradrag for afskrivninger på visse aktiver erhvervet i 2012 og 2013. Virksomheder har mulighed for at føre en særlig saldo for driftsmidler, der erhverves i perioden 30. maj 2012 til den 31. december 2013. På denne saldo indgår anskaffelsessummen for de pågældende driftsmidler med 115 %. Moms og afgifter Regnskabshåndbogen 2013 inkluderer nu også et afsnit omkring moms og afgifter. Virksomhederne håndterer i dagligdagen store pengebeløb vedrørende moms og afgifter, hvor virksomhederne opkræver og indbetaler moms og afgifter til SKAT. Selv mindre fejl i den systemmæssige håndtering af moms og afgifter kan betyde, at der enten betales for meget eller for lidt, og at regnskabet ikke er korrekt. Vi ser også nærmere på særlige problemfyldte områder som tab på debitorer, fast ejendom, holdingselskaber og virksomhedsoverdragelse. Selskabsret Selskabsloven er p.t. under ændring, hvor der forventes vedtaget krav til, at der i bestyrelsen henholdsvis andre ledelsesorganer skal fastsættes måltal vedrørende en ligelig kønsrepræsentation. Sideløbende hermed barsler EUkommissionen med regler herom, som formentlig også senere vil finde vej til den danske selskabslov. SKAT skærper krav ved salg til EU Dokumentationen for transporten skal være på plads! Af Asger Hauchrog Engvang, senior manager, PwC Kravene til den dokumentation, sælger skal være i besiddelse af, før en dansk virksomhed momsfrit kan sælge varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande, er blevet væsentligt skærpet. De nye dokumentationskrav træder i kraft den 1. august 2013. Skærpelsen af kravene vedrører de såkaldte selvhentere, hvor køber selv henter varerne i Danmark. Fremadrettet skal dokumentationen som minimum bestå af en erklæring fra køber, der indeholder oplysninger om: at varen er sendt eller transporteret fra Danmark varens bestemmelsessted transportmiddel og registreringsnummer på transportmiddel at varen er modtaget på leveringsadressen. Derudover skal køber, hvis det er relevant som følge af transportruten, vedlægge dokumentation for transporten i form af færgebilletter, brokvitteringer og lignende. Kend din køber Sælger skal: sikre sig, at køber er en momsregistreret virksomhed sikre sig, at momsnummeret er gyldigt på salgstidspunktet gemme dokumentation for verifikationen indhente og gemme elektronisk bekræftelse af købers navn og adresse. Disse kontroller kan foretages via VIES databasen. Undtagelsen er momsfrit salg af varer til tyske virksomheder, hvor der skal indhentes erklæring fra den tyske køber, der dokumenterer, at køber er momsregistreret. Købers momsfradrag er betinget af en korrekt udstedt faktura Af Sandra Erichsen, director, PwC Det viser en aktuel sag med en dansk køber og sælger, der i en længere årrække havde handlet med hinanden. Sælgers leverancer var belagt med moms, hvilket var specificeret på de udstedte fakturaer. Ud over det forhold, at sælgerens CVR-nr. var overstreget på visse fakturaer, overholdt de fakturakravene. Der var ikke tvivl om, at momsen var opkrævet med rette, hvorfor køber burde have fradragsret for den betalte moms. Sælgeren havde imidlertid undladt at afregne momsen til SKAT, idet der var drevet uregistreret virksomhed. Ved SKAT s gennemgang af samhandlen mellem de to, nægtes køber retten til momsfradrag, grundet det overstregede CVR-nr. på fakturaerne. Landsskatteretten: Købsfakturaer skal kontrolleres Det er Landsskatterettens opfattelse, at købers ret til momsfradrag er betinget af, at der kan fremlægges en faktura, der overholder de formelle krav hertil, som følger af momsbekendtgørelsens 40, stk. 1. Sælgerens overstregning af sit CVR-nr. medførte derfor, at køberen ikke havde ret til fradrag for den betalte moms. Det begrundes med, at køber burde have undret sig over det manglende CVR-nr. på visse fakturaer, og derefter have undersøgt sælgers forhold nærmere. Køber kunne ved at verificere sælgerens momsnummer have opdaget, at sælgeren ikke var momsregistreret og dermed ikke afregnede moms til SKAT. Konsekvenser og råd Landskatterettens kendelse har desværre den konsekvens, at der selv ved handel mellem danske virksomheder er risiko for, at køber mister retten til momsfradrag, hvis ikke der kan fremlægges en korrekt udstedt købsfaktura. Vi råder derfor til, at virksomheder har fokus på, at deres købsfakturaer overholder de formelle krav, som følger af momsbekendtgørelsens 40, stk. 1. 14 15
Case FIRST MOVER med fokus på fremtiden Politisk tæft, empatisk ledelse og fokus på likviditeten. Nøgleord, hvis man som H2 Logic skal operere i et højteknologisk felt og producere til et marked, der faktisk ikke eksisterer endnu. 16 Jacob Krogsgaard var kun 21 år gammel, da han og tre medstuderende fik ideen om at starte H2 Logic. Her læste Jacob Krogsgaard stadig på ingeniørstudiet på AU-Herning. Fire år senere blev idéen til virkelighed, og i dag, hvor Jacob Krogsgaard har rundet de 31 år, står han i spidsen for en af verdens førende producenter af brinttankstationer. Han opererer i et højteknologisk felt, hvor der er ganske få andre spillere, og producerer til et marked, der rent faktisk ikke er der endnu. Det kræver visioner og is i maven. Likviditetens vogter For direktøren i H2 Logic er der især tre ting, der er afgørende, når vi taler vækst og succes: Fokus på likviditeten, empa- tisk ledelse og politisk tæft: Det kan lyde kedeligt, når jeg siger, at man skal have fokus på likviditeten. Men det handler om at tænke langsigtet, forklarer Jacob Krogsgaard. Det går jo ikke at gå til bilforhandleren i Smørum Nedre lige nu og sige: Vil du have en brintbil? Nej!, vil det rungende svar jo være. Vores store udfordring er, at vi producerer til et marked, der rent faktisk ikke eksisterer, understreger Jacob Krogsgaard og forsøger sig med en parallel: Alle produkter har en livscyklus. Brinttanktstationer er dér, hvor man i sin tid fandt ud af, at det var smart med tre vinger til en vindmølle, forklarer Jacob Krogsgaard. Det vil med andre ord sige en gang i 1970 erne. Af samme årsag har H2 Logic en professionel bestyrelse, der blandt andet tæller Svend Siggard og Mogens Filtenborg, henholdsvis tidligere administrerende og teknisk direktør i Vestas. De har erfaring med at opbygge en grøn business i et højteknologisk område og har mange gange været likviditetens vogter, forklarer Jacob Krogsgaard, der finder en professionel bestyrelse altafgørende for en virksomhed som H2 Logic. Væksten skal systematiseres. Du skal rekruttere, skaffe kapital og tackle, at omsætningen ikke nødvendigvis følger med. Her er det essentielt for mig at drøfte de udfordringer, der hele tiden kommer, forklarer Jacob Krogsgaard, der understreger, at han ikke nødvendigvis ser konstant vækst som det ypperste mål. Det er yo-yo-vækst. Jeg vil hellere lave positive resultater. Sorte tal på bundlinjen. Sikre mig, at jeg ikke kører over for rødt, siger Jacob Krogsgaard. Aldrig skyderen for panden Alligevel har H2 Logic vækstet med 30 % i omsætning de sidste fire år. Planen er, at ramme de DKK mio. i 2015, hvilket vil være en fordobling på tre år. Antallet af medarbejdere er 38 og har været støt stigende siden den spæde begyndelse, og i 2011 blev Jacob Krogsgaard kåret til Årets Ejerleder i Vestjylland. Vækst og succes handler nemlig også om at tiltrække og ikke mindst fastholde de rigtige medarbejdere. Her vægter Jacob Krogsgaard empatisk ledelse højt. Hvis du ikke har empatien i centrum, kan du på ganske kort tid ødelægge din virksomhed. Det er altid nemt at kommunikere i gode tider og straks sværere i dårlige tider, forklarer Jacob Krogsgaard. Jeg sætter aldrig skyderen for panden af mine medarbejdere: Hvis du ikke når den her deadline, dør vi. Jeg stiller både en plan A og en plan B og synliggør, at hvis vi ikke løser plan A, så er der et alternativ, siger Jacob Krogsgaard. Det virker langt mere motiverende. Igen især fordi vi opererer i et nyt og meget højteknologisk felt. For konstant at udvikle, skal der være plads til fejl. Stilhed før stormen En ting kan man dog ikke nørde sig til i udviklingsafdelingen i H2 Logic: Politisk medvind. Hvis ikke politikerne i både Bruxelles og på Christiansborg kan se fidusen i brintbiler og dermed brinttanktstationer så kan Jacob Krogsgaard ligeså godt dreje nøglen om. H2 Logic bruger halvandet årsværk på lobbyarbejde. Vi er førende på teknologien, men vi er samtidig first movers og dem med den højeste risiko. Jeg skal være god til at overbevise centrale aktører om, at udviklingen skal vendes til min fordel, forklarer Jacob Krogsgaard, der forventer en lidt roligere periode de næste par år. Det er dog stilhed før stormen. For i 2015 sker det: Serieproducerede brintbiler i Danmark: H2 Logic har derfor indgået et samarbejde med Nissan, Honda, Toyota og Hyundai. Ambitionen er, at der er 10-15 brinttankstationer klar i Danmark. Brintbiler og brinttankstationer skal jo fødes samtidig. Men det er vores udfordring: Vi skal kunne levere, når der kommer hul på markedet, siger Jacob Krogsgaard. Kunsten er at vi skal være dygtige og lidt heldige. H2 Logic H2 Logic i Herning producerer brinttankstationer til brintbiler, ligesom de sælger brintbrændselsceller til gaffeltrucks og lufthavnstraktorer. Ifølge direktør Jacob Krogsgaard er der vækstpotentiale i begge produkter, men tifold i brinttankstationer. I 2015 forventer direktør Jacob Krogsgaard et hul i markedet : Her kommer serieproducerede brintbiler til Danmark. Af samme årsag har H2 Logic indgået et tæt samarbejde med bilproducenterne, så de kan angribe markedet sammen. Jacob Krogsgaard, direktør, H2 Logic, var vinder i region Vestjylland, Årets Ejerleder 2011. H2 Logic har netop valgt PwC som ny revisor. Vi er first movers og dem med den højeste risiko også fordi branchen er samfundstransformerende. Jacob Krogsgaard 17
Den nye selskabslov Nye regler om iværksætterselskaber og øvrige selskabslovændringer Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører: 1 2 3 4 5 6 7 8 Oprettelse af en ny selskabsform iværksætterselskaber (IVS) Nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber til DKK 50.000 Bedre brug af reglerne om udskudt indbetaling af selskabskapital i anpartsselskaber Fjernelse af kravet om åbningsbalance/ overtagelsesbalance ved indskud af en bestemmende kapitalpost Køb af egne kapitalandele kan ikke længere ske ved brug af årets optjente overskud Regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted Justeringer vedrørende frister mv. ved fusion og spaltning Andelsselskaber får mulighed for at fravælge omdannelsesplanen Udover disse ændringer, der må betragtes som de væsentligste, er der en lang række justeringer af selskabsloven, mest af teknisk og præciserende karakter. Af Henrik Steffensen, partner, og Martin Kristensen, senior manager, PwC Ikrafttrædelse for de nye bestemmelser er overladt til erhvervs- og vækstministeren og der er således ikke noget præcist ikrafttrædelsestidspunkt for lovændringerne. Årsagen hertil er blandt andet, at flere af ændringerne forudsætter, at Erhvervsstyrelsens itsystemer tilpasses. Hensigten er derfor, at de enkelte ændringer vil træde i kraft ved bekendtgørelse og sandsynligvis henover en periode, men hvornår dette sker, er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men sandsynligvis ultimo 2013. Vi vil løbende følge op i vores nyhedsbrev Dialog. Nedenfor kan du læse mere om iværksætterselskaber (IVS) og nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber samt bedre mulighed for at udskyde indbetaling af kapital i anpartsselskaber. De øvrige ændringer gennemgås i Dialog. Iværksætterselskaber (IVS) Det bliver nu muligt at stifte et iværksætterselskab med begrænset ansvar, der er en særlig type anpartsselskaber selskabet betegnes ikke som et ApS men som et IVS. Det særlige for iværksætterselskaber er, at der gælder særregler om selskabets kapitalforhold. Der er alene krav om, at et iværksætterselskab har en selskabskapital på DKK 1 ved stiftelsen. Det påhviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. Denne opsparing af overskud indebærer, at selskabet på den måde selv sparer op til sin kapital på mindst DKK 50.000. Når de DKK 50.000 er nået, kan selskabet således begynde uddelingen af udbytte mv. for den del af den samlede egenkapital, der overstiger de DKK 50.000. Indtil der er opsparet DKK 50.000, kan der således ikke uddeles udbytte. Reserven kan ikke bruges til at dække underskud, men kan overføres til selskabskapitalen i forbindelse med en kapitalforhøjelse. Et IVS kan senere omregistreres til et anpartsselskab eller eventuelt et aktieselskab. Det forudsætter dog, at minimumskapitalen i et anpartsselskab/ aktieselskab er til stede på omdannelsestidspunktet. Omregistrering til anpartsselskab besluttes på en generalforsamling, hvor også vedtægterne ændres. Ved omregistreringen er der krav om, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede. Iværksætterselskabets primære målgruppe er som selskabsbetegnelsen indikerer iværksættersegmentet, der har incitamentet til at igangsætte en virksomhed, men som ikke i opstartsfasen hverken har økonomi eller nødvendigvis behov for et større kapitalgrundlag. Denne målgruppe tilbydes hermed mulighed for at starte virksomhed inden for selskabsretlige rammer med økonomisk begrænset hæftelse. Endvidere medfører selskabsloven, at der stilles krav til ledelse, herunder at der sikres et forsvarligt kapitalberedskab og åbenhed. Endelig indeholder selskabsloven også en række fordele for offentligheden, blandt andet en høj grad af transparens, fx gennem udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fra 1. januar 2014 lukkes der for IVS 1,- etableringen af nye SMBA er selskaber med begrænset ansvar inden for rammerne af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Sidstnævnte har indtil nu kunnet etableres uden at skulle efterleve kapitalkrav, ledelseskrav, forsvarlighedskrav vedrørende kapital etc. Det nye iværksætterselskab har således til formål at sikre mere formelle rammer for de, der ønsker at stifte et selskab med begrænset hæftelse. Nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber til DKK 50.000 I anpartsselskaber skal anpartskapitalen fremover udgøre DKK 50.000 (mod tidligere DKK 80.000). Det påhviler fortsat ledelsen at vurdere, om selskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser. Vurderingen af selskabskapitalens størrelse indgår i denne vurdering. Aktieselskaber skal uændret have en selskabskapital på DKK 500.000. Har et selskab tabt mere end halvdelen af selskabskapitalen, skal der fortsat senest 6 måneder efter det er konstateret, indkaldes til generalforsamling, men den tidligere regel om mindst DKK 62.500 i egenkapital er ophævet. Muligheden for udskudt indbetaling af selskabskapitalen opretholdes, dog således at der skal indbetales mindst 25 % af selskabskapitalen og mindst DKK 50.000. For anpartsselskaber indføres nu en mulighed for, at også indbetaling af en eventuel overkurs delvist kan udskydes jf. nedenfor. Bedre brug af reglerne om udskudt indbetaling af selskabskapital i anpartsselskaber Ved brug af reglerne om udskudt indbetaling af selskabskapital er det fremover muligt i anpartsselskaber også at udskyde indbetalingen af en eventuel overkurs. Udskydelse af indbetaling af overkurs er ikke muligt i aktieselskaber, som således alene kan udskyde indbetaling af selskabskapital. Det betyder i praksis, at hvis der fx stiftes et anpartsselskab ved kontant indskud med en anpartskapital på DKK 200.000 (minimum er DKK 50.000) og en tilhørende overkurs på DKK 300.000 i alt DKK 500.000 vil det være muligt at nøjes med at indbetale 25 % af de DKK 500.000. Efter de hidtidige regler gælder udskydelsesmodellen alene for selskabskapitalen, således at der indtil nu skulle indbetales mindst DKK 350.000. Ændringen finder anvendelse både ved stiftelser og kapitalforhøjelser. Ændringen har stor betydning, fordi et anpartsselskab fremover kan optage nye ejere, der således kan blive ejere uden at indskyde så mange penge. Det må dog tilrådes, at en manglende indbetaling af egenkapital suppleres med en aftale om forrentning af det pågældende tilgodehavende. De nye regler kan benyttes som alternativ til de eksisterende muligheder for at lade selskabet finansiere, at nye ejere indlemmes i ejerkredsen. 18 19
Analyse Udviklingen for de højt performende SMV-virksomheder Tal baseret på Årets Ejerleder 2009 til 2012 Indtjeningen blandt de mest succesrige SMV-virksomheder er gået i stå. De har udfordringer med finansiering og likviditet, mens de bliver presset på marginerne. Der er dog store regionale forskelle således performer Vestdanmark bedre end Østdanmark, specielt hvad angår omsætning. Af Lasse Skov Kristensen, director, PwC Gennem de sidste 4 år har PwC deltaget i kåringen af Årets Ejerleder. Det gennemgående træk for de deltagende virksomheder er, at de har performet Note: Analysen er baseret på de seneste 5 års offentligt tilgængelig regnskabsinformation fra de 218 virksomheder, der alle har deltaget i Årets Ejerleder i et eller flere af årene 2009-2012. De tre temaer 1) Omsætningen er stigende, men virksomhederne kæmper med faldende bundlinje I en økonomisk krise er det svært at skabe vækst på toplinjen, det er svært at skaffe nye kunder og det er sværere at sælge sine produkter og ydelser. Samtidig bliver virksomhederne presset på indtjeningen, fordi marginerne bliver presset af øget konkurrence og faldende efterspørgsel. Analysen viser, at virksomhederne i 2009 alle blev påvirket af krisen, hvad angår omsætning og årets resultat, mens deres dækningsbidrag har holdt indeks. Efter virksomhederne havde konsolideret og trimmet sig i 2010, ser vi en flot stigning i omsætning og dækningsbidrag, og en rigtig flot stigning i årets resultat. Vækst i omsætningen er fortsat og ligger i 2012 Indeks godt i forhold til den økonomiske situation, de arbejder indenfor. Men selvom de out-performer markedet, viser der sig stadig nogle faretruende tendenser. Denne analyse kigger på nogle af disse tendenser og giver et indblik i nogle af de udfordringer danske SMVvirksomheder står overfor. Vi har valgt at kigge på tre temaer, som er interessante i forhold til det økonomiske klima danske SMV-virksomheder agerer i for tiden. De tre temaer er: Vækst, finansiering/investering og forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. Udvikling i indeks for omsætning, dækningsbidrag og årets resultat 160 150 140 130 120 110 90 80 101 88 84 150 148 120 97 125 2008 2009 2010 2011 2012 110 Omsætning Dækningsbidrag Årets resultat 127 124 124 i indeks 127, dækningsbidrag har ligget stabilt siden 2010, mens årets resultat har været faldende siden 2010. Dette passer godt ind i det overordnede danmarksbillede vi ser, hvor omsætningen er ved at komme i gang, men der er stor pres på marginerne, og virksomhederne kæmper med deres bundlinje. Den pressede bundlinje skal endda ses i lyset af, at de fleste virksomheder har trimmet deres virksomheder og skåret i faste omkostninger. Set i et makroøkonomisk perspektiv kan man forklare den faldende indtjening med en hård konkurrence både nationalt og internationalt. Det øgede pres på konkurrenceevne kan netop gå ud over bundlinjen og forklare den faldende indtjening. % Indeks = 2008 2) Virksomhederne finansierer sig mere kortfristet og investeringerne stagnerer Som beskrevet ovenover har vi set en tendens til at trimme virksomhederne og gøre dem mere profitable. Denne udvikling burde have en negativ konsekvens på investeringen i de enkelte virksomheder, da man er forsigtig med for mange nye investeringer. Arbejdskapitalen fortæller om, hvor mange midler man har frie i virksomheden. Husk, at det ved tallene skal tages i betragtning, at de afspejler de bedst performende i SMV-segmentet. Indeks Udvikling i indeks for anlægsaktiver og arbejdskapapital 220 200 180 160 140 120 80 108 Anlægsaktiver er relative stabile i hele perioden med en svag stigning frem til 2011 og derefter en svag nedgang til 2012. Dette afspejler billedet af svage investeringer i et vanskeligt marked, hvor man afventer og ikke satser på aggressiv vækst. Faldet i 2012 er et farligt signal på, at vi eventuelt er på vej ind i en ny vanskelig tid, hvor virksomhederne holder igen med anlægsinvesteringer, hvad der på sigt kan være med til at skabe en ny forværret økonomisk situation. De faldende anlægsinvesteringer kan også være et udtryk for, at virksomhederne har svært ved at få finansieret nye anlægsinvesteringer. Arbejdskapitalen har haft en meget positiv udvikling frem til 2011. Dette kan også være en positiv konsekvens af en trimmet virksomhed med fokus på strammede frister på debitorer, mindre lagerbindinger og fokus på kredittider. Det store fald i 2012 er bekymrende og kan tyde på, at virksomhederne igen bliver presset på likviditeten. Et så stort fald i arbejdskapital har store konsekvenser for finansieringen af den daglige drift. Denne er dog stadig indeks 154 og dermed væsentlig bedre end før krisen, men tendensen skal helst ikke fortsætte. Mange af virksomhederne i analysen er B2B-virksomheder og er afhængige af større virksomheder, som også presser betalingsfristerne og presser deres underleverandører, hvilket også kan afspejles i det store fald i arbejdskapital. Analysen kort og godt Vi har i ovenstående analyse kigget på tre emner (vækst, finansiering/investering og Østdanmark vs. Vestdanmark) baseret på tal fra de 218 virksomheder, der har deltaget i Årets Ejerleder 2009-2012. Der viser sig et billede af nogle Virksomhedsanalysen 2012. Mod nye tider trimmet og tilpasset til lavkonjunktur. 136 115 202 154 121 113 2008 2009 2010 2011 2012 Anlægsaktiver Arbejdskapital % Indeks = 2008 virksomheder, der har måttet forholde sig til krisen, selvom de har haft et godt udgangspunkt som flot performende virksomheder. Det er tydeligt, at der var en umiddelbar reaktion på krisen i 2009, set på omsætning og resultat, 3) Vestdanmark klarer sig væsentligt bedre end Østdanmark Det er altid interessant at se, hvordan virksomhederne performer i forhold til, hvor de fysisk er placeret, og hvilke regioner, der performer bedst. I denne analyse har vi valgt at dele Danmark op i øst og vest. Jylland og Fyn er vest, mens Sjælland og København er øst. Analysen viser markante forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. Udvikling i indeks for omsætning pr. region 150 50 91 79 Som vi også så i den overordnede omsætning fra hele landet, så falder omsætningen både i øst og vest fra 2008 til 2009. Men i 2010 sker der en stor ændring. Vestdanmark fortsætter faldet i omsætning, mens man i Østdanmark ser en flot stigning i omsætningen. Men i 2011 og 2012 er tendensen skiftet, så Vestdanmark nu performer bedre på omsætning end Østdanmark. 128 Udviklingen inden for anlægsaktiver viser nogenlunde samme billede som omsætningen og egenkapitalen. Regionerne performer nogenlunde ens mellem 2008 og 2011, dog med udsving, men i 2012 performer Vestdanmark væsentlig bedre. Dette forhold mellem Øst- og Vestdanmark kan skyldes flere ting: 1. Vestdanmark har en større andel af eksportvirksomheder. Og da de fleste eksportmarkeder klarer sig bedre end det danske, betyder det større omsætning. 2. I forlængelse af punkt 1 og mulighed for eksport er Vestdanmark tungere på produktionsvirksomheder, mens Østdanmark er tung på servicevirksomheder og inden for bygge/anlæg. 74 2008 2009 2010 2011 2012 Vest Øst Udvikling i indeks for anlægsaktiver pr. region 160 130 70 40 Vest Øst 109 120 106 108 119 106 126 114 147 102 men siden er virksomhederne trimmet, og både omsætning og dækningsbidrag er steget. Dog ser vi et stort dyk i årets resultat fra 2010 til 2012, hvilket kan være et dobbelt dyk, som vi bliver nødt til at forholde os til. % Indeks = 2008 2008 2009 2010 2011 2012 154 49 Indeks = 2008 20 21
Kommende arrangementer Aktuelt Kontakt Sønderborg Aalborg Strandvejen 44 2900 Ellegårdvej 25 6400 Sønderborg Skelagervej 1A 9000 Aalborg Flemming Eghoff 3945 3175 fve@pwc.dk Flemming Callesen 7342 6830 flc@pwc.dk Marianne Fog Jørgensen 9635 4040 mfo@pwc.dk Heidi Klitgaard Brander Director 9611 1814 hkb@pwc.dk Næstved Skive Toldbuen 1 4700 Næstved Resenvej 81 7800 Skive Aarhus København Holstebro Hjaltesvej 16 7500 Holstebro Årets Ejerleder 2013 29. oktober - 21. november 2013 Vær med til kåringen af Årets Ejerleder, der hylder de personer, der har haft modet til at starte egen virksomhed. Vi sætter fokus på de udfordringer, som ejerledede virksomheder har i dag. Årets Ejerleder afholdes 8 steder landet over inkl. landskåringen. Læs mere på www.pwc.dk/aarets-ejerleder PULS Slagelse Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse PwC s erhvervspanel Ulrik Ræbild 3945 3288 urp@pwc.dk Ønsker du at være med til at præge debatten omkring aktuelle samfundsemner som fx ny lovgivning, reformtiltag etc.? Tilmeld dig PwC s erhvervspanel Puls. Tilmeld dig på: www.pwc.dk/puls Jacob Simonsen Senior Manager 5575 8640 jsm@pwc.dk Klaus Rytz Director 39453302 klr@pwc.dk Vigtige datoer Juni 25. 28. 30. Moms (maj måned) A-skat, AM-bidrag Selvangivelse for selskaber (hvor indkomstår = kalenderår) Juli 1. 10. 15. 16. 22. 31. Selvangivelse for selvstændig erhvervsdrivende, frivillig restskat for personer m/rente for 2012 A-skat, AM-bidrag, Feriekonto Lønsumsafgift, punktafgifter (april kvartal og juni måned) Told mod sikkerhedsstillelse B-skat, AM-bidrag A-skat, AM-bidrag August 7. 12. 15. 16. 19. 20. 26. 30. ATP A-skat, AM-bidrag Lønsumsafgift, punktafgifter (juli måned) Told mod sikkerhedsstillelse Moms (april kvartal og juni måned) B-skat, AM-bidrag Moms (juli måned) A-skat, AM-bidrag Læs mere på www.pwc.dk/datoer 22 Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Aarhus C Holbæk Aktuelle kurser fra PwC s Academy 23.-24. sep. 25.-26. sep. 2. okt. 7.-8. okt. 7. okt. 26. feb. 2014 18. juni 2014 8.-9. okt. + 4.-5. nov. 23.-24. okt. + 25.-26. okt. 9.-10. okt. 10. okt. 23.-24. okt. 24. okt. 28.-29. okt. 28. okt. 28.-29. okt. 29. okt. Grundlæggende bogholderi Økonomi for ikke økonomer Løn, moms, feriepenge og anlægskartotek i praksis Selskabsskat og sambeskatning Moms, afgifter og told Kort og godt Moms, afgifter og told Kort og godt Moms, afgifter og told Kort og godt Financial Controlling + Business Controlling Financial Controlling + Business Controlling Navigating IFRS Udvidet bogholderi og regnskab Excel for økonomifunktionen v. 2007/10 Moms for kreditorbogholderiet Læs og forstå en årsrapport Business Model Generation It-sikkerhedsstyring beskyt din virksomhed imod cybercrime Løn, moms, feriepenge og anlægs- kartotek i praksis Ahlgade 63 4300 Holbæk Aarhus Aarhus Rønnebærvej 1 7400 Herning Ringkøbing I.C. Christensens Allé 5 6950 Ringkøbing Skjern Henning Jager Neldeberg Director 9660 2511 hjs@pwc.dk Christian Roding Senior Manager 8932 5573 crd@pwc.dk Odense Rytterkasernen 21 5000 Odense C Trekantområdet Vesterballevej 27 7000 Fredericia Claus Kjær Poulsen 2081 5086 ckp@pwc.dk Hillerød Milnersvej 43 3400 Hillerød Tilmeld dig på www.pwc.dk/academy eller ring 3945 3535. Herning Stormgade 50 6700 Esbjerg Aarhus Aarhus Lars Østergaard 8932 5527 lad@pwc.dk Esbjerg Østergade 40 6900 Skjern Aarhus Martin Olesen Furbo 9615 4961 mof@pwc.dk Michael Herschend 4825 3500 mph@pwc.dk Henning Tønder Olesen 7612 4547 hto@pwc.dk Arne Kristensen 7921 2864 ark@pwc.dk Mikael Johansen 6314 4260 mlj@pwc.dk
www.pwc.dk/kontakt Tal Kig godt på de tre bogstaver. Læser du ordet tal som i et regnestykke? Eller tal som i en invitation til samtale? Mange regner med, at sådan nogen som os udelukkende tænker på tal. Altså på de røde og de sorte, de store og de små. Men virkeligheden er, at relationer og samtale er altafgørende for, hvordan tallene ser ud. Dialog er vejen til vores fælles succes. Det har vi altid in mente. Derfor står der for os både tal og tal. Lad os mødes om din virksomheds forretningsmæssige udfordring. Book et møde på www.pwc.dk/kontakt Succes skaber vi sammen... Revision. Skat. Rådgivning.