byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / oktober 2003

Leder Fremtidens digitale krav Efter fusionen i foråret er bips trukket i arbejdstøjet. Det Digitale Byggeri er skudt i gang, og en ny bips undersøgelse sætter streg under behovet for at udvikle både metode og værktøjer til 3D udveksling Det digitale Byggeri er skudt i gang, og op til seks konsortier skal nu i gang med at give deres bud på fremtidens digitale arbejdsmetode. Fra statens side er der sat tyk streg under, at Det digitale Byggeri ikke går ud på at opfinde ny teknologi, men om, at vi alle i løbet af de næste 3 år bliver bedre til at udnytte den allerede tilgængelige teknologi og lærer at bruge den mere integreret. De 4 projekter under indsatsområdet Bygherrekrav er omtalt på side 20 i dette blad. Det drejer sig om: Digitalt udbud, hvor 4 konsortier har budt ind, og hvor Mogens Balslev, KHR arkitekter AS, Nor-consult og Arkitektskolen i Aarhus er udpeget som vindere. 3D-modeller, hvor 6 konsortier har meldt sig på banen, og 5 bliver prækvalificeret. Projektweb, hvortil der er frist for prækvalifikation den 15. november. Og endelig Digital Aflevering, der udbydes i 2004 Bemærk at bordet fanger. Når kravene er afprøvet, bearbejdet og finpudset, er det hensigten, at de testede bygherrekrav skal være gældende vilkår for fremtidigt statsligt byggeri. Er du klar til at arbejde med 3Dmodeller efter digitalt udbud og på projektweb fra efteråret 2006? I dette nummer af bips NYT kan man se resultaterne af en bips undersøgelse om CAD-udveksling. Mange firmaer har meldt ud, at de finder at tiden er inde til at satse på 3D-modellering. Undersøgelsen viser, at vi har CAD-værktøjerne til at udveksle 3D geometri, men vi har til gengæld ikke værktøjerne til at udveksle objektdata på tværs af CAD-platforme. Vi skal også sørge for, at brugere har det fornødne metodegrundlag. Undersøgelsen understregede, at der er behov for en 3D arbejdsmetode og for 3D standarder, hvis samarbejdet skal forløbe ubesværet. Det forekommer meget velbegrundet, at bips CAD-udvalg anbefaler 3D arbejdsmetode som et af de store satsningsområder for foreningen i de kommende år. bips har som en af sine højeste prioriteter ikke bare at følge Det digitale Byggeri, men også selv at deltage med aktiv indsats. bips ser det som sin vigtigste rolle at konfrontere udviklingsprojekterne med den praktiske hverdag. Projekterne skal ikke forløbe i glasklokker over 3 år, men konsortierne skal jævnligt sættes under opmærksomhed af praksis. Ikke for at skyde deres forslag ned, men tværtimod for at udfordre dem og give dem afsæt til at præstere deres ypperste. Det forudsætter, at omverdenen bidrager fagligt med konstruktiv input og kritik. Fra bips vil vi gøre vores til, at vores medlemmer selv kan være med til at præge tingene og bliver varslet tidligst muligt om de ændringer, som er på vej, så man derigennem kan forberede sig på de krav, der vil blive stillet til fremtidens aktører i byggeriet. Vi knokler lige nu på med beskrivelsesværktøjer for arkitektområdet, og mange er nu i høring. Jeg ser hen til at kunne orientere mere om disse i næste nummer, der udkommer omkring årsskiftet. Lars Coling Formand bips 2 bips 2 / oktober 2003

Indhold bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2/oktober 2003 Oplag: 6000 Abonnement (6 numre) kr. 600 kr. pr år inkl. moms Ansvarshavende: Lars Coling, formand bips Redaktion: Fagligt stof: Svend Erik Jensen Marianne Rohweder (DJ) Sekretariat for bips Byggecentrum Lautrupvang 18 2750 Ballerup Telefon 70232237 Fax 70234237 E.mail bips@bips.dk www.bips.dk Design: Gitte Pedersen, Byggecentrum Layout: Marianne Schjøtt Rohweder Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS. ISSN: 1603-3345 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter Øvrige bestyrelse: Bent Feddersen RAMBØLL Peter Henningsen M. T. Højgaard Lars Ole Hansen Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen Taasinge Træ A/S Lone Wiggers Arkitekterne C. F. Møller Hans-Henrik Lang NIRAS Jørn Kristoffersen Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen SAS FM Carsten Sletbjerg Danogips A/S Sten Bonke DTU BYG CAD værktøj 4 CAD-udveksling - teknisk 8 CAD-udveksling - forretningsmæssigt 11 CAD-opgradering Beskrivelsesværktøj 12 VVS-beskrivelser i DR-byen Digitalt Byggeri 15 Med staten som lokomotiv 19 Det digitale København Bygningsdrift 22 Digital teknisk rekvisition bips 2 / oktober 2003 3

CADværktøjer CAD-udveksling teknisk Ny bips undersøgelser sætter udveksling af data under lup. Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at CAD-brugerne har værktøjet til at projektere og udveksle 3D geometri, men mangler en fælles metode Udveksling af 2D-tegningsfiler Figuren viser sammenfattende resultater af 2D udveklsing, baseret på visuel sammenligning af parvise plots. I de fleste tilfælde forløber 2D udvekslingen uden problemer til perfekt niveau. Der er dog mange tilfælde, hvor resultatet ikke bliver perfekt, men anvendeligt. Enkelte CAD-værktøjer har store udvekslingsproblemer. Tekst: Kim Jacobsen RAMBØLL og Svend Erik Jensen, projektleder i bips Der er opbrud i byggebranchens brug af CAD/IT. En relativ klar opslutning om få platforme er ved at smuldre, og mange forbereder sig på et paradigmeskift til 3D modelbaseret projektering. Tilsvarende markedsfører softwarehusene stærkere end nogensinde 3D applikationer. Tendensen er navnlig mærkbar i Danmark, fordi mange POINT brugere er begyndt at se sig om efter nye værktøjer, fordi Autodesk har varslet udfasning af de applikationer, de købte af Cadpoint. Men hvad skal der sættes i stedet? Og et spørgsmål, alle andre CAD-brugere også stiller sig selv: Hvornår skal man tage springet til egentlig 3D projektering? Det er baggrunden for en bips undersøgelse, der blev gennemført i juni 2003, og som satte fokus på, hvor gode de mest aktuelle og mest anvendte CAD-værktøjer er til at udveksle 3D data. I dag er der kun få, som for alvor projekterer 3D, men undersøgelsen ser også på, hvor svært det er at udveksle. Resultatet af undersøgelsen kan deles i en teknisk del og en forretningsmæssig del. DWG - de facto udvekslingsstandard Konklusionerne af undersøgelsens tekniske del viser, at for at udveksle data mellem forskellige CAD-platforme må man have et format, som er fælles kendt, og som kan bygge bro mellem de forskellige programmers egne formater. AutoCADs DWG-format var det eneste format, alle 14 applikationer umiddelbart understøttede, hvorfor vi 4 bips 2 / oktober 2003

Udveksling af 3D-modeller i DWG/DXF Figuren viser sammenfattede resultater af 3D geometriudveksling via DWG/DXF format. I de fleste tilfælde forløber 3D udveksling uden problemer - ofte 100% fejlfrit. Nogle CAD-værktøjer har dog i varierende grad problemer med at udveksle dette format. i testen valgte DWG-formatet som det fælles udvekslingsformat. I byggebranchen er DWG-formatet altså blevet en slags de facto standard for udvekslingsformater. som ikke er AutoDesk partnere, ikke være sikre på, at de data, de eksporterer til DWG-formatet, er 100% kompatible med AutoCADs DWG format. Der er altså flere forskellige typer af DWG formater. Der er også gode muligheder for at udveksle 2D og 3D geometri. Derimod er det kun undtagelsesvis muligt at udveksle objekter med tilhørende data på tværs af applikationer og slet ikke på tværs af platforme. Problemerne er: På tværs af platforme På grund af AutoCADs store udbredelse har de øvrige platforme en DGW-oversætter, Bentley har tilmed implementeret et Open DWG -format i MicroStation. Eftersom Autodesk ikke har gjort DWG-formatets struktur offentligt tilgængeligt, kan de softwarehuse, På tværs af applikationer Skal man modtage informationer fra objektmodeller, som er skabt i andre applikationer, skal man enten installere den tredje parts applikation, som skabte modellen eller benytte en til modellen specifik objektenabler. I modsat fald kan man i bedste fald kun se geometrien, og ikke de tilhørende objektdata. Konsekvensen af DWG-formatets status som de facto standard er altså en afhængighed af et antal object enablers, som udvikles decentralt af tredje parts udviklerne, og som indeholder definition af de objekter, den pågældende udvikler skønner nødvendige. Der er bips 2 / oktober 2003 5

CADværktøjer endnu ikke set eksempler på en object enabler, som tillader udveksling af objektmodeller på tværs af platforme. Krav om superbrugere Også set i et forretningsmæssigt perspektiv afslører undersøgelsen en række hurdler. For at opnå tilfredsstillende udvekslingsresultater måtter der i flere tilfælde ekstra bearbejdning eller flere forsøg til med ændrede opsætninger i afsender-, eller modtager applikationen. Ved udvekslingen blev brugerne mødt af en række praktiske problemer. Et godt udvekslingsresultat er nok muligt mellem mange af de testede applikationer, men det kræver brugerne har høj kompetence ikke bare i eget CAD-værktøj og dens geometriske entiteter, men også stor viden om den applikation, de skal modtage fra og den, de skal sende til. Slækkes der det mindste på disciplinen, går det galt. Brugeren skal konstant have fokus på krav til opsætning, struktur og entiteter. Det betyder, at skal man med held udveksle mere end banal geometri, så er det ikke nok, at CAD-brugerne er byggeteknisk veluddannede og gode til at lave overskuelige tegninger. De skal også have detaljeret viden om den CAD-tekniske modelopbygning ikke bare i egne applikationer, men også i de applikationer, som benyttes af dem, man skal udveksle med. Det betyder konkret, at man skal have nøje regler for, hvilke grafiske entiteter, som solids, faces, blocks osv., som må indgå i den model, der skal udveksles, og hvilke af CAD programmets funktionaliteter, der må bruges eller skal undgås samt hvilke opsætninger, som er nødvendige. Vi konstaterede også lidt udenfor det egentlige formål med testen at når man samler flere forskellige applikationers objektmodeller i én 3D DWG fil, er det kun muligt at generere snit og opstalter ud fra den samlede model, hvis alle modellers objekter er solider. Dette er et entydigt krav til softwareudviklerne, og selv om kravet er opfyldt, vil der alligevel komme mange problemer med repræsentation af skjulte linier osv. i snittene og opstalterne. Det vil være forbundet med ekstraindsats at få korrekte arbejdstegninger ud. Tværfaglig kollisionskontrol Undersøgelsen viser, at det i praksis meget langt hen ad vejen er muligt at udveksle geometri ikke bare i 2D, men også i 3D og i kraft af sidstnævnte tillige at udføre kollisionskontrol tværfagligt. Det betyder, at man tidligt i projekteringen kan kombinere fx konstruktionsingeniørens model i 3D af den bærende konstruktion med VVS ingeniørens model i 3D af ventilationssystemet og tidligt få en kollisionskontrol til at afsløre, hvor kanaler, rør og andre føringer kolliderer med bærende elementer. Det er kollisio- Udveksling af 3D-modeller via IFC Figuren viser sammenfattende de meget få resultater af 3D udveksling via IFC formatet. Kun ArchiCAD kunne fremvise en up-to-date IFC-fortolker. Men da der skal mindst to til succesfuld udveksling, blev der stort set ikke opnået brugbare resultater med IFC. 6 bips 2 / oktober 2003

ner af den type, som ofte opdages sent i forløbet, og som derfor giver anledning til komplicerede og tidkrævende rettelser, jo senere, desto dyrere. IAI organisationen. IAI, som er en brugerorganisation, startede omkring 1995/96 udviklingen af IFC formatet til udveksling af objekter og deres data. Det er også muligt at visualisere sammensatte modeller, og dermed er der mulighed for at tage afbildingsformer i brug fx rejste planer, rumlige perspektiver som kan være mere letforståelige alternativer til de traditionelle plantegninger. I stedet for det traditionelle 2D-snit, som nogle af de udførende håndværkere kan have svært ved at forstå, kan man måske give dem en tegning med 3D detaljer, som viser komponenter og sammenhænge meget mere overskueligt. Kun fire af de i alt 14 CAD-testede værktøjer var IFCkompatible, og havde en IFC-fortolker. Der var kun enkelte gode resultater, og en vellykket udveksling via IFC var mere undtagelsen end reglen, og der skulle en efterbehandling til af den overførte model. En af forklaringerne er, at to af de fire værktøjer havde en BETA-version af IFC oversætteren, og at IFC oversætterne var til forskellige og ikke kompatibel versioner af IFC. Hvorfor har brugerne så ikke benyttet sig af disse muligheder, når de nu er lige ved hånden? En del af svaret er, at der kræves en 3D CAD-manual, som fastlægger de grundlæggende standarder og anviser en gangbar 3D arbejdsmetode. Den har vi ikke endnu. Altså: Vi har CAD-værktøjet til at projektere og udveksle i 3D, men vi mangler den fælles metode. 3.5 IFC - lang vej endnu Det var en del af målet med testen at bedømme - ikke IFC-formatet - men udbredelsen og kvaliteten af CAD værktøjernes implementering af IFC-formatet. IFC er et internationalt systemuafhængigt format udviklet af Et andet problem med IFC var, at de applikationer, der laver oversættere, kun udveksler en begrænset del af modellen, og man kan risikere ikke at få al grafik med over i en udveksling. Derfor kræves der disciplin og ekspertviden om IFC-formatets struktur og indhold, før man kan sikre sig, at det holder i praksis. Om det systemuafhængige og brugerdefinerede IFC format er svaret på fremtidens udvekslingsformat, må endnu stå hen i det uvisse. IFC er kommet et stykke henad vejen, men der er lang vej endnu. Kollisionskontrol Figuren viser sammenfattede resultater af kolisionskontrol test via DWG/DXF format. I de fleste tilfælde er det muligt at opnå en pålidelig kollisinskontrol. Kun i få tilfælde giver kollisionskontrollen helt ubrugelige resultater bips 2 / oktober 2003 7

CADværktøjer CAD-udveksling forretningsmæssigt bips udvekslingstest afslører, at der endnu er mange barrierer for, at 3D projektering og udveksling kan omveksles til et forretningsmæsigt rentabelt udbytte Anders Tolstrup, Carl Bro og Anne Morell, KHR Arkitekter tester MagiCAD og Bentley Architectura Johannes Hansen, Birch & Krogboe og Jan Grenov, NNE tester Bentley Structural og ADT Tekst og illustrationer: Kim Jacobsen RAMBØLL og Svend Erik Jensen, projektleder, bips. En ting er, hvad der rent teknisk kan lade sig gøre, noget ganske andet, hvad der er forretningsmæssigt fornuftigt. Den forretningsmæssige vurdering af 3D undersøgelsen bygger dels på den tekniske test dels på et vist mål af skøn og erfaringer fra praksis og er tænkt som et input til CAD-debatten i byggebranchen. Alle firmaerne i denne test er allerede i gang med 3D projektering eller har fremskredne overvejelser om at give sig i kast med 3D projektering. Efter alle solemærker at dømme vil en række CAD-brugende firmaer ruste sig til at gå i gang med 3D i meget nær fremtid, og flere er allerede er på vej. En ny 3D baseret praksis er uden tvivl på vej. Paradigmeskifte Projektering med 3D modeller giver mulighed for større genbrug af data mellem samarbejdspartnerne, hvilket kan effektivisere udveksling processen. Geometri skal i dag altid brydes ned til 2D information i form af opstalter og planer for at blive overført til den næste part. Hos modtagerparten skal 3D geometri genetableres ud fra de modtagne 2D informationer, en proces der indbefatter stor risiko for misforståelser og fejlfortolkninger. For at kunne udnytte 3D bygningsmodellen over langs, kræver det, at informationerne i langt højere grad kan udveksles uden tab af informationsniveau, end hvad testen viste var muligt. Men testen har også vist, at overgang til at arbejde i 3D ikke blot er et lille skridt, men et paradigmeskift, og der er mange sten på vejen til succes. For det firma, som vælger at arbejde hen imod konsekvent brug af projektering med 3D, er konsekvenserne: Ændrede arbejdsformer som kræver omlægninger og medarbejderudvikling internt. Nye skærpede kompetencekrav for tegnere, konstruktører, ingeniører, arkitekter mv. Ændret arbejdsfordeling, byggesagens parter overordnet imellem. Dilemmaer i valg af værktøjer I det strategiske valg af CAD-værktøjer skal den CAD/IT ansvarlige balancere mellem modsat rettede faktorer. Følgende tre hensyn illustrerer dilemmaet: Hensynet til produktivitet i projekteringen For at strømline sin projekteringsindsats vil man vælge 3D-værktøjer med præcis de funktioner og specialer, som modsvarer den enkelte parts fag og ansvar i et projektforløb. Hvert enkelt firma vil analysere sig frem til, hvilke værktøjer, som har netop den funktionalitet i form af brugervenlighed, tegningslayout, beregninger, mængdeudtræk som kan optimere netop deres faglige indsats. Som resultat af sådanne 8 bips 2 / oktober 2003

overvejelser vil der sandsynligvis blive anvendt flere nye CAD-værktøjer i branchen såvel som i den enkelte byggesag. Hensynet til udveksling Jo flere forskellige CAD-værktøjer, der optræder i samme byggesag, jo større udvekslingsproblemer vil man få, og jo mere tid skal man påregne til at afhjælpe problemer med udveksling af hinandens delbygningsmodeller. Lidt brutalt sagt: Færrest udvekslingsproblemer havde vi dengang og i de byggesager, hvor alle brugte AutoCAD/POINT. Denne overvejelse taler for, at branchen enes om relativt få CAD-værktøjer. Hensynet til konkurrence mellem CAD-platforme Det er et af målene for bips at skærpe konkurrence mellem flere produkter. I modsætning hertil blev foreningen Abb (tidligere ibb) kritiseret for at skabe en slags monopol for AutoCAD/POINT på bekostning af sund konkurrence mellem flere CAD-værktøjer. Dette mål taler imod en ensidig satsning på kun et eller to produkter, og for at bips foreningen støtter systemuafhængige objektformater, som fx IFC. Kvalifikationernes barriere Krav til brugerkvalifikationer ved udveksling med 3D projekter kan nemt vise sig at blive den alvorligste barriere. For i hvilket projekt er der ikke spidsbelastninger, som frister brugerne til at skyde genvej og blæse på disciplinen? Og hvordan kan man vide på forhånd hvem, og med hvilken applikation, man skal udveksle? Enhver rationel overvejelse taler for, at firmaets CADbrugere skal have deres primære kvalifikationer på det byggefaglige område. CAD-produktionen bør bemandes med medarbejdere, som primært er byggefagligt kvalificerede. Hvis CAD-værktøjerne kræver, at man udover at have de byggefaglige kvalifikationer, også har stor indsigt i systemet, dets tekniske virkemåde og opsætning, så opnår man næppe den krævede produktivitetsgevinst. Ethvert CAD-værktøj skal have en brugerflade, der er let tilgængelig og logisk i forhold til sit anvendelsesområde. En betydelig del af videnkravet til det CAD- og opsætningsmæssige, vil kunne kompenseres, hvis bips får udarbejdet og implementeret et fælles 3D regelsæt, som fastlægger fælles metode og spilleregler for 3D projekter, så den enkelte bruger ikke hver gang skal forholde sig forfra til struktur, opsætning, objektdata og tilladte CAD-entiteter. Pålidelig kollisionskontrol Det mest positive udfald af 3D testen var utvivlsomt, at det i stort set samtlige tilfælde lykkedes at udveksle 3D geometri data, som muliggjorde en forholdsvis pålidelig kollisionskontrol. Det betyder, at man kan komme en stor del af de mest omkostningsbelastende fejl og rettelser i projekterne i forkøbet. Noget af det, som belaster produktiviteten mest, er rettelser, både i projekteringen og senere fysisk ude på byggepladsen. Jo færre af sådanne kollisionsfejl der er i projektmaterialet, desto færre rettelser senere og desto mindre spildtid på byggepladsen. Lukkede formater? Testen bekræftede, hvad vi allerede vidste fra dagligdagen i byggebranchen, at DWG formatet efterhånden er blevet en slags de facto standard for udvekslingsformater. Trods positive islæt rummer konklusionen af testen den problematik, at byggebranchen world wide ikke selv kontrollerer funktionaliteten i sin de facto standard CAD-platform DWG, men må forlade sig på, at softwarehuset forstår kompleksiteten i branchen og dens geografiske markeder. Men skal branchen virkelig støtte et lukket format? Vi er 5-7.000 CAD brugere i dansk byggeri, og de omkringliggende markeder har samme udvekslingsproblemer. Så en af konklusionerne kunne være at blive mange nok til at skabe et internationalt pres fra byggesektorens brugere internationalt på at få et åbent format til sin rådighed. IFC løser ikke udvekslingsproblemet Der er gennem de seneste par år udtrykt mange forventninger til, at IFC er det format, som i nær fremtid løser problemet med de lukkede formater og skaber grobund for udveksling af objektmodeller uden problemer på tværs af programmer og platforme. Derfor var IFC draget ind i denne undersøgelse så vidt vides for første gang i Danmark i en sådan sammenhæng. Der blev opnået et enkelt eller 2 gode udvekslingsresultater via IFC, men slet ikke nok til at indfri forventningerne. Om det er IFC, som er for mangelfuld eller kompliceret, kan resultatet ikke sige noget om, da alle programmer kun implementerer dele af IFC, hvis de da overhovedet implementerer det. IFC supporterer alene udveksling af modeller, ikke af tegninger, og uanset udfaldet af diskussionen om tegningsbaseret eller modelbaseret, så vil vi dog stadig langt frem i tiden skulle præstere en tegningsproduktion. Der er ingen tvivl om, at en del tegninger kan erstattes af model-, andre data eller links til standarder, men der vil stadig være tegninger, som skal plottes ud på papir. Så længe kun en lille del af de i byggebran- bips 2 /oktober 2003 9

CADværktøjer Merete Lemvig, COWI og Gert Rønnow, MT Højgaard tester MagiCAD EL og x-steel chen anvendte CAD-platforme og applikationer understøtter IFC-formatet, løser det ikke udvekslingsproblemet og vil næppe blive taget i anvendelse i branchen. En betingelse for, at IFC kan løse udvekslingsproblemet er, at softwarehusene bredt supporterer formatet, hvilket testen ikke overbeviser om, er tilfældet. Selvom man ser artikler om IFC i de forskellige CAD-tidsskrifter, er det heller ikke her det emne, som får den største opmærksomhed. Og hvis markedet ikke interesserer sig mere for IFC, vil vi aldrig få software husene til helhjertet at supportere formatet. Udvikling af 3D standarder Mangel på standarder tegner sig klart som en af de største barrierer for indførelse mere bredt af 3D arbejdsmetode. Når der ingen standard findes, må hver bruger udvikle egne løsninger og opsætninger, som alt for ofte kolliderer med de løsninger og opsætninger, som øvrige brugere i samme projekt anvender, hvilket uvægerligt medfører produktivitetstab. Helle Vibeke Nielsen, RAMBØLL tester POINT bips kan bidrage ved at definere standarder og udarbejde 3D CAD manual med: Struktureret 3D arbejdsmetode, Arbejdsprocessen. Hvordan arbejder vi med 3D, ind til den dag, applikationerne kan udveksle objektintelligens? 3D-standarder. Lag og farver, symboler/signaturer mv. Objekter. Objektdefinitioner og -terminologi, ojekternes grafik IAI/ IFC er allerede nået et langt stykke vej med universelle minimums egenskaber, som objekter skal have og er et internationalt funderet initiativ. Skal bips tage afsæt i IFC og lade IFC indgå i foreningens og dermed branchens standarder? Endelig har denne undersøgelse givet så præcise fingerpeg om, hvor skoen trykker, at det kan overvejes, om bips skal afholde en udvekslingstest med regelmæssige intervaller. Fælles standarder kan spare tid og kan først og fremmest skabe gennembrud for fremtidens 3D arbejdsmetode. bips bør søge at påvirke Det Digitale Byggeri i retning af, at udvikling af sådanne standarder kommer massivt med i indsatsområderne. bips kan medvirke til at objektdefinitioner bliver standardiseret præcis hvad er et vindue, og hvad hedder komponenterne i det så der bliver fælles terminologi bag alle værktøjer. Denne indsats skal ske i nøje afstemning med ny byggeklassifikation og evt. med IFC 10 bips 2 / oktober 2003

CAD-opgradering Autodesks beslutning om, at AutoCAD 2000 14. januar 2004 mister sin opgraderingsværdi betyder, at AutoCad brugerne skal indstille sig på en opgradering til AutoCAD 2004. For MicroStation brugere er V8 den eneste version, der understøtter AutoCAD 2004 Som bekendt anbefalede foreningen ibb sine medlemmer at synkronisere opgraderingerne, for Auto-CAD brugere indtil udgangen af 2003 at arbejde og udveksle på AutoCAD 2000 eller 2000i, for MicroStation brugere at arbejde på V8, som har en DWG-fortolker indbygget. AutoCAD Autodesk har besluttet, at AutoCAD 2000 mister sin opgraderingsværdi 14. januar 2004, medmindre man opgraderer forinden. Foreningen har i den anledning mærket en betydelig irritation fra medlemskredsen og spørgsmål, om vi ikke kan stille noget op for at afværge, at man får trukket endnu en beslutning ned over hovedet, eller om det strider imod en lovgivning. CAD-udvalget har diskuteret sagen. Dette er en afgørelse, Autodesk har truffet world wide, som bips finder stærkt egenrådig, men i øvrigt ingen indflydelse har på, og som desværre ikke er et særsyn i IT-verdenen. Det er udvalgets opfattelse, at AutoCAD 2004 udgør et væsentligt fremskridt i forhold til 2000, uden at der dog af den grund er garanti for, at opgraderingsprisen inklusiv følgeudgifter tjener sig hjem i form af øget produktivitet. På den anden side har bips sprunget 2002-versionen over, og i længden kan vi ikke arbejde videre på et gammelt produkt. MicroStation MicroStation V8 er blandt medlemmerne i brug på en række projekter og udmærker sig især på kompa-tibilitet - der opleves ikke problemer, selv om der på et projekt arbejdes med AutoCAD referencefiler til MicroStation tegninger eller arbejdes direkte i AutoCAD formatet gennem MicroStation. Da MicroStation V8 er den eneste version af MicroStation, der understøtter AutoCAD 2004 formatet, er der grund til snarest at foretage opgraderingen til V8 hvis det ikke allerede er gjort. Herudover byder V8 på en række funktionelle forbedringer, bl.a. nye muligheder for lagstruktur, digital signatur og design history. CAD-udvalget for bips anbefaler : For AutoCAD-brugere: At brugere af AutoCAD 2000/2000i opgraderer til AutoCAD 2004 i løbet af første halvår 2004, bemærk at opgradering af AutoCAD 2000 (uden i ). Licenser skal købes inden 14. januar 2004. At AutoCAD brugere færdiggør igangværende projekter på nuværende platform og i en overgangsperiode fra vinter til sommer 2004 opgraderer til AutoCAD 2004. At ADT brugere opgraderer til 2004. Man kan overveje at indgå en service providing aftale. Det har en fordel: CAD-udgiften bliver en løbende fast driftsomkostning, opgradering sker glidende. Og det har en ulempe: Man køber næste version ubeset, idet man gennem licensaftalen betaler up front. For MicroStation-brugere At alle MicroStation brugere opgraderer til MicroStation V8 (version 8.1) ved først givne anledning. Tidshorisont: Anbefalingerne af de nye versioner gælder til udgangen af 2005, hvor bips tager stilling på ny. Tekst: Svend Erik Jensen projektleder i bips bips 2 / oktober 2003 11

Beskrivelsesværktøj VVS-beskrivelser i DR-byen De foreliggende VVS beskrivelsesværktøjer er i færd med at blive testet på det nye DR-byggeri i Ørestaden. Indtil videre er erfaringerne med overordnede beskrivelsesværktøjer gode. Men selvom bips beskrivelserne af de folk, der nu anvender dem i praksis, betegnes som det værktøj, man har gået og sukket efter, er der fortsat nogle mangler og børnesygdomme, som skal afhjælpes Interview sammenskrevet af: Svend Erik Jensen, projektleder i bips. Visualiseringerne er hentet fra DR-byens hjemmeside. Segment 2. Visualisering: Dissing & Weitling Det var et krav fra bygherren, at bips-beskrivelserne skulle anvendes ved projektering af det nye DR-byggeri i Ørestaden. På VVS området er der udgivet basisbeskrivelser for VVS og Ventilation, medens Køling, Sprinkler og CTS står på ønskelisten over kommende beskrivelsesværktøjer. Når man skal vurdere effekten af de foreliggende VVS-beskrivelsesværktøjer, bliver det derfor i lyset af, at der ikke er en færdig VVS-pakke: Hvilke erfaringerne er der med en praksis, hvor man benytter sig af de standarder, som allerede findes, og fylder hullerne ud efter dem, som endnu mangler, samtidig med, at man skal indarbejde en arbejdsmetode baseret på standardbeskrivelsesværktøjer. Hvordan kan man bruge værktøjet? Hvor lever det ikke op til kravene til et tidssvarende værktøj? Finn Alex Hansen Carl Bro AS, Jesper Sølling fra Carl Bro, Bo Christensen og Jørn Christian Nielsen fra NIR- AS fortæller her om de erfaringer, der indtil nu er høstet fra beskrivelsesarbejdet med DR-byen Visualisering af DR-byen 12 bips 1 / 2003

Visualisering: EyeCADcher for Vilhelm Lauritzen A/S Beskrivelser i proces Der er en sammenhæng mellem arbejdet i klassifikationsprojektet og udviklingen af beskrivelses-værktøjer. I klassifikationsarbejdet blev det diskuteret, hvad der er bygningsdele, og hvad der er tilbehør under disse. Kort fortalt er et køleanlæg en funktionel bygningsdel, medens automatikken og den tekniske isolering osv. er dele af bygningsdelen, om end nødvendige for, at systemet virker. Ved udarbejdelse af basisbeskrivelserne har det været en given forudsætning, at beskrivelse skulle være en arbejdsbeskrivelse og struktureres efter bygningsdele, ikke som traditionelt efter entrepriser. Her kan bygningsdelene være underopdelt, så fx automatik også kan opfattes som en bygningsdel. Det er en forudsætning, der skal undersøges i praksis, den skal måske revurderes eller kunne administreres mere fleksibelt. Et andet mål har været, at bygningsdelsbeskrivelserne skal være kortfattede, dvs. som hovedregel på max 2-3 sider, for ellers går overskueligheden tabt for både projekterende og udførende. Et tredje spørgsmål er, hvorvidt beskrivelsesværktøjerne er tilstrækkeligt operationelle. Er der for mange fortolkningsmuligheder? På baggrund af de første erfaringer kan vi begynde at vurdere, om de er tilstrækkelig enkle at redigere i og om den foreliggende WORD-udgave eventuelt er for lav-teknologisk, og om man i virkeligheden er tvunget til at investere i en af de noget dyrere database baserede systemer. Erfaringer omkring VVS beskrivelsen På trods af mangler har det været en stor hjælp, at hele den overordnede beskrivelsesstruktur på forhånd er på plads. Det er med til at hæve kvalitetsniveauet. Det har også været muligt meget tidligt allerede på projektforslagsniveau at få beskrivelsen på plads. Der er ingen tvivl om, at bips beskrivelserne er det værktøj, vi har gået og sukket efter, men der er nogle børnesygdomme, som skal afhjælpes. Så langt er der enighed i interviewpanelet. På DR-byen segment 1, har det på nogle punkter været vanskeligt for os at udtrykke os så kort, siger Finn Alex Hansen. På mange områder gik det fint, men fx for kølesystemet hvor der heller ikke findes nogen basisbeskrivelse måtte vi op på at bruge hele 27-30 sider, hvilket ikke fremmer overskueligheden. Nu kan man ikke drage alle konklusioner ud fra DRbyen, som er en meget unik byggesag, siger Bo Christensen. Vores beskrivelse for køling på segment 2 er også mere omfangsrig end normalt og kommer op på 7-8 sider. Vi har måske opnået den kortere udgave, fordi konceptet og leverandøren allerede var på plads. Men der er dog ikke tvivl om, at beskrivelsesværktøjerne kan blive bedre, ikke bare mere komplet- bips 1 / 2003 13

Beskrivelsesværktøj Segment 1. Visualisering: EyeCADcher for Vilhelm Lauritzen A/S te, men også mere flexible. Vi bruger for megen tid på manuelt at klippe-klistre i WORD tekst. Der er er klart behov for, at vi får indbygget nogle automatikker, som gør det nemmere og sikrere at redigere tekst i den projektspecifikke arbejdsbeskrivelse. Et særligt problem er grænsefladerne mellem fagene. Her kan der snige sig nogle emner ind, som ansvarsmæssigt havner i ingenmandsland mellem 2 arbejder, fx huller eller lukning af huller. Om dette skal løses ved at gøre bips-beskrivelsene mere omfattende, eller om det skal være i form af en raffinering af den ændrede beskrivelsesmetode, som består i at gå fra traditionel fagopdelt til bygningsdelsopdelt, det må erfarne VVS-folk udvikle videre på, men det er et problem, der skal tages op. Vi skal nok skærpe arbejdsmetoden, siger Bo Christensen. vigtigt, at man indenfor overskuelig tid kan tilbyde en fuld VVS-beskrivelsespakke. Vi har rejst behovet for basisbeskrivelser for køling, sprinkling, trykluft og gasser over for bips, siger han. Faktisk skal vi nok også have en basisbeskrivelse for Teknisk Isolering. Det er, selvom det går lidt på tværs af bygningsdelskonceptet, meget mere brugervenligt også for målgruppen end at have det gemt flere steder. Nogle af emnerne står på en liste for kommende beskrivelsesværktøjer, men der er en stor pukkel af beskrivelser, som kommer først, og den kan VVS-branchen ikke vente på. I forhold til de beløb, man tvister om i retssager, hvor det går galt, burde det være småpenge at finde midler til at supplere og raffinere VVS beskrivelsesværktøjerne til en komplet VVS pakke, som netop kunne klippe toppen af den slags retssager. NIRAS har fx stor gavn af at arbejde med materialeog komponentspecifikationer. De er ikke med i bips værktøjerne. Det er heller ikke givet, de skal være det, men måske skal de være del af en arbejdsmetode. Tilsvarende kunne man forestille sig en fælles holdning blandt VVS-rådgivere til emner som blandingssløjfer mv For at arbejdet med at systematisere VVS-beskrivelserne kan blive optimalt, er det ifølge Finn Alex Hansen Det mest presserende behov for basisbeskrivelser er ifølge interviewgruppen: Køling, Sprinkling, Trykluft, Gasser, Teknisk Isolering. En mulig genvej til VVS-pakken Vi har skelet til EL-branchen og har set, hvordan et netværk af lokomotiver har taget initiativet og fundet en løsning, siger Finn Alex Hansen. Her tænker vi på KASER (Kredsen af større El rådgivere), bestående af 7 store firmaer, som kan skabe fælles løsninger, 14 bips 1 / 2003

når de lægger kræfterne sammen og i denne sammenhæng glemmer, at de i det daglige er konkurrenter. Det er fuldstændig irrationelt, at vi alle hver især gang på gang skal formulere på de samme beskrivelsesposter. etableret et netværk, hvor man bl.a. drøfter denne mulighed. Ideen med bips beskrivelsesværktøjer som et fælles eje er efter interviewpersonernes mening rigtigt. Men i det omfang bips er bundet af at skulle udvikle andre beskrivelsesværktøjer først, er et fagligt netværk måske eneste mulighed for at få de mest presserende opgaver fra hånden. Om de udviklede supplerende beskrivelsesværktøjer så siden skal sælges eller på andre vilkår overdrages til bips, må bero på en forhandling, når der til den tid foreligger en ny situation. Der føres p.t. seriøse drøftelser blandt større VVSrådgivere i Danmark om at gå ind som lokomotiv og give udspil til de manglende basisbeskrivelser. Birch & Krogboe, Carl Bro, COWI, E. K. Jørgensen, Leif Hansen, Moe & Brødsgaard, NIRAS og Rambøll har Om interviewpersonerne Om DR-byen, segment 1 og 2 Bygherre: DR Bygherrerådgivere: COWI A/S, PLH arkitekter as Byggestart: November 2002 Indvielse: Sidste halvår 2006 Byggeriet: Opdelt i 4 segmenter, hver sin arkitektur Antal rum: ca. 1050 Areal i alt: ca. 130.000 m2 Segment 1 på 54.000 m2 DR-byens største segment, som giver publikum og gæster et frit kig ind i DRs medielandskab. På en enkelt aften forventes op mod 3.000 gæster bevæge sig hen over pladsen på vej til koncert eller for at være publikum i et af DRs programmer. Segment 1 vil udover redaktionsrum og studier også huse publikumsfoyeren og produktionsfaciliteter. Finn Alex Hansen, (FAH) ingeniør Carl Bro AS deltager i en fokusgruppe for indeklima for DR segment 1 og har ansvaret for at kvalitetssikre VVS- og ventilationsbeskrivelserne. FAH var ankermand for den arbejdsgruppe (2000 2002) i klassifikationsprojektet, en centerkontrakt under Teknologisk Institut, som gav bud på bygningsdelstavle for VVS-området. Konkurrencen for segment 1 blev i 2000 vundet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS og Carl Bro AS, ingeniører. Segment 2 på 32.000 m2. Huset vil blandt andet være centrum for daglige sports- og nyhedsudsendelser, som både bliver udsendt fra bygningens store cirkulære nyhedsrum samt tv-studie. FAH er faglig redaktør for bips på VVS basisbeskrivelserne. Jesper Sølling, ingeniør Carl Bro AS er fagleder indenfor VVS på Segment 1. JS er faglig redaktør for bips på basisbeskrivelserne for ventilation Bo Christensen, ingeniør NIRAS er fagleder indenfor VVS på Segment 2 Jørn Christian Nielsen, ingeniør NIRAS er VVS medarbejder på Segment 2 Udover Nyheds- og sportsområdet vil bygningen komme til at huse medie- og programdirektørerne og deres stabe, DR-produktion, DR Arkiv og Research Centre samt Journalistik og Underholdning. På segment 1 er de udførende i gang, men de på segment 2 endnu ikke er udpeget. Vinderen af arkitektkonkurrencen om Segment 2 blev DISSING+WEITLING arkitektfirma a/s, NIRAS A/S og Ove Arup A/S er ingeniører. bips 1 / 2003 15

Digitalt byggeri Med staten som lokomotiv Fire delområder i det digitale byggeri skal i løbet af det tre-årige forløb føre til formulering af en række nye bygherrekrav, som efter afprøvning og finpudsning skal være gældende for alle fremtidige byggerier i statsregi. Hos Forsvarets Bygningstjeneste, som er bygherrepart, er der store forventninger til en opstramning af hele processen i byggesager Tekst: Svend Erik Jensen projektleder i bips. Illustrationer af forsvarets karrakteristiske bygninger er stillet til rådighed af Forsvarets Bygningstjeneste Hele formålet med Det digitale Byggeri er at effektivisere byggeriet. Det indebærer et bedre byggeri til en billigere pris eller i hvert fald et mere harmonisk forhold mellem pris og kvalitet på baggrund af den teknologi, der er til rådighed i dag. En af metoderne til at nå dette mål er, at de statslige bygherrer går foran og gennem incitamenter og krav til parterne i en byggesag bidrager til at rationalisere processen fra byggeprogram til bygningsdrift, siger Jørgen Steen Nielsen fra Forsvarets Bygningstjeneste. Det er i sidste ende bygherren, som har interessen i en bedre produktivitet, eftersom det er ham, der skal betale for byggeriet og siden leve med resultatet. Den valgte fremgangsmåde med de statslige bygherrer som lokomotiv skal skabe de nødvendige incitamenter i forhold til de parter, der skal bane vejen for rationaliseringen. Fire delområder Indsatsområdet Bygherrekrav har fire delområder. Alle fire skal i løbet af det tre-årige forløb føre til formulering af en række nye bygherrekrav, som efter afprøvning og finpudsning skal være gældende for alle fremtidige byggerier i statsregi. Jo bedre resultater, der kan fremvises, desto mere vil disse bygherrekrav brede sig til alt offentligt og privat byggeri. Selv om der skal arbejdes på fire indsatsområder fra fire konsortier, skal de koordineres indbyrdes. Alle konsortier bliver forpligtet til at deltage i et læringsnetværk som skal sikre, at de ikke udvikler sig ud ad hver sin tangent, men stemmes af i forhold til hinanden og et fælles digitalt fundament. Det er afgørende for projektets succes, at der findes den rette balance mellem ambitionsniveauet i den fremadrettede vision og det praktisk realiserbare indenfor kort tid, siger Jørgen Nielsen. På den ene side skal vi kunne demonstrere et fremskridt i forhold til i dag, men hvis vi sigter urea-listisk højt, så enten teknologien eller branchen ikke kan Hærens Operative Kommado 16 bips 1 / 2003

Skive Kaserne, interiør. leve op til kravene, risikerer vi en nedgang i produktiviteten, fordi f.eks. rådgiverne skal bruge for megen tid på IT-tekniske problemer. En række faser Når dette læses, er begge de indsatsområder, som implicerer Forsvarets Bygningstjeneste, budt ud. På første område, Det digitale Udbud, er et vinderkonsortium er udpeget. Efter udpegning af en vinder, forestår der en række faser: 1. Analyse. Vinderkonsortiet analyserer, hvilke barrierer, der i dag stiller sig i vejen for at opnå en mere rationel proces, og som er med til at fordyre byggeriet. Dernæst skal konsortiet udpege muligheder for at rationalisere processen. 2. Udkast til nye bygherrekrav. Konsortiet giver forslag til, hvilke krav bygherren skal stille til de parter, som projekterer og udfører opgave, så bygherren kan opnå et bedre byggeri eller en gunstigere totaløkonomi. 3. Forsvarets Bygningstjeneste lægger et afprøvningsprojekt til. I dette projekt forpligter byggeriets parter, som udgøres af andre end de, der udgør konsortiet, sig til at arbejde efter de foreslåede nye bygherrekrav. Processen overvåges af konsortiet og Bygningstjenesten. Det første projekt under disse vilkår, der er endnu ikke sat navn på, ventes igangsat ca. april 2004. 4. Når et resultat er nået, evalueres det, om kravenehar givet den ønskede effekt. De registrerede erfaringer fra denne runde indarbejdes i bygherrekravene. 5. Bygningstjenesten lægger et nyt byggeprojekt til, og afprøvningen gentages med de tilrettede bygherrekrav 6. Efter opsamling og evaluering af anden runde erfaringer finpudses bygherrekravene i endelig form 7. Testen er tilendebragt, og de udviklede bygherrekrav gøres til gældende krav for al statsligt byggeri. Forsvarets Bygningstjeneste For to af Det digitale Byggeris indsatsområder, udbudt af Erhvervs- og Boligstyrelsen, medvirker Forsvarets Bygningstjeneste som bygherrepart. Det gælder indsatsområderne Digitalt udbud og Projektweb. Foruden at være en af landets største bygherrer har Forsvarets Bygningstjeneste arbejdet med den nye teknologi siden starten af 90 erne og udgav i 1995 sin egen CAD-manual, som var koordineret og udviklet sammen med ibb s CAD-manual. Siden har Bygningstjenesten været aktivt med i forsøget om digitalt udbud. bips 1 / 2003 17

Digitalt byggeri Skive Kaserne Bygherreforventninger Det, der adskiller Det digitale Byggeri fra tidligere forsøg er, at man nu ikke bare fokuserer på en enkelt fase i byggeprocessen, men på hele processen fra byggeprogram til drifts- og vedligeholdsinstruktioner og herunder på bygherrerollen. Det betyder også, at vi som bygherre forventer os ikke bare èn, men en række fordele af en mere trimmet proces, siger Jørgen Nielsen. I projekteringsfasen, når brug af projektweb bliver standard, regner vi med, at der bliver bedre mulighed for bygherrens projektleder til at følge projektet på tæt hold. Allerede tidligt i processen bliver der mulighed for at holde øje med overholdelse af programkravene i henhold til rådgivningsaftalen eller kravene relateret til CAD-projektaftalen. Selvom det ikke bliver Forsvarets Bygningstjeneste, som skal være med til at fremme CAD visualisering, så forventer Jørgen Nielsen, at der ved hjælp af moderne CAD-værktøjer kan udvikles metoder til en bedre visualisering for bygherren. Således kan bygherren tidligt i processen få et sikrere beslutningsgrundlag i form af bedre og mere levende indtryk af komplekse sammenhænge mellem bygning og omgivelser og rumsammenhænge internt i bygningen, siger han. Sikker og brugbar digitalisering Et af de krav, der skal arbejdes med i Det digitale Udbud, er digitale mængdeudtræk. I første række skal mængderne naturligvis danne et sikrere grundlag for prisberegning, men muligheden for at udtrække mængder digitalt har i høj grad også perspektiver for bygherren. Hvis bygherren skal have en reel mulighed for at styre byggeriet i retning af princippet om totaløkonomi, er det indlysende, at også bygherren har en rolle her, siger Jørgen Nielsen. Sidenhen har vi brug for at kende vores rum- og arealmængder, og at kunne foretage hurtige opslag. Men det vil også være meget interessant at kunne udtrække mængder på bygningsdele, for hvilke der skal planlægges driftsaktiviteter. Hvilke mængder og i hvilke detaljer, der skal kunne hentes fra CAD og hvilke der skal hentes fra andre typer af digitale dokumenter, er et af de spørgsmål, vi forventer et bud på. I forbindelse med digitaliseringen af byggeriet skal man være opmærksom på, at statslige myndigheder er forpligtiget til at journalisere modtaget og afsendt post og har afleveringspligt til Rigsarkivet. Der skal findes løsninger som sikrer, at dokumenter og tegninger, der udveksles i projektforløbet registreres og ligger i formater og på medier, så man også om 100 år kan læse Rigsarkivets elektroniske dokumenter lige så sikkert, som havde de været opbevaret på papirform. I Forsvarets Bygningstjeneste har vi store forventninger til Det digitale Byggeri, siger Jørgen Nielsen. Vi forventer hverken at kunne afskaffe alt papir eller at bringe byggeriet ind i cyberspace på få år, men vi forventer en betydeligt opstrammet proces, hvor bygherren langt tidligere end i dag kan se, hvilken type byggeri og med hvilken totaløkonomi, som er i vente, og vi venter at udvikle en proces med en mere offensiv bygherrerolle. 18 bips 1 / 2003

Det digitale København Københavns Kommune står foran mange store opgaver indenfor byudviklingen. Eksempelvist omdannelsen af de gamle havnearealer til andre formål, skabelse af en helt ny bydel i Ørestaden samt etablering af en strandpark på Amager med nye boliger og institutioner. For at anskueliggøre nye projekters æstetik, rummelighed og indflydelse på byen har man udviklet en digital 3-dimensionel model over hele København. Skuespilshuset. 3D studie af arkitekt Boye Lundgaards skuespilshus med skyggediagram. På baggrund af studiet kan man argumentere mere vægtigt for, hvorvidt man finder, at projektet bygningsmæssigt er en værdi eller det modsatte for kvarteret. Det har altid været en af Københavns Kommunes prioriterede opgaver at drage omsorg for, at nye byggeprojekter respekterer gældende æstetiske værdier og at forhindre opførsel af byggeri, som skæmmer den eksisterende bebyggelse. Rumlige modeller har altid været blandt de foretrukne metoder til at opnå en æstetisk vurdering. Et virkeligt samlerobjekt befinder sig i kælderen på Københavns Rådhus, en fysisk model af byen, omhyggeligt snedkereret i mahogni i mål 1:500. Den har gennem årene tjent sit formål. Ved nye byggeprojekter er der blevet udført en model af projektet. Modellen er blevet sat ind og studeret i sine omgivelser, og det er blevet vurderet, om projektet nu passede ind i den samlede udvikling. Men fysiske modeller i træ eller andet materiale er tunge at administrere. Der kommer huller, når en boligkarre udlånes til en tegnestue, som skal skitsere et nyt byggeri på stedet. Modellen forældes, hvis den ikke hele tiden føres ajour, hver gang et nyt byggeri er udført. Og alle bedømmelser skal foretages i skala 1:500, dvs. i meget grov detaljering. Der kan tages modelfotos og gøres studier af byrum, men resultaterne er forbeholdt dem, der evner at vurdere virkningerne af projekterne på et relativt abstrakt niveau. Digital 3D bymodel Et af kravene til kommunal forvaltning er, at alle borgere skal kunne henvende sig 100% digitalt til kommunen, og at alle skal kunne få digital adgang i videst mulig omfang til data af betydning for debatten mellem kommune og borger. Blandt de emner, som optager folk allermest er, hvilken indflydelse nye anlæg og projekter får på deres by. Enhver, som bevæger sig Tekst: Svend Erik Jensen, projektleder i bips. bips 1 / 2003 19

Digitalt byggeri rundt i Københavns Havn og sammenligner aktuelle indtryk med tilsvarende billeder, der er 20 år gamle, er vidende om, hvor store ændringer der har fundet sted, og mange flere ændringer er på vej i form af nybyggeri, renovering og byfornyelse. Knippelsbro. Operahuset, som nu er under opførelse, er måske det projekt, som om noget har sat sindene i kog hos københavnere og andre. Her er et billede mod nord fra Knippelsbro, som fotorealistisk viser, hvordan Henning Larsens operahus vil komme til at tage sig ud i havnebilledet. For at blande sig kvalificeret i den debat, som følger med udviklingen, og som er med til at bestemme den, er det nødvendigt at kunne anskueliggøre projekterne meget mere virkelighedsnært, end det er muligt med en snedkermodel i 1:500. Hvor imponerende og afholdt, den end er, var det tid at skifte den ud med en digital bymodel. Det blev firmaet Blom-info, som fik til opgave at udvikle den digitale model, afløseren for mahognimodellen. Den digitale bymodel blev skabt til veje ved at kombinere flyregistrering af byens tage med et matrikelkort. Da tagene var på plads, blev facader og gavle skabt som flader ved at forbinde tagene med bygningskonturen på matrikelkortene. I sig selv er bymodellen lige så grov som den pensionerede snedkermodel, men de digitale facader har den fordel, at man kan påklistre facadebilleder eller digitale fotos optaget på stedet og derved opnå den detailrigdom, der er behov for, og som giver en særdeles virkelighedstro virkning. At arbejde med digital bymodel Når et projekt til nyt byggeri i København skal vurderes, arbejder vi sammen med projektets arkitekter, fortæller vicekontorchef Kim Vindbjerg, Københavns kommune, Plan og Arkitektur. Vi lægger arkitektens model ind i bymodellen. Det kræver data, så vi kan bygge en digital 3D model ind i sine omgivelser. I forslagsfasen er der ofte alternative forslag, som så hver for sig kan vurderes ved hjælp af volumenstudier og med skyggestudier, som viser i hvilket omfang det nye byggeri vil skærme for eller tage sig ud i forhold til sine omgivende veje, pladser og bygninger. Studierne bruges som led i behandlingsprocessen og som led i den offentlige debat. Ved hjælp at studierne kan såvel borgere som politikere og teknikere få billeder mens byggeriet er på tegnebrædtet som nøje gengiver, hvordan det vil tage sig ud i færdig udgave. Så længe der arbejdes med ufærdige forslag, er det Havneløbet Utallige projekter er udtænkt på begge sider af havneløbet. Til vurdering er det af stor betydning at kunne vise nye projekter bygget ind i eksisterende forhold. Her ses fra syd den del af bymodellen, som indeholder bebyggelsen på begge sider af sydhavnen. 20 bips 2 / oktober 2003