NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 22. september 2016 2016-004730-6 Relative omkostninger samt fordele og ulemper ved scenarier Baggrund Det nationale genanvendelsesmål på 50% af husholdningsaffaldet i 2022 forpligter ganske vist ikke hver enkelt kommune til at nå mindst 50% genanvendelse, men kommunens gældende affaldsplan indeholder ikke desto mindre dels en intention om at tage højde for de nationale målsætninger om øget ressourceeffektivitet og øget genanvendelse, dels et konkret mål om at etablere ordning for sortering og genanvendelse af bioaffald. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt: Inga Larsen Tlf. +45 56 67 24 81 Mail miljoe@koege.dk Den måde, som de 50% genanvendelse beregnes på, bygger på 7 såkaldte fokusfraktioner: Papir, pap, plast, glas, metal, bioaffald og træ. Det er således summen af disse divideret med summen af de 7 fraktioner lagt sammen med de samlede mængder husholdningsaffald, som forbrændes, der udgør genanvendelsesbrøken. Tidsplan opdeling af implementering i 2 trin Hvis implementering af ny indsamlingsordninger skal foregå så uproblematisk og succesfyldt som muligt, kræver det bl.a., at det sker i en takt, så både udbringning af beholdere, information til borgerne og indkøring af (ny) transportør kan nå at følge med forholdene. Eksempelvis kan der være behov for at informere om og få tilpasset adgangsforhold på en del adresser, når sækkestativer skiftes ud med beholdere og borgerne muligvis skal have 3 beholdere i stedet for 2 - og dette tager tid. Derfor lægges op til at implementering af øget affaldssortering sker i 2 trin: Først i haveboliger og dernæst i etageboliger. Forvaltningen foreslår således at beboere i haveboliger fra 1. oktober 2018 skal udsortere yderligere 3 fraktioner til genanvendelse, og at beboere i etageboliger tilsvarende skal sortere affaldet yderligere fra 1. oktober 2019. Sammenligning af 2 forskellige indsamlingsscenarier for haveboliger I nærværende notat er fokus først og fremmest på at sammenligne omkostninger og øvrige fordele og ulemper forbundet med 2 forskellige Side 1 / 8
fremtidige scenarier for affaldsindsamling fra haveboliger. Forklaring om at xxxxxx Det er forbundet med endog meget store usikkerheder at opstille en nogenlunde retvisende direkte sammenligning af de nuværende omkostninger/gebyrer med de forventede kommende omkostninger/gebyrer forbundet med de foreslåede nye indsamlingsløsninger. Der er flere grunde til dette: Det generelle prisniveau må under alle omstændigheder forventes at blive højere i f.m. næste udbud, alene af den grund at der ikke som i den nuværende kontrakt kan blive tale om gamle renovationsbiler (nye miljøkrav til motorer + muligvis krav om 2-kammerbiler til alle fraktioner fra haveboliger) KARA/Noveren og andre behandlingsanlæg har ændrede takster (både op og ned) Priser på fremtidig omlastning og / eller sortering af de indsamlede materialer kendes ikke nøjagtigt (Verdensmarkeds-)priser på afsætning af genanvendelige fraktioner kendes ikke Husstandsindsamling, transport og behandling af et øget antal fraktioner vil som udgangspunkt medføre øgede omkostninger Køb af nye beholdere vil også betyde øgede omkostninger Der vil være behov for en væsentlig øget informationsindsats i forbindelse med implementering af nye ordninger og dermed generelt øget omkostningsniveau Derfor fokuserer dette notat på den indbyrdes sammenligning af årlige omkostninger forbundet med de 2 foreslåede scenarier samt med et nulscenarie, hvor indsamlingsløsningerne svarer til de nuværende ordninger. Dette notat omhandler kun beregnede omkostninger for den del af kommunens husstande, som består af haveboliger, idet mulighederne for variation i måden at opsamle og afhente materialerne langt større for haveboliger end for etageboliger. Samtidig er økonomien i f.t. etageboliger vanskeligst at beregne på, bl.a. fordi tømmepriser på især nedgravede beholderløsninger, som må forventes at blive en væsentlig større del af affaldsløsningerne i etageboliger i fremtiden, er vanskelige at forudsige. Nuværende indsamlingsordninger for haveboliger De nuværende indsamlingsordninger for haveboliger omfatter: Afhentning af dagrenovation (restaffald) i sæk/beholder ved husstanden Afhentning af papir/glas i 2-delt beholder ved husstanden Afhentning af storskrald (9 gange/år) ved husstanden herunder også mulighed for at aflevere plast, metal og pap til genanvendelse Afhentning af haveaffald (2 gange/år) ved husstanden Derudover mulighed for at aflevere alle fraktioner bortset fra dagrenovation på genbrugspladserne samt mulighed for at aflevere batterier i pose på låg (papir/glas-beholder) Side 2/8
Forudsætninger for økonomiberegninger på fremtidige løsninger De beregnede omkostninger forbundet med indsamlingsscenarierne bygger bl.a. på følgende forudsætninger: Der regnes med 17.834 husstande i haveboliger Nuværende tømmepriser for sække og containere er brugt selv om lidt højere priser kan forventes i fremtiden I det scenarie, hvor plast- og metal-emballager indsamles via storskraldsordning er der regnet med forøgelse af frekvensen for storskraldsafhentning, fra 9 til 11 gange/år (for at mindske mellemlagringsbehovet for materialerne indtil de indsamles) I det scenarie, hvor alle 6 fraktioner indsamles i beholder ved husstanden er der regnet med en formindskelse af frekvensen for storskraldsafhentning, fra 9 til 6 gange/år Der er ikke indregnet omkostninger til samling, dekoration og udbringning af ny beholdere samt lagerplads i nogen af scenarierne Scenarier for haveboliger Herunder er beskrevet de 2 scenarier, som repræsenterer en slags modpoler i f.t. omfanget af fysiske ændringer ved den enkelte husstand, indsamlingsøkonomi, service over for borgerne, samt forventede indsamlede mængder til genanvendelse. 2-beholder-scenarie 4 fraktioner opsamles i 2-delte beholdere, 2 via storskrald I alt 2 stk. 240l beholdere. Eneste forskel fra nuværende løsning er således, at bio- og restaffald udsorteres og indsamles hver for sig. Fordeling: Bio/rest, papir/glas, samt plast- og metalemballager via storskrald (i klare sække). Side 3/8
3-beholder-scenarie Alle 6 fraktioner opsamles i 2-delte beholdere I alt 3 stk. 240l beholdere. Fordeling: Bio/rest, papir/plast, metal/glas. Side 4/8
Sammenligning af scenarier for haveboliger De 2 foreslåede scenarier + et 0-scenarie er sammenlignet ud fra forventet økonomi, service og indsamlede mængder til genanvendelse. 0-scenariet består af den nuværende løsning bare med forventede fremtidige omkostninger (efter nyt udbud). Økonomi: Den indsamlingsløsning, der svarer til de nuværende ordninger er sat til 0 kr./husstand/år i meromkostninger. De andre indsamlingsløsninger er listet i forhold til denne med angivelse af hvor meget mere eller mindre løsningen forventes årligt at ville koste en husstand i forhold til 0-scenariet. Service: Bedømmelse af service over for borgerne er sket ud fra den generelle antagelse, at den mest borgernære løsning er den, der scorer højest på servicevenlighed. Med borgernær menes her en løsning, hvor den pågældende fraktion bliver opsamlet og afhentet i beholder/container ved hver bolig. En høj service-score indebærer således også, at borgeren ikke har behov for at mellemlagre de genanvendelige materialer i længere tid / større mængder ét eller andet sted indendørs, inden afhentning som ved opbevaring inden storskraldsafhentning. Mængder: De forskellige indsamlingsløsninger er bedømt i f.t. hvor effektive de forventes at være m.h.t. indsamlede mængder og dermed hvor meget de forventes at bidrage til at opnå det nationale genanvendelsesmål på 50% i 2022. Vurderingen er foretaget ud fra almen viden/erfaringer om borgernes sorteringsadfærd, som primært afhænger af hvor let/besværligt det er at frasortere og opbevare affaldet, inden afhentning. Jo tættere på boligen opsamlingsmateriellet er opstillet, og jo mindre behov for mellemopbevaring, desto mere er vi som borgere tilbøjelige til at sortere og aflevere materialerne korrekt. Der vil således som udgangspunkt være en tæt sammenhæng mellem serviceniveau og indsamlede mængder, men bl.a. informationsindsats har selvfølgelig også indflydelse. Nedenstående figur forsøger at give en oversigt over hvor godt eller dårligt de 2 udvalgte scenarier scorer på de 3 parametre: Økonomi, service og forventede indsamlede mængder til genanvendelse. Grøn er således den bedste karakter, gul den mellemste og rød den dårligste. Scenarie Økonomi (kr./husst./år ekstra i f.t. 0-scenarie) Service 0 0 2-beholder-løsning -3 Metal og plast indsamles kun via storskrald Mængder Kun små mængder plast og metal forventes Side 5/8
3-beholder-løsning 198 Alle fraktioner i beholder ved husstand indsamlet Den primære årsag til at 2-beholder-løsningen ser ud til at blive forholdsvis billigere end den nuværende løsning (0-scenariet) er, at indsamlingsfrekvensen for bio-/restfraktionen forudsættes sat ned fra den nuværende uge-tømning til 14-dages-tømning i 9 måneder af året (d.v.s. ekskl. de 3 sommermåneder). Herved spares omkring 260 kr./år i indsamlingsomkostninger for en gennemsnitlig husstand i havebolig. Det betyder selvfølgelig også, at 3-beholder-løsningen ville have været tilsvarende dyrere, hvis vi ikke regnede med 14-dages-tømning størstedelen af året. Fremtidige indsamlingsløsninger for etageboliger For etageboliger vil der ikke være så mange forskellige mulige løsninger i spil, idet der her som udgangspunkt vil skulle opstilles enkelt-rums beholdere / minicontainere til hver af de 6 fraktioner: Bioaffald, papir, glas, metal, plast og restaffald. Derudover har nogle bebyggelser allerede i dag minicontainere til indsamling af pap. Hvis genanvendelse af affaldet fra etageboliger skal øges, viser alle erfaringer med stor tydelighed, at det skal være muligt at aflevere alle fraktioner (eksklusiv kasseret indbo/storskrald) på ét sted d.v.s. i forbindelse med affaldsøer placeret rundt omkring i den pågældende bebyggelse. Affaldsøerne skal desuden være placeret så beboerne ikke har for lang gåafstand til stedet og helst et sted, hvor man naturligt kommer forbi dagligt f.eks. i f.m. transport til arbejde, uddannelse eller indkøb. Hvor mange og hvor store beholdere, der vil skulle opstilles i hver bebyggelse vil således bero på en vurdering af muligheder og behov i hvert enkelt tilfælde. I større bebyggelser forventes i fremtiden etableret et stigende antal nedgravede beholdere til opsamling af affald og genanvendelige materialer. Forventede indsamlede mængder og genanvendelsesprocenter Beregning af hvor meget vi vil kunne forvente at indsamle af hver fraktion i de forskellige scenarier er selvsagt forbundet med mange usikkerheder. Ikke desto mindre er der brug for at anslå nogle omtrentlige mængder for også på denne måde at forsøge at beskrive forskelle og ligheder mellem scenarierne. Den samlede genanvendelsesprocent for Køge Kommunes husstande ligger for 2015 på omkring 21% - Hvilket jo er forholdsvis langt fra målet på 50% i 2022. De 21% er et samlet gennemsnit for både have- og etageboliger. De foreslåede scenarier vurderes at kunne bringe den samlede genanvendelsesprocent (både have- og etageboliger) op på et niveau omkring 36% og 41% - alt efter hvilke løsninger, der vælges. NB: Det skal Side 6/8
bemærkes at disse procentsatser er eksklusiv det forventede ekstra bidrag til genanvendelsen, som kommer fra en øget genanvendelse af træ (indsamlet via genbrugspladser og storskraldsordning) i fremtiden. Træ til genanvendelse er således først indarbejdet fra 2015, hvorfor mængderne forventes at blive noget større i 2016 og årene fremover. De bedste scenarier for haveboliger, målt på forventede indsamlede mængder til genanvendelse, vil ligge 2 3% højere i genanvendelsesprocent i forhold til de dårligste scenarier. Der er således ikke tale om nogen kæmpe forskel rent mængdemæssigt, men omvendt kan de sidste procenter være meget vanskelige at opnå, hvorfor de alligevel kan have ret stor betydning. Yderligere tiltag til forøgelse af genanvendelsesprocenten Hvis vi skal nå helt op i nærheden af 50% genanvendelse, beregnet efter Miljøstyrelsens metode, vil der ud over at implementere de skitserede indsamlingsordninger for husstandene med stor sandsynlighed også være behov for at inddrage tiltag på genbrugspladserne. Her vil det især være øget fokus på genanvendelse af træ, pap og plast, der vil bidrage til at nå målet. Pap Der er fortsat et potentiale for at øge genanvendelsen i form af pap, som p.t. ikke indsamles særlig systematisk fra alle husstande i kommunen. Det vil primært være fra etageboliger, at der vil være mulighed for at indsamle større mængder af pap, idet kommunen her kan vælge at gøre papindsamling obligatorisk. Indsamling af pap fra haveboliger vil enten skulle ske via storskraldsordningen eller genbrugspladserne (som nu), idet det ikke rent teknisk giver mening at indsamle pap i mindre beholdere ved hver husstand (p.g.a. vanskeligheder med at tømme beholderne med fastklemte større stykker pap). Det vurderes dog, at indsamling via disse 2 ordninger vil kunne forøges, hvis kommunen intensiverer kommunikationsindsatsen. En anden mulighed er opstilling af (660 1000l) containere på centrale opsamlingssteder rundt omkring i villakvartererne, hvor borgerne så kan gå/køre hen med deres pap. Tekstiler Det skal indledningsvis bemærkes, at tekstiler ikke indgår i de 7 fokusfraktioner, som Miljøstyrelsen måler genanvendelsen af husholdningsaffaldet på. Ikke desto mindre er det både miljømæssigt og økonomisk en god idé at forsøge at flytte fraktionen fra forbrænding til genbrug og genanvendelse. Undersøgelser viser nemlig, at husholdningsaffald indeholder en hel del tøj og sko under ét tekstiler som p.t. ikke bliver genanvendt, men forbrændt. Side 7/8
Med en mindre ændring af storskraldsindsamlingen vil materialerne i stedet kunne sendes til sortering og derefter genbrug eller genanvendelse. Selv gamle brugte sokker og slidt sengetøj vil således kunne genanvendes i form af udnyttelse af fibrene. Det er derfor værd at overveje, om Køge Kommune i fremtiden skal indsamle tekstiler til genanvendelse via storskraldsordningen. Side 8/8