Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Relaterede dokumenter
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Lær det er din fremtid

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Lundehusskolens Værdigrundlag

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusion på Skibet Skole

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Skole. Politik for Herning Kommune

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

2018 UDDANNELSES POLITIK

Antimobbestrategi 2013

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Inklusion - Et fælles ansvar

Tryghed fællesskab læring

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Hvordan kan skolerne implementere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Børne- og Ungepolitik

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Børne- og familiepolitikken

Holdningsnotat - Folkeskolen

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børne- og Ungepolitik

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Vision og målsætning LÆRING:

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Ny Nordisk Skole. Hvad giver mening i NNS? Hvilke udfordringer har der været med NNS? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NNS?

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Forskellige formative feedback forståelser.

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Værdier i det pædagogiske arbejde

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Introduktion til materialet

Værdiregelsæt for Sønderbroskolen

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Børne- og Ungepolitik

DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Årsmøde EFS Børn og unge 2017

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hornbæk Skole Randers Kommune

Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Transkript:

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle mennesker skal kunne leve og arbejde sammen i et harmonisk samfund, der er baseret på det enkelte individs rettigheder og ansvar. Forbedringer i uddannelsessystemet er en central forudsætning for, at alle børn udvikler deres talenter og evner, så de kan bidrage til fremtidens Europa. Evaluering i klasseværelset, skolen, regionen, nationen og på det europæiske niveau støtter og fremmer forbedringer i uddannelsessystemet. Intern og ekstern evaluering kan og skal dog være meget mere gensidigt understøttende og integrerede. Ved at følge anbefalingerne i denne deklaration og derved udvikle synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser, kan der skabes et klart fokus på forbedringer i uddannelse og dannelse af børnene i Europa. Alle har ret til at blive inddraget i evalueringsprocesserne og dermed arbejde sammen under fælles ansvar. Hver evaluering er forskellig. Omfanget er forskelligt: Klasse, skole, kommune, nation. Formålene er forskellige. Lovgivningen eller politikkerne bag evalueringen kan variere. De involverede kan være klasselærere med deres elever, eller der kan være tale om en mere omfattende proces med en bred gruppe involverede. Ligegyldigt hvad konteksten er, er det essentielt at acceptere retten til fælles ansvar for alle involverede. Disse rettigheder er i høj grad baseret på princippet om demokrati, som er grundlæggende for den Europæiske Union. Det fælles ansvar sikrer desuden, at alle involveredes evner og færdigheder inddrages i evalueringsprocessen. I skoler er det derfor en meget vigtig opgave for skolens ledelse at strukturere evalueringsprocesserne sådan, at alle parter involveres på en passende måde.

Alle involverede skal have en fælles vision for formålet med evalueringen. En fælles vision er afgørende for at skabe synergi mellem intern og ekstern evaluering. Visioner giver retning for evalueringsformålet. De forskellige involverede har forskellige roller og ser som en konsekvens heraf ikke nødvendigvis helt det samme formål med en evaluering. Det er en af grundene til, at både vision og formål skal defineres åbent. Det er også afgørende at have en dialog, som kan give visionen mening og ridse målene klart op. Alle involverede i evalueringsprocessen bør have en klar vision for formålet. Den skal fremkomme gennem en åben dialog. Evalueringen skal være åben og gennemskuelig og respektere alle involveredes rettigheder. For at synergi kan skabes og have en positiv effekt, skal grundlaget for evalueringen, de valgte metoder og de kriterier, som ligger bag vurderingerne, være gennemskuelige for alle. Hele evalueringsprocessen skal være baseret på klare værdier. Den skal anerkende alle involveredes betydning og respektere deres ret at blive hørt, til at have del i det fælles ansvar for evalueringen og til at få deres bidrag anerkendt, værdsat og brugt til at påvirke de endelige resultater. Synergi mellem intern og ekstern evaluering forudsætter, at alle involverede respekterer og værdsætter hinanden.

Evalueringen skal føre til udvikling af læring og undervisning. Først og fremmest skal formålet med evalueringen være at sætte lærere i stand til at forbedre deres praksis og børn til at forbedre deres læring. Dermed bliver evaluering nøglen til at udvikle uddannelse overalt i Europa. Formålet med alle evalueringer interne og eksterne er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af læring og undervisning. Gennem synergi mellem intern og ekstern evaluering kan evaluering og evalueringskultur fremme ægte og grundlæggende forandring i børns læring. Evaluering er en vedvarende proces, som skal være en del af skolens hverdag. Vi er de handlinger, vi gentager. Det fremragende niveau er således ikke en handling men en vane. (Aristoteles) Evaluering er fundamental for kontinuerlig forbedring i uddannelse. Derfor er den et væsentligt aspekt af udviklingen af, hvad man kan betegne det fremragende niveau. Hvis det fremragende niveau tilmed ses som et præstationsniveau i en vedvarende udvikling og ikke som noget absolut, så er det åbenlyst, at evaluering ikke er en enkeltstående handling, men må forløbe i en kontinuerlig, indarbejdet og samarbejdende proces og dermed som en del af det daglige arbejde for alle involverede på en skole. På den måde er forbedring udtryk for en holdning og en væremåde. Når det forholder sig sådan på alle niveauer i et uddannelsessystem, så vil en række af betingelserne for synergi være til stede, idet alle accepterer evalueringens centrale betydning og nødvendigheden af et stadigt samarbejde for forbedring.

Synergi i evaluering kræver, at der er strukturelle muligheder for at dele praksiserfaringer og for at opbygge fælles viden. Evalueringsprocesser forbedrer læring og undervisning, når alle aktører i processen arbejder aktivt sammen. Derfor er det vigtigt at skabe strukturelle muligheder (mødefora, team, kritiske venner, netværk, workshops), hvor alle involverede kan bringes sammen for at arbejde for de fælles mål. Det er afgørende, at disse strukturelle muligheder understøtter, at samarbejdet foregår jævnligt og som en systematisk del af evalueringen, og at strukturen sammen med kulturen sikrer en fælles tilgang til processen. Dette er vigtigt i alle evalueringsprocesser, og det understøtter udviklingen af synergi mellem intern og ekstern evaluering på alle niveauer. Kvalitetsudvikling i skoler kræver en løbende professionel udvikling af alt pædagogisk personale. Evalueringsprocesser skal være en integreret del af en løbende kvalitetsudvikling gennem kontinuerlig professionel udvikling. Kvalitetsudviklingen kan beskrives som en udviklingsspiral, der forløber cyklisk. Kvalitetsudvikling, som er forbundet med løbende skoleevaluering, skal gennemføres med et højt niveau af evalueringskompetencer. Der er behov for forskellige former for kompetencer, afhængigt af deltagerens rolle og ansvar i evalueringsprocessen. De mest grundlæggende kompetencer har at gøre med personlig og fælles motivation viden om evalueringsteori, evalueringsmetoder og evalueringsprocesser kommunikationsevner evner til at arbejde med følelser, ledelse og styring. Udvikling og vedligeholdelse af de relevante kompetencer er en kontinuerlig udfordring og kræver professionel udvikling af medarbejderne og af ledelsen. Det skal ses som en del af livslang læring. Udvikling på dette område kan inkludere nye evalueringsideer og -teorier, at dele erfaringer gennem benchmarking eller at fremme innovative erfaringer for at opbygge ny viden om evaluering

Resultaterne fra nationale og internationale sammenlignende studier skal kobles til den interne evaluering, for at der kan opstå synergi. Internationale sammenlignende studier (PISA, TIMMS osv.) har primært til formål at informere nationale uddannelsessystemer. Den enkelte skole kan imidlertid også bruge data fra sådanne studier, især hvis skolen er udvalgt til at deltage i undersøgelsen og har adgang til et sæt detaljerede data om sig selv. Det eksterne perspektiv hjælper den enkelte skole til at klargøre sig sine egne standarder og til at placere sig selv i en bredere kontekst. Sammenligning med andre skoler hjælper til at identificere objektive kriterier for fortolkningen af egne data. De nationale eller internationale sammenlignende studiers potentiale kan bruges fuldt ud, hvis den enkelte skole inddrager data i sine overvejelser om sin egen udvikling og kombinerer informationer fra de eksterne resultater med resultaterne fra interne evalueringer. De involveredes rolle i evalueringsprocesserne skal være klar fra starten for at sikre synergi. Inden en evaluering igangsættes, er det essentielt at alle involverede (elever, lærere, forældre, team, kritiske venner, skoleledelse, pædagogiske konsulenter, kvalitetsudviklere, skolebestyrelse, forvaltning osv.) deltager i rolleafklaringen. Dette giver et sikkert udgangspunkt, fordi det betyder, at evalueringen gennemføres med mennesker i stedet for at blive udført på mennesker. Denne tilgang er en af forudsætningerne for udviklingen af synergi. Den understøtter implementeringen af alle andre aspekter af denne deklaration såsom åbenhed, tillid og især udviklingen af fælles ansvar.

Synergi i evaluering kræver tillid, tillid kræver dialog og dialog fører til en fælles forståelse. Synergi mellem intern og ekstern evaluering betyder integration af viden og erfaringer fra forskellige kilder og fra forskellige mennesker. For at kunne dele viden og erfaringer kræves tillid til de øvrige involverede. Derfor skal synergi mellem intern og ekstern evaluering baseres på gensidig tillid, på respekt, på fælles værdier og understøttes af fælles sprog og begreber. Tillid opstår i en atmosfære og i en kultur med demokratisk dialog, hvilket er mere end retten til at tale og blive lyttet til. Det handler mere om at lytte end om at tale. I evalueringsprocessen er det vigtigt at styrke hinanden og fremme retfærdighed og integritet. Den løbende dialog kræver en kultur, hvori det er indlejret at bringe folk sammen for at forhandle, at diskutere og at dele ideer. Det er en positiv måde at konstruere et fælles grundlag for en evaluering på. Ingen evalueringsresultater fra enkelte aktører har større legitimitet end andre. Udsagnene i denne deklaration beskriver betingelserne for synergi og for evaluering af høj kvalitet. Både intern og ekstern evaluering bidrager til sikring og udvikling af kvalitet. Men vi mener, at den bedste og stærkeste evaluering opstår ved synergi mellem de to evalueringsformer. Når tilgangen til evaluering er som beskrevet, vil intern og ekstern evaluering lede til højere kvalitetsstandarder. En sådan ikke-hierarkisk tilgang både fremmer og styrker udviklingen af synergi.