Inklusion - Et fælles ansvar
|
|
|
- Sigrid Skaarup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S [email protected]
2
3 Begrebs definitioner: At børn hentes fra specialtilbud til normaltilbud At hjemtage At børn med særlige behov kan være i normal området At rumme At placere bøn med særlige behov i normalområdet, uden at gøre sig tanker om det og planlægge det grundigt Dårlig pædagogisk ledelse At definere børn med som havende særlige behov og på den måde adskille dem fra andre Eksklusion At medregne alle børns forskellig som en naturlig del af samfundet/institutionen. At alle gør deres bedste og skal have mulighed for at deltage på lige fod i samfundet/institutionen Inklusion
4 Model: Den integrerende tilgang Barnet har ansvaret for at tilpasse til fællesskabet et individfokus 4
5 Inklusion en definition Begrebet stammer fra det engelske inclusion som betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele (Gyldendals Dansk Engelsk ordbog) 5
6 Integration versus inklusion Normalitet værdsættes Intervention i forhold til individ Ressourcer tilføres det enkelte individ Minoritet med særlige behov Udvikling gennem identitetsdannelse Integration forudsætter udskillelse Diversitet værdsættes Intervention i forhold til fællesskab Ressourcer tilføres fællesskabet Alle har særlige behov Udvikling gennem social deltagelse Inklusion er at imødegå eksklusion (Madsen 2009)
7 1: Den enkle definition Bent Madsen: Inklusionens pædagogik Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion.
8 2: Den korte definition Rasmus Alenkær: Den inkluderende skole At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Man taler om at den inkluderede elev er en del af insitutionen (modsat at være en del i institutionen).
9 3: Den dynamiske definition Rasmus Alenkær: Den inkluderende skole: side Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori institutionen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle. I denne proces tages der særligt hensyn til dem, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte
10 Model: Den inkluderende tilgang Fællesskabet og barnet har begge ansvaret for den enkeltes deltagelse Strategier = Læring! 10
11 Laveste medieringsniveau Højeste medieringsniveau Opfordre til at finde problem Hjælpe med at finde barnets egen tilgang til problemet Foreslå en tilgang til problemet. Virker dette ikke så led barnet til en løsning. Giv barnet dele af løsningen Modeller en løsning, dvs. vis hvordan barnet skal gøre det. Virker dette ikke, så tildel en anden mere passende løsning.
12 De 9 oversat til dansk 1. Give en følelse af kompetence. 2. Lære barnet (kognitive) strategier. 3. Lære barnet at lytte, udtrykke sig og samarbejde 4. Lære barnet at se egne styrker. 5. Lære barnet at søge, sætte og opnå mål. 6. Lære barnet at prøve noget nyt, ukendt og svært. 7. Lære barnet at se sin egen udvikling og forandring. 8. Lære barnet at tænke positivt om sig selv og om egne handlemuligheder. 9. Give barnet en oplevelse af at høre til, og af at være socialt accepteret.
13 Inklusion og læring skal betragtes i et tidsperspektiv Inklusion er bevidste intentionelle handlinger henimod noget helt bestemt. Inklusion som etisk moralsk dilemma 13
14 Nå Ole hvor mange inklusionsbørn har I hos jer?
15 Inklusions skal betragtes i børneperspektiv Eksklusion eller truslen herom vil potentielt medføre udfordrende adfærd 15
16 Inklusionsniveauer Inkluderende kultur etablering af inkluderende værdier Inkluderende strategier Tilrettelægge /udviklings/læringsmiljøer ud fra et mangfoldighedsperspektiv Inkluderende praksis Organisere udviklings/læringsmiljøer og aktiviteter ud fra perspektiver på børnenes deltagelses og læringsmæssige forudsætninger 16
17 Inkluderende kultur At indføre inkluderende værdier: Alle han ansvar for alles inklusion (Børn, medarbejdere, forældre, ledere) Alle, der er i berøring med dagtilbuddet, deler interesse for inkluderende pædagogik Der er store forventninger til alle børn Alle børn behandles som lige betydningsfulde Dagtilbuddet støtter alle børn til et positivt selvværd Dagtilbuddet anerkender forældrenes betydning Forældre anerkender hinanden og hinandens børn Booth & Ainscow(2007): Inkluderingshåndbogen 17
18 Inkluderende kultur At opbygge inkluderende fællesskab: Alle føler sig velkomne Børn hjælper hinanden Medarbejderne har et godt samarbejde Medarbejdere og børn behandler hinanden med respekt Dagtilbuddets medarbejdere og forældre indgår i partnerskab Medarbejdere skaber sammenhæng mellem det, der sker i dagtilbud og begivenheder i hjemmet Medarbejdere har et godt samarbejde med bestyrelsen Alle dele af lokalsamfundet er inddraget i dagtilbuddets arbejde Booth & Ainscow(2007): Inkluderingshåndbogen
19 inkluderende praksis Er alle aktiviteter baseret på, at børnene har forskellig viden og forskellige erfaringer? Tager struktur og organisering udgangspunkt i børnenes deltagelsesmuligheder? Har alle børn en nær relation til mindst et andet barn i klassen eller gruppen? Har alle børn mindst én voksen kontakt i dagtilbud, hvor de er trygge og har tillid? Er pædagogiske medarbejdere opmærksomme på inklusions- og eksklusionsmekanismer i egen praksis? 19
20 Inkluderende praksis Systematisk guidning af børn i forhold til socialt samspil Systematisk italesættelse/ afkodning af følelser, aflæsninger, relationer i samspil med børnene Systematisk arbejde med at gøre børn i udsatte positioner attraktive Systematisk arbejde med positiv kontakt og opmærksomhed til alle børn Systematisk og aktiv håndhævelse af, at ingen børn skal føle sig forladt eller udsat (særligt i konfliktsituationer) Systematisk arbejde med at give den hjælp, der er nødvendig og trække sig, når barnet mestrer Kjær(2010) 20
21 Inkluderende læringsfællesskaber Tilstedeværelse I hvilken udstrækning man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Faglig og personlig udvikling I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Farrell (2002) - oplevelsen af at høre til og være med Qvortrup (2012) 21
22 CEMELI.DK Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Tlf:
Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014
Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
integration vs. inklusion
integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk
INKLUSION i Assens Kommune
INKLUSION i Assens Kommune Sådan definerer vi INKLUSION i Assens Kommune: Et barn med særlige behov er inkluderet, når barnet har udbytte af den pædagogiske praksis og deltager aktivt i det sociale fællesskab
BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Inklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018 BUPL STORKØBENHAVN 24. April 2018 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk HVAD ER INKLUSION ANNO 2018? 1. En samfunds-vision Inklusion er en samfundsvision:
Pædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Børnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Børne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Inklusionens konceptgørelse
Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
DEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, [email protected]. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, [email protected] Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Inkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
