Den Direkte. Hvad er vigtigst? Politik, Penge eller Patienterne? Husk at forny medlemskab. - læs mere på siderne 3, 5 og 13.



Relaterede dokumenter
MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

Vi behandler dig som et helt menneske. Trygt og enkelt forløb i professionelle rammer

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.:

Mølholm Forsikring. Privathospitalsforsikring. Der sikrer garanti for undersøgelse/behandling

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Man føler sig lidt elsket herinde

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Kort om privathospitaler. December 2016

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

23 år og diagnosen fibromyalgi

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Pårørende - reaktioner og gode råd

Dine rettigheder som patient

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

38% Forsikringspatienter

Kort om privathospitaler

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

Dine rettigheder som patient

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

BEHANDLINGSFORSIKRING

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Transskribering af samtale 1

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Ambulante

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

NOTAT November Status på brugen af private hospitaler og klinikker. Aftaletyper med private leverandører

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Minister uden smertegrænse

Send flere penge, tak!

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet

Danica SunDheDSSikring

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM. - et utraditionelt privathospital

Materiale til offentlig høring Februar 2010 Kort version. Fremtidens sygehuse Fire scenarier for ny sygehusstruktur

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Status på hjerteområdet i Region Syddanmark

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Velkomstkomiteen

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Høringssvar ifm evt lukning af Middelfart Sygehus

Sammen skaber vi værdi for patienten

Dine rettigheder som patient

Transkript:

Den Direkte fra PATIENTFORENINGEN Nr. 1-2010 Hvad er vigtigst? Politik, Penge eller Patienterne? - læs mere på siderne 3, 5 og 13 Husk at forny medlemskab se side 25 og 26 PATIENTFORENINGEN arbejder for alle, der har behov for behandling

DEN DIREKTE: Udgives af PATIENTFORENINGEN Udsendt juli 2010. Bladet udsendes to gange årligt. Redaktion: Ansvarshavende Villy O. Christensen Banetoften 26, 4700 Næstved Telefon. 60 13 00 12 voc@patientforeningen.dk Medlemsservice: Al kontakt til PATIENTFORENINGEN vedr. medlemskab og kontingent skal rettes til Rita O. Christensen Banetoften 26, 4700 Næstved. Tlf. 28 55 98 55 E-mail: roc@patientforeningen.dk Bank: Den Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto nr. 0007986 ISSN: 1604-6366 Tryk: Øko-Tryk ApS INDHOLD Formanden skriver...3 Et godt møde...5 I lægernes hænder...7 Sundhedsforsikringer...9 Fratages mulighed for udvikling... 11 Reelle informationer...12 Diagnose: kroniske lommesmerter...13 Sundhedsudgifter steget...17 Udenlandske læger...19 Boganmeldelse...22 Husk at forny medlemskab...26 Lad falde hvad ikke kan stå...27 Den svære vej til genoptræning...31 Er patientvejlederne gode nok?...34 Dødsdømt i Danmark - reddet i Berlin...35 Nyt håb for patient-regler i EU...36 Mennesket bag sygdommen...38 PATIENTFORENINGEN FOR ALLE Patientforeningens kræver VÆRDIGHED FØR UNDER OG EFTER BEHANDLING, hvilket efter vores bedste overbevisning opnås ved RET- TIDIG ADGANG TIL RELVANT BEHANDLING UANSET EJERSKAB OG GEOGRAFI. Gennem dialog med politikere og andre beslutningstagere påvirker vi sundhedspolitikken og optimerer dermed det danske sundhedsvæsen. Vi deltager aktivt i den offentlige debat. Vi har ingen direktører eller andet omkostningstungt personale, Alle arbejder på frivilligt plan, derfor er vi afhængige af vore medlemmer og eventuelle gavebeløb. Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum - og ikke omvendt. Vore medlemmer kan drage fordel af sekretariat, juridisk og lægefaglig rådgivning samt en række andre medlemsfordele som f.eks. attraktive tilbud på helbredsforsikringer - læs mere under Medlemsfordele. Ovenstående punkter nås gennem oplysning og argumentation over for politikere og offentlighed. Læs mere på www.patientforeningen.dk 2 Den Direkte nr. 1 2010

FORMANDEN SKRIVER Formanden har ordet Når krybben er tom Af Villy O. Christensen Den Direkte nr. 1 2010 Sygehuse på stribe skal lukkes og specialer samles, hvilket giver patienterne længere vej til behandling, hvis de altså kan få en tid alt sammen sker det i besparelsernes og centraliseringens hellige ånd. Det er en offentlig kendt hemmelighed, at økonomien sejler rundt omkring på sygehusene, men hvem der bærer ansvaret, kan de ansvarlige parter ikke enes om. Sygehusledelser, der ikke har haft det fornødne økonomiske overblik kaster skylden på regeringens øgede produktionskrav og indførelsen af pakkeforløb for kræft- og hjertepatienter, mens regeringen omvendt påviser, at der aldrig har været tilført sundhedsvæsenet så mange penge, som tilfældet er nu. Midt imellem står de fem regioner anført af formand Bent Hansen (S) og gentager sygehusenes klagesang Det er de andres skyld med omkvædet: Send flere penge. I bestræbelserne på at etablere verdens bedste sundhedsvæsen bevilgede regeringen 40 mia. kroner til nyt sygehusbyggeri og nedsatte et ekspertudvalg, som skulle komme med indstillinger til landets fremtidige sygehusstruktur om 10-15 år forstås. En ophidset debat har floreret landet over som følge af ekspertudvalgets indstillinger til placering af især de omdiskuterede supersygehuse, som medfører sygehuslukninger og nedlæggelse af akutfunktioner, hvilket har ramt udkantsdanmark særlig hårdt. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har ikke just lettet debatten, da den er medvirkende til, at specialer fra velfungerende behandlingssteder offentlige som private forsvinder, så alvorligt syge får endnu længere til specialiseret behandling. Statsrevisionen, der burde være en uvildig instans, selvom den er politisk sammensat, kommer med dommerstemmerne 3-2 frem til konklusionen, at overbetaling af privathospitalerne har slået bunden ud af sygehusøkonomien og giver dermed det udvidede frie sygehusvalg skylden. Dette helt uanfægtet at regionerne netop har overbetalt de offentlige sygehuse hele sidste år, som efter de indgåede udbudsaftaler med privathospitalerne har vist sig at være væsentligt dyrere end regionens egne sygehuse der de første 30 dage har monopol på behandling. Syge fanges i stive dagpengeregler og kræves i aktivering 10 timer om ugen, selvom de undergår eksempelvis kemobehandling. Det er uværdigt for det, der burde være et velfærdssamfund med højt til loftet. Bunden er nået i enhver henseende! Politisk ideologi og penge overskygger det menneskelige aspekt. Det er på tide at få øjnene op for det langsigtede aspekt frem for her og nu hovsaløsninger, der på ingen måde fører os hen mod det overordnede mål om at etablere verdens bedste sundhedsvæsen. Få dog øjnene op for hvad man gør i andre lande som f.eks. Tyskland og Frankrig, hvor man med hhv. ca. 80 og 56 mio. indbyggere har forholdsvis færre læger og anvender færre penge på behandling pr. indbygger end tilfældet er i Danmark det til trods har de ingen ventelister. Man behøver såmænd heller ikke gå længere end en tur over broen og se, hvordan de gør i Sverige. Opskriften er såre simpel: Nedlæg de overflødige og fordyrende regioner, der har spillet fallit på rekordtid og indfør et system, hvor pengene følger patienten, så er alle behandlingssteder afhængige af kundetilfredshed og dokumenterede resultater ikke statslige bloktilskud eller regionale politiske luner. 3

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske privathospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Medlem af BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mere information på www.nørmark.dk Baldersbækvej 5 2635 Ishøj 36 49 87 00

PATIENT OG POLITIKER ENIGE: - et supergodt møde Af Erling Junker Holst Jonna Mortensen er patient. Rikke Karlsson er politiker. De deltog begge i det debatmøde, som Patientforeningen holdt i forbindelse med sin generalforsamling på privathospitalet i Skørping. Debatmødet havde som tema: Er politik og penge vigtigere end patienter? I panelet sad tidligere sundhedsminister og ind til for nylig adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed (S), Marian Geller, viceborgmester i Aalborg og medlem af Region Nordjylland, Sanne Nørgaard, adm. direktør på privathospitalet i Skørping, advokat Svend Aage Helsinghoff, Århus, og Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen. Ordstyrer var Venstres sundhedspolitiske ordfører Birgitte Josefsen. Jonna Mortensen og Rikke Karlsson er enige om, at det var et rigtig godt møde. - Det var en meget givende debat, supergodt, siger Jonna Mortensen. - Og så var det sjovt at gense privathospitalet som gæst og ikke patient, tilføjer hun. Jonna Mortensen er blevet opereret fire gange på privathospitalet dels i ryggen, dels i hånden. Hun meldte sig ind i Patientforeningen i begyndelsen af 2009. Det samme gjorde hendes mand, Christian. Til dagligt bor de i Tebbestrup syd for Randers. Rikke Karlsson er lærer og bor i Støvring. Men hun er også politiker. Hun er medlem af Regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Rebild Kommune for Dansk Folkeparti. I regionsrådet er hun formand for udvalget for specialer og forskning, og i byrådet er hun medlem af social- og sundhedsudvalget. - Det var et udmærket debatmøde, og vi kunne sagtens have brugt mere tid. Det var Jonna Mortensen medlem af Patientforeningen og tidligere patient på privathospitalet, hvor hun er blevet opereret i hånden. præget af, at mange havde meget på hjerte, siger Rikke Karlsson. Hun oplever, at sundhedsområdet optager flere og flere. - Jeg synes, at vi politikere har en tendens til kun at se det halve sygdomsbillede. Vi tænker mere i økonomi end i visioner. Vi skal blive bedre til at se på det enkelte menneske i sygdomsforløbet og få skabt en helhed, som også omfatter familie og pårørende. Patienten i centrum Konklusionen på debatten blev, at det skal være slut med bureaukrati og kassetænkning i sundhedsvæsenet. Patienten skal i centrum. Folketingsmedlem Birgitte Josefsen fandt, at vi er nødt til at Rikke Karlsson, politiker Den Direkte nr. 1 2010 5

få en ordentlig dialog mellem det offentlige sygehusvæsen og privathospitalerne. - Dialog er bedre end krig. Min prioritering er patient-politik-penge. Og ikke i omvendt rækkefølge. Også privathospitalets adm. direktør Sanne Nørgaard gav udtryk for, at der skal samarbejdes: - Privathospitalerne har overkapacitet, mens der er underkapacitet på de offentlige sygehuse. Ved at samarbejde får vi en bedre udnyttelse af de knappe ressourcer, pointerede hun. Tidligere sundhedsminister Arne Rolighed deltog i debatmødet sammen privathospitalets adm. direktør Sanne Nørgaard. Arne Rolighed fandt, at man i det danske sundhedsvæsen har brugt for megen tid på at diskutere struktur i stedet for patienter. Marian Geller fandt, at patienten skal inddrages langt mere aktivt i sit eget sygdomsforløb. Rikke Karlsson har i øvrigt efterfølgende besluttet at melde sig ind i Patientforeningen. - Det har været meget positivt at få kontakt med foreningen, siger hun. Patientforeningens formand Villy O. Christensen blev sammen med de øvrige deltagere i debatmødet og generalforsamlingen vist rundt på privathospitalet. Her afprøver han en af sengene. Kig på Patientforeningens hjemmeside hver dag. www.patientforeningen.dk 6 Den Direkte nr. 1 2010

I lægernes hænder Af Susan Mujak Allerede den første dag, min datter og jeg var til samtale med lægen fortalte vi, at hun ikke ville kende udviklingen af hendes sygdom. Derfor afleveret vi også en samtykkeerklæring lydende på, at jeg, som mor, skulle informeres om alle resultater fra de forskellige undersøgelser min datter gennemgik. Jeg kunne så formidle den viden videre til min datter i små doser, i takt med at hun var klar til at få dem. Det virkede ikke som værende noget problem på det tidspunkt. Min datter var i høj grad bevist om hendes sygdom, og alvoren i den. Hun var klar over at hun ville dø af knoglekræft. Hun ville bare ikke vide hvornår. Det synes jeg er til at forstå, når man kun lige er blevet 23 år. Og så var hun i øvrigt også mor til en lille dreng på 15 måneder. Det er barske vilkår, at skulle forholde sig til sin egen død, når livet egentligt først skal til at begynde. Men jeg skal da love for, at det skabte problemer mellem os og den læge der behandlet min datter. Han ville ikke respektere min datters ønske og rettigheder, om ikke at ville kende resultaterne af de forskellige undersøgelser. Første gang det går rigtig galt, er 2 dage før juleaften. Min datter er til den normale lægesamtale før en kemobehandling. Forinden havde vi sagt til den sygeplejerske der skulle med til samtalen, at min datter ikke kendte resultatet af den seneste scanning, og hun ville heller ikke vide det. Vi bad sygeplejersken om, at fortælle dette videre til lægen inden samtalen. Det første lægen fortæller os, er at den seneste scanning viser en spredning til lungerne, og så siger til min datter, du er vel klar over, at vi ikke kan helbrede dig ikke? Louise mistede håbet Lucas mistede sin mor. Den Direkte nr. 1 2010 7

Vi var begge rystede, min datter gik nærmest i chok. Lige inden lægen fortalte min datter, at kræften havde spredt sig til hendes lunger, afbryder jeg ham, ved at sige, at det ved min datter ikke noget om, for det vil hun ikke vide, til det svaret han, nej men det kommer hun til nu! Jeg ville ikke sige noget til lægen mens min datter var der, men da jeg var kommet hjem ringede jeg lægen op, for at forhøre mig om hans hensigt, med at gå imod min datters ønske. Det blev en lang og mærkelig samtale. Jeg sagde til lægen, at jeg sådan set var enig i at det var bedst, at min datter kendte sandheden om hendes sygdom, men at vi måtte respektere at hun ikke ville vide noget. Han gad ikke det skuespil, sagde han, så skulle den ene ud for døren og så den anden, an på hvem der ville vide hvad. Så begyndte han pludselig at snakke om, at han skulle være blevet fejlciteret i SE & HØR, og at han nu også havde fået en klagesag om transport på halsen. Hverken det ene eller det andet, har noget at gøre med hvorvidt han skal respekter min datters rettigheder til at frabede sig visse informationer om hendes sygdom. Men det lod ikke til at påvirke ham. Uanset hvad lægen mener, så skal han respektere min datters ønske. Næste dag talte jeg med en patientvejleder, der oplyste mig om, at min datter har ret til at frabede sig informationer, medmindre hun ikke er ved sine fulde fem. Jeg talte også med kræftens bekæmpelse, der kun kunne bekræfte patientvejlederen. Derefter kontaktede jeg formanden for Patientforeningen, der også var helt enig, min datter har ret til ikke at få besked. Formanden tilbød at tage med til en samtale med lægen, for at forsvare min datters rettigheder. Men lægen havde ikke noget at tale med formanden om, så der blev aldrig noget møde, han var for øvrigt også ligeglad med hvad både Kræftens bekæmpelse og patientvejlederen havde fortalt. Han sagde, at hvis han skulle behandle min datter, så skulle hun vide besked om hendes sygdoms udvikling. Denne gang begrundede han det med, at han ikke ville tage ansvaret for hendes behandling, hvis ikke han kunne fortælle hende, når sygdommen spredte sig. Jeg foreslog at vi fik en anden læge at kommunikere med, en der kunne forstå min datter. Det afviste han også, fordi det stadig ville være ham der var ansvarlig for min datters behandling. Vores juleaften var et mareridt, min datter aflyste at have sin lille søn, hun kunne slet ikke overskue det. Hun spiste ingenting, hverken mad eller medicin. Det var noget af det mest frustrerende at være vidne til. Og mine tanker kræsede igen om, hvorfor skulle min datter 2 dage før juleaften have den besked? Hvorfor kunne jeg ikke beskytte hende mod dette? Hvorfor kunne lægen ikke imødekomme dette lille ønske? Da vi skulle til den næste lægesamtale, havde min datter ondt i maven i flere dage forinden, hun var så nervøs for, hvad hun skulle få at vide. Hun skrev et brev til lægen, hvor hun forklaret ham hvorfor hun ikke ville vide besked. Det var nu spild af tid, han var stadig ligeglad. Jeg var så tosset over den måde han modtog hendes brev. Men sagde stadig ingenting mens min datter var til stede. Igen kontaktet jeg lægen da jeg var hjemme, og endnu engang ramte jeg panden mod en mur af manglende forståelses fra lægens side. Han så kun hvad han synes, og ud fra hvad der var bedst for ham. Totalt blottet for situationsfornemmelse og empati for patienten. Det var et par dage før jul, derefter talte lægen mere og mere om, at han ikke længere kunne gøre mere for min datter. 2 måneder efter, natten til den 1.2. sov min datter stille ind. Hun mistede håbet, nej hun blev frarøvede håbet, det håb der var så vigtigt for hende, og som igennem hele hendes sygdomsforløb, havde været hendes stærkeste følgesvend. 8 Den Direkte nr. 1 2010

SUNDHEDSFORSIKRINGER har bred dækning Af Johannes Due, adm. Dir. danmark Sygeforsikringen danmark plejer at holde en relativ lav profil i forhold til de fleste politiske diskussioner. Men når det drejer sig om debatten private sundhedsforsikringer, er det vel rimeligt, at vi har synspunkter. Fra tid til anden dukker diskussionen op, om hvorvidt de private syge- og sundhedsforsikringer skaber et A- og B-hold. Den diskussion er under alle omstændigheder ikke relevant i forhold til danmark. Flere undersøgelser af professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet har vist, at det er et meget repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning, der er medlem hos os. Men det er efter min mening også interessant at konstatere, at de sundhedsforsikringer, der udbydes af forsikringsselskaber og pensionskasser faktisk også har en bred dækning. Forsikring & Pension har for nylig offentliggjort nogle betragtninger over, hvem der har en arbejdsgiverfinansieret sundhedsforsikring. Undersøgelsen viser, at blandt de privat ansatte er der en næsten identisk fordeling af sundhedsforsikrede i forhold til alle ansatte. Udviklingen siden 2002 er klart gået i retning af, at alle på en arbejdsplads bliver dækket af sundhedsforsikringerne. Analysen viser, at i en 5-årsperiode er antallet af lavtuddannede, der har fået en sundhedsdækning 6-doblet, men der kun er sket en 3-dobling for personer med en lang videregående uddannelse. På den baggrund kan det undre, at der fortsat er så hidsig en diskussion mellem de politiske partier om det hensigtsmæssige i at have private sundhedsforsikringer som en overbygning over den offentlige sundhedssektor. En kritik mod nogle af de arbejdsgiverfinansierede sundhedsforsikringer har været, at de kun dækker, mens man er erhvervsaktiv. Den kritik er vanskelig at forstå. Sundhedsforsikringerne er finansieret som et led i overenskomsterne eller som et element i arbejdsmarkedspensionerne. Det er en naturlig følge heraf, at dækningen er knyttet til arbejdspladsen. Arbejdsgivere og lønmodtagere har bevidst valgt at lade en del af den lønsum, der ellers skulle have udbetalt som løbende løn eller som pensionsbidrag, gå til at betale en sundhedsforsikring. Der findes en række ordninger, der er knyttet arbejdspladsen (ulykkesforsikringer, ATP, barsels- og uddannelsesfonde, feriebetaling og ikke mindst pensioner). Jeg mindes ikke at havde set kritik af, at disse ordninger er knyttet til en placering på arbejdsmarkedet. Hvis man enkelte i øvrigt ønsker en dækning ud over den erhvervsaktive periode er der flere muligheder. Dels er der naturligvis et medlemskab i danmark. Analyser har vist at ca. hver anden af de personer, der har en sundhedsforsikring, også er medlem af danmark. Flere forsikringsselskaber tilbyder også dækninger for personer, der ikke længere er erhvervsaktive. Det er ikke en hel billig forsikring, men det er jo helt op til den enkelte, om man vil bruge midler på en privat sundhedsforsikring eller på andre ting. Den Direkte nr. 1 2010 9

Vores patienter søger eksperterne Vi sikrer kvalitet gennem specialisering Kontakt os på telefon 39 77 70 70 (København) 65 48 70 70 (Odense) www.ryghospitalet.dk Center for Rygkirurgi Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Center for Rygkirurgi Pantheonsgade 25 5000 Odense C - et privathospital med speciale i udredning og behandling af lidelser i ryg og nakke

PRIVATHOSPITALER FRATAGES mulighed for udvikling Specialeplaner endelig offentliggjort: Privathospitaler får ikke lov til at varetage højt specialiserede funktioner indenfor ortopædkirurgien. Privathospitalernes formand er chokeret, og frygter at det i sidste ende bliver patienterne der må betale prisen. Onsdag den 23. juni kunne Sundhedsstyrelsen endelig melde ud om hvilke hospitaler både private og offentlige der fra 2011 kan varetage hvilke behandlinger. Formålet har været at samle de mest specialiserede behandlinger på færre sygehuse, ud fra et princip om at øvelse gør mester. I alt drejer det sig om 1100 specialer. At få godkendt et speciale kan betyde liv og død for de enkelte hospitaler, ikke bare de private. For specialerne afgør om man overhovedet kan få lov til at foretage behandlinger. I Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, er specialeplanerne modtaget med bestyrtelse. - Det er chokerende at ingen privathospitaler overhovedet har modtaget tilsagn om varetagelse af højt specialiseret funktion på det ortopædkirurgiske område. Indenfor ortopædkirurgi har de private hospitaler en væsentlig del af den samlede produktion, og samtidig en betydelig ekspertise og erfaring. Sundhedsstyrelsen har dermed de facto frarøvet privathospitalerne muligheden for at bidrage til udvikling, forskning og uddannelse indenfor ortopædkirurgien, siger Bent Wulff Jakobsen, formand for BPK. Hos de danske privathospitaler brancheforening har den endelige specialeudmelding været ventet med visse forhåbninger. - Sundhedsstyrelsen har med specialeplanerne haft en enestående mulighed for at sikre et højt fagligt niveau via et samarbejde mellem private og offentlige sygehuse på højt specialiseret behandling. Men I stedet fratager man nu patienten et reelt frit valg, da det i praksis er privathospitalerne der har ekspertisen inden for en række områder, siger Bent Wulff Jakobsen. Specialeplanerne på det ortopædkirurgiske område er i høring indtil den 27. august. BPK vil derfor omgående gå i dialog med Sundhedsstyrelsen mhp. at få et overblik over bevæggrundene for udformningen af specialeplanerne. Hjertecenter Varde fik en kurv I Region Syddanmark har der længe været forhandlinger i gang mellem regionen, Sundhedsstyrelsen og Hjertecenter Varde. Men trods fremragende resultater gennem 12 år på landets eneste private hjertecenter, er der med specialeudmeldingen reelt lukket for hjerteoperationer i Varde, dog med undtagelse af hjerterytmeforstyrrelser.. - På hjerteområdet må vi konstatere, at Hjertecenter Varde desværre ikke fik godkendelse. Det er sørgeligt, at man herved ikke får mulighed for at udnytte den ekspertise og de kompetencer der er opbygget eller giver reel mulighed for at sikre faglig højt kvalitet i region syd via et formaliseret samarbejde mellem det regionale hjertecenter på Odense Universitetshospital og Hjertecenter Varde, siger Bent Wulff Jakobsen. Sundhedsstyrelsen har i et brev til Region Syddanmark i maj givet udtryk for, at en samarbejdsaftale mellem Odense Universitetshospital og Hjertecenter Varde først skal være indgået ved udgangen af 2011. Derfor vil BPK og Hjertecenter Varde fremadrettet arbejde videre med at etablere et formaliseret samarbejde mellem Hjertecenter Varde og Odense Universitetshospital. Den Direkte nr. 1 2010 11

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR generalforsamling Patientforeningen indkalder til ekstraordinær generalforsamling d. 14. september kl. 16:00 på Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg. Formålet med den ekstraordinære generalforsamling er at få tilpasset foreningens vedtægter med henblik på opnåelse af økonomisk støtte til foreningens arbejde og drift fra fonde og offentlige puljer, hvilket hidtil ikke har været muligt med den nuværende formulering. Senest 4 uger før afholdelsen vil de foreslåede ændringer til vedtægterne blive offentliggjort på foreningens hjemmeside www.patientforeningen.dk. Eventuelle ændringsforslag og kommentarer bedes tilsendt formand Villy O. Christensen på mail voc@patientforeningen.dk eller som almindelig post til Banetoften 26, 4700 Næstved senest d. 31. august 2010. Tilmelding og spørgsmål kan rettes til formanden på tlf. 60 13 00 12 der vil også være mulighed for at tilmelde sig direkte via hjemmesiden (tilmelding er nødvendig senest d. 7. september 2010). NB: Kun foreningens fuldgyldige og betalende medlemmer har møde- og stemmeret. Bestyrelsen For dig, mig og hele Danmark Hvorfor vente? Hvad kan vi gøre for dig? Aleris Privathospitaler er Danmarks landsdækkende privathospital med afdelinger i Aalborg, Esbjerg, Herning, Hørsholm og Århus. Inden for 20 behandlingsområder og med mere end 100 speciallæger behandler og opererer vi private, patienter med sundhedsforsikringer og patienter henvist fra det offentlige. AALBORG ESBJERG HERNING HØRSHOLM ÅRHUS 12 Den Direkte nr. 1 2010 TLF. 7020 2624 INFO@ALERISPH.DK WWW.ALERISPH.DK

DIAGNOSE: kroniske lommesmerter Første spadestik til Det Nye Universitetshospital i Skejby er taget, selvom regionen, med Bent Hasen (S) i spidsen, endnu ikke har fået godkendt ansøgningen om 6,35 mia. kroner af Erik Juhl-udvalget. Det skal ses i forhold til at regionen oprindeligt havde ønsket 10,4 mia. Resultat: 38.000 kvadratmeter og et ukendt antal sengepladser færre. Debatten om placering af supersygehuset i Region Midtjylland medførte også dannelse af et nyt politisk parti, Fælleslisten, der opstod i protest mod lukning af sygehuse i udkantsområderne. Af Villy O. Christensen Blækket er knap nået at blive tørt på aftalerne om placering af landets nye såkaldte supersygehuse, før der opstår nye problemer. En til tider overophedet debat om, hvilke sygehuse der skal ligge hvor, og hvilke der skal have status af akut- eller nærsygehuse, afløses af diskussioner om penge og sengepladser. Det kan være svært at finde ud af, hvad der er fup eller fakta, med hvad er egentlig problemet? I Region Hovedstaden har Vibeke Storm Rasmussen (S) og Co en plan om at bygge nyt supersygehus i Hillerød og sammenlægge Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler til et nyt supersygehus. Pris 10 mio. kroner for 224 færre sengepladser end tilfældet er i dag på de eksisterende sygehuse. Steen Bach Nielsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland, har med et flertal i ryggen reelt ser foræret Region Hovedstaden et fjerde supersygehus ved at vælge Køge som hjemby for Sjællands supersygehus. Pris 6,8 mia. kroner og langt til højtspecialiseret behandling for de fleste sjællændere, mens især københavnere kan nyde godt af det frie sygehusvalg og tage til Køge. Heller ikke Carl Holst (V) og Region Syddanmark undgik en heftig debat om lukning af sygehuse og placering af specialer. Værst gik det ud over det private Hjertecenter Varde, der først blev godkendt af Sundhedsstyrelsen som højt specialiseret hjertecenter, for dernæst at blive mødt af uforståelige volumenkrav, der sætter kvantitet højere end kvalitet. Regionen kunne have fortsat en hidtidig aftale frem til udgangen af 2011, men det ønskede regionen ikke på trods af hjertecentrets dokumenterede gode resultater. Carl Holst henviste til at Sundhedsstyrelsen havde umuliggjort opretholdelse af samarbejdet, hvilket direkte modbevises i et brev til regionen fra Sundhedsstyrelsen. Mest roligt har der været i Region Nordjylland, hvor der Den Direkte nr. 1 2010 13

har været bemærkelsesværdigt få protester i forhold til landets øvrige 4 regioner. Her synes den største problemstilling at have været antallet og placering af parkeringspladser i forbindelse med et nyt supersygehus. Pris 40 mia. Regeringen har i første omgang afsat 40 mia. kroner til nyt sygehusbyggeri, selvom der under sidste valgkamp blev talt om 80 mia., noget som især regioner og oppositionen ikke har været sene til at påpege, men på baggrund af Erik Juhl-rapporten beslutte et flertal i Folketinget altså at øremærke 40 mia.. Regionerne sagde pænt tak med beskeden: Send flere penge! Regionerne er ikke uventet utilfredse med selv at skulle finansiere 15 mia. kroner af de samlede sygehusinvesteringer og forsøger med næb og klør at få bevilget flere penge, hvilket kategorisk afvises af regeringen, der henviser til den igangværende finanskrise og konvergensprogrammet, der pålægger Danmark at finde besparelser for 24 mia. kroner på de offentlige udgifter for at leve op til EU s økonomiske krav. Regionernes økonomi De kommende økonomiske forhandlinger mellem regionerne og regeringen bliver givetvis heller ikke lette, da regionerne mener, at regeringens øgede produktionskrav nødvendigvis må medføre flere penge end det, de modtager i dag. Regeringen forholder sig på den anden side til, at der aldrig har været anvendt så mange penge i sundhedsvæsnet, som tilfældet er nu. Ikke desto mindre har regionerne formået at oparbejde et underskud på godt en mia. kroner. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, har forud for økonomiforhandlingerne lanceret en debat om sygehusenes stigende udgifter til medicin herunder anvendelsen af kopimedicin og relaterede præparater. Ikke overraskende kommer også den største torn i øjet på regionerne det udvidede frie sygehusvalg også i spil. Interessant er det dog, at også regionernes næstformand, Carl Holst (V), går direkte i rette med hans partifælle, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), når han Grundlovsdag til medierne udtaler, at differentierede ventetider er nødvendige, hvis regionernes økonomi skal hænge sammen. Er penge og politik vigtigere end patienter? Nej, vil de fleste sige, men ikke desto mindre ser det efterhånden sådan ud. Hvis der indføres differentierede ventetider, vil det bero på et lægefaglig skøn, om en patient er syg nok til hurtig behandling. Lidt søgt sagt svarer det til, at kokken på en restaurant skal bestemme, hvornår gæsterne er sultne nok til at få mad. Det er klart, at de mest alvorligt syge skal behandles først, hvorfor der også er indført forløbspakker til kræft- og hjertepatienter. Det kniber blot med regionernes evne eller vilje til at overholde disse forløb. Nye tal viser, at kun ca. halvdelen af kræftpatienterne bliver opereret 42 dage efter påbegyndelsen af det diagnostiske forløb. Forklaringerne spænder over hele spektret: for få penge, mangel på udstyr og sundhedspersonale. Som altid er det de andres skyld! Regionernes evige svar på de verserende problemstillinger er: Send flere penge, hvortil regeringen retorisk svarer: Der er aldrig brugt så mange penge på behandling som nu. Alt imens beskyldningerne fyger på tværs af bordet, er ventetiderne for planlagt operation steget fra 60 dage i 2007 til 67 dage i 2009. Altså er regionernes egne højt besungne øgede produktivitet på sygehusene ikke nok til holde ventelisterne nede. En fair løsning Det er på tide, at slidt retorik og forældet ideologi viger pladsen for kreativitet og ansvarlighed, hvis det danske Fortsættes side 16 14 Den Direkte nr. 1 2010

sundhedsvæsen ikke skal køres helt i sænk. Nogle vil have befolkningen til at arbejde 12 min. længere om dagen som deres svar på Danmarks økonomiske problemer, men hvor i alverden vil de finde pengene til at betale de offentlige ansatte for den ekstra arbejdstid? Andre vil hæve skatten, hvilket vil ramme de lavest lønnede hårdest det er da ikke en fair løsning. Hvis vi tog ved lære af f.eks. lande som Tyskland og Frankrig, hvor private og offentlige hospitaler arbejder side om side og konkurrer om patienternes gunst via parametre som kvalitet og service ikke kvantitet, i stedet for at føre en indædt kamp mod det private uvæsen, ville man kunne komme et godt stykke hen ad vejen. Kombineres pengene følger patienten med en grad af den svenske model med brugerbetaling, hvilket vi faktisk allerede har her i landet for den offentlige sygesikrings gruppe 2 medlemmer, så vil der blive tilført de skrantende kasser på sygehusene tilstrækkelige midler til behandling. En strammere økonomistyring på sygehusene er en himmelråbende nødvendighed efter det er kommet frem, at der især på hovedstadens sygehuse er ansat mere personale, end der har været økonomisk dækning for. Om regionerne så tillige er en overflødig og et fordyrende mellemled i det danske sundhedsvæsen er et helt andet men ikke uvæsentligt spørgsmål. En mindre brugerbetaling og retten til selv at kunne vælge det behandlingssted man har mest tillid til baseret på opnåede resultater det ville i sandhed være en fair løsning! Røntgen og scanning... uden ventetid ULTRALYD MR RØNTGEN MAMMOGRAFI Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og pålidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag. Pilestræde 58 1112 København K tlf. 3374 3019 www.pilestræderøntgen.dk

SUNDHEDSUDGIFTER STEGET MED 2,4 % årligt i 42 år Af: Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, SDU Fyringerne på en række københavnske hospitaler har givet genlyd. Årsagen er budgetoverskridelser i 2009 og stramme krav for 2010. Mange har været næsten chokerede, fordi fyringer ikke er hverdagskost på sygehuse. I debatten forfølger deltagerne tydeligvis mange og modstridende dagsordener. Man jager syndere, ikke nuancerede forklaringer. Helikopterperspektivet De samlede sundhedsudgifter per indbygger er steget med i gennemsnit 2,4 % årligt i perioden 1966-2008. Den seneste rapport fra Det økonomiske Råd viser, at sygehusudgifterne er steget med 3 % om året fra 1999 til 2008. Det siger i sagens natur ikke, om det har været tilstrækkeligt, men viser, at enhver tale om nedskæringer er ubegrundet, selvom der naturligvis er enkelte sygehuse, der har oplevet egentlige budgetreduktioner, men samlet set har der været ikke blot vedvarende vækst, men en vækst over det målsatte for den offentlige sektor. I første halvdel af 2009 har der været tale om en bemærkelsesværdig stigning i antal heltidsansatte, altovervejende blandt sygeplejersker, ligesom antallet af læger er steget med 23 % fra 2001 til midten af 2009. Hvad med aktiviteten? Antallet af operationer er steget med knap 4 % per år fra 2001 til 2008, og meget tyder på, at tallet for 2009 ligger mellem 5-7%. Antallet af ambulante Den Direkte nr. 1 2010 17

besøg stiger med mindst 4 % om året og antallet af udskrivninger stiger omkring 1,3 % om året. Uden mellemregninger kan man konstatere, at den samlede produktivitet på sygehusene vokser pænt og tåler sammenligning med private servicevirksomheder. 1,4 % til privathospitaler Det udvidede frie sygehusvalg med mulighed for behandling på privatsygehuse for offentlig regning efter 1 måneds ventetid på et offentlig sygehus gøres ofte til syndebuk. De samlede årlige udgifter ved ordningen er på 1 1,2 mia. kr. svarende til ca. 1,4 % af de samlede sygehusudgifter. I det sidste par år har omkring 100.000 personer hvert år benyttet ordningen, svarende til ca. kr. 10.000 per patient. Budgetoverskridelserne Uden endnu at kende regnskabstallene for 2009 forventer man en samlet budgetoverskridelse på landets sygehuse på ca. 1 mia., svarende til ca. 1,3 % af det samlede sygehusbudget. Betragtet som økonomistyring er det ikke alarmerende, ja faktisk pænt. Antal fyringer i forhold til den samlede arbejdsstyrke på hovedstadens sygehuse er ret beskedne og bringer på ingen måde antal ansatte under niveauet medio 2009 og får derfor næppe heller voldsomme konsekvenser for patientbehandlingen. Det er heller ikke sandsynligt, at ret mange oplever egentlig arbejdsløshed inden næste ledige job andre steder melder sig. For det tredje er det blevet meget sværere at styre et sygehus økonomi med decimalers nøjagtighed. Én af årsagerne hertil er det stigende antal patientrettigheder, som ikke efterlader megen rum til tilpasning af økonomien. For 10-15 år siden var det god latin ved budgetproblemer, at man behandlede akutte patienter først og lod ventelisten og ventetiden vokse for planlagte behandlinger. Med 1- måneds-garantien er denne stødpude reelt set forsvundet. Akutgarantien for kræft og hjerter har også indsnævret handlemulighederne. 18 Den Direkte nr. 1 2010

HVAD ER en patientforening? Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen I sagens natur burde det være en forening der varetager patienternes interesse i den offentlige debat og behandlingssystemet, men forholder det sig nu også sådan? PATIENTFORENINGEN er en upolitisk og helt igennem frivillig forening, der varetager alle patienters interesse, hvis fornemmeste opgave er at sikre lige adgang til relevant og rettidig behandling uanset diagnose og geografisk tilhørsforhold. En selvfølge, vil nogle sige, men praktisk erfaring viser, at det ikke altid er det, patienterne oplever. Derfor undrer det Patientforeningen, at eksempelvis Hjerteforeningen har været påfaldende tavs i den offentlige debat om placering af hjertecentre og de forhøjede volumenkrav, der prioriterer kvantitet frem for kvalitet. Man skulle mene, at en forening med 108.000 medlemmer ville være de første til at fremkomme med relevante synspunkter og anbefalinger på dens kerneområde. Hvorfor er det, landets store patientforeninger med sygdomsrelaterede særinteresser ikke engagerer sig mere i enkeltsager og den offentlige debat? Det må bero på spekulationer om, at der i disse foreninger er ansat læger, der bremser for involvering i eksempelvis klagesager, hvor kolleger står for skud. En anden forklaring kunne være, at nogle sygdomsforeninger (som jeg vil kalde dem) er støttet af lægemiddelindustrien, hvilket er stærkt betænkeligt for deres troværdighed i den offentlige debat. Måske det afholder nogle fra at tage ordet eller slet og ret ikke kan komme til orde i medierne? Igen er der tale om spekulationer. Faktum er dog, at 15 af de store sygdomsforeninger har samlet sig i paraplyorganisationen, Danske Patienter, der hævder at repræsentere 810.000 medlemmer, som med løntungt personale udtaler sig om stort og småt, men i patientspørgsmål henviser til medlemsforeningerne. En ægte patientforening er en forening, der sætter patienten i centrum, rådgiver og vejleder i alle patientrelaterede spørgsmål herunder behandlingssteder, -former, økonomi og rettigheder. Sådan en forening er vi derfor hedder vi kort og godt: PA- TIENTFORENINGEN. Økonomisk er vi helt og holdent afhængig af kontingentindbetalinger, da vi ikke modtager privat eller offentlig støtte, hvorfor alle, der ønsker at støtte en god sag, opfordres til at bruge girokortet på side 45. Det er også muligt at melde sig ind i foreningen og betale kontingent via hjemmesiden www.patientforeningen.dk. En for alle alle for en PATIENTFORENINGEN Den Direkte nr. 1 2010 19

14622 BureauLIST.dk