Børn- og ungehåndbogen

Erik Jappe Børn- og ungehåndbogen 2013 Servicelovens regler om børn og unge 15. reviderede udgave Frydenlund

Børn- og ungehåndbogen 2013 15. udgave, 1. oplag, 2012 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: 978-87-7118-219-4 ISSN: 1602-4974 Tryk: Dimograf, Polen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., 1985. Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., 1995. Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., 1996. Frydenlund. 4) Socialoversigten 97. 4. udg., 1996. Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., 1997. Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., 2001. Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., 2003. Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens 81. 1. udg. 2004. Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., 2005. Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., 2005. Frydenlund. 11) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg. 2006. Frydenlund. 12) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg. 2006. Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., 2006. Frydenlund. 14) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., 2006. Frydenlund. 15) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., 2007. Frydenlund. 16) Håndbog for pædagogstuderende. 9. udg. 2010. Frydenlund. 17) HandicapRet - overblik/indblik. 2011. Forlaget Kolibri. 18) Kontanthjælpshåndbogen 2013. 23. udg., 2012. Frydenlund. 19) Pædagogisk Lovsamling 2013. 12. udg. 2012. Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C Tlf: 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Sådan er bogen bygget op (plus oversigt)...10 Indledning...13 Generelt om børn og unge-bestemmelserne...16 Kap. 1 Forvaltningen og borgeren m.v....22 1.1. Kommunalbestyrelsen, regionsrådet og Tilbudsportal... 22 1.2. Børn og unge-udvalget...28 1.3. Klage...34 1: Det sociale nævn...37 2: Ankestyrelsen...38 3: Ankestyrelsens beføjelser uden klage...40 1.4. Klage til Ankestyrelsen i 74-sager...44 1.5. Domstolsprøvelse...47 1.6. Advokatbistand...51 1.7. Aktindsigt og partshøring i 72-sager...54 1.8. Bistand fra politiet...56 1.9. Børn er også borgere...60 1.10. Fælles forældremyndighed...67 1.11. Selvstændig handlekommune for anbragte børn...72 1.12. Fælles social vagtordning...74 1.13. Systematisk inddragelse af familie og netværk...75 1.14. Kvinder og børn på krisecentre...76 Kap. 2 Underretningspligt, oplysningspligt og straffebestemmelser...78 2.1. Underretningspligt...78 2.2. Oplysningspligt...86 2.3. Når kommunen har modtaget en underretning...87 2.4. Straffebestemmelser...90 Kap. 3 Rådgivning, konsulentbistand m.v....93 3.1. Rådgivning og konsulentbistand m.v....93 3.2. Rådgivning, undersøgelse og behandling...98 3.3. Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde...99 5

Kap. 4 Undersøgelser af barnets forhold...102 4.1. Med samtykke - så vidt muligt...103 4.2. Uden samtykke...114 4.3. Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke...117 Kap. 5 Afgørelse om foranstaltninger efter 52...120 5.1. Betingelser...120 5.2. Samtykke...124 5.3. Afgørelse uden samtykke om foranstaltninger i hjemmet for barnet/familien...126 Kap. 6 Hjælpeforanstaltninger efter 52 og 54, forældrepålæg og ungepålæg...130 6.1. Ophold i dagtilbud m.v....132 6.2. Støtte i hjemmet...132 6.3. Familiebehandling...133 6.4. Familiebehandling ved døgnophold...134 6.5. Aflastningsophold...135 6.6. Fast kontaktperson...137 6.7. Anbringelse uden for eget hjem...140 6.8. Praktiktilbud...141 6.9. Anden hjælp...142 6.10. Økonomisk støtte efter 52 a...143 6.11. Støtteperson m.v. og koordinator...150 1: Støtteperson m.v. ved anbringelse - 54...150 2: Koordinator (ungdomssanktion) - 54 a...155 6.12. Den nænsomme anbringelse...156 6.13. Ydelser under døgnophold - 55...158 6.14. Forældrepålæg...160 6.15. Ungepålæg...167 6.16. Tilbud om udslusning til unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf...172 Kap. 7 Tvangsanbringelse...174 7.1. Betingelser...174 7.2. Anvendelse af tvangsbestemmelserne - uanset samtykke...183 7.3. Særligt om unge, der er fyldt 15 år...185 7.4. Krav til indstillingen i 58-sager...187 7.5. Opretholdelse af anbringelse...189 6

Kap. 8 Foreløbige afgørelser...198 Kap. 9 Handleplaner og valg af opholdssted...206 9.1. Handleplan - unge stofmisbrugere...208 9.2. Handleplan og støtteplan til forældrene ved anbringelse...209 9.3. Handleplaner for unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet...211 9.4. Handleplanens indhold og opbygning...213 9.5. Valg af opholdssted og skolegang...218 Kap. 10 Formidlet døgnophold i plejefamilier og opholdssteder m.v....223 10.1. Plejefamilier og opholdssteder m.v....223 10.2. Godkendelse...228 10.3. Betaling m.v....233 Kap. 11 Døgninstitutioner for børn og unge...239 Kap. 12 Tilsyn og opfølgning m.v....243 12.1. Tilsyn...243 12.2. Beslutninger under barnets ophold uden for hjemmet...244 12.3. Opfølgning og tilsyn...253 Kap. 13 Samvær og kontakt...258 13.1. Ret til samvær og kontakt...259 13.2. Overvåget samvær og afbrydelse af samvær og kontakt...268 13.3. Klageadgang...274 Kap. 14 Magtanvendelse, brevkontrol m.v....277 14.1. Sikret afdeling...278 Undersøgelse af børn/unges person og opholdsrum..287 Screening af unge...290 14.2. Brev- og telefonkontrol...291 14.3. Varetægtsfængslede unge anbragt i sikrede afdelinger...294 14.4. Særligt sikrede afdelinger...296 14.5. Delvis lukkede døgninstitutioner...297 14.6. Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse...301 7

14.7. Alarm- eller pejlesystemer...302 Kap. 15 Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser...305 15.1. Ophør af foranstaltninger...305 15.2. Videreførelse af anbringelser...315 Kap. 16 Foranstaltninger for unge over 18 år...321 16.1. Tilbud til unge fra 18 til 22 år...321 16.2. Aktivlovens og servicelovens almindelige tilbud...328 Kap. 17 Privat familiepleje og døgnplejehjem...333 Kap. 18 Adoption uden samtykke...341 Kap. 19 Forsøgsordninger...349 Kap. 20 Finansiering og refusion...350 Bilag I: Oversigt over hjælpeforanstaltninger m.v. uden samtykke...356 Bilag II: Børn og unge-statistik...358 Bilag III: Serviceloven (uddrag)...360 Bilag IV: Retssikkerhedsloven (uddrag)...397 Bilag V: Bilag VI: Bilag VII: Bkg. om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (nr. 498 af 25.5.2011)...413 Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr. 1581 af 16.12.2010)...416 Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr. 1093 af 21.9.2010/senest ændret med bkg. nr. 1183 af 14.12.2011)...418 8

Bilag VIII: Vederlag/satser (taksttabel for år 2012)...433 Anvendt lovmateriale m.v....437 Principafgørelser...438 Lovregister...444 Stikordsregister...446 Anvendte forkortelser i bogen: SEL = Lov om social service RTL = Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område PA = Principafgørelse Er der ikke anført nogen forkortelse foran en, kan du gå ud fra, at det er en i serviceloven. 9

Sådan er bogen bygget op Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Her beskrives en række forhold vedrørende forvaltningen og borgeren. Bl.a. kan du læse om børn og unge-udvalgets sammensætning og kompetence. Der gøres her rede for lovens regler om underretningspligt og oplysningspligt. Servicelovens straffebestemmelser er også kort omtalt her. Kapitlet indeholder en omtale af mulighederne for at få rådgivning, vejledning, konsulentbistand og kortevarende behandling m.v. I en række situationer kan kommunen foranstalte, at der bliver foretaget undersøgelser vedrørende et barns forhold. Herom kan du læse i dette kapitel, der vedrører undersøgelser, som kan iværksættes med samtykke eller uden samtykke fra de berørte parter. Her omtales betingelserne for, at kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger, herunder om samtykke hertil fra de berørte parter. Det omtales også, hvilke foranstaltninger i hjemmet der kan iværksættes uden samtykke. De enkelte foranstaltningstyper, der kan iværksættes efter børn og unge-reglerne, omtales i dette kapitel, ligesom reglerne om forældrepålæg og ungepålæg er omtalt her. Her kan du læse om betingelserne for, hvornår der kan ske tvangsfjernelse af et barn og om, hvilke krav der stilles til indstillingen om tvangsfjernelse. I nogle akutte tilfælde kan det være nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse, f.eks. om anbringelse af et barn uden for eget hjem. Det kan du læse om i dette kapitel. Der gøres her rede for handleplaner i forbindelse med indsatsen over for børn og unge. 10

Kapitel 10: Kapitel 11: Kapitel 12: Kapitel 13: Kapitel 14: Kapitel 15: Kapitel 16: Kapitel 17: Kapitel 18: Kapitel 19: Kapitel 20: Kapitlet om døgnophold fortæller om forskellige typer opholdssteder, om godkendelse af disse samt om betaling m.v. Her finder du en kort omtale af forskellige typer døgninstitutioner, hvor børn kan anbringes. Her omtales reglerne for tilsyn med børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Ligeledes omtales reglerne for ændring af opholdssted, opfølgning m.v. Retten til samvær og kontakt beskrives her. Endvidere kan du læse om, hvornår der kan ske begrænsning og afbrydelse af samværet og kontakten mellem barnet og forældrene. Kapitlet om magtanvendelse orienterer om reglerne for bl.a. brev- og telefonkontrol i forhold til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og i sikrede afdelinger. Her kan du læse om, hvornår foranstaltninger skal ophøre. Bl.a. omtales det, hvornår der kan ske hjemgivelse af et barn anbragt uden for eget hjem. Endvidere omtales reglerne for videreførelse af anbringelser. I nogle tilfælde kan der tilbydes unge over 18 år støtte efter børn og unge-reglerne. Det kan du læse om i dette kapitel. Til familier, der ønsker at få et barn i privat familiepleje, skal der udstedes en plejetilladelse. Herom kan du læse i dette kapitel, hvor du også kan finde en kort omtale af private døgnplejehjem. Her gøres der rede for, hvordan reglerne ser ud for adoption uden samtykke. Dette kapitel fortæller om mulighederne for at iværksætte forsøgsordninger og etablere nye/alternative institutionsformer. Kommunal finansiering, takster og refusion. Læs herom i dette kapitel. 11

Oversigt: Underretningspligt Rådgivning m.v. Opsøgende arbejde Oplysningspligt 153 (kap. 2.1. s. 78) 11 (kap. 3.1. s. 93) 154 (kap. 2.2. s. 86) Kommunalbestyrelsens opgave RTL 15-16 + SEL 146 (kap. 1.1. s. 22) Indhentelse af oplysninger RTL 11 a-11 c (kap. 4.1. s. 105) Undersøgelse med samtykke- /begrundet stillingtagen Undersøgelser uden samtykke Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke 50 (kap. 4.1. s. 103) 51 (kap. 4.2. s. 114) 63 (kap. 4.3. s. 117) Hjælpeforanstaltninger (Handleplan: SEL 140 - se kap. 9.1. s. 208) Med samtykke - 52 (kap. 5.1. s. 120) Uden samtykke - 58 (kap. 7.1. s. 174) I hjemmet Anbringelse Anbringelse I hjemmet 52, stk. 3 (kap. 6 s. 130) 52, stk. 3, nr. 7 (kap. 6 s. 130) 52, stk. 3, nr. 7 (kap. 6 s. 130) Handleplan ved anbringelse 140 (kap. 9.2. s. 209) 56 (kap. 5.3. s. 126) Valg af opholdssted Støtteperson ved anb. 68 b (kap. 9.5. s. 218) 54 (kap. 6.11. s. 150) Tilsyn Opfølgning Samvær og kontakt 148, jf. 70, stk. 2 (kap. 12.1. s. 243) 70 (kap. 12.3. s. 253) 71 (kap. 13 s. 258) Magtanvendelse 123 (kap. 14 s. 277) Ophør af foranstaltninger Videreførelse af anbringelser 68 (kap. 15 s. 305) 68 a (kap. s. 315) 12

Indledning Denne 15. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde: Lov nr. 162 af 28.2.2012 (L 50) om ændring af lov om social service (afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger). Loven trådte i kraft 1.3.2012. Lov nr. 595 af 18.6.2012 (L 107) om ændring af lov om social service (ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.). Trådte i kraft 1.7.2012. Lov nr. 596 af 18.6.2012 (L 140) om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.). Trådte i kraft 1.9.2012. Lov nr. 597 af 18.6.2012 (L 141) om ændring af lov om social service (styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte). Trådte i kraft 1.7.2012. Nye bekendtgørelser, vejledninger, ombudsmandsafgørelser, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2011, er også indarbejdet i bogen. Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da: 1993: I 1990 kom Betænkning nr. 1212 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr. 1212 fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af 13

reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19.6. 1992 til ikrafttræden den 1.1.1993. Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt. 2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb. 2004-2006: Anbringelsesreformen trådte i kraft pr. 1.1.2006. Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang. 2005: Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte åbne adoptioner, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt. 2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra 1.7.2009 trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i 2009. Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven 14

bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter. 2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr. 1.1.2011. Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling indgik desuden både i Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet. 15

Generelt om børn og unge-bestemmelserne Indledningsvis vil jeg opholde mig lidt ved servicelovens generelle formålsbestemmelse ( 1). Efterfølgende vil jeg se på samme lovs første generelle bestemmelse om børn og unge ( 19). Endelig vil jeg slutte dette kapitel med en omtale af formålsbestemmelsen for den indsats, der skal ydes i forhold til børn og unge med særlige behov ( 46). O Formål SEL 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Serviceloven opererer med en indsats på 3 niveauer:! Niveau 1 drejer sig om rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Indsatsen rettes mod alle landets borgere.! Niveau 2 vedrører generelle serviceydelser såsom daginstitutioner, dagpleje, forskellige ældretilbud m.v. De generelle serviceydelser har også et forebyggende sigte.! Niveau 3 tager sigte på at tilgodese konkrete behov, som er affødt af særlige problemer hos den enkelte. Denne håndbog fokuserer på børn og unge med særlige behov, dvs. primært niveau 3. Hjælpen til disse børn og deres familier har som mål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen, der skal bygge på 16

den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie, må tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. O Generel bestemmelse SEL 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Målet for indsatsen over for børn og unge er principielt det samme, uanset om barnets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Den særlige indsats over for børn og unge med et særligt behov for støtte skal ses i tæt sammenhæng med og bygge på de generelle tilbud. Bestemmelsen lægger således op til, at det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger vurderes, i hvilken udstrækning f.eks. barnets daginstitution kan inddrages både før, under og efter iværksættelsen af en særlig støtte. Det sociale arbejde skal udføres i samarbejde med forældrene, og det skal ske på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Intentionen er at øge fokus på den rolle, som f.eks. dagtilbud og skole spiller i den tidlige indsats, samt sikre sammenhængen 17

mellem normalsystemet og den særlige sociale indsats over for de udsatte børn og unge. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Bemærk, at fra 1. juli 2010 skal kommunalbestyrelsen om en del af den sammenhængende børnepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet ( 19, stk. 3). Fra samme tidspunkt gælder det, at den nationale viden- og specialrådgivningsorganisation (VISO) yder gratis vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold til enkeltsager ( 13, stk. 6). Kommunen skal sikre, at indsatsen efter serviceloven over for børn og unge og deres familier indgår som en del af den samlede indsats over for børn og unge. Indsatsen bør være sammenhængende og gå på tværs af lovgivningen, administrative strukturer og faglige kompetencer. Overblik forventes at ligge hos den myndighed, der iværksætter støtte efter serviceloven - som oftest kommunen i børn og unge-sager. Målet er at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde til gavn for børnene. O Særlig støtte til børn og unge - formål SEL 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbej- 18

de med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Denne bestemmelse omhandler de børn og unge, som har et særligt behov for støtte - et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de almindelige tilbud som daginstitution, klubtilbud m.v. Kommunens opgave er at søge disse børns og unges opvækstvilkår sikret på en sådan måde, at de får en tryghed i udfoldelsesmuligheder og en sikkerhed for udvikling og sundhed, der så vidt muligt stiller dem på samme linie med deres jævnaldrende, som ikke har eller har haft tilsvarende vanskeligheder i deres opvækst. Formålsbestemmelsen blev senest revideret med Barnets Reform pr. 1.1.2011. Herom står der i bemærkningerne til LF 178 (09/10): M Forslaget til en ny formulering af formålsbestemmelse i lovens 46 har til formål at præcisere bestemmelsens indhold. Der er tale om en delvis videreførelse af indholdet i den gældende formålsbestemmelse, jf. 46. Dog er der som noget nyt formuleret fem konkrete formål i stk.1, som støtten skal sigte mod. De fem formål går i høj grad igen i de 6 punkter, som skal undersøges i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter lovens 50. Det præciseres i stk. 1, nr. 1, at barnet eller den unge så vidt muligt skal sikres kontinuitet i opvæksten og vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile omsorgsrelationer. Det skal så vidt muligt sikres, at barnet eller den unge indgår i en sammenhæng, hvor der kan skabes stabil og god voksenkontakt med så få brudte anbringelsesforløb som muligt. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer understøttes under hensyn til, hvad der er barnets bedste, og at barnet eller den unge så vidt muligt bevarer et stabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb. Det følger af stk. 1, nr. 2, at støtten til det enkelte barn eller unge skal tilrettelægges, så der tages højde for, at barnets eller den unges mulighed for personlig udvikling og opbygning af sociale relationer sikres. Det understreges dermed, at barnet eller den unge kan have behov for hjælp til at udvikle personlige og sociale kompetencer, f.eks. ved at få støtte til at opretholde venskaber og indgå i forskellige sociale netværk, fritidsaktiviteter mv. Støtten skal efter stk. 1, nr. 3, tilrettelægges, så den understøtter barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet. I forlæn- 19

gelse af nr. 2 skal støtten altså også omfatte hensynet til udviklingen af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den unge så vidt muligt kan få en uddannelse og senere hen et arbejde. Det er med udgangspunkt heri vigtigt, at indsatsen fokuserer på, hvordan barnet eller den unge kan få en 'god skolegang'. Med 'understøtte' menes således at sikre, at barnet eller den unges skolefremmøde er stabilt, sikre lektiehjælp og generelt hjælpe barnet eller den unge til en god skolegang både socialt og fagligt. Endvidere er det vigtigt at undgå, at barnet f.eks. pga. af nyt anbringelsessted eller lignende - har lange perioder, hvor det af forskellige årsager ikke går i skole. Støtten skal efter stk. 1, nr. 4, fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. Det er afgørende, at der i støtten til udsatte børn og unge tages højde for, at der kan være et særligt behov for at fremme barnets psykiske og fysiske sundhed og trivsel, f.eks. i form af helbredstjek, vejledning om kost og motion samt forebyggelse af overdreven brug af rusmidler mv. Støtten skal efter stk. 1, nr. 5, sigte mod at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Bestemmelsen knytter sig til servicelovens tilbud til unge over 18 år, jf. lovens 76,..., og det understreges, at kommunalbestyrelsen skal anlægge et helhedsperspektiv i forhold til den unges tilværelse og udvikling i indsatsen over for det enkelte barn eller den unge. Tidlig indsats: Den nødvendige støtte må ydes på så tidligt et tidspunkt som muligt ud fra en opfattelse af, at en tidlig indsats i en del tilfælde kan standse et uhensigtsmæssigt udviklingsforløb. Det slås fast, at det er et mål at opfange problemerne så tidligt, at de så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Kommunerne skal overveje at inddrage evt. nærtstående ressourcepersoner - ikke kun hos personer i hjemmet - typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboende søskende - men også overveje, om andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det kan f.eks. dreje sig om bedsteforældre, onkler, tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere og pædagoger. Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i opgaveløsningen. Børn skal høres: Formuleringen af 46, stk. 3, der hviler på principperne i FN s konvention om barnets rettigheder, indebærer, at barnet skal hjælpes til at udforme sine egne synspunkter i alle faser af undersøgelsen 20

og indsatsen. Barnets synspunkter skal således altid inddrages og tillægges passende vægt afpasset efter barnets alder og modenhed. Samarbejde med familien: Barnets vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Uanset problemerne for barnet og familien er barnet en del af familien. Det anses for væsentligt at bevare familieenheden, hvis mulighederne er til stede. Er de ikke det, og skal der handles mod familiens ønsker, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for familien. De tvangsmæssigt gennemførte foranstaltninger kræver en særlig opmærksomhed og omhyggelighed i såvel kommunikation som i formulering af alle afgørelser - dels fordi tvangsforanstaltninger er meget indgribende, dels fordi det i disse meget vanskelige situationer kan være overordentligt svært for forældre, børn og unge at forstå og overskue, hvad der sker, og hvilke konsekvenser det får for dem. Støtten skal ydes til barnets bedste Ved konflikt mellem forældres og børns interesser skal lægges afgørende vægt på barnets bedste. I denne sammenhæng skal der også lægges vægt på, at barnet får en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Forældrenes situation skal fortsat inddrages i vurderingen, og der skal tages stilling til forældrenes behov for støtte, før under og efter forløbet. Det fremgår klart af C-8-02, at formålsbestemmelsen har betydning. I afgørelsen, der primært handler om det sociale nævns kompetence til at efterprøve kommunens valg af foranstaltning, herunder om kommunen havde lagt korrekte kriterier til grund, står der: O I den foreliggende sag fandt Ankestyrelsen, at kommunen ved ændringen i foranstaltningen fra A til B ikke i tilstrækkelig grad havde handlet i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i servicelovens 46, herunder navnlig bestemmelsen..., hvorefter barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken, og bestemmelsen..., hvorefter der skal lægges afgørende vægt på, at støtten... skal ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges afgørende vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Ankestyrelsen fandt det således ikke i tilstrækkelig grad sagligt begrundet, at kommunen ændrede ved den konkrete dagforanstaltning i form af et skole og behandlingstilbud på A. 21