Forsk21 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut September 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk www.sbi.dk Redaktionen sluttet 28. august 2006 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Bjørn Axelsen (bja@sbi.dk) Rikke Tønnes (rit@sbi.dk) Pia Dyregaard (pkd@sbi.dk) Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix/Finn Gattmann Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 12.500 ISSN 1600-8065 Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på www.sbi.dk/forsk SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Aktuelle udgivelser ark+. Arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv Byggestyring for fagentreprenører Basissuite Folkeskolens udeanlæg Veien til riktig utførte byggr Murværk opmuret med vådmørtel Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Energieffektive skoler Læs mere om udgivelserne på bagsiden SBi skal fremover bidrage mere til uddannelsen af kandidater fra Aalborg Universitet. SBi og Aalborg Universitet går sammen Regeringen besluttede 20. juni at SBi skal lægges sammen med Aalborg Universitet. Dermed fulgte man et fælles ønske fra de to institutioner. Sammenlægningen sker som led i at alle landets sektorforskningsinstitutioner skal integreres i universiteterne, bl.a. for at styrke sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Bag beslutningen om at sammenlægge SBi med netop Aalborg Universitet, frem for andre universiteter, ligger et behov for at SBi fortsat skal kunne løfte sine vigtige opgaver for samfundet. Dels i form af anvendelsesorienteret forskning i tæt samarbejde med byggeerhvervet og boligsektoren, dels i form af rådgivning af myndighederne ved lovgivning og andre offentlige tiltag. SBi s forskning og rådgivning dækker et bredt felt af bygge- og boligområdet, rækkende fra tekniske detaljer til samfundsmæssige problemstillinger. Instituttet lægger vægt på at arbejde tværfagligt for at kunne levere forskningsbaseret viden der kan anvendes i praksis. SBi passer godt sammen med Aalborg Universitet, der både arbejder med mange af de samme ting som SBi og samtidig har tradition for tværfaglig forskning og projektorienteret undervisning, siger SBi s bestyrelsesformand, borgmester Kurt Hockerup. Synergi mellem forskning, uddannelse og innovation Et væsentligt perspektiv i sammenlægningen er at styrke den internationale forskningsprofil på bygge- og boligområdet. Aalborg Universitet og SBi samarbejder i forvejen om flere forskningsprojekter og har tillige fælles ph.d.-studerende. Parterne forventer gennem en integration at kunne opnå øget synergi mellem forskning, uddannelse og innovation på en lang række konkrete områder, f.eks. energirigtigt byggeri, indeklima, anvendelse af informationsteknologi i byggeriet, samt bolig- og velfærdspolitik. Dette blot nævnt som nogle få blandt mange mulige eksempler. (Fortsættes side 2) Foto: Aalborg universitet Debat om byggeriets digitalisering 2 Arkitekturen skal være mere i tråd med samfundsudviklingen 2 Multietniske boligområder er omgærdet af fordomme 3 For lidt fokus på skolers udearealer 4 Ny anvisning skal fremme energieffektive skoler med godt indeklima 5 Forskning og rådgivning i tilgængelighed nyt på SBi 6 Har du talt med dine byggematerialer i dag? 7 Vådmørtler kan give stærkere murværk end tørmørtler 8 Ny dynamik med partnerskaber 8 Fortsat masser af farer i indeklimaet 9 Hjælp på vej til ordblinde 10 Fagentreprenører har brug for elektronisk byggestyring 10 Gode råd til Norge på baggrund af danske kvalitetssikringsordninger 10 Byggebranchens svar på Linux 11
SBi og Aalborg... (fortsat fra forsiden) Debat om byggeriets digitalisering SBi vil tilføre Aalborg Universitet nogle værdifulde kompetencer, som vi kan bruge både i forsknings- og uddannelsessammenhæng og i innovationsprojekter i samarbejde med private og offentlige virksomheder, siger Aalborg Universitets bestyrelsesformand, MF Frank Jensen. Han peger også på at SBi kan bidrage i relation til tværfaglige kombinationsuddannelser, som universitetet har stor succes med og gerne vil lave flere af. Regeringen har besluttet at der skal ses på fordele og ulemper ved at opretholde SBi s fysiske placering i Hørsholm. Bestyrelserne for de to institutioner anser dog ikke den geografiske afstand mellem Aalborg og Hørsholm for at være noget problem. Tværtimod vil det i en række sammenhænge være en fordel at SBi fortsat er placeret i hovedstadsområdet. Aalborg Universitet har allerede en afdeling i Ballerup, hvor man uddanner civilingeniører. Sammenlægningen af de to institutioner sker med virkning fra 1. januar 2007. jek Mere om sammenlægningen på sbi.dk/om-sbi I november holder SBi sin årlige debatdag, som i 2006 vil handle om byggeriets digitalisering. Anledningen er bl.a. at de meget omtalte digitale bygherrekrav træder i kraft ved årsskiftet. Men vi vil nu også gerne debattere de videre perspektiver for byggeriets digitalisering, og ikke blot nøjes med projektet Det Digitale Byggeri, som helt aktuelt er under implementering, siger forskningschef Kim Haugbølle. SBi s ærinde med debatdagen er bl.a. at se på andre erhvervs erfaringer med digitalisering og at debattere byggesektorens evne til at nyttiggøre de digitale teknologier. Jeg ser her en branche der mangler blik for de mere organisatoriske muligheder og udfordringer i nye teknologier. Digitalisering bør ikke bare gøres til et spørgsmål om teknik, og så bevarer vi i øvrigt status quo. Digitalisering rummer jo et kæmpe potentiale for udvikling af nye og mere effektive processer og forretningsmodeller. Det har vi tidligere set i andre brancher, og jeg håber at vi også kommer til at se det i byggesektoren, siger Kim Haugbølle. jek Deltag i debatten på sbi.dk/debatdag2006, hvor du også kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig. Arkitekturen skal være mere i tråd med samfundsudviklingen 2 Foto: Niels Nygaard Arkitekturen er låst fast i modernismens arkitektur- og planlægningskoncept. Men tiden er løbet fra modernismens homogene byggestil og bymæssige funktionsopdeling. Og selv om projektmaterialer foreskriver at individualitet og kulturel mangfoldighed med et rigt varieret byliv skal afspejles i nye byggeformer og i bydele, så gentager de nyopførte bygninger ofte modernismens ensartede byggesystemer. De nye bydele bliver ikke rigtig integreret i den omgivende by, og der bliver ikke tilført ny vitalitet. Det forhold skal der gøres op med, mener det tværfaglige forskernetværk ark+, der samler forskere fra universiteter, arkitektskoler, sektorforskning og private analyseinstitutter. Byen og samfundet svarer ikke længere til de forestillinger der lægges til grund for det arkitektoniske arbejde. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye tilgange til arkitektur og planlægning der er i pagt med den reelle samfundsmæssige situation. Samtidig er det nødvendigt at overkomme den kløft der er blevet oparbejdet mellem arkitekter og deres brugere, siger seniorforsker Claus Bech-Danielsen fra SBi, som er initiativtager til ark+. Forskernetværket står bag den nyligt udkomne antologi ark+ arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv, der gennem en samling artikler belyser de aktuelle samfundsmæssige forandringer som globalisering, forbrug, bæredygtighed, velfærd, individualisme, familiemønstre, og hverdagsliv. Emnerne bliver diskuteret i et arkitektonisk perspektiv. pkd Mere om det nye forskernetværk på arkplus.dk. og sbi.dk/arkitektur/generelt
Multietniske boligområder er omgærdet af fordomme Før indflytningen er de skeptiske, men når danskerne har boet et stykke tid i de multietniske boligområder, befinder de sig ganske godt dør om dør med beboere af fremmed herkomst. De ser det ikke som noget stort problem at der bor mange indvandrere i områderne. De er til gengæld godt trætte af befolkningens fordomme og mediernes dårlige omtale. Det viser en undersøgelse fra SBi, hvor seniorforsker Hans Skifter Andersen har analyseret til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder hvor danskerne er i mindretal. Områderne er Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Århus og Mjølnerparken i København. Det er ikke fordi danskere som udgangspunkt har et brændende ønske om at bo i de multietniske områder. Kun hver fjerde danske husstand har specifikt valgt at bo i et af de tre boligområder. Når de alligevel flytter ind, så er årsagen oftest at huslejen er til at betale, og at man rimelig hurtigt kan få en bolig i de almene bebyggelser. På indflytningstidspunktet finder de færreste hverken boligområdet eller det at der bor så mange indvandrere, særlig attraktivt. Men de holdninger ændrer sig markant efter indflytningen, viser undersøgelsen. For som tiden er gået, er der nu væsentligt færre danskere end etniske minoriteter der synes at det er et problem at der bor så mange med udenlandsk baggrund. Faktisk synes et flertal af danskerne at der er en passende blanding af danskere og indvandrere. Resultaterne peger på at det først og fremmest er fordomme om områderne og deres beboere der be- grænser tilflytningen af danskere, mere end det f.eks. er problemer med kriminalitet, vold og hærværk, siger Hans Skifter Andersen. Fraflytning skyldes ikke utilfredshed Selv om danskerne ikke er utilfredse med beboersammensætningen, så er der alligevel 43 pct. der gerne vil flytte, men mange har ikke råd til det. Halvdelen giver bebyggelsernes dårlige omdømme som den primære grund for ønsket om at flytte. Blandt de danskere som faktisk fraflyttede i perioden 2003-2004, skyldtes det for hver fjerde husstand at lejligheden var for lille. Utryghed og utilfredshed med beboernes opførsel havde derimod kun begrænset betydning som begrundelse for fraflytning. Undersøgelsen viser at for 82 pct. af de fraflyttede, både danskere og etniske minoriteter, ville det ikke have været muligt at ændre deres beslutning om at flytte ved at ændre på nogle af forholdende i de tre boligområder. Det skyldes at flytninger ofte har andre årsager end utilfredshed med boligen eller boligområdet. Det er især forbedring af familiernes økonomi og udsigt til færre sociale problemer, bedre skoler og tilbud til børn og unge i andre boligområder der trækker beboerne ud af de multietniske områder. Undersøgelsen er udført for Landsbyggefonden. pkd Mere om til- og fraflytninger fra tre multietniske boligområder på sbi.dk/boligforhold/boligomrader. Bestil rapporten Undersøgelse af til- og fraflytninger i tre multietniske boligområder samme sted eller brug bagsiden. Foto: Polfoto 3
For lidt fokus på skolers udearealer Der tegner sig et noget broget billede af udearealerne på landets 1.600 folkeskoler. Det er kun et fåtal af de 60.000 skolebørn der har mulighed for et aktivt og inspirerende udendørsliv i og mellem timerne. Det fremgår af en ny bog, hvortil man var nødt til at besøge næsten 300 skoler, før det lykkedes at finde otte udeanlæg der kunne præsenteres for deres gode kvaliteter. Nedslidte, forsømte udearealer har negativ indflydelse på skolebørnenes hverdag og sundhed. Man ved for eksempel at mobning oftest sker i frikvartererne på udearealer der er åbne og uden attraktioner. Når udearealerne ikke er attraktive, går mange børn ikke ud i det fri i pauserne mellem timerne, og dermed får de ikke lys, luft og motion eller mulighed for at udvikle deres sociale liv gennem leg, siger kultursociolog Benny Schytte, den ene af forfatterne til bogen. Man kan desuden undre sig over hvor få skoler der bruger udearealerne i undervisningen. De ønsker der fra flere sider er om at styrke de naturfaglige fag i folkeskolen, kunne realiseres ved i langt højere grad at skabe nogle spændende udendørs læringsmiljøer i form af f.eks. væksthuse, vejrstationer og udeværksteder. Et godt udeanlæg er karakteriseret ved at der er en god variation af lege- og opholdsmuligheder for alle aldersgrupper og for begge køn, og til både stille og mere vilde aktiviteter, så leg kan foregå uden konflikter. Der skal desuden være mulighed for at bruge arealerne i undervisningen til mere end idræt, og skoleanlægget skal være til rådighed for lokalsamfundet efter skoletid. Endelig skal der være en vedligeholdelsesindsats, der sikrer, at anlægget ikke slides ned, selv om det bliver brugt meget. SFO erne er en løftestang Skolernes fritidsordninger (SFO er) er et lyspunkt i relation til udeanlæggene. For det er oftest på SFO-arealerne at der er sket egentlige ændringer i anlæggene. Vittenbergskolen i Ribe er et eksempel på et godt, indholdsrigt SFO-areal i form af et nyudviklet grønt område, hvor børnene bl.a. kan bygge huler, gemme sig, snitte i træ og lave mad over bål. Desuden fungerer området som udendørs faglokale for bl.a. de naturfaglige fag og tværfaglige projekter. Også andre af de præsenterede eksempler viser at skoler der har en målsætning om at gøre skolerne mere grønne og bæredygtige, udnytter udearealerne mere aktivt. På den gamle byskole Skolen ved Bülowsvej på det tætbebyggede Frederiksberg har man i 1994 anlagt en ny, meget vellykket skolegård i tilknytning til nye skolebygninger. Gården indeholder to store multibaner med henholdsvis asfalt og kunstgræs, et legeområde med et stort klatrenet, legedyr på sandunderlag og et større fliseområde med bænke, træer og store kampesten op mod en mur. Desuden er der beplantede bakker, der især bruges af de mindre børn. Skolegården er så populær, at de større børn fra den gamle skolegård også kommer i frikvartererne, uden det giver anledning til konflikter. Uden for skoletid, i weekender, skoleferier og om aftenen, bruges skoleanlægget desuden af nærområdets børn og unge, børnehaver og børnefamilier. Selv om det var svært at finde de gode eksempler, er der heldigvis en tendens til at interessen for skolernes udearealer vokser. Vi håber at de otte, meget forskellige, gode anlæg kan være inspiration for skolerne til at komme i gang, siger landskabsarkitekt Karen Attwell, den anden af bogens forfattere. Hun understreger at det er de enkelte skolers forståelse for og vilje til at berige skolebørnenes leg og læring i dagligdagen der spiller den helt afgørende rolle for hvor gode udearealerne er. Hvis viljen er der, bliver der også fundet de nødvendige ressourcer til formålet, siger hun. pkd Mere om skolers udearealer på sbi.dk/arkitektur/undervisningsbyggeri. Bestil bogen Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler samme sted eller brug bagsiden. Udkommer oktober 2006. Vittenbergskolen ved Ribe er et godt eksempel på gode, udfordrende udetilbud til skolebørnene. Gode udeanlæg behøver ikke at koste en bondegård. 4 Fotos: Benny Schytte
Ny anvisning skal fremme energieffektive skoler med godt indeklima Modstridende projekteringshensyn knyttet til lys, akustik og ventilation giver erfaringsmæssigt problemer når der skal skabes et sundt indeklima i forbindelse med skolebyggerier. En ny SBi-anvisning vejleder derfor beslutningstagere i bedre helhedsplanlægning ved projekteringen af energieffektive skoler. Ændrede pædagogiske krav Pædagogikken er under stadig forandring i den moderne skole. Det stiller krav om øget fleksibilitet til skolens fysiske rammer. Samtidig findes der et utal af løsninger til at skabe en arkitektur, en indretning og et indeklima der giver en afbalanceret helhed med skyldig hensyntagen til energiforbrug og miljøforhold. Vanskeligheden for skoleledere, medarbejdere og deres rådgivere består i at få en helhedsforståelse af de mange aspekter som er i spil ved projekteringen af en ny skole eller ombygning af en eksisterende skole. Formålet med den ny SBi-anvisning Energieffektive skoler er derfor at give en overordnet beskrivelse af vigtige emner til at skabe et sådant helhedsbillede. Modstridende hensyn Anvisningen har særligt fokus på emner som erfaringsmæssigt volder problemer eller afføder unødigt stort energiforbrug. Det gælder f.eks. en god udnyttelse af dagslyset, som er af stor betydning for skolebørnenes almene trivsel og dermed indlæringsevne. Samtidig kan dagslys spare el til kunstig belysning. Tilførsel af frisk luft er også vigtig for elevernes arbejdsformåen. Det kræver opmærksomhed på temperaturreguleringen og et godt ventilationssystem med et begrænset energiforbrug. For at opnå et godt læringsmiljø skal undervisere og elever også have ordentlige akustiske forhold. Det kan både vanskeliggøres af krav til skolelokalerne om multifunktionalitet og modstridende ønsker for rummenes udformning i forhold til lys- og lydkvalitet. Udfordringerne er således mange når beslutningstagere og deres rådgivere skal træffe valg om den bedst mulige løsning til dækning af den enkelte skoles behov. SBi-anvisning 212, Energieffektive skoler, er blevet til som afslutning på Energistyrelsens forskningsprojekt Program for energieffektive skoler. Projektet er gennemført af SBi og DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik i samarbejde med Københavns Kommune, Ballerup Andel af skolerne [%] 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0-40 50-60 70-80 90-100 110-120 130-140 150-160 Varme [kwh/m 2 pr. år] 170-180 190-200 210-220 230-240 Foto: inge mette kirkeby Foto: erwin petersen Energiforbruget varierer betydeligt fra skole til skole. Antallet af skoler i pct., fordelt ud fra deres varmeforbrug i 2001. Baseret på ELO s opgørelser af over 1100 skoler. Eksempel på opdeling af facaden i et udsigtsvindue og et dagslysvindue fra Hedegaardsskolen i Ballerup. Ofte vil det kun være nødvendigt at afskærme for det højtsiddende vindue for at undgå generende lysindfald. Kommune, Skanska Jensen A/S, Cenergia A/S og Birch & Krogboe A/S. rit Mere om energieffektive skoler på sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/anvisning-energieffektive-skoler, hvor anvisningen også kan købes. 5
Forskning og rådgivning i tilgængelighed nyt på SBi SBi har tilføjet et ny forskningsfelt til sine øvrige forskningsområder: Tilgængelighed i bygninger, udearealer og transport. Baggrunden er at det tidligere Dansk Center for Tilgængelighed er blevet nedlagt, og da aktiviteterne vedrørende tilgængelighed i bygninger, udearealer og transport skulle videreføres i et andet regi, sprang SBi til. Instituttet tilbyder derfor bl.a. gratis rådgivning til bygherrer, projekterende, byggemyndigheder og andre med ansvar for byggeprojekter der skal opfylde lovkrav om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. F.eks. er SBi s tilgængelighedsrådgivere i gang med et projekt for Århus Kommune, hvor synshandicappede via en hjemmeside kan få oplæst informationer om byen, bl.a. gadenettets indretning, husnumre, trafikforhold og officielle bygningers og kultursteders placering. Vi er meget glade for at kunne dyrke dimensionen tilgængelighed mere intensivt i vores forskning. Vi har set et stort behov for forskningsbaseret viden om hvad der virker for hvilke grupper af personer med funktionsnedsættelse, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard. I Danmark er der ikke et egentlig forskningsmiljø for tilgængelighed, sådan som i mange andre lande, f.eks. Norge, Sverige, USA og Japan. Sådan et forskningsmiljø satser SBi på at opbygge, så instituttet kan bidrage til at skabe bedre viden inden for området. Der skal bl.a. hentes udenlandske forskningsresultater, standarder, konventioner og normer, som skal formidles til dansk byggeri, siger seniorforsker Camilla Ryhl. Formidlingen kommer til at ske i form af bl.a. pjecer og SBi-anvisninger. Niels-Jørgen Aagaard forventer at tilgængelighed bliver en overordnet præmis i mange af instituttets øvrige forskningsområder, bl.a. i forhold til ældreboliger, uddannelsesinstitutioner, indeklima og æstetik. Han ser også at det kan være aktuelt at udvide forskningsfeltet inden for tilgængelighed til også at omhandle allergikere, astmatikere og ordblinde, der for de sidstes vedkommende kan have svært ved at tilegne sig tekstinformationer. Gode tilgængelighedsforhold gavner alle Tilgængelighed er ikke kun for personer med funktionsnedsættelse. En cykel, en barnevogn, en kuffert med hjul og en rollator stiller også krav til tilgængelighed, på linie med en kørestol. Det kom tydeligt frem på et seminar om tilgængelighed som SBi afholdt 30. maj 2006 i Hørsholm. Bl.a. fortalte anlægschef Jesper Myhr fra Zoologisk Have i København om hvordan deres nye anlæg til elefanter og flodheste bliver indrettet, så både barnevogne, klapvogne, trækvogne og kørestole kan færdes uhindret. Seminaret var noget af et tilløbsstykke, repræsentanter for handicaporganisationer og erhvervsliv var mødt talstærkt op, og spørgelysten var stor. Seminaret viste at der er et behov for at mødes og udveksle erfaringer i et større forum, så vi vil overveje mulighederne for at holde tilsvarende arrangementer med jævne mellemrum, fortæller Niels-Jørgen Aagaard. SBi har desuden etableret en følgegruppe med repræsentanter for interesseorganisationer, brancheforeninger og myndigheder på tilgængelighedsområdet. pkd Mere om tilgængelighed og de ydelser som SBi kan tilbyde på sbi.dk/tilgaengelighed DSB s IC3-tog kan være en udfordring for personer med funktionsnedsættelse. SBi s tilgængelighedskonsulenter har samarbejdet med DSB om at forbedre tilgængeligheden i de nye IC4- tog, som snart sættes i drift. 6 Foto: POLFOTO, ERIK KRAGH
Har du talt med dine byggematerialer i dag? Det lyder langt ude, men det kan blive en realitet hvis aktørerne inden for byggeriet griber de muligheder der ligger i at indbygge informations- og kommunikationsteknologi i byggematerialer og bygningsdele. F.eks. sådan at byggematerialerne ude på byggepladserne kan blive så intelligente at de selv kan fremsige byggevejledningen og direkte instruere håndværkeren i hvordan han udfører byggeopgaven korrekt, eller at byggematerialerne hjemme i boligen eller på arbejdspladsen f.eks. selv kan advare om eventuelle angreb af skimmelsvampe. Mulighederne er mange, og besparelserne kan blive store. Det viser resultaterne af et nyt projekt hvor forskere fra SBi har undersøgt hvilke fremtidige muligheder der ligger i såkaldte intelligente byggeprocesser og bygninger, opnået gennem indlejret teknologi. Undersøgelsen har vist at der er en voldsom vækst i indlejret teknologi i bygninger og bygningsinventar, og der er åbenlyse fordele for både producenter af byggematerialer, distributører af materialerne, udførende, bygherrer, driftsherrer og ikke mindst slutbrugerne, siger seniorforsker Kresten Storgaard, der har været projektleder på forskningssagen. Foruden de førnævnte fordele er der også fordele at hente ved at beskadigede elementer kan identificeres, hvorved man forebygger byggeskader. De enkelte byggematerialer kan følges tæt, så svind bliver betragteligt reduceret. Byggematerialerne kan kontrolleres med hensyn til slid og ælde, og her kan besparelser opnås ved et effektivt just in time -vedligehold. Hertil kommer at man kan reducere ulykker relateret til nedbrydning af materialer og konstruktioner. Producenter og bygherrer har nøglerolle Der er særlig to grupper blandt byggeriets aktører der kan siges at have en nøglerolle for den fremtidige udvikling. Det er materialeproducenterne, fordi det er dem der skal indbygge teknologien i deres produkter. Og det er bygherrerne, fordi de står i køberrollen og kan stille krav til producenterne om at de ønskede funktioner sikres gennem brugen af indlejret teknologi. Ud over at gå i spidsen for udviklingen, skal de to grupper imidlertid acceptere at der på nuværende tidspunkt er usikkerheder forbundet med de teknologiske produkter, både med hensyn til standarder og de funktionelle egenskaber. Det skyldes ikke mindst det forhold at byggematerialer har lang levetid, mens teknologien udvikler sig med stormskridt, og man kan stille spørgsmålet om byggematerialernes informationer overhovedet kan aflæses om 10-20 år. Forskerne peger da også på at der er et behov for at teknologiudviklere, materialeproducenter, forskere og byggeriets aktører sætter sig sammen og videreudvikler teknologiens muligheder. En genvej kunne være at parterne samles om nogle udviklingsbyggerier. pkd Mere om indlejret teknologi i byggeriet på sbi.dk/byggeprocessen/ generelt. Hent rapporten Indlejret teknologi i byggeriet samme sted. Tre centrale teknologier Radio Frequency Identification (RFID), som består af en tag og en aflæser Sensorer/mikro-mekaniske systemer (MEMS) Centrale tilstands- og styringsanlæg (CTS) RFID bruges som tagging -system i stedet for stregkoder. Hvert vareelement har indbygget et RFID-tag, der kan aflæses via radiobølger. Når taggen aflæses, kan den afgive bestemte informationer som den på forhånd er designet til at kunne opsamle og videregive. MEMS-sensorer kombineret med RFID-teknologien betyder at tilstande kan måles og kommunikeres til styreenheder der kan kontrollere varme, ventilation, fugtighed etc. Den teknologiske udvikling går hurtigt på området, og den understøtter væksten i anvendelsen af indlejret teknologi. Illustration: Nils Lykke sørensen CTS er et system der styrer og regulerer en bygnings samlede bygningstekniske anlæg. Det varetager opgaver som f.eks. at regulere, alarmere, registrere og rapportere varme, ventilation, belysning m.v. Alle disse funktioner er koblet til en central betjeningsenhed, oftest en pc, hvis primære opgave er at regulere, opsamle og forvalte data. 7
Vådmørtler kan give stærkere murværk end tørmørtler Forsøg viser at der kun er ringe forskel på bøjningstrækstyrkerne for murværk opmuret med vådmørtler og tørmørtler. Til gengæld varierer styrken mere for tørmørtlerne, og det medfører at den karakteristiske styrke er større for vådmørtlerne. Tørmørtler er stærkere end vådmørtler. Det er den almindelige opfattelse, som i øvrigt også indirekte understøttes af murværksnormen. Men nu har seniorforsker Klavs Feilberg Hansen fra SBi opsigtsvækkende vist at det udmærket kan forholde sig lige omvendt. Eller rettere sagt, at når man ser på murværket som helhed og ikke blot isoleret på mørtlen, så kan murværk med vådmørtler faktisk være stærkere end murværk med tørmørtler. Og ikke blot en lille smule: Ifølge Klavs Feilbergs undersøgelse ligger den karakteristiske styrke for murværk med en vådmørtel helt op til 86 pct. højere end den karakteristiske styrke for murværk med en tørmørtel (KC35/65/650). Alligevel maner forskeren til forsigtighed: Noget kunne tyde på at styrkeegenskaberne for murværk med vådmørtler er undervurderet i murværksnormen. Men jeg har kun analyseret nogle få kombinationer af murværk og kan derfor endnu ikke sige om dette helt generelt er tilfældet. Forskel mellem teori og praksis En tørmørtel er en helt tør færdigblanding som kun tilsættes vand før brug. Tørmørtler fremstilles på industrielle anlæg med mulighed for at kontrollere produkti- Målte bøjningstrækstyrker og variationskoefficienter for murværk opmuret med hhv. vådmørtler og tørmørtler (N/mm 2 og %) Vådmørtel Tørmørtel Tørmørtel KC50/50/700 KC60/40/850 KC35/65/650 Middelstyrke 1,10 1,10 0,99 Variationskoefficient 16 24 30 Karakteristisk styrke if. Klavs Feilberg 0,69 0,50 0,37 if. murværksnormen DS 414 0,34 0,64 onsprocessen meget nøjagtigt. Vådmørtlerne produceres overvejende på mindre mørtelværker, og cementen iblandes først ude på byggepladsen. Derfor er tørmørtlers egenskaber sandsynligvis mere ensartede end vådmørtlers. Og derfor skulle tørmørtler teoretisk set være stærkere end vådmørtler. Mange murere foretrækker dog vådmørtler, som er lettere at håndtere og ikke støver sådan som tørmørtlerne. Desuden er der større energiforbrug ved produktion af tørmørtler fordi de skal udtørres for at fjerne fugt fra mørtlen. Det gør tørmørtlerne dyrere og mere miljøbelastende. Da styrkeegenskaberne for murværk opmuret med vådmørtel er mangelfuldt dokumenteret, har Klavs Feilberg gennemført en række bøjningsforsøg med små vægge opmuret med vådmørtel. Forsøgene viser at man ved bøjning om studsfugerne kan opnå betydeligt højere styrker end dem man kan udlede af murværksnormen. Tørmørtlerne er ganske rigtigt stærke i sig selv, men dermed kan de også være meget sprøde. Under praktiske forhold, hvor mørtel og teglsten virker sammen i murværket, er der større variationer i styrken af murværk med tørmørtler end i murværk med vådmørtler. Derfor viser Klavs Feilbergs demonstrationsprojekt at murværk med vådmørtler har større karakteristisk styrke end murværk med tørmørtler. Klavs Feilberg håber i den kommende tid at kunne gennemføre en større forsøgsserie for at finde ud af om vådmørtler generelt giver stærkere murværk end tørmørtler. Demonstrationsprojektet er finansieret af Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond, Murersektionen under Dansk Byggeri samt murværksbranchen. bja Mere om våd- og tørmørtler på sbi.dk/konstruktioner/murverk. Bestil rapporten Murværk opmuret med vådmørtler samme sted eller brug bagsiden. Ny dynamik med partnerskaber 8 Bedre og billigere byggeri og mere fokus på slutbrugernes behov for bygninger og bymiljøer der er oplevelsesrige, fleksible, sunde og bæredygtige; det er nye krav som bygherrerne bliver mødt med i denne tid. Partnerskaber er vejen frem for at kunne agere under de nye betingelser, mener Kim Haugbølle, forskningschef på SBi og projektleder på et nyt forskningsprojekt om partnerskaber i nordisk byggeri. Men erfaringerne med partnerskaber er indtil videre noget spredte og blandede, og i de fem nordiske lande er man gået forskellige veje med ideen om partnering. Der er derfor et stor potentiale i at samle landenes erfaringer, så de kan komme alle til gode og være grundlag for ny dynamik og innovation i byggeerhvervet. Erfaringsudvekslingen vil hovedsageligt foregå på fem workshopper, hvoraf den danske bliver afviklet 4. december 2006 under overskriften Bygherrens partnerskaber med leverancesystemet. Vilkår, strategi, udfordringer og erfaringer. Resultaterne af det nordiske samarbejde bliver præsenteret på den internationale konference Revaluing Construction 2007- Crossing Boundaries, der foregår i dagene 9. 10. oktober 2007 i København og Malmø. Resultaterne vil senere kunne ses på sbi.dk, hvor de stilles til fri afbenyttelse og videreudvikling for alle interesserede byggevirksomheder. pkd Mere om partnerskaber i nordisk byggeri samt tilmelding til workshop og netværk på sbi.dk/arrangementer
Foto: Jørgen True Jeg mener at man i vidt omfang har overset de risici der knytter sig til indeklimaet i boliger, siger seniorforsker Lars B. Gunnarsen, her i en bolig med kraftig vækst af skimmelsvampe på dagligstuens ydervæg. Fortsat masser af farer i indeklimaet På trods af at det i mange år har været kendt at dårligt indeklima kan gøre os syge, er der fortsat masser af farer i indeklimaet. Dårligt indeklima øger risikoen for at vi får kræft, hjertekarsygdomme, infektionssygdomme og allergiske reaktioner samt en række, mindre alvorlige symptomer som f.eks. hovedpine og luftvejs- og øjenirritationer. Dertil kommer at dårligt indeklima er generende og forringer vores komfort og trivsel i det hele taget, hvilket f.eks. kan måles som nedsat produktivitet i virksomheder og nedsat læringsevne i skoler. Det fremgår af en ny, omfattende gennemgang af status og perspektiver på indeklimaområdet, udarbejdet for Miljøstyrelsen af en tværfaglig forskergruppe under ledelse af seniorforsker Lars Gunnarsen fra SBi. Et af de alvorlige problemer, som man er blevet mere opmærksom på de senere år, er de partikler der omgiver os hvad enten vi er inden eller uden døre. Tidligere undersøgelser har vist at partikler der stammer fra udendørs forureningskilder, koster 3.400 ekstra dødsfald om året. Hertil kommer et ukendt antal dødsfald som følge af partikler fra indendørs forureningskilder. Begge typer partikler findes i indeklimaet, og dødstallet ville formentlig være langt lavere hvis man kunne begrænse partikelforureningen inden døre, hvor vi danskere opholder os 80-90 pct. af tiden. Partiklerne er blot én blandt mange af de farer som vi udsættes for i indeklimaet. Forskernes gennemgang af den aktuelle viden om indeklimaets betydning for befolkningens sundhed og komfort udpeger en række områder som vi bør tage mere alvorligt. Det gælder både privatpersoner, virksomheder og myndigheder. Alle kan gøre noget Først og fremmest kan vi hver især begrænse den indendørs forurening, særligt fra tobaksrygning, men også fra stearinlys og brændeovne. Og vi kan lufte bedre ud og undgå for høj luftfugtighed, bl.a. fra tørring af vasketøj. I byggebranchen kan man være mere omhyggelig med at undgå at byggematerialer ligger og bliver fugtige på byggepladsen, for det kan give skimmelsvampe i det færdige byggeri. Byggebranchen kan også begrænse den indendørs brug af materialer med sundhedsfarlige stoffer, f.eks. ftalater, formaldehyd og fungicider. Og bygningsejerne kan sørge for ordentlig vedligeholdelse, både for at undgå fugtskader der giver indeklimaproblemer, og for at sikre at ventilationsanlæg fungerer som de skal. Endelig kan myndighederne gøre noget, f.eks. i forhold til den radioaktive luftart radon, som fra undergrunden siver ind gennem revner og sprækker i gulvet og hvert år medfører at ca. 250 dør af lungekræft. Her skal der ifølge forskerne følges op på om nybyggeri er lufttæt mod undergrunden, sådan som reglerne kræver det. Måske vil det så vise sig at der er brug for at få udviklet nogle anbefalelsesværdige byggetekniske løsninger som kan sikre lufttætheden. Forskernes gennemgang viser at partikelforureningen desværre langt fra er det eneste område hvor man ved for lidt om indeklimaet. Der mangler helt generelt viden om de påvirkninger vi udsættes for fra boligers indeklima: Jeg mener at man i vidt omfang har overset de risici der knytter sig til indeklimaet i boliger. Det virker paradoksalt at vi opholder os over halvdelen af livet i boligen, samtidig med at man kun ved meget lidt om hvordan netop boligens indeklima påvirker os. Modsat indeklimaet på arbejdspladser og institutioner, der er relativt bedre undersøgt, siger seniorforsker Lars Gunnarsen. Rapporten om Status og perspektiver på indeklimaområdet er en del af opfølgningen på regeringens strategi for miljø og sundhed, hvori indeklima er udpeget som et indsatsområde. Rapporten er finansieret af Miljøstyrelsen. jek Mere om status og perspektiver på indeklimaområdet på sbi.dk/indeklima/generelt/status-og-perspektiver-pa-indeklimaomradet 9
Foto: Hewlett-Packard 10 Hjælp på vej til ordblinde Mange bygningsarbejdere er ikke særligt gode til at læse og skrive. Det kan være et problem når stadig mere kommunikation foregår skriftligt. Læsesvage og ordblinde får det sværere og sværere i takt med at informationsmængden i samfundet stiger, og problemet er meget stort. Ifølge OECD læser hele 36 pct. af voksne danskere for ringe til at udnytte deres potentialer i uddannelse, erhverv og fritid, siger professor i sprogvidenskab og leder af Center for Læseforskning på Københavns Universitet Carsten Elbro. Sammen med Københavns Universitet, Motto S.A., Sensus ApS, Hewlett-Packard og Motorola er SBi med i et storstilet projekt, kaldet MELFO, der skal udvikle mobil e-hjælp og -læring til læsesvage og ordblinde. Idéen er at læsesvage og ordblinde overalt via deres håndholdte computer (PDA) kan få her-og-nu-læsehjælp. Det kan f.eks. være hjælp til at forstå manualer, ordresedler eller toldpapirer. Hjælpen får man ved at tage et billede af en tekst med PDA en, der så læser teksten op. Den teknik som vi vil udvikle gennem MELFO-projektet, kan forhåbentlig bidrage til at øge produktiviteten i byggeriet og give ordblinde bygningsarbejdere ny værdighed og bedre chancer for at klare sig, siger seniorforsker Kresten Storgaard, der er SBi s deltager i projektet. Godt eksempel på erhvervssamarbejde Under overskriften Det digitale byggeri er byggesektoren i disse år i fuld gang med en digital omstillingsproces. Et af SBi s mål med det ny projekt er at denne omstilling også skal omfatte medarbejdere med svage læsefærdigheder. Projektet kan mindske risikoen for at Det digitale byggeri hægter læsesvage bygningsarbejdere af vognen, siger Kresten Storgaard. Projektet er bl.a. støttet af Videnskabsministeriet, og videnskabsminister Helge Sander fremhæver projektet for dets erhvervsrettede perspektiver: Projektet hjælper en gruppe danskere til at få det nemmere på arbejdsmarkedet og i dagligdagen. Projektet er samtidig et godt eksempel på samarbejde mellem offentlig forskning og private virksomheder og på samspil mellem højteknologi og humaniora, siger Helge Sander. De første undersøgelser med læsesvage medarbejdere i en byggevirksomhed er netop påbegyndt. Det er enrtreprenørvirksomheden Davidsen Partnere i Fredericia der er gået ind i projektet. Senere følger flere andre virksomheder efter. Kontakten mellem de involverede er sket via netværket Crossroads Copenhagen, der styrker samarbejder mellem virksomheder og universiteter. jek Mere om MELFO-projektet på melfo.hum.ku.dk Fagentreprenører har brug for elektronisk byggestyring De har brug for det, de ved det bare ikke. Eller også vil de ikke. Fordi det er for dyrt, for besværligt, eller bare fordi der ikke stilles krav om det. Vi taler om byggestyringssystemer for små og mellemstore byggevirksomheder. En ny undersøgelse har vist at et elektronisk byggestyringssystem kan være til gavn for bundlinjen og måske også bidrage til et imageløft for håndværkerbranchen, der tit scorer lavt i tillidsundersøgelser i befolkningen. Forventede gevinster ved brug af byggestyringssystemer er bl.a.: En større kundetilfredshed med færre fejl og mangler En mere glidende byggeproces med reduktion i antallet af logistikfejl, der fører til betydeligt spild, svind, ventetider og merpriser ved hasteindkøb Forbedret sikkerhed på byggepladsen Øget indtjening i virksomhederne. Vi regner med at der i den kommende tid skal gøres en stor indsat for at formidle både den tekniske side, med oplæring i pc-programmet, og de forretningsmæssige fordele, siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen, der har været projektleder på undersøgelsen. Mere om byggestyring for fagentreprenører på sbi.dk/byggeprocessen/evaluering. Bestil rapporten Byggestyring for fagentreprenører samme sted eller brug bagsiden Gode råd til Norge på baggrund af danske kvalitetssikringsordninger I Norge ønsker man at reducere fejl og skader i byggeriet med 50 pct. over en 10-års periode. For at kunne nå målet, har nordmændene brug for nogle kvalitetssikringsordninger. De har derfor vendt blikket mod Danmark for at drage nytte af mange års danske erfaringer med ordninger til sikring af bygningers kvalitet, f.eks. byggeskadefonde, huseftersynsordning og energimærkningsordning. SBi har i den anledning udarbejdet en rapport i form af et debatoplæg med en række centrale spørgsmål som det er vigtigt at tage stilling til, inden man etablerer en eller flere ordninger. Derudover er alle de danske kvalitetssikringsordninger beskrevet, hvilket giver et godt oversigtsbillede af det danske ordningssystem. Rapporten har fået finansiel støtte fra Byggekonstnadsprogrammet i regi af Kommunal- og Regionaldepartementet (KRD) i Norge. Mere om organisering, forbedring af kvalitet og tilbageførsel af viden til byggebranchen på sbi.dk/byggeprocessen/generelt. Bestil rapporten Veien til riktig utførte bygg samme sted eller brug bagsiden.
Byggebranchens svar på Linux Der er to veje man kan gå når man ønsker at digitalisere byggeriets processer. Man kan lave en stor, kompleks model, der indeholder og beskriver alt, eller man kan gøre som SBi har gjort og lave et mindre, men mere specialiseret system, der baserer sig på en åben standard, og hvor kun den relevante information er fyldigt beskrevet. En åben standard Med Basismodellen har SBi udviklet en åben og dermed fremtidssikret standard, der kan følge et byggeri fra planlægning til nedrivning. Rådgivere, entreprenører og bygherrer får gennem Basismodellen adgang til en fælles, objektorienteret model, hvorfra parterne, uafhængigt af softwareplatform og metodevalg, kan trække netop de informationer der er relevante for deres virksomheder. Basismodellen er et XML-format og kan vises som f.eks. et digitalt udbud, hvor opgaver, mængder, egenskaber, beskrivelser og 3D-model er bundet sammen. Fordi Basismodellen er en åben standard, giver den brugeren og dataejeren fuld adgang til data. Dette giver brugeren mulighed for selv at udvikle specifikke løsninger efter eget behov. Basissuite SBi har i forbindelse med Basismodellen lanceret en såkaldt Basissuite, bestående af programmer der skaber sammenhæng i processen forud for et udbud. Programmerne undersøger bl.a. 2D-tegningerne for tegnefejl, konverterer 2D-tegninger til 3D-tegninger, knytter objekter, egenskaber, opgaver og model sammen og genererer et digitalt udbud der lever op til de nye bygherrekrav. Vi håber at flere virksomheder i fremtiden vil samarbejde om at udvikle programmer til Basismodellen. Den åbne standard giver adgang for alle til at bidrage, siger seniorforsker, arkitekt Nils Lykke Sørensen, der har udviklet Basismodellen og Basissuiten sammen med arkitekt Peter Scheutz fra firmaet Scheutz & Clemmesen. Bl.a. kan han afsløre at man i øjeblikket arbejder på at udvikle en indeksmodel der skal hjælpe brugeren til at planlægge, budgettere og sammenligne byggerier. ksj Mere om Basismodellen og Basissuiten på sbi.dk/basismodel, hvor man også kan købe seneste version af Basissuiten Illustration: Nils Lykke Sørensen Basismodellens programsuite rummer fire programmer og en projektnøgle der skaber sammenhæng i den proces der ligger forud for et digitalt udbud. Digitale udbud 2007 Fra nytår skal arkitekter og rådgivende ingeniører som udfører bygningsprojektering for en statslig bygherre, aflevere projektet i digital form, og data skal igennem hele projektforløbet være til rådighed for alle parter. Der findes andre programmer end Basissuiten der kan lave 3D-modellering mv., men Basissuitens data baseres alene på en åben standard, hvilket af konkurrencehensyn vil være et krav når der er tale om offentlige udbud. Basismodellen er benyttet i en række forsøg og testes løbende. 11
Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til SBi på e-post vsj@sbi.dk eller telefon 45 86 55 33 Aktuelle udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til 70 12 08 00. Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på www.bygnet.dk. Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Arkitekturen skal være mere i pagt med samfundsudviklingen ark+. Arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv. Antologi. Redigeret af Claus Bech-Danielsen og Christoffer Harlang. Udgivet af Kunstakademiets Arkitektskole i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut på Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2006. 252 sider. Kr. 298,00. Fagentreprenører har brug for byggestyring SBi 2006:10, Byggestyring for fagentreprenører. Erfaringer og ideudvikling med baggrund i murerfaget. Stefan Christoffer Gottlieb og Niels Haldor Bertelsen. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. 65 sider. Kr. 145,00. Udsendes ikke i abonnement. Byggebranchens svar på Linux Basissuite. Nils Lykke Sørensen og Peter Scheutz. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. En betaversion af programmet er tilgængelig nu. En enkeltbrugerversion koster kr. 2.500,00. Se mere på www.sbi.dk/basismodel. For lidt fokus på skolers udearealer Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler. Karen Attwell og Benny Schytte. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. Ca. 120 sider. Kr. 300,00. Indgår i SBi-abonnement Byforvaltning A, Bygningsudformning A samt Bygningsfornyelse og boligforbedring A. Forventes udgivet oktober 2006. Gode råd til Norge på baggrund af danske kvalitetssikringsordninger SBi 2006:09, Veien til riktig utførte bygg. Et debatoplæg om danske erfaringer. Ernst Jan de Place Hansen, Kim Haugbølle og Jørgen Nielsen. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. 71 sider. Kr. 155,00. Udsendes ikke i abonnement. Vådmørtler kan give stærkere murværk end tørmørtler SBi 2006:13, Murværk opmuret med vådmørtel. Demonstrationsprojekt. Klavs Feilberg Hansen. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. 16 sider. Kr. 62,50. Udsendes ikke i abonnement. Multietniske boligområder er omgærdet af fordomme SBi 2006:12, Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder. Hans Skifter Andersen. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. 80 sider. Kr. 175,00. Indgår i SBiabonnement Boligforvaltning A. Energieffektive skoler med godt indeklima SBi-anvisning 212: Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik. Kirsten Engelund Thomsen, Kjeld Johnsen, Lars Gunnarsen, Claus Reinhold, Inge Mette Kirkeby og Dan Hoffmeyer. Statens Byggeforskningsinstitut 2006. 86 sider. Kr. 200,00. Indgår i SBiabonnement Ventilation A og B samt Energiforbrug A og B. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBiabonnement. Læs mere på www. byggecentrum.dk eller ring på telefon 70 12 06 00. Vil du fortsat modtage Forsk? 1. januar 2007 sletter SBi listen med hidtidige abonnenter på Forsk. På sbi.dk/forsk kan du selv oprette dig som abonnent. Kun de som har gjort det, vil fremover modtage nyhedsbrevet. På sbi.dk/forsk kan du selv vælge om du fremover vil have nyhedsbrevet i trykt form med Post Danmark, i digital form med e-post, eller begge dele. Listen med hidtidige abonnenter slettes fordi den har vist sig at rumme for mange adresser på personer som aldrig læser Forsk. Forsk er gratis og udkommer tre til fire gange årligt med nyheder fra SBi. Husk at gå ind på sbi.dk/forsk og oprette dig som abonnent!