Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by, kun adskilt derfra af et mindre sommerhusområde. Selvom plantagen ikke ligger umiddelbart op ad byen, fungerer den alligevel som en form for byskov for Fjerritslevs borgere. Mod vest og øst støder plantagen op til landbrugsarealer, mod nord et større privatejet hede- og overdrevsareal, der igen grænser op til Svinkløv Plantage. Statens opkøb af arealer påbegyndtes i 1897 og var stort set afsluttet i 1909. Enkelte arealer er tilkøbt senere. Den nordvestlige del af plantagen er tilplantet langt senere end resten af plantagen. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 3 9 0 5 58 57 3 165 188 488 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Stenalderhavets kystlinie løber gennem plantagen fra sydvest til nordøst, således at de sydøstlige to tredjedele af plantagen ligger på sandoverføgen moræne, mens den nordvestlige tredjedel ligger på hævet havbund. 1
En af de markante sten i Kollerup Plantage 1.3 Landskab Den gamle kystskrænt, som løber midt igennem plantagen, er sine steder nordud meget markant, mens den længere mod syd er mindre synlig. Her har sandflugten sammen med tilplantning været medvirkende til at sløre billedet af skrænten. 1.4 Plantagen Der er markant forskel på vækstforholdene øst og vest for kystskrænten. Vest for skrænten på den hævede havbund er der ringe vækstbetingelser, mens den underliggende moræne mod øst giver ganske gode muligheder for skovdrift, specielt langs kystskrænten og i plantagens sydøstlige del. På den hævede havbund har tilplantningen været præget af bjergfyr og fransk bjergfyr, men også skovfyr. I dag iblandet contortafyr, der efterhånden afvikles og afløses af skovfyr og løvtræbælter. De mange skovfyrbevoksninger udgør et godt udgangspunkt for foryngelse efter naturnære principper. Ovenfor kystskrænten findes gode vækstforhold, som dog afhænger stærkt af sandlagets tykkelse. På de gode lokaliteter udvikler ædelgran og sitkagran sig fint. Nobilis klarer sig godt, og de få bøgebevoksninger, der findes i plantagen, viser en fin udvikling. Selv en mindre bevoksning af ask trives godt. 2
Fransk bjergfyr på klitter 1.5 Naturen Kystskræntens forløb gennem området giver plantagen sit særpræg. Ved Toppen er man næsten 50 meter over havets overflade, og der er vid udsigt over det omliggende landskab. Den nordlige del af skræntforløbet er ubevokset og her findes flere for egnen sjældne planter, blandt andet nikkende kodriver. Det nordligste del af plantagen er hede, der er plejet med tilskud fra EU-midler. Heden er usædvanlig rig på enebærbuske. Det gælder også den meget smukke bevoksning af skovfyr, som sydfra grænser op til heden. Hedearealerne er beskrevet i en særskilt arealbeskrivelse, 090 Hedeområder i Kollerup Plantage. Plantagen er fattig på vand i form af søer, men har mange steder krat- og kærområder med højtliggende grundvand. Vildtbestanden er lav. Kronvildtet vil gerne stå i plantagen, men der er ingen fast bestand. Den nordlige del indeholder for mange åbne skovpartier til at kronvildtet for alvor føler sig trygge, mens det i den sydlige del er publikumsbesøgene, der begrænser kronvildtets antal. Plantagens sydlige del rummer en varieret forekomst af forskellige fugle knyttet til gran- og fyrreskov, f.eks. stor flagspætte. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 0 116 0 0 10 51 0 0 0 0 177 1.6 Friluftsliv På grund af sin aflange form, og plantagens nærhed til Fjerritslev i syd er der stor forskel på friluftslivets intensitet. Indfaldsvejene er direkte fra sommerhusområdet eller fra P-pladsen på Kollerup Strandvej, der er indrettet med bålplads og indhegnet hundeskov. 3
Cykelruten Vestkyststien går igennem plantagen, og der er en primitiv overnatningsplads i forbindelse med ruten. Der er tre afmærkede vandreruter, hvoraf den ene er en oplevelsessti med udfordringer, samt en ridesti. Ruterne findes i vandretursfolderen Svinkløv og Kollerup Plantager. Indgang til hundeskoven ved P-pladsen på Kollerup Strandvej 1.7 Kulturmiljø Flere steder i plantagen er der levn efter beboelse. På heden ved Søbakke findes der to smukke, men meget forstyrrede jættestuekamre. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Kolleruphus 1534 a 1942 Skovløberbolig Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): 4
Naturområde, indvingsopland, særligt drikkevandsområde, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde nr. 13, Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand. 2.3 Fredninger og vildtreservater Det nordlige hedeareal er fredet ved FN-kendelse af 2. juli 1955. Den sydlige del af heden samt hele den nordlige del af plantagen fredet ved OFN-kendelse af 1. november 1972. 5
2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Der er ikke forsøg i plantagen. 2.6 Pyntegrønt Der er 14,2 ha nobilisbevoksninger i intensiv pyntegrøntproduktion. De vil blive afviklet efterhånden som de når omdriftsalderen. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab De sandflugtsprægede skovbevoksede flader centralt i plantagen omkring Toppen erstattes af flere åbne områder og lysåbne skovtyper. De åbne hedeflader udvides og Toppens sigtelinjer ud i landskabet forbedres. På de sandflugtsprægede arealer, der for en stor dels vedkommende er bevokset med skovfyr indbringes vintereg. I planperioden ryddes ca. 8 ha, overvejende sitkagran og contortafyr, i plantagens nordligste del. Åbne skovudviklingstyper vil fremme indsyn og udsyn til landskabet. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel. De bedste dyrkningslokaliteter på morænen udlægges til skovudviklingstype ( Ædelgran og bøg ). Type 52 ( Sitkagran med fyr og løvtræ ) anvendes i den sydlige del af plantagen, både på den sandoverføgne moræne og på den hævede havbund. Skovudviklingstype 23 ( Eg med skovfyr og lærk ) bruges i randområder i den sydlige del af plantagen, hvor den rekreative benyttelse har høj prioritet. Den lyse skovudviklingstype 41 ( Birk med skovfyr og gran ) anvendes på den nordlige del af morænen, hvor de landskabelige hensyn vægtes højt. 6
Selvforyngelse i ædelgran Skovudviklingstyper i Kollerup Klitplantage 52 23 93 41 23 52 52 23 Skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og gran 41 Birk med skovfyr og gran 52 Sitkagran med fyr og løvtræ Ædelgran og bøg 93 Skoveng I alt ha Hektar 27,8 58,1 113,2 88,4 2,3 289,8 7
% 9,6 20,0 39,1 30,5 0,8 100 % 3.3 Natur Plejeplan og beskrivelse af de store heder mod nord samt de nordlige, åbne dele af plantagen findes dels som særskilt arealbeskrivelse, dels i bilag 2. Det åbne område omkring Toppen ryddes for selvsået opvækst og omkringliggende bevoksninger skoves for at skabe udsyn og fritlægge stenalderhavets kystskrænt. Mindre hede- og moseområder i plantagen holdes ryddede for opvækst. 3.4 Friluftsliv Den rekreative brug af plantagen er stigende. Den publikumsmæssige hovedindgang til plantagen er P-pladsen på Kollerupstrandvej, som fører fra Fjerritslev til Kollerupstrand. Her er der bålplads og hundeskov, herfra udgår oplevelsesstien, og der er ikke langt til den primitive overnatningsplads, som ligger i umiddelbar nærhed af den nationale cykelrute Vestkyststien. Den sydvestlige indgang til plantagen bruges en del af sommerhusgæster og motionister fra byen. Herfra udgår også en afmærket vandrerute. Den nordlige del af plantagen vil også fremover være mindst benyttet af publikum. Eksisterende faciliteter plejes og vedligeholdes og eventuelle nye tiltag gennemføres i nært samarbejde med brugerne. 3.5 Kulturmiljø Plantagens få fortidsminder plejes løbende. Formidlingen af jættestuerne på Søbakke styrkes. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 8