Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.



Relaterede dokumenter
Rygning, graviditet og fødsel

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Den lille Rygestop-guide

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

om rygning og rygestop

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Ren luft til ungerne

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

2. udgave. 1. oplag Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

SYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

Overordnet bilagstabel

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

Alkohol og rygning i ammeperioden

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

Passivandel kontanthjælp

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Klamydiaopgørelse for 2012

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005

Hjemmehjælp til ældre 2012

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

NARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Sådan stopper jeg med at ryge

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

Transkript:

Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad røgen gør ved kroppen og ved fostret. Slå op på det, der interesserer dig - og læs, hvad vi i dag med sikkerhed ved om graviditet og rygning. Graviditet & Rygning 2003 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.dk

Til jer der gerne vil have børn Er det rigtigt, at det er sværere at blive gravid som ryger? Ja, kvinder, der ryger, er mindre frugtbare og skal derfor forsøge i længere tid. Tænker I på at få et barn? Og ryger I begge eller blot den ene af jer? Så er rygning et emne, som I allerede nu bør tale om. At planlægge en graviditet er en god anledning til også at stoppe med at ryge - først og fremmest for barnets skyld. Jo før I tager fat på emnet, jo tættere er I på at tage en beslutning. At få et barn er et fælles projekt. Og hvis I også er fælles om at lægge cigaretterne på hylden, er chancen for, at det virkelig lykkes at blive røgfri mange gange større. Erfaringen viser, at en af de største vanskeligheder med at gennemføre rygestop i forbindelse med graviditet er en mand eller kæreste, der ryger. Rygestop kan hjælpe ved barnløshed Rygning påvirker ægløsningen og nedsætter evnen til at få børn. Rygestop øger derfor muligheden for graviditet. For eksempel lykkes kunstig befrugtning for væsentligt flere ikke-rygende kvinder. I øvrigt påvirker rygning potensen hos især midaldrende mænd. Behøver jeg holde op med at ryge, før jeg bliver gravid? Ja, for spontan abort er hyppigere for rygere. Risikoen for spontan abort er størst først i graviditeten, når du endnu ikke ved, du er gravid. Til jer der gerne vil have børn

Den stiplede linie viser forskellen på fostrets størrelse hos en ryger og en ikke-ryger. De første 3 måneder Tillykke! 7. uge 11. uge Du er gravid og kan se frem til at blive mor for første gang - eller igen. Under graviditeten er der meget, som forandrer sig psykisk såvel som fysisk. De fleste kvinder tænker over deres rygning i forbindelse med graviditeten - hvad sker der med mit barn? Dine chancer for at gennemføre et rygestop vokser, hvis du forbereder dig. Mange har desuden nemmere ved at holde op sammen med andre - eller ved at få personlig vejledning. Mange steder findes der kurser i, hvordan man holder op. Tal med din læge eller jordemoder - og læs afsnittet Rygestop. Ja, børn født af rygere vejer i gennemsnit 250 gram mindre end børn, der er født af ikke-rygere. 250 gram lyder måske ikke af så meget. Men det er ikke kun et spørgsmål om vægt. Det er alt på barnet, der bliver mindre - også lungerne, hjertet og hjernen. Sagt på en anden måde - du kan give dit barn nogle meget store fordele ved at lade være med at ryge. Dit barn får en højere fødselsvægt, større organer og dermed større modstandskraft og bedre muligheder for at udvikle sig. Det er i øvrigt ikke, som mange tror, nemmere at føde et lille barn. Hvor let fødslen går, afhænger ikke kun af barnets størrelse. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Mange vil gerne holde op. Nogle gør et ihærdigt forsøg, men mislykkes, andre sætter forbruget ned. Og cirka hver femte holder op med at ryge. Lær af andres erfaringer Måske har du allerede prøvet at holde op flere gange uden held. Lad være med at give op. Det er helt almindeligt, at det mislykkes de første gange. Erfaringerne viser, at man bliver bedre til at holde op for hver gang, man prøver. En god anledning Graviditeten er for de fleste en så stor begivenhed, at det er en usædvanlig god anledning til at lægge stilen om, leve sundere og holde op med at ryge - eller i hvert fald holde en pause fra tobakken. Fordi der er så meget at vinde - ikke mindst for barnet. Særligt de 3 første måneder er vigtige for barnet. Alle organer dannes og udvikles i denne periode. Derfor giver du dit barn dårligere vækstbetingelser, hvis du ryger. Kun for gravide

4. - 9. måned Normal ilt-transport Her ses, hvordan kulilte fra røgen optager plads for ilten. Kan man se det på fostret, hvis man ryger under en ultralydsundersøgelse? Ja, hvis du ryger under en ultralydsundersøgelse, kan man ligefrem se, at fostrets åndedrætsøvelser bliver svagere eller helt stopper. En enkelt cigaret kan give en svagere og mere uregelmæssig rytme i helt op til halvanden time efter, du har røget. Selvom du har røget i den første del af svangerskabet, er der stadig meget at vinde ved at stoppe nu. Du reducerer riskoen for blødninger (løsning af moderkagen), for at føde for tidligt og for at føde et dødt barn. Hvis det er umuligt for dig at stoppe helt, er det selvfølgelig bedre end ingenting, at du nedsætter dit forbrug. Men pas på. Der er stor risiko for, at du, uden at tænke nærmere over det, hurtigt er tilbage i dit sædvanlige forbrug. Er det ikke for sent at holde op, når man har været gravid i flere måneder? Nej - det er aldrig for sent. Hver eneste cigaret, du ryger mindre, er med til at give dit barn en bedre start på livet. Populært sagt sker der det, at barnet ryger med, når du ryger. Kulilten fra røgen optager plads for den livsnødvendige ilt. Barnets evne til at binde kulilte er bedre end evnen til at binde ilt. Modtager fostret ikke al den ilt, dine røde blodlegemer kan transportere, bliver vækstbetingelserne dårligere. Det er en af grundene til, at rygere føder mindre børn. Selvom graviditeten nærmer sig sin afslutning, er der fortsat mange fordele ved at holde helt op. Udover at styrke dit barns modstandskraft og vækst er der større chance for at fuldføre en vellykket graviditet. Rygning virker afslappende. Er stress og nervøsitet ikke skadeligt for barnet? Mange rygere føler, at rygning virker afslappende og modvirker stress. Ny forskning viser, at det primært er afhængigheden af nikotin, der giver rygerne denne oplevelse. Rygerne er faktisk mere stressede imellem cigaretterne end ikkerygerne normalt er. Det skyldes, at rygeren får abstinenser og bliver urolig, når nikotinen i blodet kommer under et vist niveau. Når rygeren tænder en cigaret, bringer nikotinen i røgen oplevelsen af stress ned på det normale. Kun for gravide

Efter fødslen Kan barnet tage skade på længere sigt? Ja, børn af mødre, der har røget under graviditeten, får flere luftvejsinfektioner og har en større risiko for at udvikle astma og allergi. Det samme gælder for børn, der efter fødslen udsættes for passiv rygning. Børn, der udsættes for passiv rygning, har desuden flere hospitalsindlæggelser end andre børn. Risikoen for vuggedød er væsentligt større, hvis moderen har røget under graviditeten, og barnet efter fødslen udsættes for passiv rygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet lægges til at sove på ryggen, ikke udsættes for tobaksrøg og ikke er klædt for varmt på, når det sover. Efter denne anbefaling er antallet af vuggedødsfald i Danmark faldet markant. Bliv bedre til at amme I graviditetens sidste faser og efter fødslen er det vigtigt at tænke på amningen. Hvis du holder op med at ryge, bliver du bedre til at amme. Det er vanskeligere at få amningen i gang for rygere end for ikke-rygere. Rygning hæmmer et af de hormoner (prolactin), som er nødvendige for, at der produceres brystmælk. Rygere producerer derfor mindre mælk og ammer i kortere tid. Tobaksrygning påvirker ikke kun moderen. De sundhedsskadelige stoffer udskilles også i modermælken og overføres til barnet, når du ammer. De skadelige stoffer overføres også til barnet, hvis det udsættes for passiv rygning. Vigtigt at amme, selvom du ryger! Modermælk er og bliver den bedste start på livet, fordi modermælk sammen med alle de vigtige næringsstoffer indeholder stoffer til opbygning af barnets immunforsvar - barnets modstandskraft mod sygdom. Selvom du ryger, overskygger fordelene ved modermælken dog ulemperne ved din rygning. Men det er vigtigt, at du mindsker generne for barnet mest muligt. Ryg aldrig mens du ammer. Kan man tabe sig af at holde op med at ryge? Mange kvinder bekymrer sig om vægtstigning, når de holder op med at ryge. Men amning er en enestående chance for at holde op med at ryge uden at tage på i vægt. Amning er nemlig en meget energikrævende proces. En ammende kvinde forbrænder lige så mange kalorier som en fysisk hårdtarbejdende mand. Derfor kan du faktisk tabe dig, når du holder op med at ryge og ammer dit barn. K u n f o r g r a v i d e

For ikke-rygere Tillykke! Fordele ved ikke at ryge For barnet - Bedre ilttilførelse under graviditeten - Højere fødselsvægt - Større organer (hjerne, lunger, nyrer, osv.) - Større modstandskraft - Ammes længere - ernæres derfor bedre - Mindre risiko for vuggedød For den gravide kvinde - Mindre risiko for abort - Mindre risiko for foranliggende moderkage - Mindre risiko for blødning (løsning af moderkagen) - Mindre risiko for at føde for tidligt - Mindre risiko for dødfødsel Du er på vej til at blive far. For første gang - eller igen. Du ryger ikke selv, men det gør din kone eller kæreste. Og hver gang hun ryger, ryger barnet også. Men det er svært at holde op, selvom hun måske gerne vil. For en ryger er det at sige farvel til cigaretterne en virkelig stor beslutning. Og afhængigheden gør den vanskelig at gennemføre. Når din kone/kæreste tilmed er gravid, har hun meget at tænke på - og store forandringer at vænne sig til. Hun har med andre ord brug for al den opbakning, du kan give hende. Et fælles projekt Alle erfaringer viser, at den gravide kvinde har størst chance for at blive røgfri, hvis hendes mand eller kæreste er med. Det gælder om at gøre rygestop til et fælles projekt. Din kærestes eller kones rygning er ikke kun en privat sag. Det er jeres fælles barn, det handler om. Ikke-rygere kan have meget vanskeligt ved at forstå rygere, måske fordi de ikke på deres egen krop har mærket, hvad afhængighed er. Det er med andre ord ikke kun den gravide kvinde, der skal forberede sig på at stoppe. Det er også dig. Du skal især være forberedt på, at humøret kan svinge - og at det er almindeligt at falde i et par gange, inden det lykkes at holde op. Giv støtte og opmærksomhed, der viser, at du sætter pris på hendes udholdenhed - og på at hun tænker på jeres fælles barn. Hver eneste cigaret, din partner undlader, gavner barnet. Du kan ikke rose for meget - at holde op med at ryge er en personlig sejr af de helt store. Lad være med at se det som et nederlag, hvis det går galt. Og vær klar til at hjælpe hende med at prøve igen. Det gamle ordsprog gælder også her: Øvelse gør mester! Måske har din kone eller kæreste brug for hjælp. Foreslå hende at tale med lægen og jordemoderen om det. Kun for kommende fædre

For rygere Tillykke! Du er på vej til at blive far. For første gang - eller igen. dit barn væsentligt bedre muligheder for en sund opvækst i røgfrie omgivelser. Så meget tjener I ved at holde op: Antal Forbrug af Besparelse for Besparelse cigaretter cigaretter pr. år kvinden (kr.) for par (Kr.) pr. dag (365 dg x antal) 10 3.650 5.475,00 10.950,00 15 5.475 8.212,00 16.425,00 20 7.300 10.950,00 21.900,00 * Pris pr. pakke m/ 20 stk. kr. 30,00. Et rygestop kan svare til en lønforhøjelse på omkring 50.000 om året! Du har sikkert hørt, at det er en stor fordel for barnet, hvis moderen lader være med at ryge under graviditeten. Sandsynligheden for at graviditeten forløber uden problemer - og at dit kommende barn bliver sundt og velskabt øges betydeligt, hvis din kæreste eller kone ikke ryger. Derfor opfordrer mange mænd også deres gravide kone eller kæreste til at lade være med at ryge - også selv om de selv ryger. Men det er meget svært at holde op med at ryge, hvis man lever sammen med en ryger. Den bedste støtte, du kan give din kone eller kæreste, er derfor, at du holder op sammen med hende. På lidt længere sigt giver det også Den næstbedste løsning er, at du undlader at ryge, når du er sammen med din gravide kæreste eller kone. Det er en svær beslutning at holde op med at ryge. I mister noget, I holder af og nyder. Men I vinder også meget! Under graviditeten er der en stor gevinst at hente - først og fremmest for barnet. Derfor er graviditeten en god anledning - og måske lige det, der skal til, for at det lykkes at kvitte tobakken. Regn ud, hvor meget I sparer og planlæg, hvad pengene skal bruges til! Kun for kommende fædre

Er det rigtigt, at kvindelige rygere kommer til at se ældre ud? Ja, kvinder, som har røget i mange år, ser ældre ud end kvinder, der ikke har røget. Huden bliver rynket, grovere og mere farveløs. Årsagen kan være, at nikotinen begrænser gennemstrømningen af blod i huden og gør den blegere. Den dårlige blodcirkulation gør også, at huden bliver mindre elastisk. Det kræver meget stor vilje at gennemføre et rygestop. Prøv at gøre plusser og minusser op. Lav en liste over, hvad du godt kan lide ved at ryge - og over hvad du ikke bryder dig om. Skriv 3 gode grunde til at holde op: 1. 2. 3. Skriv 3 gode grunde til at fortsætte: Afhængighed Som ryger og gravid møder du måske mange bebrejdende blikke og løftede pegefingre. Men har man selv prøvet at være ryger, ved man godt, at man ikke bare lige holder op. Rygetrangen er den samme, om man er gravid eller ej. Når man skal holde op med at ryge, gælder det om at kunne tackle abstinenserne. De værste fysiske abstinenser fortager sig inden for cirka to uger - mens de psykiske varer længere. Og det kommer bag på de fleste. Tal med din mand eller kæreste Det er sværere at gennemføre et rygestop, hvis du lever sammen med en, der ryger. Prøv at få din mand eller kæreste med på ideen, hvis han også ryger - så kan I støtte og motivere hinanden. Hvis han ikke vil være med, så lav nogle aftaler om, at han ikke ryger, når han er sammen med dig - både fordi det gør det sværere - og fordi passiv rygning påvirker fostret. Rygestop Rygestop kræver forberedelse Start med at tænke over, hvor meget du ryger. Måske er der nogle cigaretter, du kan undvære. Tænk over hvor og hvornår, du ryger. Der er hjælp at hente Nogle jordemødre har en uddannelse som rygestop-instruktør. Din egen jordemoder kan sikkert henvise til en, hvis hun ikke selv har uddannelsen. Hvis du har mod på at stoppe på egen hånd, findes der mange nyttige materialer, hvor du kan læse om andres erfaringer. Du kan gratis bestille selvhjælpsguiden "Rygestop-guide" hos STOP-linien på telefon 80 31 31 31. Mange steder er der desuden rygestop-grupper for gravide. Nogle har lettere ved at gennemføre et rygestop sammen med andre. 1. 2. 3. Rygestop

Akrolein Nitrosaminer Rygestop DTT Kulilte Hvad er passiv rygning? Vinylclorid Kviksølv Formaldehyd Nikotin Fenoler Benzen Cadmium Blåsyre Bly 6 grundregler 1. Sæt en fast stop-dag 2-3 uger frem i tiden. 2. Forbered dig grundigt ved at bestille en Rygestop-guide hos STOP-linien på tlf. 80 31 31 31. 3. Gør rygestop til dit vigtigste projekt de næste uger. 4. Hent støtte og gode råd hos dine nærmeste. 5. Beløn dig selv for at stoppe - hver dag. 6. Husk: - Én cigaret er nok til at ryge på den igen. Bemærk Nikotinplastre og -tyggegummi kan principielt ikke anbefales til gravide kvinder. Men er det trods gentagne forsøg ikke lykkedes for dig at stoppe, kan du tale med din læge om at bruge nikotinpræparater. Gode råd - Smid al tobak ud samme dag, du har stoppet. - Ros dig selv hver dag for din beslutning. - Læg de penge, du sparer ved ikke at ryge, til side et synligt sted. - Gå en tur, når du bliver rastløs. - Gør mere ud af at tilberede din aftensmad. Alting smager af mere nu. - Rejs dig fra bordet, så snart du har spist. - Børst tænder, når du får lyst til en cigaret. - Hvis du plejer at ryge, når du drikker en kop kaffe eller te, så prøv at drikke noget andet i stedet for. - Spis pastiller, vingummi, frugt eller andet uden fedt, når du får rygetrang - så tager du ikke på i vægt. Hold dig fra chokolade og chips. - Efter 3 uger - beløn dig selv med noget stort, du har ønsket dig længe. Røgen fra cigarettens glød indeholder 3 gange så meget kulilte som den røg, rygeren selv inhalerer. Børn ryger passivt, både når de som foster og som barn udsættes for andres rygning. Rygestop

Hvis du vil vide mere Sundhedsstyrelsen - www.sst.dk Jordemodercentre: Københavns Kommune: Hvidovre Jordemodercenter 36 32 30 82 Rigshospitalet Jordemodercenter 35 45 40 01 Jordemodercenter Vesterbro, Lyrskovgade 33 31 70 56 Jordemodercenter Sønderbro 32 54 15 43 Jordemodercenter Sund by Syd 33 17 66 21 Jordemodercenter Amager Hospital 32 54 15 43 Frederiksberg Kommune: Frederiksberg Jordemodercenter 38 16 33 95 Københavns Amt: Gentofte Jordemodercenter 39 77 32 83/39 77 39 89 Glostrup Jordemodercenter 43 23 28 69/43 23 28 96 Herlev Jordemodercenter 44 88 39 27 Frederiksborg Amt: Hillerød Jordemodercenter 48 29 31 60 Helsingør Jordemodercenter 48 29 23 32 Roskilde Amt: Roskilde Jordemodercenter 46 30 25 53 Vestsjællands Amt: Holbæk Jordemodercenter 59 48 43 20 Kalundborg Jordemodercenter 59 57 10 01 Slagelse Jordemodercenter 58 55 59 00, lok.9820 Storstrøms Amt: Jordemodercenter Nord 55 72 14 01, lok.3020 Jordemodercenter Syd 54 85 62 33 Fyns Amt: Odense Jordemodercenter 63 14 36 04 Svendborg Jordemodercenter 63 20 27 75 Udviklet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Den Almindelige Danske Jordemoderforening og Grinsted Public A/S. 1998. Grafisk design: Pernille Meyer Peters Tryk: Formula A/S Nordjyllands Amt: Ålborg Jordemodercenter 98 16 03 22 Hjørring Jordemodercenter 99 64 23 30 Frederikshavn Jordemodercenter 98 42 64 55 Hobro Jordemodercenter 98 52 76 04 Århus Amt: Århus Jordemodercenter 89 49 66 70 Odder Jordemodercenter 86 56 11 73 Silkeborg Jordemodercenter 86 82 59 11 Grenå Jordemodercenter 89 58 57 00 Randers Jordemodercenter 86 42 99 73 Samsø Jordemodercenter 86 59 21 15/86 59 19 52 Viborg Amt: Jordemodercenter Nord 97 92 15 11 Jordemodercenter Midt-syd 86 62 27 65 Jordemodercenter Skive 97 52 45 00, lok. 2031 Ringkøbing Amt: Ringkøbing Jordemodercenter 96 75 41 75 Holstebro Jordemodercenter 96 10 52 00 Lemvig Jordemodercenter 96 63 48 05 Herning Jordemodercenter 97 12 72 11 Vejle Amt: Fredericia Jordemodercenter 76 23 70 83 Horsens Jordemodercenter 79 27 46 26 Vejle Jordemodercenter 79 40 66 92 Kolding Jordemodercenter 76 36 24 45 Ribe Amt: Esbjerg Jordemodercenter 76 10 94 30 Grindsted Jordemodercenter 76 72 21 95 Sønderjyllands Amt: Sønderborg Jordemodercenter 74 18 26 00 Haderslev Jordemodercenter 74 52 15 89 Tønder Jordemodercenter 73 92 62 21 Bornholms Amt: Bornholms Jordemodercenter 56 90 93 41 Hvis du vil vide mere