2 Opgave 1 Den danske bank Trader A/S, der havde sit hovedsæde i Århus, sponsorerede et cykelhold Team Trader, der skulle deltage i det årlige cykelløb fra Hamburg til Århus. Banken forhandlede på det tidspunkt med en fransk bank om et stort lån, og den tilbød derfor to repræsentanter fra den franske bank at følge cykelholdet fra Hamburg til Århus. Bankens direktør, Hansen, rettede i den forbindelse henvendelse til firmaet Event GmBH i Hamburg. Der blev indgået en aftale om, at Event skulle modtage de franske bankmænd i Hamburg lufthavn og arrangere forskellige events i Hamburg og Århus. Det skulle endvidere sørge for mad m.v. i Hamburg, transport i den kortege, der fulgte løbet, og mad, hotel m.v. i Århus, indtil de blev sat på et fly tilbage til Frankrig. Der blev aftalt følgende om betalingen til Event: Trader betaler Event 200.000 kroner for det samlede arrangement, og dette beløb blev betalt forud. Da de to franske bankmænd landede i Hamburg, blev de modtaget af to unge kvinder fra Event, og arrangementet forløb godt frem til om aftenen i Århus. Her mødte de Hansen i hotellets bar, og han delte adskillige flasker champagne med dem. Han gik på et tidspunkt op på sit værelse sammen med den ene kvinde de skulle hente hans frakke, idet selskabet skulle videre ud i byen men et kvarter senere kom hun alene tilbage. Hun var meget oprevet, og påstod meget højrøstet at Hansen havde forsøgt at voldtage hende. Hansen kom lidt senere, og der opstod et voldsomt skænderi, hvor kvinden nu sammen med den anden kvinde også beskyldte de to franske bankmænd for at have chikaneret hende. De to franske bankmænd sørgede dagen efter selv for fly m.v. tilbage til Frankrig, og et par dage efter afbrød den franske bank forhandlingerne om lånet. Den unge kvinde anmeldte Hansen for voldtægt, og politiet indledte en efterforskning. Banken mente, at Event havde misligholdt aftalen, idet de to unge kvinder der var ansat hos Event havde drukket sig fulde, og derefter var fremkommet med ubegrundede beskyldninger mod Hansen og mod de to franske bankfolk. Dette førte til en korrespondance mellem bankens advokat og Events advokat, og i april måned 2008 indleverede banken en stævning til Retten i Århus med påstand om tilbagebetaling af det forudbetalte beløb på 200.000 kroner. Event indleverede rettidigt svarskrift. Selskabet påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse, og det fremsatte et modkrav på 105.500 kroner til selvstændig dom. Selskabet gjorde til støtte for påstanden om afvisning gældende, at der ikke var værneting for sagen ved Retten i Århus, og det gjorde til støtte for modkravet gældende, at det ud over betalingen på 200.000 kroner skulle have de faktiske udgifter til hotel, mad, transport m.v. dækket efter regning. Banken protesterede i et efterfølgende processkrift mod modkravets fremsættelse, og retten traf efter yderligere skriftveksling afgørelse om, at der var værneting for sagen mod Event, og at modkravet kunne fremsættes. Denne kendelse blev ikke kæret.
3 Sagen blev herefter forberedt, og der blev afholdt hovedforhandling den 7. maj 2009. Banken der ikke tidligere havde begæret Hansen ført som vidne havde kort tid før hovedforhandlingen indkaldt Hansen der i mellemtiden havde fået arbejde i en anden bank til at afgive forklaring om de forhandlinger, der havde fundet sted i forbindelse med aftalens indgåelse, og banken ønskede i øvrigt at afhøre ham om hændelserne på hotellet i Århus. Da Hansen skulle afhøres, gjorde Events advokat gældende, at han skulle afhøre vidnet først, idet Event i svarskriftet havde begæret Hansen ført som vidne, og Hansen begærede sig fritaget for at afgive forklaring. Retten afsagde straks efter en procedure om disse spørgsmål kendelse. Retten pålagde Hansen at afgive forklaring både om forhandlingerne i forbindelse med aftalens indgåelse, og om hændelserne på hotellet i Århus, og retten bestemte, at Events advokat skulle afhøre Hansen først. Da Hansen tilkendegav, at han ville kære denne kendelse, blev hovedforhandlingen udsat. Hansen kærede kendelsen den 11. maj 2009 med påstand om, at han blev fritaget for at afgive forklaring, og banken sendte den 20. maj 2009 et processkrift, som landsretten modtog den 22. maj 2009. Banken nedlagde i processkriftet påstand om, at banken skulle afhøre vidnet først, idet han havde været ansat i banken. Bilag: Kalender for maj 2009 1. Er der værneting for sagen mod Event ved Retten i Århus? 2. Var det korrekt at tillade Event at fremsætte modkravet? 3. Burde retten have pålagt Hansen at afgive forklaring? 4. Skal landsretten give banken medhold?
4 Bilag til opgave 1 Kalender for maj 2009 F 1 L 2 S 3 M 4 T 5 O 6 T 7 F 8 Store Bededag L 9 S 10 M 11 T 12 O 13 T 14 F 15 L 16 S 17 M 18 T 19 O 20 T 21 Kristi Himmelfartsdag F 22 L 23 S 24 M 25 T 26 O 27 T 28 F 29 L 30 S 31 Pinsedag
5 Opgave 2 Anders Andersen drev den personligt ejede virksomhed AA Consult v/anders Andersen. Virksomheden købte på et tidspunkt et faldefærdigt hotel i Hjørring. Tanken var at modernisere dette, og herefter leje værelserne ud til turister. Der blev herefter indgået en aftale om en omfattende modernisering med Mesterentreprenøren ApS. Som led i aftalen indgik AA Consult og Mesterentreprenøren en skriftlig værnetingsaftale, hvorefter Retten i Aalborg skulle være værneting. Dette var praktisk, da såvel AA Consult som Mesterentreprenøren drev virksomhed fra Aalborg. Kort efter at moderniseringen var færdig, konstaterede Anders Andersen, at der var væsentlige mangler ved taget og gulvene. Anders Andersen fik en tømrer til at gennemgå ejendommen, hvorefter det blev anslået, at udbedring af taget ville koste 800.000 kroner, og udbedring af gulvet ville koste 100.000 kroner. Efter forgæves forhandlinger anlagde AA Consult sag ved Retten i Aalborg mod Mesterentreprenøren. Mesterentreprenøren afgav svarskrift og ønskede herefter at adcitere Tim Thorsen, der havde udført gulvarbejdet. Mesterentreprenøren indleverede derfor en adcitationsstævning til Retten i Aalborg. Tim Thorsen drev virksomhed i personligt regi fra Sønderborg, hvor han også boede. Tim Thorsen ville ikke anerkende adcitationen, idet han gjorde gældende, at der mellem ham og Mesterentreprenøren var en værnetingsaftale med Retten i Sønderborg som rette værneting. Tim Thorsen støttede dette på, at han var blevet kontaktet af Mesterentreprenøren om opgaven, og under et efterfølgende møde havde Tim Thorsen udtrykkeligt sagt, at han i tilfælde af uoverensstemmelser ville have lov til at føre sagen i Sønderborg. Han arbejdede normalt kun i Sønderjylland og ville derfor have tvister afgjort der. På bagsiden af hans fakturaer stod det også, at sager skulle afgøres af Retten i Sønderborg. Mesterentreprenøren bestred, at der forelå en værnetingsaftale. Efter skriftveksling om spørgsmålet afsagde Retten i Aalborg kendelse om, at der kunne ske adcitation. Kendelsen blev ikke kæret. Retten indkaldte herefter parterne til et forberedende retsmøde, jf. 353. På mødet meddelte Anders Andersen, at han ønskede at fremlægge tømrerens overslag over udbedringsomkostningerne. Desuden ønskede han afholdt syn og skøn. De øvrige parter protesterede mod, at overslaget blev fremlagt. På mødet meddelte Tim Thorsen, at såfremt der var noget galt med gulvene, måtte dette skyldes de leverede gulvbrædder. Han ønskede derfor at medinddrage gulvleverandøren, Danske Trægulve A/S. Danske Trægulve protesterede mod adcitationen, idet der mellem Tim Thorsen og dem var indgået en voldgiftsaftale, hvorefter enhver tvist skulle løses ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Dette fremgik af såvel den konkrete ordrebekræftelse som parternes samarbejdsaftale. Danske Trægulve mente derfor, at Tim Thorsen i stedet skulle anlægge voldgiftssag. Uanset protesten udtog Tim Thorsen adcitationsstævning mod Danske Trægulve ved Retten i Aalborg. Efter skriftveksling optog retten spørgsmålet til afgørelse.
6 1. Var der indgået en bindende værnetingsaftale mellem Tim Thorsen og Mesterentreprenøren 2. Kan der adciteres, såfremt der er indgået en gyldig værnetingsaftale? 3. Kan retten tage stilling til indsigelsen fra Danske Trægulve, og hvilket resultat skal retten i givet fald nå frem til? 4. Bør det tillades Anders Andersen at fremlægge overslaget?
7 Rettevejledning til opgave 1: LHC/rev. 28.6.2010 Spørgsmål 1: Da sagsøgte selskabet Event har bopæl inden for EU, er det Domsforordningen, der skal anvendes. Selskabet skal som udgangspunkt sagsøges i Tyskland, jf. DF art. 2, jf. art. 60, men det skal undersøges, om bestemmelserne i DF afdeling 2-7 kan føre til et andet resultat. Da der er tale om en sag om et kontraktforhold, skal art. 5.1 diskuteres. Da Event skal levere en tjenesteydelse, kan sagen efter art. 5.1, litra b, anlægges ved retten på det sted, hvor tjenesteydelsen i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret. Der er ikke noget entydigt leveringssted i dette tilfælde. Det er således diskussionen, ikke resultatet, der er afgørende, men der er formentlig opfyldelsesværneting både i Hamburg og Århus, sml. Sag C-204/08 Rehder. Bestemmelsen i art. 5.1 fastsætter det interne værneting i Danmark, men det betragtes som en korrekt besvarelse, såfremt det interne værneting fastsættes efter retningslinjerne i Ulrik Rammeskow Bang- Pedersen og Lasse Højlund Christensen: Den civile retspleje (herefter DCR), Studieudgave 2009, side 184 f. Spørgsmål 2: Det er som udgangspunkt Domsforordningen, der skal anvendes. Der kan efter DF art. 6.3 fremsættes et modkrav til selvstændig dom, såfremt det udspringer af den samme aftale eller det samme forhold, som hovedkravet støttes på. Denne betingelse er opfyldt og det er tilstrækkeligt, at de studerende konstaterer dette men det kan diskuteres, om bestemmelsen overhovedet finder anvendelse: Da modkravet fremsættes over for Trader, der har bopæl i Århus, jf. art. 60, er der under alle omstændigheder værneting for kravet i Danmark. Spørgsmål 3: Hansen er vidne, og han har derfor som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring, jf. Rpl 168. Han er dog fritaget for at afgive forklaring, såfremt forklaringen kan udsætte ham for straf, jf. Rpl 171, stk. 2, nr. 1, og retten kan i så fald ikke efter Rpl 171, stk. 3 eller 4, pålægge ham at afgive forklaring. Retten burde således alene have pålagt ham at afgive forklaring om de forhandlinger, der havde fundet sted i forbindelse med aftalens indgåelse og dermed ikke om hændelserne på hotellet i Århus, jf. DCR, s. 460, jf. s. 449 ff.
8 Spørgsmål 4: Da Event først har begæret vidnet ført, er det Events advokat, der skal afhøre vidnet først, og det er i den forbindelse uden betydning, at Hansen tidligere har været ansat som direktør i banken, jf. DCR, s. 456, og U 2009.1275 V. Da den 21. maj 2009 er en helligdag, udløber kærefristen den 20. maj 2009, jf. DCR, s. 410 f. Da banken først indleverer processkriftet der skulle have været indleveret til byretten, jf. Rpl 393, stk. 3 den 22. maj 2009, er der således ikke (kontra)kæret rettidigt, jf. DCR, s. 409. Landsretten skal således afvise kæremålet for så vidt angår dette spørgsmål.
9 Rettevejledning til opgave 2 KSJ/ rev. 28.6.2010 1. Var der indgået en bindende værnetingsaftale mellem Tim Thorsen og Mesterentreprenøren Der er tale om en mulig aftale mellem to danske erhvervsdrivende. Det er derfor retsplejelovens regler, der skal anvendes. Det er muligt at indgå en værnetingsaftale også forud for tvistens opståen, jf. Rpl 245. Der stilles efter dansk ret ikke formkrav til værnetingsaftaler, der også kan indgås mundtligt. Dette giver dog bevisproblemer. De studerende skal se og diskutere dette. Det er næppe tilstrækkeligt, at værnetingsaftalen fremgår af bagsiden af fakturaen. Dette skyldes to forhold. En faktura fremkommer først, efter at arbejdet er udført, og kan derfor ikke indgå som en del af aftalegrundlaget i modsætning til en ordrebekræftelse eller lignende. Placeringen på bagsiden af fakturaen taler også for, at bestemmelsen ikke er særlig fremhævet og også af denne grund ikke er vedtaget se DCR, s. 213. 2. Kan der adciteres, såfremt der er indgået en gyldig værnetingsaftale? Betingelserne i Rpl 250, stk. 2, nr. 1-3, er som udgangspunkt opfyldt selv om der gøres indsigelse, er der en tilstrækkelig sammenhæng mellem kravene. Det kan diskuteres, om adcitation kan ske, selv om værnetingsaftalen derved bliver uden virkning. Værnetingsaftalen angiver en anden byret, og dermed anvendelse af samme processuelle regler og saglig kompetence. Betydningen heraf er, at værnetingsaftalen ikke er til hinder for adcitation ved Retten i Aalborg, jf. DCR, s. 230 f. Det har derfor ikke nogen betydning for adcitationen, om værnetingsaftalen er gyldig. 3. Kan retten tage stilling til indsigelsen fra Danske Trægulve og hvilket resultat skal retten i givet fald nå frem til? Hvis der er aftalt voldgift, bevirker dette, at de almindelige domstole ikke er kompetente, jf. voldgiftslovens 4. Det ændrer ikke herpå, at inddragelsen forsøges foretaget som adcitation. Der skal derfor tages stilling til, om retten overhovedet kan tage stilling til en voldgiftsindsigelse, eller må overlade dette til voldgiftsretten. Når der ikke er anlagt en voldgiftssag, kan retten prøve spørgsmålet fuldt ud, jf. voldgiftslovens 8, stk. 1, 1. punktum. Med samme argumentation som under spørgsmål 2 må det antages, at voldgiftsaftalen er gyldig. Retten skal derfor afvise adcitationen af Danske Trægulve, idet den ikke er saglig kompetent.
10 4. Bør det tillades Anders Andersen at fremlægge overslaget? Overslaget er en ensidig indhentet erklæring indhentet forud for sagens anlæg. Udgangspunktet er, at disse kan fremlægges, jf. DCR, s. 477. Der er alene tale om et overslag. Parterne er tilsyneladende enige om, at der skal afholdes syn og skøn. Det kan derfor overvejes, om overslaget vil have nogen betydning for sagen. I benægtende fald kan det nægtes fremlagt efter 341 om overflødig bevisførelse.