Forord. yderst beskeden.

Forord Generelt 2004 var et aktivt år for Danavl med ændring af avlsmålet, som teknisk set var den største udfordring. Et stadigt voksende salg af avlsmateriale både i Danmark og i udlandet er den mest markante nyhed på finansieringsområdet. PMWS viste sig i 2004 i den første avlsbesætning og dermed på Bøgildgård. Avlsteknik Avlsmålet blev revideret i 2004. For de farvede racer Duroc og Hampshire blev de samme egenskaber medtaget i avlsindekset. Der forekom kun små ændringer i de økonomiske vægte, og omrangeringen af avlsdyrene var derfor yderst beskeden. Heroverfor stod ændringerne i de hvide racer Landrace og Yorkshire hvor et helt nyt avlsmål erstattede FGK (antal Fødte Grise pr. Kuld). Det nye avlsmål er LG5 (Levende Grise ved dag 5 efter faring). LG5 vil tage højde for mange forhold omkring faringen og de første dage af grisenes liv. For at nævne nogle af de markante er kravet til soen om en hurtig og vellykket faring. Derefter vil de meget små grise, som ikke overlever de første levedøgn trække ned i soens avlsværdi. 1

Forord Det er også værd at konstatere, at mere end 90 % af de grise, der er dødfødte eller dør i løbet af diegivningstiden, vil være døde ved dag 5 efter fødsel. LG5 har en meget moderat sammenhæng til totalfødte grise pr. kuld i Landrace, mens sammenhængen hos Yorkshire er væsentlig større. Det betyder, at antal totalfødte grise fortsat vil stige moderat hos Yorkshire, mens udviklingen stort set vil gå i stå hos Landrace. Holdbarhed Styrke hos specielt søerne er et vigtigt element i dansk svineproduktion. Derfor arbejder Afdeling for Avl og Opformering fortsat med dette emne. Siden 1995 har vi haft ungdyrenes styrke med i avlsindekset med en betydelig vægt. Det har for Landrace og Yorkshire betydet, at de dengang 25 % bedste dyr i dag er udtryk for hele populationen. Vi skønner, at det har givet et godt stærkt ungdyr, men har det også givet en god holdbar so? Det er vi i gang med at undersøge i en række store produktionsbesætninger. Det er vores mål at finde sammenhængen mellem vores nuværende styrkeindeks og søernes holdbarhed. For at supplere dette arbejde undersøger vi nu, om vi kan finde andre måder at lade holdbarhed indgå i avlsmålet på. Den bedste mulighed synes at være anvendelse af de renracede søers holdbarhed i opformering, som målestok for avlsdyrenes holdbarhed. Vi har mere end 40.000 søer i opformering, og deres holdbarhed kan måles ved løbningerne i første par kuldcykluser. Vi forventer faktisk, at vi inden for en overskuelig fremtid vil kunne medtage denne egenskab i vores indeks. Bioteknologiske projekter Bioteknologien fylder fortsat meget på vores budget. Imidlertid er der ikke de store nyheder at skrive om fra 2004. Det har to årsager. For det første skal hele det genomscan, vi er i gang med inden for projektet Avl for Sundhed, afsluttes, før vi kan udtale os om fundne sammenhænge. Skulle vi for det andet have fundet væsentlige sammenhænge, så vil vi heller ikke skrive om dem, før de er verificeret og patentanmeldte. Omsætning Omsætningen af avlsmateriale er fortsat i fremgang. Det er selvsagt især inden for KS og eksport, at vi ser fremskridtene. Men der er også en klar tendens til, at der sker en fremgang i salget af krydsningssopolte. En af årsagerne hertil, er at vi ser besætninger, som selv har stået for deres avlsstrategi, vende sig mod opformeringsbesætningerne for at erhverve deres sopolte her. Multi-site har sine fordele rent produktionsmæssigt, men produktionen af avlsdyr bliver mere kompliceret, og der skal indgås mindst lige så mange kompromisser som ved indkøb. Vi ser overalt i verden denne tendens. Professionelle svineproducenter koncentrerer sig om produktionen og lader professionelle producenter af avlsdyr stå for denne del af arbejdet. I det seneste år var det rent faktisk muligt at sænke avlsafgiften på visse typer af sæd, fordi de totale avlsafgifter fra andet avlsmateriale var øget. 2

Forord Sundhed Intet år uden sygdomsproblemer i Dan- Avl. Næsten som forventet blev den første besætning smittet med PMWS i 2004. Det betød også, at sygdommen blev overført til vores afprøvningsstation Bøgildgård. Vi så forhøjet dødelighed hos specielt Landrace og Hampshire, og efter en forholdsvis kort saneringsperiode kunne vi konstatere, at sygdommen igen var forsvundet. Heldigvis har PRRSsituationen 10 år tilbage lært os meget om, hvordan en sådan sygdom håndteres. Derfor kunne vi redde mange gode orner fra Bøgildgård ved at lade ornerne fortsætte på KS gennem PRRS-systemet. Det er bemærkelsesværdigt, at vi i de år, vi har kørt med PRRS-positive KSstationer, aldrig har set en PRRS-negativ avlsbesætning blive smittet igennem sæden. Og det skal fremhæves, at en avler er tvunget til at købe sæd på alle KSstationer uanset stationens sundhedsstatus for rent genetisk at kunne følge med. Steen Petersen 3

Indhold Overskrifter...Nærmere oplysninger hos...side Besætninger og søer... 7 Besætningsstruktur...Anders Vernersen... 7 Resultater af avlsarbejdet... 9 Avlsfremgang...Anders Vernersen... 9 Produktionsniveau...Anders Vernersen... 9 Bøgildgård...Hans Ulrik Jensen... 12 Kuldstørrelse...Anders Vernersen... 12 Udvikling i LY/YL-kuldindeks...Anders Vernersen... 12 Driften af avlssystemet... 13 Avlsdyrsalg...Torben Vendelbo... 13 Salg af sæd fra...torben Vendelbo... 13 Danavl-orner KS-stationerne...Hans Ulrik Jensen... 14 KS-anvendelsen...Hans Ulrik Jensen... 15 Forældreskabstest...Anders Vernersen... 15 Avlsrapport...Heine Kristensen... 16 Avlshitliste...Heine Kristensen... 18 Opformeringsrapport...Heine Kristensen... 19 5

Indhold Opformeringshitliste... Heine Kristensen...21 KerneStyring... Heine Kristensen...22 Forskning og udvikling...25 Avl for holdbarhed... Heine Kristensen...25 Nyt avlsmål... Bjarne Nielsen...26 Analyse af foderdata... Bjarne Nielsen...31 Fareffekt... Anders Vernersen...32 Svinegenom-projekt... Ingela Velander...33 Soforsøg på Grønhøj... Hans Ulrik Jensen...35 Brok-projekt... Heine Kristensen...35 Osteochondrose... Hans Ulrik Jensen...36 F4-resistente grise har... Ingela Velander...37 højere avlsindeks Salmonella-resistens hos grise... Ingela Velander...39 Lungesygeprojektet... Ingela Velander...41 Studie af overlevelse... Ingela Velander...42 Stationsafprøvning... Ingela Velander...42 Genetiske årsager til ornelugt... Ingela Velander...43 Måling af kødprocent... Bjarne Nielsen...44 i Duroc-grise Registrering af avlsdyr... Gert Ohl...45 Implementering af nyt... Kim Find Andersen...47 styresystem 6

Besætninger og søer Besætningsstruktur Strukturen for avlsog opformeringsbesætninger fremgår af tabel 1. Det ses af tabellen, at Landsudvalget for Svin har kontrakt med 71 besætninger med renracede dyr fordelt på 42 avlere. 41 besætningsenheder med Landrace- og/eller Yorkshireavl driver også opformering, hertil kommer 9 opformeringsbesætninger tilknyttet avlsbesætninger med Duroc og/eller Hampshire (tabel 2). I alt er der 130 besætningsenheder, som er specialiserede opformeringsbesætninger. Som beskrevet andetsteds er der indgået nye aftaler med avlerne. De nye aftaler vil på sigt af to år føre til færre avlere og færre besætningsenheder i Landrace, Yorkshire og Duroc. Tabel 1. Antal søer, producerede kuld, besætninger og avlere i avlssystemet, februar 2005 Number of sows, litters produced, herds and breeders in the breeding programme, February 2005 Race Antal søer Kuldantal Antal besætningsenheder Renracede kuld Krydsningskuld Antal ejere Duroc 2.730 4.207 1.242 21 19 Hampshire 1.070 1.743 302 10 9 Landrace 9.220 7.349 11.679 20 19 Yorkshire 5.985 5.404 7.006 20 17 I alt 19.005 18.703 20.229 71 41 Tabel 2. Antal søer, producerede kuld og besætningsenheder i opformeringssystemet, februar 2005 Number of herds, sows and litters produced in the multiplication system, February 2005 Race Antal søer Kuldantal Antal besætninger ** Renracede kuld Krydsningskuld Duroc 48 0 93 Hampshire 1 0 0 Landrace 24.741* 6.757 42.433 Yorkshire 11.309* 2.517 19.915 I alt 36.051 9.274 62.441 130 * Beregnet andel af opformeringsbesætningernes søer anvendt til produktion af renracede kuld: 3.071 af Landrace og 1.184 af Yorkshire ** Specialiserede opformeringsbesætninger Hertil kommer yderligere i alt 1.132 torvegrisekuld født af Landrace eller Yorkshiresøer i avlsog opformeringsbesætningerne. Dyr fra sådanne kuld kan ikke omsættes som godkendte avlsdyr, men information fra disse kuld anvendes ved beregningen af LG5-avlsværditallet. Samlet er mængden af information til beregning af avlsværdital for kuldstørrelse/lg5 altså øget med mere end 104.000 registreringer i det forløbne år. 7

Besætninger og søer 8

Resultater af avlsarbejdet Avlsfremgang Tabel 3 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, som anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. Tabel 4 viser avlsfremgang for de enkelte racer de seneste fire år. En af årsagerne til variation i avlsfremgangen mellem de enkelte racer er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Besætningsindividprøven byder kun på mindre ændringer i omfang i forhold til sidste år. Dog er der i alle racer afprøvet lidt flere dyr, især hos Landrace og Duroc. I forhold til 2003 er den økonomiske værdi af fremgangen steget med 0,55 kr. fra 8,54 kr. til 9,09 kr. Tabel 3. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget Influence of genetic improvement on gross margin Egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst (30-100 kg) 13,1 g/dag 0,11 1,44 80 % 1,15 Foderudnyttelse -0,03 FEs/kg -81 2,43 80 % 1,94 Kødprocent 0,08 % 8,50 0,68 150 % 1,02 LG5 0,17 gris 20,5** 3,49 85 % 2,97 Styrke 0,02*/0,06** 12,5*/25** 0,88 100 % 0,88 points Tilvækst (0-30 kg) 1,04 g/dag 0,12 0,12 100 % 0,12 Slagtesvind -0,01 kg/gris -5 0,05 100 % 0,05 Gns. af de sidste 4 år og alle racer 9,09 *Duroc og Hampshire **Yorkshire og Landrace Produktionsniveau I tabel 5 ses afprøvningsresultater fra Bøgildgård, mens tabel 6 og 7 viser individafprøvningsresultater for henholdsvis orner og sogrise. Produktionsniveauet er stort set uforandret i forhold til sidste år. Det totale afprøvningsomfang i besætningsindividprøven ligger for første gang over 100.000 dyr. Stationsafprøvningen (tabel 5) er faldet med ca. 1.000 dyr i forhold til sidste år. Årsagen er den PMWS-infektion, der har plaget Bøgildgård i det forløbne år. PMWS har reduceret gennemførelsesprocenten i afprøvningen, desuden er det ved delsanering forsøgt at få kontrol over sygdommen. Delsaneringen er gennemført ved at undlade indsættelse af forsøgsdyr i et antal uger. 9

Resultater af avlsarbejdet Tabel 4. Avlsfremgangen i de seneste 4 år, angivet pr. race og år, og i gennemsnit pr. race pr. år Genetic improvement over the last four years, stated by year and breed. The average improvement per year is presented for each breed and as an average of all four breeds Race År Tilvækst 1, g/dag * Duroc FU, FEs/kg tilvækst ** Kød, % LG5, stk. Styrke, point Tilvækst 2, g/dag Slagtesvind, kg ΔG, kr. pr. år 00/01 19,4-0,04 0,09-0,03 2,2-0,16 7,18 01/02 20,3-0,04 0,13-0,03 3,3-0,06 7,82 02/03 17,9-0,04 0,132-0,05 3,5-0,17 7,78 03/04 18,5-0,03 0,11-0,03 4,2-0,19 6,90 Hampshire Gns. 19,0-0,03 0,16-0,03 3,3-0,14 7,42 00/01 1 0,01-0,01 - -0,02 0,2-0,03-0,71 01/02 9,6-0,01 0,09-0,01 0,4-0,05 3,31 02/03 13,5-0,03 0,18 - -0,01-0,2-0,09 5,84 03/04 7,3-0,03 0,19-0,03 0,3-0,03 5,22 Landrace Gns. 7,9-0,02 0,11-0,01 0,18-0,05 3,41 00/01 11,2-0,03 0,05 0,04 0,06-0,7 0,01 6,57 01/02 15,2-0,03 0,07 0,13 0,03 0,6 0,03 10,58 02/03 9,2-0,02 0,09 0,20 0,03-0,9 0,03 12,55 03/04 18,6-0,04 0,02 0,20 0,03 0,2 0,15 13,54 Yorkshire Gns. 13,6-0,03 0,06 0,14 0,04-0,2 0,06 10,81 00/01 16-0,03 0,07 0,2 0,10 1,4 0,12 15,08 01/02 11,5-0,02 0,04 0,18 0,07 2,3 0,13 12,23 02/03 15,3-0,03 0,01 0,28 0,07 0,4 0,10 16,58 03/04 5,7-0,02 0,05 0,16 0,06-0,5 0,09 10,20 Gns. 12,1-0,03 0,04 0,20 0,07 0,9 0,11 6,57 Alle racer Gns. 13,1-0,03 0,08 0,17 0,02*** / 0,06 1,04-0,01 10,58 *: Tilvækst fra 30-100 kg **: Foderudnyttelse : Levende grise på dag 5. Lav fremgang, da der ikke har været selektion på LG5 endnu. : Tilvækst fra fødsel til 30 kg ΔG: Avlsfremgang ***: Hampshire og Duroc : Landrace og Yorkshire : Effekt på slagtesvin som gennemsnit af alle racer 10

Resultater af avlsarbejdet Tabel 5. Gennemsnitsresultater fra individprøvestationen Bøgildgård i 2004 Average performance for boars tested at Bøgildgård test station in 2004 Race Antal Tilvækst (30-100 kg), g/dag Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst Kød, % Slagtesvind, kg Duroc 1.244 975 2,33 60,0 25,9 Hampshire 517 854 2,46 62,2 24,7 Landrace 918 929 2,39 61,4 26,3 Yorkshire 938 916 2,32 61,7 25,7 I alt 3.617 Tabel 6. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i 2004 Average performance for boars tested in nucleus herds in 2004 Race Antal Daglig tilvækst, gram* Styrke, points Kød, % Scanningsmål Scanningsvægt, kg 0-30 kg 30-100 kg Duroc 9.679 371 1.022 59,8 2,92 8,6 92,4 Hampshire 3.058 358 843 61,9 2,94 7,9 89,0 Landrace 17.619 375 969 62,2 2,94 8,2 90,8 Yorkshire 13.840 357 943 61,4 3,04 8,7 89,3 I alt 44.196 *: Bemærk, at tilvækst 30 100 kg beregnes på grundlag af vejninger af levende dyr, således er der ikke taget højde for forskel i slagtesvind, racerne imellem, ved beregningen af tilvækst ved besætningsindividprøven Tabel 7. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i 2004 Average performance for females tested in nucleus herds in 2004 Race Antal Daglig tilvækst, gram* Styrke, points Kød, % Scanningsmål Scanningsvægt, kg 0-30 kg 30-100 kg Duroc 10.925 368 973 59,9 3,02 8,4 91,4 Hampshire 3.825 359 807 61,8 3,08 7,9 88,0 Landrace 23.589 378 937 62,1 3,09 8,2 89,5 Yorkshire 15.435 358 913 61,3 3,12 8,8 88,5 I alt 53.774 *: Bemærk, at tilvækst 30 100 kg beregnes på grundlag af vejninger af levende dyr, således er der ikke taget højde for forskel i slagtesvind, racerne imellem, ved beregningen af tilvækst ved besætningsindividprøven Tabel 8. Udvalgt til KS fra afprøvningen på Bøgildgård, 2004 Boars tested at Bøgildgård and selected for AI, 2004 Race Antal Daglig tilvækst, gram Foderudnyttelse, Kødprocent FEs/kg tilvækst Duroc 343 1000,3 2,24 60,5 Hampshire 26 900,9 2,37 62,7 Landrace 52 952,2 2,32 61,3 Yorkshire 71 929,1 2,29 61,7 I alt 492 11

Resultater af avlsarbejdet Bøgildgård På trods af en saneringsperiode på otte uger på grund af PMWS blev der afprøvet ca. 3.617 orner på Bøgildgård (tabel 8), hvorfra 492 orner er udvalgt til KS. De øvrige orner er slagtet og bidrager via slagtedata til beregningen af slagtesvind. Kuldstørrelse I tabel 9 er kuldstørrelsen opgjort for renracede kuld født i 2004. Desuden er andelen af gyltekuld vist. I forhold til 2003 har der været en fremgang for Duroc, Hampshire og Yorkshire i størrelsesordenen 0,1-0,3 grise pr. kuld, mens Landrace har haft en tilbagegang på 0,3 grise pr. kuld. Som beskrevet under Avlsmål blev LG5 indført som avlsmål for de hvide racer medio 2004. Udvikling i LY/YL-kuldindeks Figur 1 viser udviklingen i LY/YLkuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætningerne de seneste seks år. Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte er i forhold til det seneste år hævet næsten to point. Opformerings niveau svinger naturligt over tid, afhængigt af niveauet på topornerne i Landrace og Yorkshire og naturligvis besætningernes udskiftningsstrategi. Det øjeblikkelige niveau er fortsat under påvirkning af indeksomlægningen i juni 2004. Det er naturligt, at opformeringsniveau nærmer sig avlskernen i omlægningssituationer. Tabel 9. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i 2004 Average litter size for purebred litters produced in the nucleus herds, 2004 Moderrace Kuldstørrelse, Grise pr. kuld Procent gyltekuld grise pr. kuld, stk. på dag 5 Duroc 10,1-68,8 Hampshire 8,3-69,5 Landrace 14,1 10,2 53,1 Yorkshire 13,5 10,4 54,6 Indeksudvikling i LY/YL-kuldindeks Gennemsnitlig indeks 103 102 101 100 99 98 97 101,7 101,7 102,1 101,1 98,2 99,9 96 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 1. Udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætningerne de seneste 6 år Trend in index of gilts sold from multiplier herds during the last 6 years 12

Driften af avlssystemet Avlsdyrsalg Der er igen fremgang i salget fra avlsog opformeringsbesætningerne. Salget af renracede orner er på det nærmeste uændret, hvorimod er salget af krydsningsorner er gået lidt tilbage i løbet af år 2004 (tabel 10). Udskiftningen af søerne i produktionsbesætningerne er det samme som de tidligere år. Salget af renracede sopolte stiger igen lidt, og der er i årets løb solgt ca. 10 % flere krydsningssopolte end året før. Fremgangen er sket både på salget herhjemme og til eksport. Tabel 10. Salg af dyr fra avlsog opformeringsbesætninger Breeding stock sold from nucleus and multiplier herds Hundyr Orner 2002-03 2003-04 2002-03 2003-04 DK Eksport DK Eksport DK Eksport DK Eksport Landrace SPF* mv. 5.066 4.242 5.140 4.689 94 333 118 261 Eget salg 236-407 10-16 Yorkshire SPF mv. 1.807 827 2.115 980 266 363 234 325 Eget salg 171-78 28-36 Duroc SPF mv. 42 151 79 127 1.265 664 983 723 Eget salg 59 - - 58-63 Hampshire SPF mv. 33 - - 4 24 37 8 Eget salg - - - 20 10 10 Alle racer i SPF mv. 6.974 7.334 1.629 1.372 alt Eget salg 466 485 116 125 Renrace total 7.440 5.253 7.819 5.796 1.745 1.394 1.497 1.317 Krydsning SPF mv. 225.089 31.630 241.211 38.719 3.809 147 3.260 179 Eget salg 15.588-15.621 254 282 304 Krydsninger total** 272.307 295.562 4.210 4.025 *SPF mv. indeholder salg fra besætninger med SPF-, MS-, SKD/SKM-status samt kejsersnit ** Inkl. eksport Salg af sæd fra DanAvl-orner Tabel 11 viser status for sædsalg fra samtlige KS-stationer de seneste to år. Det fremgår af tabellen, at der er sket en forøgelse af salget af sæd fra 2002/03 til 2003/04. Det er især salget af produktionssæd fra Duroc- og krydsningsorner, der øges kraftigt i denne periode. Salget af sæd fra KS-stationer er steget de sidste år 13

Driften af avlssystemet Tabel 11. Salg af sæd fra KS-stationer Semen sold from KS-stations Doser Alle KS-stationer Race Sædtype 2002-03 2003-04 Specialsæd 143.215 146.232 Navnesæd 7.522 11.065 Landrace Opformering 87.996 86.267 Avlere 67.403 67.364 I alt 306.136 310.928 Specialsæd 126.826 127.381 Navnesæd 5.381 9.143 Yorkshire Opformering 143.324 146.737 Avlere 81.149 81.577 I alt 356.680 364.838 Produktionssæd 1.990.664 2.212.762 Specialsæd 20 18 Duroc Navnesæd 1.846 1.144 Opformering 1.713 4.689 Avlere 25.580 26.979 I alt 2.019.823 2.245.592 Navnesæd 1.284 633 Hampshire Opformering 840 595 Avlere 19.162 16.734 I alt 21.286 17.962 LY 118.985 107.478 Krydsning YD 205.703 226.326 HD 561.827 662.916 I alt 886.515 996.720 Eksport, i alt 6.973 1.613 Samlet alle 3.597.413 3.937.653 KS-stationerne Sammenlignes antallet af aktive orner på KS for 2004 med 2003, kan der konstateres en stigning på ca. 300 dyr. Antallet af stipladser i det vaccinerede KS-system er stigende, og på nuværende tidspunkt står der ca. 1.200 orner af denne type opstaldet på landets KS-stationer. Ornernes brugstid på KS er ikke ændret i det seneste år, men den korte brugstid vidner om hurtig udskiftning af orner på landets KS-stationer (tabel 12). 14

Driften af avlssystemet Tabel 12. Nøgletal for DanAvl KS-stationer i 2004 Key figures from the Danbred AI-stations in 2004 Race Antal indsatte orner i 2004 Antal aktive orner pr. 1 februar 2005 Indeksniveauet for aktive orner pr. 1 februar 2005 Antal aktive orner totalt i 2004 Brugstid for orner afgået i 2004, i måneder Landrace 512 248 120,2 798 6,1 Yorkshire 430 286 116,2 752 6,7 Duroc 2.139 1.659 110,0 3630 8,3 Hampshire 106 54 125,5 163 5,4 DH 192 135 107,9 338 10,0 HD 154 162 109,0 400 11,5 DY 189 111 118,3 349 9,5 LY 51 49 120,7 95 5,8 YL 51 51 120,9 138 10,0 I alt 3.830 2.755-6.663 - Tabel 13. Antallet af aktive PRRS-vaccinerede KS-orner pr. 1. februar 2005 Number of active, PRRS vaccinated AI boars by February 1st 2005 Race Orner, stk. Duroc 755 Hampshire 36 Landrace 107 Yorkshire 83 DH/HD 148 DY/YD 38 LY/YL 50 I alt 1.217 KS-anvendelsen Anvendelsen af KS i avlsbesætningerne er for alle racer omkring 100 %. For opformeringsbesætningernes vedkommende er anvendelsen af KS til produktion af krydsningspolte på niveau med sidste år (tabel 14), men altså ligeledes tæt på 100 %. Tabel 14. KS-anvendelsen i avlsog opformerings-besætninger i 2004/05 Use of AI in nucleus and multiplier herds in 2004/05 KS-procent for renracede kuld Land -race Yorkshire Duroc Hampshire Avl 99,0 99,5 99,1 99,0 Opf. 97,0 Forældreskabstest Den rutinemæssige forældretest i avlssystemet omfatter alle avlsdyr, der bliver forældre til næste generation i avlskernen. Resultatet af denne overvågning blev i det forløbne år 46 tilfælde af forkert afstamning. I enkelte af disse tilfælde har der været tale om krydsningsdyr, der altså var registreret som renracede. Med ca. 7.000 testede dyr ligger frekvensen af forældrefejl på et meget lavt niveau ca. 0,65 %. Frekvensen af fejl er en anelse lavere end i de første år med denne overvågning. Formentlig skyldes dette en endnu større agtpågivenhed fra avlernes side. Helt undgå fejl er næppe muligt. Netop derfor er det relevant at holde systemet under overvågning, så de negative konsekvenser af forældrefejl kan undgås. Indkrydsning af andre racer er langt det alvorligste problem, der kan forårsages af forældrefejl. Indkrydsning af andre racer fører til tab af krydsningsfrodighed. Forbytninger inden for race har konsekvenser for avlsfremgangen. 15

Driften af avlsarbejdet AVLSRAPPORT FOR Bes 999 Yorkshire 11-FEB-05! BES! RACEGNS! 3 TOP-BES! 3 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Gylte antal og index! 71 115.2! 66 111.9! 91 118.1! 56 107.5 Soer antal og index! 50 114.9! 55 113.6! 66 121.5! 40 110.0 Total antal og index! 121 115.1! 122 112.7! 158 119.5! 96 108.5 Kuldindex! 120.0! 118.1! 122.2! 116.1 Gylte idx v. renr. lobn! 71 121.6! 66 116.2! 91 121.6! 56 111.7 Soer idx v. renr. lobn! 50 120.4! 55 116.7! 66 125.0! 40 112.7 Antal hundyr m. X-lobn! 76 106.5! 162 97.0! 217 104.0! 245 92.1 Pct. gylte! 58.7! 54.5! 57.6! 58.3 Aarssoer og kuld/aarsso! 206.6 2.15! 277.0 2.18! 313.1 2.21! 338.7 2.19 =======================!============!============!============!============ Top25 soer index! 123.0! 123.6! 134.7! 115.7 Kuldindex! 126.5! 125.0! 131.5! 120.1 Eff. orner og faedre! 15.2 6.3! 15.5 9.0! 12.3 7.7! 15.1 13.4 -----------------------!------------!------------!------------!------------ Top25 kuld Soindex! 119.8! 121.0! 130.2! 114.2 Kuldindex! 126.0! 125.7! 130.8! 121.1 Eff. orner og faedre! 8.6 7.4! 10.4 10.4! 8.6 10.0! 12.2 13.5 -----------------------!------------!------------!------------!------------ Far KS index! 125.0! 123.6! 124.7! 123.7 Far NB index! 123.0! 128.9! 129.8! Far Total index! 125.0! 123.6! 124.8! 123.7 Pct. KS! 98.3! 99.4! 96.8! 100.0 Egne : fremmede gener! 12 : 88! 7 : 93! 24 : 76! 0 : 100 Eff. orner og faedre! 38.8 24.1! 36.2 28.9! 40.2 32.6! 30.2 26.6 =======================!============!============!============!============ Top-40 scan.polt 3 mdr! 121.6! 119.4! 124.5! 116.3 Eff. faedre og MF! 5.6 9.1! 6.2 7.1! 3.9 6.5! 6.6 8.5 Top-15 kuld under afpr! 118.0! 117.5! 124.1! 112.6 Eff. faedre og MF! 6.4 9.0! 8.1 8.5! 5.9 7.3! 9.1 10.2 =======================!============!============!============!============ Besaetnings-index! 124.6! 122.8! 129.9! 117.8 Opstillings-index! 122.6! 121.7! 127.3! 117.5 Placeringer! Bes-index: 6 af 21 Opstil-index 6 af 21 Gns siden 220204 Besidx! 126.9 Gns. placering: 3.26 af 21 bes Opstilidx! 124.9 Gns. placering: 3.62 af 21 bes =======================!============!============!============!============ YY-kuld 12 mdr (2 bes)! 288 (288)! 246! 338! 194 YY-kuld 1/4->nu (2 bes)! 234 (234)! 205! 277! 156 KONTRAKT (2 bes)! 330 (330)! 221! 293! 220 -----------------------!------------!------------!------------!------------ Ant. soer lobet NOV-04! 27! 31! 35! 23 Ikke omlob efter 45 dg! 92.6%! 87.7%! 89.5%! 86.8% Indavlsgrad! 2.3%! 2.1%! 2.7%! 1.8% I forsog 12 mdr antal! 1970! 1632! 2122! 1291 I fors. 6(2) mdr antal! 981 ( 355)! 872 ( 291)!1170 ( 378)! 618 ( 171) gns dgl orne - so!1030 992! 946 917! 937 908! 959 932 gns scanvgt - styrke! 90.9 3.0! 88.6 3.1! 87.7 3.1! 89.0 3.1 =======================!============!============!============!============ I forsog/kuld orner! 3.3 ( 6.2)! 3.3 ( 5.2)! 2.7 ( 4.8)! 3.4 ( 4.9) 6 mdr. station! 0.32! 0.21! 0.36! 0.07 sogrise! 3.7 ( 6.1)! 3.7 ( 5.2)! 3.9 ( 5.4)! 3.7 ( 4.8) Total! 7.4 (12.4)! 7.1 (10.5)! 6.9 (10.2)! 7.2 ( 9.7) Pct. gennemfoerte! 90.1%! 87.1%! 88.4%! 89.2% Fodte/kuld LG5! 13.8 10.3! 13.5 10.4! 13.7 10.7! 13.5 9.9 =======================!============!============!============!============ KSorner i 4 kvartaler! 11 16 14 18! 3 6 4 7! 6 13 10 23! 1 3 2 1 heraf fra hjemmeafpr.! 7 16 12 17! 2 5 4 6! 4 10 9 22! 1 3 1 1 =========================================================================== Figur 2. Avlsrapporten beregner nu også niveauet for LG5 i de enkelte besætninger The breeding report now also shows the level of live piglets at day five Avlsrapport Avlsrapporten, som kan hentes på Dan- Avls hjemmeside, http://www.danavl.dk, er et vigtigt redskab i forbindelse med styring og rådgivning af avlsbesætningerne. Avlsrapporten viser en række 16

Driften af avlssystemet avlsmæssige nøgletal for den enkelte avlsbesætning. Som sammenligningsgrundlag opgøres racens gennemsnit, og henholdsvis de tre højest og lavest rangerede besætninger i racen. Avlsrapporterne giver overblik over besætningens stærke og svage sider, og dermed mulige indsatsområder. Avlsrapporterne genberegnes hver nat på basis af de nyeste dataregistreringer. 11-FEB-05 OVERSIGT OVER ORNEANVENDELSE bes=999 YY Side 1 Aktuelt Gns index Antal Navn ID Far Mor index v. lobn. lobninger Antal i % 3071 522088804 2623 1334 138 139.7 6 5.0 2944 522581003 2390 1342 123 127.8 6 5.0 3072 522089404 2623 1334 140 141.4 5 4.1 2765 536358103 2272 923 130 127.4 5 4.1 3140 536046404 2653 637 129 126.0 4 3.3 3094 522113104 2602 1729 131 133.0 4 3.3 3040 522075004 2546 1861 127 129.0 4 3.3 3039 522074504 2546 1861 127 130.0 4 3.3 3000 830138104 2390 547 120 126.8 4 3.3 2973 522034404 2422 1472 124 128.5 4 3.3 2946 522590703 2349 1588 122 131.0 4 3.3 2825 536357703 2272 923 126 125.8 4 3.3 2642 522406903 2112 575 124 131.8 4 3.3 3101 522109404 2595 1750 126 127.0 3 2.5 3079 776553704 2588 4677 127 129.0 3 2.5 2882 522536603 2351 575 117 129.0 3 2.5 2705 522407103 2112 575 127 134.3 3 2.5 2689 830592503 2112 529 124 125.0 3 2.5 SY88 830249104 2711 828 123 127.0 2 1.7 3102 522111304 2605 1569 129 135.0 2 1.7 3066 169627504 2563 3695 127 128.0 2 1.7 3033 125222004 2563 568 123 124.0 2 1.7 3022 522076204 2546 1517 121 125.0 2 1.7 2982 169523203 2349 3703 119 117.0 1 0.8 3025 830177004 2473 782 107 126.0 1 0.8 Figur 3. Avlsrapporten giver et godt overblik over besætningens brug af orner The breeding report shows the use of boars in each herd Avlsrapporten er tilrettet sommerens indeksomlægning, der indførte det ny avlsmål LG5. Hidtil har avlsrapporten fokuseret på totalt antal fødte grise, men nu kan man yderligere aflæse det gennemsnitlige antal levende grise på dag fem efter faring, LG5. LG5 bliver som de øvrige nøgletal opgjort både for den enkelte besætning og som gennemsnit af alle besætninger, de tre højeste og de tre laveste. Det er bemærkelsesværdigt, at Landrace i forhold til Yorkshire har 0,9 flere fødte, men på femtedagen er det Yorkshirekuldene, der med 10,4 tæller flest, hvilket er 0,2 grise mere end Landrace. Som det fremgår af avlsrapporten (figur 2) er der en meget høj gylteprocent i avlsbesætningerne. I hver løberunde erstattes ca. 60 % af søerne af polte. Det betyder, at der er et stort overskud af gode første- og andenlægssøer i avlsbesætningerne. Det renracede hundyrsalg er faldet markant over de seneste år, så flere og flere avlere etablerer en tilknyttet opformeringsdel, hvor disse søer kan anvendes til produktion af LY-polte. 17

Driften af avlsarbejdet Figur 2 viser en besætning, der har tilpasset sig med 121 søer i avl og 76 i opformering. Det er lidt færre søer end gennemsnittet for yorkshireavlerne, der har 162 søer i tilknyttet opformering. Et bilag til avlsrapporten viser en oversigt over den enkelte besætnings orneanvendelse (figur 3). Foruden ornernes aktuelle indeks beregnes det gennemsnitlige indeks på det tidspunkt, de har været anvendt til løbning. Dette giver et ganske godt billede af vigtigheden af at sprede sig på orneanvendelsen, da det er umuligt at forudse, hvilke orner der senere viser sig at holde deres indeks bedst. Avlshitliste Som ovenfor nævnt indeholder avlsrapporten en mængde informationer om de forskellige avlsbesætninger. Det er brugbart i mange sammenhænge, men skal man skaffe sig et hurtigt overblik over de forskellige besætningers indbyrdes avlsmæssige niveau, er det uoverskueligt. Derfor offentliggøres sideløbende en hitliste over avlerne i de forskellige racer. Hitlisten henter tre nøgletal fra avlsrapporten og samler disse i ét indeks opstillingsindekset. De nøgletal, der medtages i opstillingsindekset, er de, der siger mest om besætningens fremtidige avlsmæssige potentiale, nemlig 40 % bedste scannede polte, 15 % bedste ungdyr i afprøvning og de 25 % bedste kuld på vej. Som det fremgår af figur 4 skaleres besætningerne i forhold til deres soantal, således at indekset for store besætninger omfatter gennemsnit af flere kuld, ungdyr og polte, end tilfældet er for de mindre. YY - BES. RANGERET EFTER OPSTILLINGS-INDEX (vegt=5) (vegt=3) (vegt=3) ANTAL OPSTIL. TOP-KULD TOP-POLTE TOP-IFORSOG ALLE YY- Bes- BES HUNDYR INDEX Antal index Antal index Antal index Kuldindex Index 522 141 130.9 35 134.4 57 127.3 22 128.5 125.6 132.7 776 164 126.1 41 128.7 66 125.1 25 122.6 120.2 129.0 169 169 125.4 42 129.9 68 121.6 26 121.8 121.2 127.9 536 109 124.2 27 128.7 44 122.7 17 118.2 119.6 124.6 950 113 122.6 28 126.5 46 119.3 17 119.5 119.0 123.1 830 121 122.6 38 126.0 60 121.6 23 118.0 120.0 124.6 911 131 122.5 33 127.6 53 119.5 20 116.9 119.0 123.9 723 125 122.0 31 124.8 50 121.5 19 117.7 118.0 122.8 223 134 121.7 34 125.4 54 120.7 21 116.6 118.1 123.3 482 106 121.6 26 125.0 43 121.0 16 116.6 115.7 122.0 642 248 121.2 62 125.3 100 118.6 38 116.8 117.7 125.4 125 177 120.4 44 125.5 71 116.7 27 115.4 116.9 122.9 517 92 120.2 23 124.0 37 119.7 14 114.2 116.8 119.8 827 110 120.1 28 123.8 44 118.2 17 115.8 116.1 120.5 803 165 120.1 41 125.0 66 115.0 25 116.9 116.5 122.2 804 54 119.8 19 125.2 30 116.9 12 113.6 120.1 118.2 846 116 119.5 29 124.0 47 115.4 18 116.1 115.3 120.2 555 136 119.4 34 122.6 55 115.7 21 117.8 114.9 121.2 608 95 119.4 25 125.6 40 117.2 15 111.0 118.4 119.3 127 162 119.4 40 123.3 65 118.1 25 114.1 115.9 121.7 576 33 112.6 25 113.2 40 112.4 15 111.8 110.7 112.5 ------------------------------------------------------------------------------ GNS 123 121.7 32 125.7 52 119.4 20 117.5 118.1 122.8 Figur 4. Besætningerne rangeres efter deres avlsmæssige potentiale A ranking list for the herds within each breed is produced from three key figures 18

Driften af avlssystemet Opformeringsrapport Opformeringsrapporten minder meget om og har samme funktion som avlsrapporten. Den er et glimrende værktøj til at skaffe sig et overblik over strategi og udvikling i de enkelte opformeringsbesætninger. Den enkelte besætnings niveau på en lang række nøgletal kan hurtigt sammenlignes med tilsvarende for en gennemsnits-, top- og bundbesætning. Ved besætningsbesøgene er rapporten et naturligt udgangspunkt for en diskussion om besætningens fremtidige indsatsområder. 10-FEB-05 OPFORMERINGS-RAPPORT SIDE 2: LY + YL-KULD fra 10-AUG-04-09-FEB-05! BES! GENNEMSNIT! 20 TOP-BES! 20 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Antal kuld og kuldindex! 129 103.7! 241 101.7! 145 108.3! 206 97.3 heraf ufodte kuld! 19 106.4! 21 102.7! 9 109.0! 32 99.0 Placering - kuldindex! 47 af 179!!! Kuld m. soidx>=70 v.lob! 100.0%! 99.2%! 100.0%! 98.3% Pct. gylte-kuld! 30.2%! 31.7%! 43.4%! 27.4% Antal fodte pr. kuld!!!! Gylte kuld og gns fodte! 32 12.8! 69 13.2! 58 13.8! 47 13.4 Soer kuld og gns fodte! 78 15.3! 150 14.6! 77 15.3! 126 14.2 Total kuld og gns fodte! 110 14.6! 220 14.2! 135 14.7! 173 14.0 -----------------------!------------!------------!------------!------------ Orner antal og index! 49 113.8! 75 110.8! 45 114.8! 72 107.8 KS-orner antal og index! 49 113.8! 74 110.8! 45 114.8! 71 107.8 Besorner antal og index! 0 0.0! 1 105.0! 0 0.0! 1 98.5 Pct. KS! 100.0! 97.1! 100.0! 99.6 Effektive orner! 29.8! 42.5! 24.0! 44.4 Effektive so-faedre! 0.0! 0.0! 0.0! 0.0 =======================!============!============!============!============ Rangering(polte 4-6 md)! 51 af 168!!! LY/YL polte 2-4 mdr.! 194 105.6! 396 102.5! 250 108.4! 323 99.7 LY/YL polte 4-6 mdr.! 237 101.3! 390 99.7! 234 105.9! 353 95.3 LY/YL polte 6-8 mdr.! 236 99.9! 398 97.6! 222 102.4! 352 95.8 LY/YL polte 2-8 mdr.! 667 102.1! 1185 99.9! 707 105.7! 1029 96.8 =======================!============!============!========================= POLTE-PROGNOSE!FODTE POLTE!UFODTE POLTE! POLTE IALT! ALLE BES. Alder! antal idx! antal idx! antal idx! antal idx ---------------!------------!------------!------------!----------- -2 - -1 mdr.! 0 0.0! 97 111.2! 97 111.2! 38111 106.2-1 - 0 mdr.! 0 0.0! 112 111.4! 112 111.4! 34615 105.4 0-1 mdr.! 9 109.2! 97 106.4! 106 106.7! 38212 105.0 1-2 mdr.! 110 108.3! 0 0.0! 110 108.3! 35007 103.9 2-3 mdr.! 93 105.3! 0 0.0! 93 105.3! 33040 103.2 3-4 mdr.! 101 105.9! 0 0.0! 101 105.9! 34012 101.8 4-5 mdr.! 114 104.3! 0 0.0! 114 104.3! 32561 100.0 5-6 mdr.! 123 98.6! 0 0.0! 123 98.6! 32981 99.4 6-7 mdr.! 119 96.3! 0 0.0! 119 96.3! 32978 98.3 7-8 mdr.! 117 103.7! 0 0.0! 117 103.7! 34031 97.0 ==================================================================== Figur 5. Udskiftningshastighed og dermed gylteprocent er højest for besætningerne i toppen A multiplier report provides different data of the produced crossbred animals Langt de fleste opformeringsbesætninger har valgt at lukke deres besætninger for indkøb og producere deres egne renracede polte. Det stiller krav til styring af egen kerne. Her er der stor forskel på besætningernes strategi. Nogle producerer rigeligt med renracede polte til sig selv, så de kan se bort fra polte, der er faldet meget i indeks. Andre besætninger har kun lige produceret det antal polte, 19

Driften af avlsarbejdet der skal bruges for at holde besætningen ved lige. De må nødvendigvis også indsætte de sopolte, der indeksmæssigt er faldet meget tilbage. Det er klart, at indeksniveauet på sosiden vil bevæge sig i hver sin retning for to sådanne besætninger. Det ses tydeligt på opformeringsrapportens nøgletal. 10-FEB-05 OPFORMERINGS-BES RANGERET EFTER LY/YL-KULDINDEX LL-SOER YY-SOER LL-KULD YY-KULD LY/YL-polte Place- Besnr. Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Index ring A 630 KOLLUND ANNEX 155 112 166 113 6 113.6 1 A 525 MOLSGÅRD II 385 115 224 120 173 112.3 2 A 522 BRANDMOSEGÅRD 10 98 428 113 6 116 138 119 254 112.3 3 A 721 RØNSHAUGE 355 107 369 108 126 115 131 114 422 110.4 4 A 641 MUNKBRO 293 116 221 117 49 110.2 5 A 536 MOSBJERGGÅRD 165 109 127 111 39 109.1 6 A 608 VOLSGAARD II 186 104 79 110 73 108.6 7 A 830 SØLVBAKKEGÅRD 197 112 131 113 75 108.6 8 A 911 HVINDERUPLØKKE 233 108 145 112 135 108.0 9 A 138 LYKKENSGAARD 352 107 225 112 116 107.4 10 A 924 ESKEGÅRD 470 107 225 115 280 107.3 11 447 SKOVLYST 280 107.3 12 A 824 KAUERGAARD 472 109 205 114 248 106.9 13 574 GRYDHOLT 131 100 99 106.8 14 A 846 BØGEHOLM 222 103 117 110 116 106.6 15 481 HVIDKÆR 64 100 49 106.4 16 577 VESTSALLING OPF 263 101 17 115 87 106.4 17 702 FENSTENGÅRD 304 104 54 115 280 106.3 18 A 54 KOLLUND 275 110 5 105 230 111 40 106.2 19 119 GYDENSGÅRD 82 95 133 106.1 20 A 602 MØLLEVANG 396 106 197 116 226 105.6 21 A 688 FOERSOM 445 112 224 117 227 105.5 22 A 125 VILHELMSHØJ 246 108 170 109 81 105.4 23 508 VOLSGAARD I 217 98 29 114 213 105.4 24 A 553 ROSVANG HOVEDGÅ 300 103 133 110 147 105.4 25 A 723 VESTER KJÆRGAAR 294 104 136 111 114 105.3 26 729 NR. VISSING 218 102 10 116 139 105.1 27 A 806 SERUPGÅRD 427 107 224 114 197 105.1 28 76 ANSLET 67 103 9 120 57 104.9 29 402 GAMBORG 427 102 64 117 439 104.9 30 605 RÅSTED VESTERGÅ 70 89 5 114 60 96.8 171 415 ESKEBJERG 83 87 15 106 79 96.3 172 71 HØJBOGÅRD 487 95 95 112 418 96.3 173 173 VEDDEGÅRD 87 87 12 86 27 110 2 108 85 96.0 174 662 RYDBJERG 4 83 6 108 13 95.5 175 777 HOLBÆKGÅRD 222 92 1 96 53 108 150 95.2 176 813 DRÅBY SØGÅRD 173 89 165 94.8 177 222 LILLEBRÆNDE 32 91 33 94.5 178 752 HØJLUND 17 88 17 92.3 179 Figur 6. Opformeringshitlisten opdateres ugentlig på http://www.danavl.dk. Den rangerer besætningerne efter indeksniveauet på deres salgspolte. Der er i alt 179 besætninger på listen. Besætninger med A foran er avlsbesætninger med tilknyttet opformering. The ranking list for multiplier herds is updated weekly. Udskiftningshastigheden i soholdet er en anden markant forskel på de bedste og dem, der ligger lavest rangeret, som det fremgår af figur 5. Gylteprocenten for besætningerne i den nederste del ligger på 27 % pr. farerunde, hvilket svarer til niveauet for en produktionsbesætning. Topbesætningerne gennemfører en væsentlig hurtigere udskiftning, og de ligger på 43 % gyltekuld. En gennemsnits opformering ligger på 32 %, og det tilsvarende tal for avlsbesætninger med Landrace og Yorkshire er 60 %. 20

Driften af avlssystemet Opformeringshitliste Som indkøber af polte har man god mulighed for at orientere sig om det indeksmæssige niveau hos avlsdyrsælgerne. Opformeringshitlisten rangerer avlsog opformeringsbesætninger på det aktuelle indeksniveau for LY-/YL-kuld i alderen nul til seks måneder. Rangeringen opdateres ugentligt, og den kan studeres af alle på internetadressen http://www.danavl.dk. Ved hver besætning er der en henvisning til den aktuelle opformeringsrapport, hvor man kan undersøge besætningen nærmere. Som en ekstra service får man ved klik på et besætningsnavn oplyst fuldt navn og adresse samt mulighed for at se den aktuelle sundhedsstatus for den pågældende besætning. Det ses tydeligt på figur 6, at det er avlsbesætningerne, der dominerer i toppen. Årsagen er først og fremmest et indeksniveau på sosiden, der ligger ca. ti indeks højere end de bedste opformeringer. Reglerne for bestilling af sæd til produktion af krydsningspolte er de samme for avlsog opformeringsbesætninger. 21

KerneStyring Baggrund KerneStyring er et tilbud til svineproducenter, der ikke ønsker at indkøbe avlsdyr til besætningen og derfor producerer dem selv. Ved at deltage i KerneStyring opnår producenten løbende kendskab til det genetiske niveau for avlsdyrene i besætningen. Såfremt mulighederne udnyttes optimalt, kan den enkelte besætning ligge på samme avlsniveau som ved indkøb fra en avls- eller opformeringsbesætning. Producentens mulighed for at optimere sin avlsstrategi ved hjælp af KerneStyring er baseret på de redskaber, som også benyttes i opformeringsbesætningerne. Besætningens avlssøer oprettes i Databank for Svineavl, og der beregnes ugentligt indeks på de tilmeldte søer. Producenten får ud fra informationerne på styringslisterne kendskab til spredningen i kernebesætningens indeksniveau, og han/hun kan derfor udvælge hundyrene med de højeste indeks til produktion af renracet tillæg og de øvrige til produktion af krydsningspolte til udskiftning af besætningens produktionssøer. Ved hjemmeavl ud fra zigzag-strategi giver KerneStyring mulighed for at vælge hundyr med de højeste indeks til videre avl og lave produktionskuld på resten. Status Tabel 15 viser status for deltagelsen per medio februar 2005. Det fremgår af tabellen, at den typiske deltager er en større besætning, der anvender zigzagstrategi i sin polteproduktion. Antallet af kernestyringsbesætninger er steget med ca. 7 % fra 2003 til 2004. Tabel 15. Status for kernestyringsprogrammet, februar 2005 Overview of commercial herds using the nucleus management programme, February 2005 Renracet kernebesætning Zigzag-besætning I alt Deltagende besætninger, stk. 110 226 336 Besætninger 300 årssøer, stk. 86 175 261 Soantal i deltagerbesætningerne, stk. 53.000 106.000 159.000 Årssøer pr. besætning i gns., stk. 483 471 474 Mindste besætningsstørrelse, stk. 80 100 - Største besætningsstørrelse, stk. 1.700 2.000 - Resultater Tabel 16 viser det gennemsnitlige indeksniveau i kernestyringsbesætningerne. Det kan konstateres, at de bedste hjemmeavlere opnår gode resultater, idet de er i stand til at producere LY/YLog zigzag-kuld, der indeksmæssigt er på niveau med gennemsnittet af opformeringsbesætningerne. Generelt må kernestyringsbesætningerne dog forvente, at polte af eget tillæg ligger omkring ti indekspoint under det niveau, som kan indkøbes fra opformeringsbesætninger- 22

KerneStyring ne. Imidlertid er der meget stor forskel på niveauet i de enkelte besætninger. Figur 7 viser de deltagende besætninger fordelt efter det gennemsnitlige kuldindeks for hjemmeproducerede polte. Forskellene i kuldindeksene er blandt andet betinget af store forskelle i baggrunden for hjemmeavlen. Enkelte besætninger har baseret deres hjemmeavl på indkøbte avlsdyr fra avls- eller opformeringsbesætninger, mens andre har valgt at starte KerneStyring ud fra hjemmeproducerede dyr uden kendt afstamning. Den produktionsøkonomiske værdi af forskellen i avlsniveau på 30 indeks mellem den lavest og den højest placerede besætning svarer til ca. 535 kr. pr. indsat sopolt, når det antages, at polten har en livsproduktion på 50 slagtesvin. Antal besætninger 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 8788 818385 89 90 929394 91 95 9697 98 Kuldindeks 99 100 101 102 103 104 105 108 106 110 Figur 7. Gennemsnitligt kuldindeks på besætningsniveau for LY-, YL- og zigzag-kuld fra kernestyringsbesætninger (opgjort for perioden 15.08.2004-15.02.2005) Average litter index for litters produced in commercial herds using the nucleus management programme Hvis man ønsker at tilmelde sig Kerne- Styring, skal man kontakte sin svineproduktionskonsulent, der kan være be- hjælpelig med yderligere information og opstart. 23

KerneStyring Tabel 16. Gennemsnitligt indeksniveau i kernestyringsbesætninger, februar 2005 Average index level in commercial herds using the nucleus management programme, February 2005 Renracet kernebesætning Zigzagbesætning Landrace Yorkshire Gennemsnitligt hundyrindeks 85 76 81 Gennemsnitligt krydsningskuldindeks 94 97 Top-20; krydsningskuldindeks 99 104 Bund-20; krydsningskuldindeks 89 90 Selektionseffekten udtrykker den forskel, som skabes inden for besætning mellem indeksniveauet for søer, der benyttes til henholdsvis renracede og krydsningsløbninger eller til zigzag-løbninger og slagtesvinekuld. I praksis bør det foregå ved, at man hver uge anvender en opdateret indeksliste og indeksmæssigt rangerer fravænnede søer og løbeklare polte og herefter anvender de(-n) bedste avlsmæssigt. Det fremgår af tabel 17, at selektionseffekten er omkring +10 i såvel kerne- som zigzag-besætningerne, hvilket betyder, at kernestyringsbesætningerne generelt formår at udnytte avlsstyringsredskabet. Tabel 17. Gennemsnitlig selektionseffekt for hundyr i kernestyringsbesætninger, februar 2005 Average selection differential for sows in commercial herds using the nucleus management programme, February 2005 Renracet kernebesætning Landrace Yorkshire Zigzag-strategi Soindeks ved renracet løbning 97 94 - Soindeks ved krydsningsløbning 88 85 - Zigzag-soindeks ved avlsløbning - - 91 Zigzag: Gennemsnitligt soindeks - - 81 Selektionseffekt, indeks 9 9 10 24

Forskning og udvikling Avl for holdbarhed DanAvl har siden 1995 haft styrke med i avlsmålet for de fire racer. Det overordnede mål er at forbedre avlsdyrenes benstilling, -styrke og -bevægelse, så det ikke er svigt i bevægeapparat, der bliver den afgørende faktor for, at en so skal udsættes. Avlsarbejdet gennemføres ved, at otte avlsteknikere hvert år vurderer eksteriøret på 100.000 ungdyr ved individprøven, når de er fem måneder. Indeksmæssigt præmieres de dyr, der ud fra teknikernes skøn har et eksteriør, der opfylder førnævnte krav. En af målene med avl for styrke er at forbedre avlsdyrenes benstilling, -styrke og bevægelse. I praksis er det umuligt at eftervise, om teknikerne har ret i deres forudsigelser. I avlsog opformeringsbesætninger vil langt de fleste af de renracede søer være udsat på grund af lavt avlsindeks, inden de får deres tredje kuld, og man får derfor ikke svar på, om bentøjet ville have kunnet klare en længere produktionspe- riode i besætningen. Vi ved dog fra en tidligere undersøgelse, at søernes eksteriør og holdbarhed til og med andet læg i avlsbesætningerne, stemmer meget godt overens med deres tidligere bedømmelse som polt. Der mangler dog stadig viden om den genetiske variation for holdbarhed, om sammenhængen mellem styrke og holdbarhed og om sammenhængen mellem produktionsegenskaber og holdbarhed. Der er derfor igangsat et projekt med henblik på at indsamle information, som kan besvare ovenstående spørgsmål. Undersøgelsen foretages i produktionsbesætninger, der har hundyr med kendt afstamning. Det betyder i praksis, at besætningerne enten indkøber deres avlsdyr eller producerer dem selv ved hjælp af KerneStyring. En tekniker fra Afdeling for Avl og Opformering foretager en eksteriørvurdering af alle polte ved ca. 90 kg, og de enkelte besætninger indsender produktionsresultater og uddybende afgangsårsag på de bedømte dyr, når de senere som søer forlader besætningen. Projektet gennemføres som en ph.d.afhandling i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Når der om et par år er indsamlet data for de afgåede søer, vil der blive beregnet arvelighed for holdbarhed og sammenhæng til produktionsegenskaberne, hvorefter værdien af den nuværende styrke25

Forskning og udvikling vurdering i avlsbesætningerne kan sættes i relation til produktionssøernes holdbarhed. Projektet forventes at skabe grundlag for at vurdere, om avlsmålet kan justeres, så man sikrer, at slagtesvin og søer ad åre ikke får velfærdsproblemer. Tabel 18. Afgangsårsager for søer i Avl for holdbarhed The cause of death for sows in the project Selection for longevity Måde Antal Procent Slagtet 9.649 80 Selvdød 1.121 9 Aflivet 1.334 11 Tabel 19. Væsentligste årsager til at soen forlod besætningen The main reasons for culling sows from the project Selection for longevity Årsag Antal Procent Ikke drægtig 2.498 21 Dårlige moderegenskaber 2.003 17 Skader 2.344 19 Sygdom 1.536 13 Manglende brunst 641 5 Februar 2005 er der eksteriørvurderet 16.050 polte, og den del af projektet er afsluttet. Der er registreret afgangsårsager på 12.100 søer, heraf dog flere ældre søer, der ikke har været styrkebedømt som unge. Tabellerne 18 til 20 viser en foreløbig opgørelse af udsætterårsager og baggrund. Når det endelige datamateriale er indsamlet, vil der blive foretaget en nærmere analyse af tallene, hvori søernes reproduktionsdata også vil blive inddraget. Tabel 20. Afgangsårsager for søerne, som indgår i Avl for holdbarhed Reasons for culling sows from the project Selection for longevity Baggrund Antal Procent Ikke drægtig 1.563 13 Alder 1.163 10 Klovlidelse 952 8 For få levendefødte 831 7 Mælkemangel 734 6 Brud/udskridning 766 6 Brunstmangel 538 4 Abort 307 3 Mager/utrivelig 245 2 Nyt avlsmål Formålet med avlsarbejdet er at opnå genetisk fremgang for de egenskaber, der har størst betydning i svineproduktionen. Derfor er det nødvendigt at justere avlsmålet med jævne mellemrum i takt med udviklingen i svineproduktionen. Avl for frugtbarhed For fremtiden baseres avlen for frugtbarhed på antal grise i kuldet, der bliver mindst 5 dage gamle (LG5). For at opnå den størst mulige avlsfremgang på dette område, deltager både avlsog opformeringsbesætninger i registreringen af LG5. Kuldstørrelsen (FGK-tallet) blev inkluderet i avlsmålet i 1992 for Landrace (LL) og Yorkshire (YY), og siden da er kuldstørrelse steget betydeligt (figur 8). Kuldstørrelse hos YY og LL er steget med hhv. ca. 3 grise og 3,8 grise per kuld i perioden fra 1992 til 2003. 26

Forskning og udvikling Figur 8. Udviklingen i avlsværdital for kuldstørrelse siden 1990 hos de afkomsprøvede søer i Duroc, Landrace og Yorkshire. Trend in EBV for litter size (total number born) in Duroc, Landrace and Yorkshire. Til sammenligning er der ikke sket ændringer i kuldstørrelsen hos Duroc, da kuldstørrelse her ikke er en del af avlsmålet. Sideløbende med stigningen i kuldstørrelse hos LL og YY er dødeligheden blandt de nyfødte grise i avlsbesætningerne steget (figur 9). Ved f.eks. 10 fødte grise per kuld er der i gennemsnit knap 9 levendefødte, hvilket giver en dødelighed på godt 10 %. Ved 20 fødte grise per kuld er der i gennemsnit 15 til 16 levende grise per kuld, hvilket giver en dødelighed fra 20 til 24 % afhængig af racen. Nyt mål for kuldstørrelse Et stigende antal døde grise i farestalden er en uheldig udvikling, og derfor er det besluttet at inddrage grisenes overlevelse i avlsmålet for LL og YY. På grundlag af resultaterne fra det såkaldte Supersoprojekt vil avl for kuldstørrelse for fremtiden blive baseret på antal levende grise pr. kuld på dag fem efter faring (LG5). LG5 beskriver direkte, det vi ønsker: En so, der giver flest mulige grise, som overlever de første fem dage. Vi kan af vores data se, at 90 % af de grise, som ikke når frem til fravænning, enten er dødfødte, eller dør inden dag fem. Vi arbejder dog videre med andre egenskaber, som kan indgå i et mere sammensat avlsmål for frugtbarhed. 27

Forskning og udvikling Figur 9. Antal levendefødte grise i forhold til total antal fødte grise per renracede kuld for Yorkshire (YY) og Landrace (LL). Referencelinien (re) angiver, at alle grise i et kuld fødes levende (Data fra projekt SuperSo). Number of live born piglets compared with total number born in purebred litters after Yorkshire (YY) and Landrace (LL) sows. The reference line (re) shows the number of farrows that are born alive. Data originates from the Super sow project. Slagtesvind For fremtiden vil slagtesvind indgå i avlsmålet for alle fire racer med samme vægtning. Det vil betyde, at vi fremover forventer, at den negative udvikling i slagtesvindet hos de hvide racer vil blive vendt på samme måde, som udviklingen vendte for de farvede racer tilbage i halvfemserne. Slagtesvind blev indført i avlsmålet for Duroc og Hampshire i 1996. Siden da er der sket et tydeligt fald i slagtesvindet hos de to racer (figur 10). Derimod har slagtesvindet ikke været en del af avlsmålet for Yorkshire og Landrace, hvor slagtesvindet derfor har været stigende gennem de seneste 12 år. For svineproducenten betyder øget slagtesvind reelt lavere tilvækst i produktionen, da det er vægten af slagtekroppen, der afregnes på slagteriet. I avlssystemet måles slagtesvindet (forskellen mellem et dyrs vægt før og efter slagtning) kun på slagtede orner fra Bøgildgård. Det vil sige individprøvede orner, der ikke er gode nok til at komme på KS-station. Der er kun fundet en mindre genetisk sammenhæng mellem slagtesvind og andre egenskaber i avlsmålet (foderforbrug, tilvækst og kødindhold). Der er heller ingen sammenhæng mellem slagtesvind og sygdomme som benlidelser, luftvejslidelser, diareer eller andre sygdomme, som medfører svigtende ædelyst. 28

Forskning og udvikling Det betyder, at vi kan avle efter mindre slagtesvind, uden at det påvirker de andre egenskaber i avlsmålet i nævneværdig grad. Derfor inddrages slagtesvindet nu som selvstændig egenskab i avlsmålet for Landrace og Yorkshire på samme måde, som det allerede sker for Duroc og Hampshire. Figur 10. Gennemsnitlig årlig avlsværdi for slagtesvind hos de afkomsprøvede søer vist for de fire racer i forhold til søernes fødselsår. Development in EBV for killing out percentage in the four breeds; stated as a yearly average of progeny tested sows born in the same year. Styrke Styrke registreres på en karakterskala fra et til fem. Alle individprøvede dyr i avlssystemet vurderes af en af DanAvls teknikere samtidig med, at dyrenes scannes ved ca. 100 kg med ultralyd for bestemmelse af spæktykkelse. I forbindelse med analyse af udviklingen i genetiske parametre, har vi set, at arveligheden for styrke er øget gennem de seneste år. Det skyldes, at vores teknikere er blevet bedre til at vurdere dyrene end tidligere, hvilket automatisk øger betydningen af styrke i avlsmålet. Derfor foreslås der ingen ændringer for styrke. Superso Projektet har nu været i gang i tre år. I juni 2004 blev avlsmålet justeret. Dette er omtalt i detaljer i Nye Avlsmål. Det vigtigste i denne sammenhæng - ændringen af frugtbarhedsavlsmålet fra antal fuldbårne grise pr. kuld til antal levende grise pr. kuld på femtedagen efter 29

Forskning og udvikling fødslen - er et resultat af analyser af et datasæt fra superso-projektet, omfattende registreringer af fødte, levendefødte samt døde i dagene frem til tre-ugers alderen fra i alt 12.000 Landrace- og Yorkshirekuld. Analyserne viste, at kuldstørrelsen på dag fem ud fra en genetisk synsvinkel langt overvejende er bestemt af den biologiske mor. Det resulterende avlsværdital er døbt LG5. Forventningen til det nye avlsmål, der vil dominere Landrace og Yorkshire avlen kraftigt i de kommende år, er en fremgang i størrelsesordenen 0,4 ekstra levende grise pr. kuld pr. generation (som er ca. 1 1/4 år) som gennemsnit af de to racer. LG5 er en kombination af kuldstørrelse og overlevelse. Det forventes, at forbedret overlevelse og fortsat øget kuldstørrelse hver især vil bidrage med ca. halvdelen af den forventede fremgang, men der er forskel på racerne: 75 % af fremgangen stammer for Landraces vedkommende fra overlevelse, mens Yorkshire fortsat hovedsageligt er begrænset af kuldstørrelsen ved fødsel, som i denne race bidrager med ca. 75 % af LG5- fremgangen. Data til beregning af LG5-værdierne opsamles i såvel avls- som opformeringsbesætninger, hvilket resulterer i et datagrundlag på ca. 100.000 kuld årligt. Yderligere udnyttes information fra de flere hundrede tusinde registreringer af kuldstørrelse ved fødsel. Ved hjælp af en beregnet genetisk korrelation (sammenhæng) mellem de to egenskaber bidrager kuldstørrelse ved fødsel til en større variation i LG5-tallene og dermed til større fremgang i dette mål. Supersoprojektet har medført, at antallet af levende grise 5 dage efter faring (LG5) er blevet nyt avlsmål for frugtbarhed Der er opsamlet registreringer af adfærd og sygdomsforekomst fra godt 7.000 Landrace og 5.000 kuld Yorkshire. Indledende analyser af disse datasæt er foretaget. Desværre skuffer resultaterne, egenskaberne (eksempelvis temperament, skuldersår, MMA-behandling, diarre og ledbetændelse i kuldene) udviser heritabiliteter på under 5 %, hvilket sammenholdt med, at der er tale om enten/eller -registreringer, betyder, at disse egenskaber næppe kan inddrages i avlsarbejdet. Målsætningen for supersoprojektet på 10.000 kuld med komplette registreringer af overlevelse frem til 21. dagen er netop (vinteren 2004/05) nået for Landrace, mens der for Yorkshire må påregnes endnu 1 1½ års dataopsamling. Vi forventer, at dataanalyserne - som gennemføres i samarbejde med Afdeling for Avl og Genetik på Danmarks Jordbrugs- Forskning - i løbet af et par år vil kunne give anledning til endnu en justering af frugtbarhedsavlsmålet. Blandt andet skal det afklares, om grisenes fødselsvægt 30

Forskning og udvikling kan bidrage til en nøjagtigere beskrivelse af overlevelseschancerne samt, om vi med avlsmæssige midler kan reducere dødeligheden længere frem end til 5. dagen efter faring. Analyse af foderdata På Bøgildgaard opsamles løbende informationer om forsøgsgrisenes besøg i fodermaskinerne. Rutinemæssigt registreres, hvor meget grisene æder, samt hvornår og hvor længe de æder. Endvidere vejes grisen flere gange i løbet af vækstperioden. Ud fra forholdet mellem den samlede fodermængde og tilvæksten i testperioden beregnes den gennemsnitlige foderudnyttelse for de enkelte forsøgsgrise, og disse data indgår i avlsarbejdet for lavere foderforbrug. Den grundige dataregistrering af grise på Bøgildgård har dannet grundlag for en mere nuanceret analyse af udviklingen i foderforbruget hos Duroc og Hampshire grise igennem opvæksten. Det har været vigtigt at studere, hvordan testperiodens starttidspunkt og længde påvirker arveligheder og genetiske korrelationer, og hvordan længden af testperioden påvirker avlsfremgangen for foderforbrug. Analysen har belyst konsekvenser og muligheder for anvendelse af kortere testperioder, og sammenligner den forventede avlsfremgang med den forventede avlsfremgang ved anvendelse af den fulde testperiode fra 30-100 kg, som vi anvender i dag. Arveligheden i forskellige perioder og ændring under afprøvningen er beregnet. Figur 11. Relativ avlsfremgang for foderforbrug (FE per kg tilvækst) i forskellige kombinationer af delperioder i forhold til måling af foderforbrug i den totale perioden fra 30 kg til 100 kg. Hampshire (venstre) og Duroc (højre). Genetic gain in sub periods with initial weight of 30 kg, 40 kg, 50 kg, 60 kg, 70 kg, 80 kg and 90 kg in the population of Hampshire (left) and Duroc (right). The genetic gain in sub periods is related to the genetic gain of the total period from 30 kg to 100 kg. Analysen viser, at testperioden i begrænset omfang kan forkortes i slutningen af testen, uden store ændringer i forventet avlsfremgang for foderudnyttelse. Resultaterne kan ses i figur 11, som viser den relative avlsfremgang for foderforbrug 31

Forskning og udvikling ved forskellige reducerede testperioder i forhold til avlsfremgangen ved den fulde testperiode fra 30 til 100 kg, som anvendes i dag. Det ses, at det ikke er tilrådeligt at udskyde indsættelse på station til højere vægt, da data i perioden fra 30 kg til omkring 50 kg genererer mere end 75 % af avlsfremgangen hos både Hampshire og Duroc. I princippet vil testen kunne gennemføres fra 30-70 kg alternativt 30-80 kg, når det gælder foderforbrug (figur 11). For Hampshire vil det ikke reducere avlsfremgangen nævneværdigt, men for Duroc vil det betyde en reduceret avlsfremgang. Fareffekt Siden nytår er der arbejdet med optimering af de statistiske modeller, som anvendes til beregning af avlsværditallet for LG5. I den forbindelse er der konstateret en ændring i data fra omkring nytår 2003/04. Fra dette tidspunkt øges betydningen af kuldets far med en faktor 2 4 afhængigt af race og egenskab (også kuldstørrelse ved fødsel indgår i analyserne). Yderligere dataanalyser og gennemgang af mulige ændringer i KS-stationernes procedurer i forbindelse med opsamling, fortynding, emballering og opbevaring af sæd leder forhåbentlig frem til baggrunden for den pludselige ændring i datamaterialet. At KS er inde i billedet, skyldes naturligvis, at mere end 95 % af alle kuld i avlsog opformeringsbesæt-ningerne har KS-fædre. En så markant ændring synes kun at kunne forklares, hvis der er tale om forhold, der relaterer til KS. Fareffekten påvirker avlsfremgangen i negativ retning. Det forventes at finde en opklaring på dette problem i løbet af foråret 2005. 32

Forskning og udvikling Det skal understreges, at den gennemsnitlige kuldstørrelse som resultat af KSløbninger af Landrace- og Yorkshiresøer kun er påvirket marginalt. Der er imidlertid nu større forskel på den gennemsnitlige kuldstørrelse efter forskellige KS-orner, end vi har set tidligere. Som en konsekvens af fareffekten ses et fald i soeffekten og dermed arveligheden for kuldstørrelse/lg5. Fareffekten påvirker således avlsfremgangen i negativ retning. Vi ser frem til en snarlig opklaring af problemet, så vi kan undgå noget tilsvarende fremadrettet. Desuden er der analyser i gang for at forsøge at reparere/afbøde problemet for den datamængde, der er opsamlet siden nytår 2004. Svinegenom-projekt Afdeling for Avl og Opformering og Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, arbejder sammen i et projekt, hvor man skal identificere vigtige kromosomområder. Projektet er inddelt i fem faser og er økonomisk støttet af Direktoratet for Fødevareerhverv, Innovationsloven. Fase et og to er nu afklaret, og fase tre er lige startet i slutningen af 2004. Projektets overordnede formål (fase et til fem) er - ved hjælp af bioteknologiske metoder som SNP-baseret DNA-typning (Single Nuclotide Polymorphisms - mutationer) og biometrisk QTL-analyse (Quantitative Trait Loci, som er gener og genområder, der styrer de kvantitative egenskaber) - at identificere kromosomområder, hvor der er enkeltgener eller genkomplekser, der har stor betydning for økonomisk vigtige egenskaber i svineproduktionen. Projektet fokuserer på kortlægning af gener for egenskaber, som er vanskelige at forbedre med traditionelle avlsmetoder (BLUP-baseret indeksselektion). Det er især egenskaber med lav arvelighed som for eksempel genetisk betinget sygdomsresistens mod almindelig lungesyge (lungebetændelse forårsaget af bakterien Mycoplasma hyopneumoniae). Desuden inddrages generel sygdomsresistens samt produktions- og kødkvalitetsegenskaber i projektet. Lokalisering af sådanne gener på svinets genom vil muliggøre udvikling og implementering af mere effektive avlsplaner, hvor der også inddrages selektion for egenskaber med lav arvelighed såsom sygdomsresistens. Dette er i dag vanskeligt og ineffektivt af såvel biologiske som økonomiske årsager. Opdelingen af projektet Projektet er opdelt i flere delmål, der skal indfris i hver fase. Det samlede projekt skal lede til en mere effektiv svineavl og forbedre økonomien i dansk svineproduktion. Projektets formål søges indfriet via følgende delmål: 1. At udvælge et sæt SNP-baserede genmarkører, som kan anvendes til storskalatypning hos svin. 2. At identificere henholdsvis kromosomområder og enkeltgener med effekt på væsentlige egenskaber i svineproduktionen, herunder sygdomsresistens samt kødkvalitets- og produktionsegenskaber. 3. At udvikle og implementere biometriske metoder til identificering af QTL i et design optimeret til svin. 33

Forskning og udvikling kunne vurdere, hvorvidt association stammer fra selve SNP en, eller den stammer fra endnu ukendt SNP er i omkringliggende gener. Projektets første faser er gennemført med stor succes, og der er allerede identificeret gener med stærkt signifikant effekt på væsentlige arvelige egenskaber. Der er igennem projektets første fase opbygget grundlag og ekspertise til at gennemføre projektet effektivt. Dette er udnyttet i den anden fase, hvor man for en række kromosomer viser, at det er muligt at identificere signifikante QTL er for relevante egenskaber. Svinegenomprojektet er opdelt i delmål, der skal indfris i hver fase. Det samlede projekt skal lede til at effektivisere svineavl og svineproduktionens økonomi Opsummering af fase 1-2 Den første fase af projektet havde til formål at udvikle og implementere metoder til storskala-genotypning, herunder udvikling af automatisering og den nødvendige logistik til håndtering af prøver, laboratorieanalyser samt resultater af genotypning. Det er væsentligt, at projektet videreføres, da disse initierede associationer af enkelt- SNP er skal udbygges ved analyse af SNP er i de omkringliggende kromosomområder. Dette er nødvendigt, både for at sikre sig mod falsk positive resultater, men også for at I første fase er der i alt gennemført ca. 600.000 SNP-typninger, og der er udvalgt mere end 700 SNP-markører. Dertil er ca. 280 SNP-markører testet, både for segretion i ornefamilier samt i et udvalg af søerne. Det genetiske kort for svinekromosom 17 er beregnet på baggrund af SNP-typningerne. Gennemført afstamningskontrol og kontrol af dyremateriale viste, at mindre end fem kuld udviste problemer med afstamningen. I den anden fase er der udvalgt mere end 600 SNP-markører samt testet op til 550 SNP-markører for segretion. Der er totalt gennemført 1,7 millioner genotypninger. SNP-baserede genetiske kort er beregnet for seks kromosomer. Dette lægger så grunden til den tredje fase, hvor man skal sammenkæde viden om DNA-markører og grisenes egenskaber. En række egenskaber blev præliminært undersøgt for at detektere QTL i popula- 34

Forskning og udvikling tionen. Det inkluderer følgende egenskaber: kødproduktion, fødselsvægt, tilvækst i diegivningsperiode, tilvækst i første vækstperiode (op til 30 kg), tilvækst i slutningen af vækstperioden (fra 30 til 100 kg), lungesygdommes intensitet, kødets ph og dryptab. Resultaterne er meget lovende og demonstrerer, at projektets design og størrelse er rimeligt i forhold til de undersøgte egenskaber. I projektets tredje fase vil mange flere genomområder blive kortlagt med SNPmarkører, og endnu stærkere metoder til beskrivelse af QTL er for de relevante fænotyper vil blive anvendt. De næste tre faser (2005-2007) Tredje, fjerde og femte fases formål er at identificere kromosomområder i svinets genom, hvor der er enkeltgener eller genkomplekser, der har stor betydning for vigtige egenskaber i svineproduktionen. Konkret tages der udgangspunkt i kromosomerne 7, 8, 13 og 17. Der vil blive gjort brug af data fra projekterne Avl for Sundhed og Svinegenomprojektet, idet disse henholdsvis tilvejebringer fænotypiske data og DNA-sekvens-data, der gør det muligt at undersøge, om fænotypiske forskelle er betinget af molekylærgenetiske forskelle i svinenes genom. Her fortsætter også selektion af SNP-baserede markører og typebestemmelse af 1,8 millioner SNP-genotyper, men også beregning af genetiske kort for mindst ti kromosomer. Soforsøg på Grønhøj Soforsøg på Grønhøj omkring rekrutteringsstrategier i soholdet, hvor formålet er at beregne effektiviteten af racekombinationerne YL-, (YD)L og zigzag i det samme produktionsmiljø. Projektet er afsluttet, og data skal nu behandles. De foreløbige resultater kan ses i tabel 21. Brok-projekt Pungbrok hos svin er en uønsket defekt, der er til gene for de ramte dyr og til skade for produktiviteten i svineproduktionen. Pungbrok opstår ofte periodisk, og mange oplever, at der er flere grise i samme kuld med defekten. Nogle sporer det tilbage til bestemte orner, der giver højere forekomst blandt deres afkom. Afdeling for Avl og Opformering har gennem nogle år samarbejdet med NorSvin i Norge om et projekt, der har til formål at klarlægge, hvorvidt et enkelt gen er ansvarligt for pungbrok hos svin. De foreløbige resultater fra projektet støtter til dels erfaringerne fra praksis. Danske avlere har bidraget med registrering af brokforekomst, og de har indsendt blod fra familier med defekte individer: Blodprøver fra to grise med brok, to helsøskende uden brok samt blod fra begge forældre. Selve analysearbejdet foretages i Norge. Forskningsarbejdet har været et pionérarbejde, da der ikke tidligere er foretaget genetiske undersøgelser af arvegangen for pungbrok hos svin. Genetikerne har derfor støttet sig til forskningsresultater fra brokstudier hos blandt andet mennesker. 35

Forskning og udvikling Tabel 21. Foreløbige produktionsresultater fra soforsøget på Grønhøj, 28. januar 2005 Preliminary results from the sow project at Grønhøj, February 28 January 2005 Race 1. kuld 2. kuld 3. kuld 4. kuld 5. kuld 6. kuld 7. kuld 8. kuld 9. kuld 10. kuld LL 12,4 13,4 13,6 13,8 13,6 13,8 15,0 14,3 - - (285) (240) (187) (141) (96) (48) (14) (3) YL 12,8 (609) 14,3 (497) 15,2 (392) 14,9 (298) 15,0 (217) 14,3 (144) 14,3 (82) 13,7 (31) 15,1 (7) 17,0 (1) (YD) L 12,2 (452) 13,5 (408) 14,7 (360) 14,3 (291) 14,5 (216) 14,4 (148) 14,1 (94) 13,4 (29) 12,8 (6) 13,0 (1) ZZ 12,8 14,4 15,6 14,6 15,0 12,7 15,3 12,0 14,0 - (L-) (157) (130) (104) (68) (49) (33) (14) (4) (1) ZZ (Y-) 13,3 (234) 14,8 (173) 15,4 (107) 15,2 (69) 15,2 (55) 15,4 (37) 14,6 (18) 12,0 (4) 10,0 (1) - Anm.: I parentes er antallet af kuld, som ligger til grund for gennemsnittet, angivet. Forskerne hos NorSvin er nu så langt, at de har genotypet 150 forskellige genetiske markører hos hver af de grise, der er med i projektet, det vil sige ca. 500 grise omfattende orner med pungbrok, deres raske helbrødre samt deres forældre. Dette arbejde har udpeget ti sandsynlige markørgener med forskellige alleler. Næste skridt er en analyse af variationen i disse markørgener for sammenhæng til pungbrok med henblik på at finde en anvendelig genmarkør /-test. Dette arbejde var oprindeligt planlagt færdigt til 2004, men forventes nu først afsluttet ultimo 2005. Såfremt det lykkes at finde en anvendelig analysemetode til at klarlægge arvegangen for brok, vil næste skridt være en politisk/økonomisk overvejelse af, om det kan betale sig at anvende metoden i avlsarbejdet. Osteochondrose Med henblik på at undersøge betydningen af osteochondrose for holdbarhed og velfærd hos søer er der gennemført et forsøg på Grønhøj. 562 sopolte fordelt på racekombinationerne LL, YL og (DY)L blev undersøgt for osteochondrose ved hjælp af røntgen ved seks til syv måneders alderen. Dyrene blev bedøvet, og albue, forknæ og knæ i begge sider blev fotograferet. Røntgenforandringerne blev bedømt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er normale og 5 svære forandringer. Efter røntgenundersøgelsen var der to scenarier for dyrenes videre skæbne: 1. Poltene fortsatte som søer i produktionen, og indflydelsen af osteochondrose på holdbarheden udtrykt som alder ved udsættelse kunne analyseres. 2. Poltene blev udsat inden første faring. I alt blev 134 (24 pct.) polte udsat inden første faring. Resultatet af røntgenundersøgelsen var ukendt for personalet, som stod for beslutningen vedrørende udsættelse af dyrene. Tabel 22. Forekomst af osteochondrose The prevalence of osteochondrose LL YL (DY)L Signifikans Antal grise 183 195 181 Albueled 1,47 1,96 1,61 ** Forled 1,64 1,63 1,97 * Knæled 3,35 3,06 3,05 NS YL-poltene havde mest osteochondrose i albueled og (DY)L mest i forknæled, 36

Forskning og udvikling mens der ikke er statistisk forskel på forekomst af osteochondrose i knæled, se tabel 22. Landrace havde de færreste problemer med osteochondrose. Der er således ikke tegn på, at krydsningsfrodighed er til stede. Der var en negativ effekt af osteochondrose (både i albue og knæled) på ungdyrs chance for at blive søer, idet der fandtes en højere gennemsnitlig score hos poltene, der udsættes inden første faring. Landrace-grise har de færreste problemer med osteochondrose Der var signifikant forskel på de tre racekombinationer med hensyn til holdbarhed, idet Landracesøer blev udsat seks måneder tidligere end de to andre racekombinationer. Der fandtes imidlertid ingen yderligere effekt af osteochondrose på holdbarheden af de dyr, der fortsatte som søer i produktionen. Dette resultat er sandsynligvis en konsekvens af en effektiv selektion af poltene inden løbning, og kan meget vel være anderledes i andre besætninger. Det kan konkluderes, at osteochondrose er årsag til, at en stor del af poltene ikke fortsætter i produktionen, og er derved en relevant egenskab i forbindelse med søers holdbarhed. F4-resistente grise har højere avlsindeks Bakterietypen Escherichia coli O149-F4 ab/ac, (herefter benævnt F4) er årsag til, at ca. 200.000 smågrise årligt dør af diarre. Desuden får et endnu større antal diarre uden at bukke under, men med reduceret sundhed som følge. Det har længe været kendt, at visse grise er naturligt modstandsdygtige mod bakterien. Disse grise udvikler aldrig sygdommen. Modstandsdygtigheden over for F4 er tilknyttet et enkelt gen. Genet har allelerne R, som er resistensgivende, og S, som er modtagelig. Idet arvegangen er recessiv, er det kun dyr, som har allelen R i dobbelt dosis - det vil sige, har genotypen RR - som er resistente og ikke udvikler diarre forårsaget af bakterietypen. En forskergruppe på KVL har nået frem til en genmarkørbaseret test, som Dan- Avl har fået adgang til, dog med begrænset testkapacitet. Frekvensen af den ønskede genotype hos Landrace og Yorkshire er lav. Landsudvalget for Svin har besluttet at gøre disse populationer resistente mod F4. Landsudvalget for Svin har netop afsluttet en undersøgelse af sammenhængen mellem de tre mulige F4-genotyper RR, SR og SS og henholdsvis avlsindeks og subindeks for LG5 (antal levende grise dag 5 efter faring), tilvækst fra 0 til 30 kg, tilvækst fra 30 til 100 kg, foderudnyttelse, kødprocent, styrke og slagtesvind. Ligeledes er korrelationen til det tidligere subindeks for antal fødte grise pr. kuld (FGK) undersøgt. 37

Forskning og udvikling Det analyserede datamateriale omfattede orner testet for F4-genotypen med henblik på indsættelse på KS i perioden fra marts 2003 til august 2004. Der er i alt registreringer fra 6.373 individafprøvede dyr fordelt på 3.432 Landraceorner og 2.941 Yorkshireorner. Positiv sammenhæng mellem F4- genotype og indeks Hos både Landrace og Yorkshire var der en positiv sammenhæng mellem den ønskede genotype, RR, og avlsindekset, således at dyr med genotype RR i gennemsnit havde det højeste indeks. Den positive sammenhæng skyldtes primært, at RR-genotypen var positivt korreleret til subindekset for LG5 hos begge racer. Dette betyder, at dyr med genotypen RR havde bedre overlevelseschancer end dyr med anden genotype de første fem dage efter fødsel. Hos Yorkshire var endvidere en positiv sammenhæng mellem RR-genotypen og det tidligere anvendte avlsmål for frugtbarhed, FGK, hvorimod dette ikke var tilfældet hos Landrace. Resultaterne er i overensstemmelse med en tidligere funden genetisk sammenhæng mellem LG5 og FGK, som var højere hos Yorkshire end hos Landrace. Da den positive sammenhæng til LG5 var størst for genotypen RR og efterfulgtes af genotypen SR og SS, synes sammenhængen mellem genotype og overlevelse de første fem dage efter faring at være tilknyttet R - allelen. Dette indikerer, at det ikke kun er genotypen RR, som medfører bedre overlevelse i de første levedage, men også grise med genotypen SR vil have bedre overlevelse end grise med genotypen SS. Slagtesvind var hos begge racer højst hos dyr med genotypen RR. Hos Landrace havde dyr med genotypen RR ringere subindeks for kødprocent. Hos Yorkshire havde dyr med genotypen RR ringere subindeks for daglig tilvækst fra 30 til 100 kg og foderudnyttelse. F4-genotypen bestemmes på grundlag af DNA oprenset fra blod- eller vævsprøver Selvom RR-genotypen havde en negativ sammenhæng til flere egenskaber, var der alligevel en overordnet positiv effekt på det samlede avlsindeks. Dette skyldes sandsynligvis vægtningen mellem de forskellige egenskaber i avlsmålet. LG5 vægtes højt i avlsmålet, og den positive sammenhæng til den ønskede genotype var således stor nok til, at den samlede effekt af genotypen RR blev positiv med hensyn til avlsindekset. Stadig risiko for diarre Antallet af dyr i hver genotypegruppe var ikke optimal og ikke ens for begge racer. Der var kun 66 Landracedyr med genotypen RR. Det betyder, at den positive sammenhæng til avlsindekset kan ændre sig, når der med tiden bliver flere 38

Forskning og udvikling Landracedyr med genotypen RR. Hos Yorkshire var der en mere ligelig fordeling blandt genotyperne, og disse resultater er derfor mere sikre. Det er vigtigt at huske på, at de selekterede dyr, som er resistente mod F4, stadig er udsatte for diarre forårsaget af andre bakterietyper. Den igangværende selektion forhindrer således ikke alle tilfælde af diarre, men forventes at medføre en reduktion i det samlede antal tilfælde. Status Der er stor forskel mellem racerne i frekvensen af resistensgenet R (allel) og genotypen RR (hvilket giver resistens mod F4). I Landracepopulationen var i begyndelsen kun 1 % af dyrene RR, mens 20 % af Yorkshirepopulationen var RR. I faderracerne var 90 % af Duroc RR, men Hampshire er 100 % RR. Inden for de hvide racer arbejdes der nu på at fremavle resistente dyr. Siden 2003 testes alle orner på KS-stationerne med henblik på F4-genet. Strategien for Landrace er at indsætte RR- og SR-orner på KS, mens man for Yorkshire kun indsætter RR, det vil sige resistente, orner. Efter et års udvælgelse er frekvensen af RR i Landrace øget til ca. 7,5 %, og andelen af SR er 55 %. Udvælgelse af RRorner i Yorkshire fortsætter som tidligere, og her er frekvensen steget til 57 % RR og 43 % SR af alle testede dyr. Næste store skridt er at begynde at teste hundyrene i begge racer, og snart vil det kun være RR-orner af Landrace, der selekteres til avl. Salmonella-resistens hos grise I forbindelse med forskellige undersøgelser for bakterien Salmonella har det vist sig, at en lille del af de undersøgte grise ikke inficeres med Salmonella, og derfor heller ikke danner antistoffer, når de podes med salmonellasmitte. Grisene er tilsyneladende resistente mod salmonellainfektion. Da kun en lille andel af dyrene udviser modstandsdygtighed, kan der være tale om genetisk betinget resistens relateret til et enkelt gen. Den resistensgivende udgave af genet (allel) findes højst sandsynlig i relativt lav frekvens og er recessiv, hvilket vil sige, at begge alleler hos dyret skal være af denne type for at opnå resistens. Bærere af kun en resistensallel forventes at være fuldt følsomme for infektion (dette kan sammenlignes med F4). En eventuel genetisk betinget resistens mod salmonellainfektion vil have meget stor økonomisk interesse for svineproduktionen, idet store dele af markedet for svinekød har fokus på forekomst af Salmonella. De nuværende produktions- og slagtemæssige forholdsregler mod salmonellainfektion af kødvarer er effektive, dog ikke 100 %, men samtidig besværlige og omkostningstunge. For ganske nylig har Afdeling for Avl og Opformering fået kendskab til, at der er fundet et gen i høns, der medfører resistens mod salmonellainfektion. Denne viden er naturligvis endnu et vigtigt argument for at søge efter tilsvarende resistens hos svin. 39

Forskning og udvikling Formål Forsøgets formål er i første omgang at undersøge, om der findes en arvelig modstandsdygtighed mod Salmonella hos grise. I svineavlen findes der en række egenskaber, som er meget vanskelige eller økonomisk uoverkommelige at forbedre ved hjælp af de traditionelle avlsmetoder. Det gælder blandt andet resistens mod Salmonella. For at eftervise, om der kan være tale om enkeltgensstyret resistens, er det nødvendigt at identificere et antal kuld, hvorfra mindst to individer ikke reagerer på salmonellainfektion. Det forventes, at andelen af resistente grise er under 5 %. Projektet er inddelt i to trin, hvor trin et skal sandsynliggøre, at der kan være tale om genetisk resistens. Hvis den første del af projektet bliver en succes, vil det andet trin blive påbegyndt. Under det næste trin skal det ansvarlige locus på kromosomerne identificeres. Gennemførelse af det første trin Grise fra 70 kuld med kendte forældre, repræsenterende flest mulige fædre, indsættes i en stald, hvor de podes med salmonellabakterier. LY-/YL-hundyr i en opformeringsbesætning insemineres med navngiven Durocsæd. Der anvendes så mange forskellige orner som muligt. Der produceres 70 kuld til forsøget i besætningen. Samtlige dyr individmærkes, og afkommet flyttes til en klimastald/forsøgsstald ved 7 kg. Ved 20 kg levende vægt podes forsøgsgrisene med Salmonella typhimurium gennem iblanding i foderet. Efter podning følges et skema for prøvetagninger. Efter prøvetagningen flyttes seronegative (en negativ reaktion på en blodprøve, testet for infektionen) hundyr samt et antal orner til karantænestald (20-25 dyr). Disse dyr er sandsynligvis resistente mod Salmonella, men dette skal bekræftes, før de inddrages i forsøget. De tilbageværende forsøgsdyr flyttes videre til en karantænestald, hvor poltene løbes ved 7-8 måneders alderen med de tilbageværende seronegative orner. Efter faring flyttes afkommet ved 20 kg til forsøgsstalden, hvor de podes efter samme fremgangsmåde som i fase 1. Efter to uger tages blod- og gødningsprøver. Derefter konstateres det, om dyrene har bibeholdt seronegativ status eller ej. Tidsplan Projektet starter i foråret 2005, og den første omgang grise vil være færdig medio 2005. De grise, som går videre til næste fase, vil være klar til løbning tidligst otte måneder senere, det vil sige november 2005, og de nye kuld vil blive født i februar og marts 2006. Dette afhænger dog af, om der er nok grise, der har det ønskede resistensstatus for salmonellainfektion. Gennemførelse af andet trin Hvis vi finder resistente grise, kan vi med bioteknologiske metoder begynde at søge efter de gener, som styrer resistens mod Salmonella. 40

Forskning og udvikling Lungesygeprojektet Lungelidelser hos slagtesvin kan i mange produktionsbesætninger være et stort problem, som på trods af et godt staldmiljø, kan være svært at få bugt med. Det er derfor blevet diskuteret, om der findes en arvelig variation for forskellige lungesygdomme, hvilket meget vel kan være tilfældet. I et tidligere gennemført studie i projektet Avl for Sundhed blev der registreret og analyseret afkom fra Duroc-orner med hensyn til forskellige sygdomme. Blandt andet blev der studeret to typer af lungelæsioner. Det blev konstateret, at der er væsentlige og statistisk sikre forskelle i frekvensen af lungediagnose mellem ornernes afkom. For at studere denne forskel, vil variationen mellem ornernes afkom og arveligheden for to økonomisk vigtige lungesygdomme blive belyst i løbet af 2005. Duroc-orner I løbet af 2005 vil der blive indsamlet data fra en sobesætning med 350 søer af kendt afstamning. Søerne løbes med ca. 100 navngivne Duroc-orner og for hver orne produceres seks til otte kuld. Der produceres mindst 800 kuld til forsøget, og ca. 10.000 individmærkede dyr vil blive fulgt til og med slagtning. I besætningen registreres og indberettes løbe- og faredato, kuldstørrelse, overlevelse/dødelighed i smågrisestalden, brokforekomst, samt begge forældre til kuldet. De indsamlede besætningsdata vil blive sammenlignet med informationer fra dyrenes afstamning, som findes i Databanken. Når grisene vejer ca. 35 kg, sælges en tredjedel af grisene til to slagtesvineproducenter. Dermed vil grisene blive slagtet fra tre forskellige besætninger. Før levering til slagteriet bliver grisene skinketatoveret med individ- og leverandørnummer af en avlstekniker fra Afdeling for Avl og Opformering. Der er fundet væsentlige forskelle i forekomsten af lungesyge hos afkom af Durocorner Bedømmelse af lungeforandringer På slagteriet i Holstebro bedømmes og registreres samtlige slagtede grise fra forsøget ved udvidet sundhedskontrol (SVK) for lungebemærkninger. Der bedømmes katarrhalsk pneumoni (kronisk lungebetændelse, mykoplasma/sep) og kronisk pleuritis (ar på brysthinden) på en skala fra 0 til 3. Da flere personer vil blive involveret i bedømmelsen, foretages ind imellem en fællesbedømmelse for at sikre, at alle dyr bedømmes på samme måde. Forsøgets første fase finder sted i løbet af 2004 og 2005. Den efterfølgende analyse vil give oplysninger om arvelighed for disse lungesygdomme og mulighed for 41

Forskning og udvikling fremover at inkludere dette i avlsarbejdet for sundere dyr. Studie af overlevelse I november 2004 blev der påbegyndt et forsøg parallelt med lungesygeprojektet i den samme besætning, hvor forskellen af overlevelse fra fødsel til slagtning hos Duroc-afkom og HD-afkom skal undersøges. Det indebærer, at besætningen i en periode også får HD-sæd fra to orner hver uge for at producere både HD-kuld og D-kuld. Totalt skal der i forsøgsperioden foretages en sammenligning af overlevelse hos 2000 HD-krydsninger sammenlignet med D-krydsninger. Forsøget vil give nyttig viden om en eventuel forskel i overlevelse hos afkom efter de to faderracer. Stationsafprøvning I august 2003 blev Bøgildgård ramt af PMWS (Postweaning Multisystemic Wasting Syndrom). Diagnosen blev stillet i januar 2004, og i starten brød sygdommen kun ud i forsøgsstaldene, hvor grisene vejer 30-100 kg. I løbet af vinteren 2004 bredte sygdommen sig, og der opstod store problemer med PMWS i klimastalden, og alle racer blev ramt. Fra påsken 2004 blev det besluttet at sanere/tømme klimastalden for herefter at ændre indsættelsesstrategi. Udbruddet af PMWS viste, at stationen når som helst kan rammes af nye sygdomme, som kan medføre driftsmæssige vanskeligheder. Vi må derfor være parat til løbende at tilpasse og justere driften. Mistede afprøvningsresultater reducerer avlsfremgangen, mens de faste omkostninger for stationsafprøvningen består. Truslen om nye smitsomme sygdomme vil altid være til stede. I løbet af foråret og sommeren 2004 blev der udarbejdet en handlingsplan for, hvordan vi skal måle produktionsegenskaber i avlsarbejdet med eller uden forsøgsstation for bibeholdt eller øget avlsfremgang og med henblik på sundhed og smitsomme sygdomme. Avlsmæssige, økonomiske, tekniske og praktiske konsekvenser blev overvejet. Bøgildgård fungerer fint, hvis dyrene kan holdes fri for smitsomme sygdomme. Da stationen uventet kan blive ramt af forskellige sygdomme, kræves alternative planer for stationen. Den ene plan er at bibeholde Bøgildgård, men ændre rutinerne, så der kan saneres ved behov. Genetiske analyser har også vist, at man kan afkorte slutfasen af afprøvningen fra 100 kg til 80 kg levende vægt og derved skabe mere plads for sanering. I specielle situationer betyder den forkortede testperiode, at der vil kunne indlægges en pause på fem uger enten i klimastald eller i forsøgsstald (efter afsluttet test) uden at reducere antallet af afprøvede dyr. Dette vil give god mulighed for at forbedre sundhedstilstanden på Bøgildgård. Stationsafprøvningen på Bøgildgård har givet god stabilitet i avlsarbejdet og vil i fremtiden også kunne bidrage positivt til fremgangen, hvis en god sundhedsstatus kan opretholdes. Argumenter for at lukke Bøgildgård Den alternative plan er at flytte samtlige fodermaskiner ud i avlsbesætningerne og lukke Bøgildgård. Nyinvesteringerne 42

Forskning og udvikling bliver store, men set over en længere tidsperiode bliver omkostningerne de samme eller lavere sammenlignet med at beholde Bøgildgård (bygningsomkostninger i besætningerne er ikke beregnet). Ved at indkøbe flere fodermaskiner, som installeres i besætningerne, vil foderforbruget kunne testes på flere dyr end i dag. Under forudsætning af at foderforbruget kan måles med samme omhyggelighed og præcision, som det sker i dag, kan avlsfremgangen for foderforbrug opretholdes eller øges, da vi får mulighed for at teste flere dyr. Totalt er der behov for at installere tretten fodermaskiner i hver besætningsenhed. Slagtesvind kan kun måles på nogle af de dyr, som afprøves med fodermaskine. Registrering af sygdomme kan i nogen grad erstattes ved at etablere et antal referencebesætninger og gennem specielle projekter. Der skal installeres fodermaskiner i besætningerne, hvis Bøgildgård bliver lukket, hvilket kan medføre praktiske problemer Argumenter mod at lukke Bøgildgård Det skal understreges, at uden Bøgildgård som afprøvningsstation, er der ikke længere noget sted, hvor dyr fra forskellige besætninger afprøves under samme miljøforhold. Ved at der hver uge gives mulighed for indsætning af dyr i en sti med fodermaskine, har vi sikret os en mulighed for, at de bedste dyr i avlssystemet afprøves. Det absolut svageste punkt ved at nedlægge stationsafprøvningen på Bøgildgård vil dog være de praktiske forhold, drift og kontrol af fodermaskinerne i besætningerne. Stier må bygges om og tilpasses i forbindelse med installation af fodermaskiner. Omkostninger til ombygning af stalde i besætningerne er endnu ikke beregnet. Kontrol og korrektion af data skal ubetinget udføres af vores egne teknikere. Problemer opstår, hvis flere maskiner må repareres, og der kræves eksternt personale til det. Genetiske årsager til ornelugt Orner kastreres i de fleste europæiske lande for at mindske risikoen for ubehagelig lugt, når kødprodukterne opvarmes. Ornelugt er oftest forårsaget af et højt niveau af skatol (kemisk stoffer oplagret i fedt) og/eller androstenon (kønshormon, oplagret i fedt). Kastration reducerer ornelugt, men påvirker kødtilvækst negativt. Andre metoder til forhindring af ornelugt er derfor at foretrække. Der er konstateret en arvelighed for skatolindhold og androstenon, og i EU ønsker man, at der findes genetiske veje for at løse problemet. Formålet med projektet er at finde genet eller de gener, som er ansvarlige for ornelugt i svinekød. I løbet af foråret 2005 vil vi - i et fælles genomprojekt med 43

Forskning og udvikling blandt andet Storbritannien - gennemføre målinger af skatol- og androstenonindhold i prøver fra slagtede Landraceorner. Landrace er den race, hvor man har fundet det højeste niveau og den største spredning i skatolindhold. Der slagtes rimeligt mange orner fra de danske avlsbesætninger. Man ved, at de to nævnte stoffer er ansvarlige for ornelugt, men hvilke gener der ligger bag vides endnu ikke. I forsøget skal vi indsamle fedt- og kødprøver fra Landraceorner på syv slagterier. Blandt alle prøver skal vi udvælge 500 orner med højt skatolindhold og 500 med lavt. Ideelt ønsker vi søskendepar (en hel- eller halvbroder med lav skatol og en med høj skatol). For at nå dette mål, må vi udtage vævsprøver fra alle slagtede orner gennem en længere periode og først bagefter selektere de dyr, der skal arbejdes videre med. På slagteriet vil vi udtage fedt- og vævsprøver fra hvert dyr. Alle prøverne nedfryses, og senere sendes fedtprøverne til analyse for androstenon, og kødprøverne sendes til Skotland, hvor selve det genteknologiske arbejde med at finde enkeltgener, der har betydning for ornelugt, skal gennemføres. Måling af kødprocent i Duroc-grise I avlsbesætninger gennemføres individafprøvning af de fleste avlsdyr. Dyr, der individafprøves, går i hold af otte til 20 grise, og alle grise i et hold afsluttes samtidig. Ved afslutningen af individafprøvningen i avlsbesætningerne scannes og vejes alle dyr i en sti på samme dag. Derfor afsluttes dyrene ved forskellig vægt. Vægtgrænserne fastsættes således, at de grise, som afsluttes, skal veje mellem 65 og 115 kg. Da spæktykkelse øges i takt med dyrets vægt indgår både scanningsresultatet af spæktykkelsen og vægten i beregningen af dyrets kødprocent, som derefter indgår i indeksberegningen. Tidligere er der gennemført to forsøg med henblik på kalibrering af kødprocenten ud fra scanningsresultatet og scanningsvægt. CT-scanning af slagtekroppe undersøges som en alternativ metode til måling af kødprocent Det første forsøg blev gennemført i to Landracebesætninger i 1994, og det andet blev gennemført i en Durocbesætning i 1997. I begge forsøg blev kødprocenten bestemt ved dissektion. I det første forsøg indgik 763 dyr, hvoraf 64 blev sendt til totaldissektion, mens der i det andet forsøg indgik 265 dyr, hvoraf 95 blev sendt til totaldissektion. En nøjagtig bestemmelse af kødindhold i en slagtekrop er vanskelig at udføre. Når en slagtekrop dissekeres, parteres den i 44

Forskning og udvikling tre dele bestående af henholdsvis fedt, kød og ben. Ud fra vægten af de enkelte dele bestemmes kødprocenten. Den største usikkerhedskilde ligger i parteringen af slagtekroppen. På grund af unøjagtigheden ved bestemmelse af kødprocent undersøges derfor løbende forskellige alternative metoder. Figur 12. Kødindhold (%) i forhold til spæktykkelse ved 100 kg: Kødindhold ved dissektion ------- Kødindhold ved CT-scanning Oprindelige model til beregning af kød indhold De mest lovende og praktiske anvendelige bygger på CT-scanning. CT-scanning (computer tomografi) er en røntgenundersøgelse, der blandt andet kan anvendes til at give meget detaljerede billeder af vævstyper. Derudover er det også nødvendigt at kalibreringskurven den matematiske model der angiver sammenhængen mellem den enkeltes gris spæktykkelse og kødprocent udvikles i takt med, at avlen af den enkelte race udvikler sig. I foråret 2004 begyndte Landsudvalget for Svin og Slagteriernes Forskningsinstitut et samarbejde om at afprøve CTscannings-metoden og sammenholde resultaterne med dissektionskødprocenten i et forsøg med 416 Duroc-grise, hvor 37 grise blev CT-scannet og totaldissekeret. Det ses herved, at kalibreringskurven, der bruges på nuværende tidspunkt, er en smule mere flad i forhold til de nye scanningsmålinger og vægten af det enkelte dyr, samt i forhold til resultaterne fra CT-scanning. De to nye kalibreringskurver for sammenhængen mellem spæktykkelse og henholdsvis dissektionskødprocent og kødprocent fundet ved CTskanning er tæt på at være sammenfaldende (figur 12). Registrering af avlsdyr Medio 2004 introducerede Afdeling for Avl og Opformering styringsprogrammet http://webdaisy.danavl.dk til indberetning af dyroplysninger fra avlsbesætninger via Internettet, hvilket indbefatter tilog afgang, løbning og faring. Hensigten med at udvikle Webdaisy har været at gøre det nemmere og hurtigere for besætningerne i avlssystemet at registrere og opdatere oplysninger på deres dyr, ved at dyroplysningerne registreres direkte i Databank for Svineavl. Desuden er det muligt at rette i visse oplysninger, der er indsendt tidligere, dog begrænset til en vis tidsperiode (Figur 13). Da FGK blev erstattet af antal levende grise pr. kuld fem dage efter faring (LG5) som avlsmål i juni 2004, fik Webdaisy endnu en funktion, nemlig muligheden for registrering af LG5 i Databank for Svineavl. Webdaisy giver mulighed for at se oplysninger på andre avleres 45

Forskning og udvikling besætninger og dyr (Figur 14). Det er dog kun muligt at ændre på egne besætningsdata. Introduktionen af Webdaisy i avlsregistreringen i DanAvl har ikke elimineret brugen af andre styringsprogrammer, og størstedelen af registrering af avlsdyroplysninger sker stadig via styringsprogrammerne Bedriftsløsning og Agrosoft. Figur 13. Eksempel på elektronisk indberetning af dyroplysninger. Example of an electronic report of animal information 46

Forskning og udvikling Figur 14. Eksempel af elektronisk indberetning af LG5 Example of an electronic report of LG5 Implementering af nyt styresystem Afdeling for Avl og Opformering har i løbet af 2004 arbejdet videre med implementeringen af det nye styresystem (Linux) og maskiner til Databank for Svineavl, ugekørslerne og websiderne. Ændringen af styresystemet skal ses i lyset af, at afdelingens to Hewlett- Packard-maskiner, som anvendte Unixstyresystemet, er fra begyndelsen af 1990 erne, hvorfor omkostningerne i forbindelse med service har været stigende. Hewlett-Packard (Tatooine). Den anden Hewlett-Packard (Duroc) forventes at blive udfaset i løbet af foråret 2005. Denne maskine styrer på nuværende tidspunkt web-serveren og modtager data til Databank for Svineavl. Områder som postsystemet og mail-lister er flyttet til en ny Linux-server (Kamino). Den ene af Hewlett-Packard-maskinerne (York), der blandt andet har stået for ugekørslerne og indeksberegningerne, er blevet udskiftet i løbet af 2004 til en ny 47