Ejerforeningen Tranebærhaven DAGSORDEN

Relaterede dokumenter
Ejerforeningen Tranebærhaven

E/F Solvej. Referat af ordinær generalforsamling 2018

2. Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år. Bestyrelsens beretning var udsendt skriftligt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Skindergade april 2017

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN

Bestyrelsen foreslog Michelle Nielsen fra DEAS A/S som dirigent og referent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Et medlem spurgte om kælderrum også kunne tømmes, i forbindelse med at flyttemænd skal afrydde loftet. Bestyrelsen tog dette til efterretning.

EJENDOMSADMINISTRATIONEN 4-B A/S Andelsboligforeninger

Penneo dokumentnøgle: 5P4CZ-34NAG-I4CUD-IYDIC-IPVFO-MDZSF

E/F Farumhus - Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i. A/B Sankt Hans Gade 9A - 9E

Referat af ordinær generalforsamling. i A/B Kjøgegaarden

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Vævergården

Referat af ordinær generalforsamling Den ordinære generalforsamlingen afholdtes torsdag den kl i fælleshuset i Granhaven.

E/F Duevej mfl.

Ordinær generalforsamling

På generalforsamlingen var repræsenteret 18 ud af 31 andelshavere, heraf 3 ved fuldmagt. Desuden deltog administrator Bente Naver.

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Dahlerup

Til Ordinær Generalforsamling i A/B Saga G den 23. september : Claus Clausen er valgt som dirigent. June Starling er valgt som referent.

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. i Andelsboligforeningen Rungstedlund, 2200 København N

REFERAT. E/F Ceres Panorama ordinære generalforsamling

vedtægter Præstelodden GRUNDEJERFORENINGEN for Penneo dokumentnøgle: LIJGY-MZF8T-BDCUX-PCJ4L-Y7C6I-08O84

Til andelshaverne i. AB Paludan Müllers Vej 9. Skibby, den J.nr Initialer: BN/- Vedrørende: Referat af ordinær generalforsamling i

År2016, den 29. november, kl afholdtes ekstraordinær generalforsamling i A/B Saga G. Mødet blev afholdt i Kulturhuset på Islands Brygge.

Referat af ordinær generalforsamling i AB Elleparken afholdt 21. marts 2018.

REFERAT. E/F Rentemestergården ordinær generalforsamling

Glen Marc Nesgaard Margretheholmsvej 62, 4. tv København K. E/F Udsigten - Referat af ordinær generalforsamling 2018

Referat af ordinær generalforsamling. i E/F Otto Mønsteds Plads

Referat af ordinær generalforsamling. i A/B Humlegården

Referat af ordinær generalforsamling i A/ B Gas-Erik

Boligselskabet Isafjord A.M.B.A Njalsgade 30A, st. tv., 2300 København S CVR-nr

Ejerforeningen Ferieprojekt Hvide Sande Sluse M.b.a. Årsrapport 2017

REFERAT. E/F Jacobsgården ordinær generalforsamling

Husorden. for. A/B Thingstedgaard Bregnerødvej B 3460 Birkerød

REFERAT. E/F Annettegården ordinær generalforsamling

E/F Farumhus - Referat af ordinær generalforsamling

DEN SEKUNDÆRE EJERFORENING STORE KONGENSGADE 110 B & F-H ÅRSREGNSKAB FOR 2017 BUDGET FOR 2018

Da det allerede fremgår af vedtægterne, at

A/B CARL MØLLERS ALLÉ 2-4 GENERALFORSAMLINGSREFERAT

A/B Willedam GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Bente Naver Ejendomsrådgivning og -administration ApS Referat af ekstraordinær generalforsamling

E/F Tyreengen 2-56 Ejd.nr.: REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Ejerlejlighedsforeningen Tyreengen 2-56, 4220 Korsør

REFERAT. E/F Gentofte Vænge 2 ordinær generalforsamling

E/F Solvej. Referat af ordinær generalforsamling 2016

Nyreforeningen København CVR nr Regnskab for landslotteri afholdt i perioden 15. marts juni 2016

Transkript:

Ejerforeningen Tranebærhaven År 2015, torsdag den 23. april kl. 18.30 afholdtes ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Tranebærhaven på Ishøj Idrætscenter, Hjørnelokale 1, Vejledalen 17, 2635 Ishøj. Til stede var bestyrelsesmedlemmerne Formand Bodil Kejser, kasserer Suzette Nommensen, Kenneth Karlsson, Umnay-Aiman Khumri Arsiwala og Aftab Ahmad. Fra administrator, Dansk Financia A/S, mødte advokat Henrik Fogt og sekretær Maria Jensen. Det konstateredes, at der på generalforsamlingen var repræsenteret 37 ud af i alt 138 lejligheder heraf 5 ved fuldmagt. I henhold til foreningens vedtægter og indkaldelse behandledes følgende 1. Valg af dirigent og referent DAGSORDEN Formanden for bestyrelsen Bodil Kejser bød velkommen og foreslog Henrik Fogt valgt som dirigent og Maria Jensen som referent, hvilket blev vedtaget. Dirigenten takkede for valget og konstaterede med forsamlingens samtykke, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. 2. Valg af stemmetællere Der blev ikke valgt stemmetællere, idet forsamlingen var enige om, at afstemning skete ved håndsoprækning i første omgang. 3. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år Bodil Kejser aflagde beretning og omtalte bl.a. følgende: Bestyrelsens beretning Der har været afholdt e del ekstra øder i det forga g e år, dels på gru d af skybruddet de 2. ju i, e også på grund af foreningens jubilæum. Administrator og revisor har deltaget i det omfang der har været brug for det. Jeg vil gerne takke bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne for det arbejde de har lagt i bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet er spændende, og giver indflydelse, og jeg vil opfordre andre, til at overveje at gå ind i bestyrelsesarbejdet, bl.a. mangler vi en suppleant. Den 2. marts blev der traditionen tro holdt fastelavn i Tranebærhaven, og der skal lyde en stor tak til Suzette og hendes hjælpere.

Aktivitetsweekenden blev holdt den 14. og 15. juni og deltagelsen var lidt bedre end året før. Alle de sorte flader blev malet og der blev skabt bedre plads i surbundsbedet og de overskydende planter blev sat i et nyt bed. Tak til de der deltog. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre til en større opbakning til vore aktivitetsweekender. Det vi arbejder med i aktivitetsweekenderne skal vi ikke betale andre for at få udført, så på den måde sparer vi nogle penge for alle beboere, idet vi ellers skulle betale mere i fællesudgifter. Den 16. august fejrede vi at Ejerforeningen Tranebærhaven sidste år havde 40 års jubilæum. Vejret var tørt, men ikke så varmt. Ca. 150 deltagere, heraf nogle inviterede gæster, fordelt på 52 lejligheder var tilmeldt til spisning. En del flere deltog også og de fleste hyggede sig ved bordene eller legede med hoppeborg, snobrød, pilekast, kroket og meget andet. Det Magiske Lydcirkus optrådte med musik, jonglering mm. En repræsentant fra Dansk Financia havde medbragt en masse plakater, som nu pryder væggene i Selskabslokalet. Juletræerne blev, traditionen tro opsat lørdag før første søndag i advent, der skal lyde en tak til de der deltog. Efterfølgende afholdtes vores traditionelle juletræsfest. Der var ikke mange deltagere og nogle af de der var tilmeldt, kom bare efter gaverne og så gik de straks igen eller kom til slut og ville bare have gaverne, så Julefestudvalget besluttede at det var sidste gang der blev holdt juletræsfest. Meningen var jo at man skulle have nogle hyggelige timer sammen. Gårdmænd Gårdmændene har ydet en stor indsats i forbindelse med vandskaden. Da det skete ved 18 tiden skyndte de sig hertil begge to. Tak for det. Kontoret Kontorer er endelig blevet nærmest umuligt at bryde ind i. Der var nogle der gjorde et forsøg, men da det ikke lykkedes at komme ind ad bagdøren, valgte de at bryde ind i rummet overfor døren og kom ind i et skralderum. Jeg ville godt have set deres ansigter, da de så hvor de var brudt ind. Selskabslokalet Selskabslokalet er jævnligt udlejet, og det er nu muligt at se på vores hjemmeside hvornår det er reserveret. Brian og Jimmi booker ind i kalenderen på siden, når der via kontoret er blevet reserveret. Svømmehal Det offentlige stiller større og større krav til svømmehallen. Det har medført, at vi arbejder med flere

forskellige muligheder for at opfylde alle de nye krav, men det er et større arbejde, så det arbejder bestyrelsen videre med i år. Motionsrum Motionsrummet bliver flittigt brugt, og det går bedre nu hvor der ikke er så mange ubrugelige maskiner der. Der er dog stadig lidt der skal skiftes ud. Husk at rydde op efter jer selv, så det også er attraktivt for de næste der kommer. Vaskeri Med de nye maskiner og det nye betjenings system, har vores vaskeri fungeret rigtigt godt, men husk at tømme maskinerne når de er færdige, så andre kan komme til, og ikke skal blive sure over at komme til fyldte maskiner. Miljøgård Det er stadig ikke tilladt at smide madaffald i containeren. Hver gang det sker koster det ejerforeningen ekstra. Sørg også for at slå papkasser sammen inden de kommer i pap containeren. Vi betaler ikke pr. kg pap, men for hver tømning, og der er plads til meget pap hvis kasserne er slået sammen. Elevatorer Der var en del stop med elevatorerne i opgang 50 og 52, derfor har vi haft en grundig gennemgang af alle elevatorer af to forskellige firmaer. Inden for de næste 5 år skal det nok gå, bare med nogle småreparationer, men med tiden vil det blive nødvendigt med større reparationer, da de jo er mere end 40 år gamle, kan alt ikke udskiftes da der kommer til at mangle reservedele. De ting der var skyld i de mange elevatorstop er repareret, og efter det har der ikke været mange stop. Udkald, som vi har skullet betale for, har der ikke været nogen af fordi gårdmænd og bestyrelse har klaret de stop der var. Husk at det ikke er vareelevatorer og det er ikke legetøj for små børn, der skal være en voksen person i elevatoren når den bruges. Vandskader Al i delige va dskader har der været få af, e der er stadig proble er ed ogle vi duer. De vi duer der giver flest problemer er dem der er monteret af Vinduesmestrene. Sidst på året skal vi have 5 års gennemgang af de nye vinduer. Og så var der skybrud over Ishøj den 2. juni. Det medførte desværre at alle

lejligheder i opgang 66 fik mere eller mindre vand, og i opgangen løb det ned ad alle vægge. Det viste sig at ingen forsikringer ville dække skaden, så det har vi holdt mange møder om, før vi kom i gang med udbedringen. Men nu er de sidste lejligheder snart bragt i orden. Hjemmesiden Hjemmesiden er endnu ikke helt up to date, der har bl.a. været nogle problemer med Fotoalbummet, så kan ikke kunne se alle de billeder der ellers var lagt ind. Derfor, og for at få rettet nogle andre fejl, har vi haft en professionel til at arbejde på den igen. Aftab og jeg arbejder videre på at få de sidste ting rettet. Stor tak til Aftab, som har stået for det meste. Billeder fra jubilæet er lagt ind på siden. Efter afgivelse af beretningen åbnede dirigenten for spørgsmål og kommentarer: Der blev spurgt til den vandskade, der havde været i forbindelse med skybruddet den 2. juni 2014. Dirigenten oplyste, at foreningens ejendomsforsikring har afvist dækning. Entreprenøren havde ikke tegnet entrepriseforsikring. Foreningens eksterne advokat undersøger pt. om der er grundlag for at kræve dækning hos eget forsikringsselskab eller om der skal indledes en sag mod entreprenøren som følge af manglende entrepriseforsikring og/eller mangelfuld afdækning. En beboer oplyste, at entreprenørens havde efterladt hullet uafdækket/ikke tilstrækkeligt afdækket, og at entreprenøren efter hans opfattelse derfor var erstatningsansvarlig for de skete skader. Efter debat blev bestyrelsens beretning taget til efterretning. 4. Godkendelse af årsregnskab Årsregnskab for 2014 Søren Jensen gennemgik årsregnskabet for 2014, der udviser et resultat på kr. 0,00, en balancesum på kr. 5.681.563,00 og en egenkapital på kr. 443.609,-, Der blev spurgt til, hvorfor vand og el var steget i forhold til forventet i 2013. Det oplystes, at dette skyldes stigning i afgifter. Fra forsamlingen blev der spurgt til, hvad skadedyrsbekæmpelse på side 7 i regnskabet udgjorde. Administrator samt bestyrelse oplyste, at der var skadedyr i en lejlighed, som forsikringen ikke dækkede, og ejeren var forsvundet, så Rentokil havde behandlet 1 ½ opgang ved rensning af 9 lejligheder samt skralderum. Der var købet et klippekort til skadedyrsbekæ pelse, såfre t a skulle have behov herfor en anden gang. Af regnskabet fremgik, at der var købt en multimaskine til kr. 145.000,-, hvilket forsamlingen spurgte til, idet man mente, at snerydning kunne udliciteres til en mindre udgift. Bestyrelsen oplyste, at multimaskinen anvendes til andet end snerydning. Der var en fra forsamlingen, der spurgte til de kr. 18.500,- i telefongodtgørelse på side 9 i regnskabet.

Formanden oplyste, at det var det samlede beløb bestyrelsen i henhold til Statens takster for skattefri godtgørelse havde fået. Der er ikke afholdt julefrokost m.m. de sidste to år, og i stedet er der udbetalt godtgørelse. Der blev endvidere spurgt til lejeindtægten på carportene, idet det i regnskabet så ud som om, at der manglede at blive opkrævet en del garageleje, idet der var 40 garager, og der kun var opkrævet for 29 garager i regnskabet. Formanden oplyste i forbindelse hermed, at ikke alle carporte var udlejede. Flere fra forsamlingen undrede sig over dette, idet de havde ringet til Dansk Financia for at få tildelt en garage, og Dansk Financia havde oplyst, at der ikke var nogen ledige garager. Bestyrelsen og administrator vil følge op på dette. Bestyrelsen oplyste, at carportregnskabet er et selvstændigt regnskab, og derfor ikke medtages i regnskabsopstillingen under selve driften. Revisor oplyste, at regnskabet vedrørende billiardstuen var et selvstændigt regnskab. Revisor gjorde i øvrigt opmærksom på, at billiardstuens løbende drift giver underskud, og at det derfor anbefales at drøfte billiardstuens drift fremadrettet. I forbindelse hermed oplyste revisor, at der var underskud og en negativ formue på kr. 51.216, og at billiardstuen skylder ejerforeningen kr. 97.339,-. Det blev oplyst fra forsamlingen, at maskinen, hvori man kan købe øl/vand ikke har virket det sidste halve år, hvorfor der ikke kom nogen indtægter derigennem, da man således ikke kunne sælge noget at drikke til brugere af billiardstuen. Revisor redegjorde nærmere for reguleringerne i restgælden vedrørende lån vedrørende vinduesudskiftning. Regnskabet blev herefter godkendt med én stemme imod. Driftsbudget 2015 Budgetforslaget blev gennemgået. Revisor Søren Jensen bemærkede, at carportregnskabet nu indgår i fællesregnskab. Endvidere blev der budgetteret med uændrede fællesudgifter, dvs. ingen stigning i 2015. Der blev spurgt til, hvad poste overført fra he sættelser på kr. -375.000,- udgjorde. Revisor oplyste, at der er tale om en hensættelse vedrørende den tidligere generalforsamlingsbeslutning om igangsætning af arbejdet vedrørende adgang til taget. Budgettet for 2015 blev herefter godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag 5.1) Vedtægtsændring af par. 5, stk. 1. Bestyrelsen og administrator redegjorde for, at vedtægtsændring var en god idé, idet det var meget sjældent i nyere tid, at to bestyrelsesmedlemmer ikke selv kunne underskrive i stedet for at have en administrator til at underskrive også. Forslaget blev sat til afstemning, og blev forkastet, da 3 stemte imod, 10 stemte for og 14 stemte blankt.

5.2) Oprettelse af knallertparkering i solarierummet. Bestyrelsen redegjorde for, hvorfor det var en god idé at inddrage solarierummet til knallertparkering, herunder at rummet stod tomt. Formanden oplyste, at man efter planen, vil blive opkrævet 50,- pr. måned såfremt man vil have sin knallert stående. Der var nogle beboere, der synes, at det lød godt at bruge rummet til andet end solarie, men at der måtte være strikse regler om ventilation eller krav til døre. Nogle i forsamlingen mente også at det eventuelt vil være risiko for, at de unge mennesker vil bruge rummet til værksted, såfremt forslaget blev vedtaget. Der var fra forsamlingen en del spørgsmål til forslaget, bl.a. om det er tilladt at have benzinkøretøjer under lejlighederne, og at der måtte være en brandfare i forbindelse hermed. Bestyrelsen ændrede sit forslag, således at knallertparkering etableres udenfor med overdækning, og således at den samlede udgift holder sig indenfor det allerede foreliggende tilbud, samt at lejere af overdækket knallertparkering betaler depositum og månedlig leje. Efter afstemning konstaterede dirigenten, at forslaget var vedtaget, således at bestyrelsen er bemyndiget til at iværksætte etablering af knallertparkering inden for de økonomiske rammer i det foreliggende tilbud. 5.3) Oprettelse af barnevognsparkering i en del af opgangens indgangspart Bestyrelsen redegjorde for, hvad forslaget gik ud på og foreslog, at det ville blive gjort i 5 ud af 16 opgange, hvor bestyrelsen vidste at der boede børnefamilier. Fra forsamlingen var der spørgsmål til, hvordan det ville komme til at se ud, og om man ikke kunne sætte et skilt under trappen, hvorpå der stod barnevogne og eventuelt låse dørene i stedet for. Det ville være en billigere løsning. Forslaget faldt ved afstemning, men det blev besluttet at opsætte et skilt som forsøg i én opgang under trappen med angivelse af barnevognsparkering. 5.4) Svømmehallens fremtid Forslaget blev trukket tilbage af bestyrelsen. Det blev dog nævnt, at bestyrelsen vil arbejde videre med en løsning på svømmehallens fremtid, herunder udarbejde et nyt forslag til vedtagelse på en kommende generalforsamling. 5.5) Forslag fra Erik Gravgaard om ændring af vedtægternes 6, stk. 5 Dirigenten anmodede hermed Erik Gravgaard om at motivere sit forslag. Herefter satte dirigenten forslaget til afstemning. Forslaget blev ikke vedtaget. 6. Valg af bestyrelsen Suzette Nommensen, Aftab Ahmed og Gregers W. Hansen var på valg.

Der var ikke andre kandidater, hvorfor de tre bestyrelsesmedlemmer genvalgtes. Bestyrelsen består således af: Formand: Bodil Kejser På valg i 2016 Næstformand: Kenneth Karlsson På valg i 2016 Kasserer: Suzette Nommensen På valg i 2017 Medlem: Gregers Hansen På valg i 2017 Medlem: Aftab Ahmed På valg i 2017 7. Valg af suppleanter Som suppleant genvalgtes Ummay-Aiman Khumri På valg i 2016 8. Valg af revisor og suppleant for denne Statsaut. Revisionsaktieselskab Christensen Kjærulff genvalgtes. Revisor suppleant Per B. Madsen genvalgtes. 9. Eventuelt Bestyrelsen orienterede om den kommende letbane og havde delt en folder ud. Formanden oplyste bl.a. at busstoppested ved Køgevejen bliver nedtaget. At tennisbanerne også bliver berørt. At der kører tog hver 5. minut, og at der kun er én udkørsel ud af området. At lejlighederne er den bedste kategori nu, og når byggeriet begynder, vil lejlighederne blive usælgelige. Bestyrelsen efterlyste folk til at samle en arbejdsgruppe til at undersøge problemerne med letbanen nærmere, og hvis der bliver behov for inddragelse af tennisbaner m.v. skulle foreningen søge professionel hjælp til lejekontrakt med bygherre m.v. Fra forsamlingen blev der foreslået, at regnskab over carporte blev selvstændigt for næste regnskabsår. Bestyrelsen tog dette til efterretning. Endvidere var der utilfredshed over, at vinduerne ikke var lavet ordentligt eller ordentligt isoleret. Bestyrelsen oplyste, at man vil gøre opmærksom herpå ved 5-års gennemgang. En ejer havde oplevet tyveri adskillige gange fra cykelkælderen. Formanden oplyste, at man skulle melde sådan noget til bestyrelsen, som så ville anmelde det til politiet med det samme.

Dirigenten redegjorde for administrationsaftalens omfang og oplyste, at ved behandling af deciderede juridiske sager skal der betales særskilt honorar. Dirigenten takkede for god ro og orden og generalforsamlingen blev hævet kl. 22.00. Som dirigent: Formand for foreningen: Henrik Fogt Bodil Kejser

Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo sikker digital underskrift Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder. Bodil Kejser underskriver På vegne af: EF Tranebærhaven Serienummer: PID:9208-2002-2-110021158754 IP: 212.130.210.159 11-06-2015 kl. 11:05:20 UTC Henrik Ulf Fogt underskriver På vegne af: Dirigent Serienummer: PID:9208-2002-2-075085887257 IP: 188.177.2.75 18-06-2015 kl. 10:08:49 UTC Dette dokument er underskrevet digitalt via Penneo.com. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden. Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature service <penneo@penneo.com>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret. Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indlejret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: https://penneo.com/validate