Studieordning for kredsdommeruddannelsen
Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens retsgrundlag og organisatoriske tilknytning... 5 2. Uddannelsens formål... 5 3. Uddannelsens struktur... 6 3.1 Generelt... 6 3.2 Undervisningsmetode... 6 3.2.1 Introduktion... 7 3.2.2 Klasseundervisning og selvstudier... 7 3.2.3 Overværelse af sager og rollespil... 7 3.2.4 Gennemførelse af retssager... 8 3.2.5 Repetition... 9 3.2.6 Perioder uden fastlagt undervisning... 9 3.2.7 Masterclass og dommermøder... 9 3.2.8 Coach-forløb... 9 3.2.9 Institutionsbesøg... 10 4. Uddannelsens indhold... 10 4.1 Modul 1: Tværfaglige emner... 10 4.1.1 Temaer og undertemaer... 10 4.1.2 Læringsmål for modul 1... 10 4.2 Læringsniveauer på modul 2-5... 11 4.3 Modul 2: Civile sager... 12 4.3.1 Temaer og undertemaer... 12 4.3.2 Læringsmål for modul 2... 13 4.4 Modul 3: Kriminalsager... 13 4.4.1 Temaer og undertemaer... 13 4.4.2 Læringsmål for modul 3... 14 4.5 Modul 4: Fogedsager... 15 4.5.1 Temaer og undertemaer... 15 4.5.2 Læringsmål for modul 4... 15 4.6 Modul 5: Skiftesager... 16 4.6.1 Temaer og undertemaer... 16 4.6.2 Læringsmål for modul 5... 16 4.7 Generelle mål for uddannelsen... 16 5. Uddannelsens forløb... 17 5.1 Første semester... 17 2
5.2 Andet semester... 18 5.3 Tredje semester... 19 5.4 Fjerde semester... 19 6. Pensum... 20 6.1 Tværfaglige emner... 20 6.2 Proces... 20 6.3 Faderskabssager og børnebidrag... 20 6.4 Familieretlige sager... 20 6.5 Almindelige civile sager... 20 6.6 Kriminalsager... 21 6.7 Fogedsager... 21 6.8 Skiftesager... 21 7. Løbende evaluering og eksamen... 21 7.1 Statussamtaler... 21 7.2 Mundtlig eksamen... 22 7.2.1 Reeksamen... 22 7.3 Afsluttende eksamen... 23 7.3.1 Den skriftlige prøve:... 23 7.3.1.1 Multiple choice... 23 7.3.1.2 Case opgave... 23 7.3.2 Den mundtlige prøve:... 24 7.3.2.1 Processuel test... 24 7.3.2.2. Generel test:... 25 7.3.3 Reeksamen... 25 7.4 Udsættelse af eksamen... 26 8. Uddannelse af kandidater med juridisk uddannelse... 26 8.1. Dispensation... 26 8.2 Kandidater, der helt er fritaget for uddannelse... 26 8.3 Kandidater, der er delvist fritaget for uddannelse... 26 8.3.1 Oplæringsansvar... 27 8.3.2 Oplæringsplan... 27 8.3.3 Statusmøder... 29 8.3.4 Supplerende oplæringsinitiativer... 30 8.3.5 Mundtlig eksamen... 30 8.3.5.1 Reeksamen... 30 3
8.3.6 Afsluttende eksamen... 30 8.3.6.1 Den skriftlige del... 30 8.3.6.2 Den mundtlige del... 30 8.3.6.3 Reeksamen... 31 8.4 Udsættelse af eksamen... 31 4
1. Studieordningens retsgrundlag og organisatoriske tilknytning Endelig udnævnelse som kredsdommer kræver ifølge retsplejelovens 12, stk. 2, at vedkommende har været ansat som kandidat til en kredsdommerstilling og har gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse. Kredsdommeruddannelsen er reguleret i Domstolsstyrelsens bekendtgørelse nr. 996 af 18. september 2014 om uddannelse af kredsdommere i Grønland (herefter benævnt Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om kredsdommeruddannelsen) og forestås af Dommeren ved Retten i Grønland. Uddannelsen ledes af en uddannelsesleder og gennemføres så vidt muligt af flere kredsdommerkandidater samtidig på et hold. Det tilstræbes, at holdet er på mindst 2 kandidater. Domstolsstyrelsen kan i særlige tilfælde helt eller delvist fritage en kredsdommerkandidat for kravet om kredsdommeruddannelse i medfør af retsplejelovens 12, stk. 3. Det fremgår af Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om kredsdommeruddannelsen, at det er kandidater med en juridisk uddannelse, der kan fritages for kravet om uddannelse efter indstilling fra Dommeren ved Retten i Grønland. Til studieordningen hører en oversigt over uddannelses semestre, bilag 1. 2. Uddannelsens formål Formålet med kredsdommeruddannelsen er at kvalificere deltagerne til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som kredsdommer og varetage de opgaver, der efter retsplejelov for Grønland er henlagt til kredsretterne. Efter endt uddannelse skal kandidaterne være kvalificeret til, at: Vejlede borgere om, hvor de kan få rådgivning om juridiske forhold Yde parter vejledning om, hvordan de kan varetage deres interesser i retlige forhold, herunder om mulighederne for appel og fri proces Anvende den retlige regulering af de sagsområder, der gennemgås på uddannelsen med respekt for reglernes hierarki 5
Anvende de processuelle regler for det retsområde en konkret sag hører under Fungere som neutral mødeleder med gennemslagskraft og evner for konflikthåndtering og forligsmægling Foretage og redegøre for bevisvurderingen i en konkret sag Foretage en afvejning af parters synspunkter samt formidle en begrundelse og det resultat, som afvejningen fører til Tage selvstændigt ansvar for gennemførelse af de opgaver, der varetages af en kredsret I løbet af kredsdommeruddannelsen vil kandidaterne blive uddannet til juridiske sagsbehandlere, der besidder de praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for på kvalificeret vis at bestride en kredsdommerstilling. Læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer er nærmere beskrevet under punkt 4. 3. Uddannelsens struktur 3.1 Generelt Kredsdommeruddannelsen forløber over 2 år. I løbet af uddannelsen gennemgås alle sags typer, der ifølge retsplejeloven kan behandles i kredsretten. Endvidere gennemgås udvalgte tværfaglige emner samt juridiske områder, som en kredsdommer skal have kendskab til for at kunne yde kvalificeret vejledning til borgerne. Uddannelsen er inddelt i 5 moduler: 1. Tværfaglige emner 2. Civile sager 3. Fogedsager 4. Kriminalsager 5. Skiftesager Modulerne er opdelt i temaer og undertemaer, som beskrevet under afsnit 4. Undervisningen veksler mellem teori og praksis, så kandidaterne kan relatere specifik viden og praktiske færdigheder til konkrete sagsområder. 3.2 Undervisningsmetode Undervisningen i de tværfaglige temaer på modul 1 vil hovedsagelig bestå i klasseundervisning med størst mulig inddragelse af eksterne undervisere. De tværfaglige 6
temaer vil endvidere blive inddraget i forbindelse med undervisningen i de fagspecifikke temaer på modul 2-5. De temaer, der gennemgås på modul 2 5 er relateret til de sager, der behandles i kredsretterne. Undervisningen i disse temaer veksler mellem teori og praksis, som beskrevet under punkt 3.2.1 3.2.9. 3.2.1 Introduktion Som introduktion til et nyt tema forklarer dommeren eller souschefen ved Retten i Grønland om kredsdommerens rolle, den gode sagsbehandling og relevante værdier. Herefter overværer kandidaterne så vidt muligt en retssag om temaet, så de har en konkret sag, som de kan relatere den kommende undervisning til. Hvis det ikke er muligt at overvære et retsmøde om det tema, der skal gennemgås, holdes i stedet et rollespil over en verserende eller afsluttet sag. Deltagerne i rollespillet er erfarne kredsdommere eller jurister, der har retssagserfaring på området. 3.2.2 Klasseundervisning og selvstudier Andet led i forløbet består af selvstudier, klasseundervisning, gruppearbejde, løsning af multiple choice- og case opgaver samt projektarbejde. Det afhænger af temaet, hvor lang tid, der er afsat til denne del af forløbet. Det tilstræbes at tilrettelægge undervisningen sådan, at der først undervises med udgangspunkt i sager uden tvist og derefter i sager med tvist. Herved vil kandidaterne først blive fortrolige med de processuelle og materielle regler og derefter lære om bevisvurdering m.v. International lovgivning inddrages i undervisningen i det omfang, det er relevant. 3.2.3 Overværelse af sager og rollespil Under det tredje led i forløbet, skal kandidaterne så vidt muligt igen overvære en sag om det tema, der netop er gennemgået. Kandidaterne skal ikke overvære domsafsigelsen, fordi de selv skal skrive udkast til afgørelse i sagen. Hvis det ikke er muligt at overvære en sag, holdes et rollespil med den uddannelsesansvarlige eller en anden erfaren kredsdommer/dommerfuldmægtig som retsformand. Rollespillet afholdes på samme måde som rollespil, der holdes under introduktionen. 7
Underviseren bestemmer, om kandidaterne skal skrive udkast til afgørelse enkeltvis, parvis eller i grupper. Kandidaternes afgørelser gennemgås i klassen sammen med en tolk, så kandidaterne kan lære både den grønlandske og den danske terminologi og styrkes i at håndtere de sproglige og oversættelsesmæssige udfordringer. Kandidaternes afgørelser sammenholdes med kredsrettens dom. Hvis sagen ankes, skal kandidaterne også orienteres om landsrettens afgørelse i sagen. Derefter holder kandidaterne flere rollespil. Kandidaterne optræder som aktører i disse rollespil, der udføres på baggrund af sagsakter i de sager, som kandidaterne selv skal behandle efterfølgende. Derved får kandidaterne større sikkerhed og gode oplevelser med de første retsmøder inden for et nyt område. Desuden vil kandidaterne på denne måde opleve fordelen ved at være godt forberedt til et retsmøde. 3.2.4 Gennemførelse af retssager Under det fjerde led får kandidaterne praktisk erfaring med at holde retsmøder og skrive afgørelser. Kandidaterne beskikkes som midlertidige kredsdommere i medfør af retsplejelovens 16, stk. 3, til at behandle de sager, hvor de har modtaget den grundlæggende uddannelse, der er beskrevet ovenfor under punkt. 3.2.1 3.2.3. De sager, som kandidaterne behandler udvælges i samarbejde mellem kredsretterne og uddannelseslederen. Der afsættes god tid til at gennemføre retsmøder og til at træffe og skrive afgørelser m.v., så kandidaterne får god tid til at fordybe sig i stoffet og søge vejledning. Eventuel overskydende tid bruges til oplæring i sekretariats opgaver, herunder berammelse af sager. Kandidaterne skal være i stand til selv at beramme og foretage mindre ekspeditioner i faderskabs- og bidragssager, fogedsager, skiftesager, bødesager, forberedende retsmøder og hovedforhandlinger i civile sager. Kandidaterne skal desuden kende alle elementer af berammelsen og forberedelsen af en domsmandssag. Når kandidaterne begynder at holde retsmøder i et nyt tema, skal deres første retsmøder overværes af en erfaren dommer, der kan give konstruktiv feed back. Uddannelseslederen gennemlæser alle afgørelser, som træffes af kandidaterne under uddannelsen. 8
3.2.5 Repetition Der er generelt afsat tid til repetition af et eller flere undertemaer med ca. 1 måneds mellemrum. Repetitionen sker hovedsagelig ved gennemgang af materiale, der er udarbejdet under undervisningen samt multiple choice spørgsmål og case opgaver. I 4. semester, når der begyndes på undervisningen i almindelige civile sager, arbejdes hovedsageligt med case opgaver eller projektarbejde i stedet for den sædvanlige månedlige repetition. De sidste 2½ måneder af uddannelsen er afsat til repetition, opsamling og forberedelse til eksamen. 3.2.6 Perioder uden fastlagt undervisning Der afsættes løbende perioder uden fastlagt undervisning, hvor kandidaterne kan få mere praktisk erfaring med behandling af de sags typer, der er undervist i. De sager, som kandidaterne behandler i disse perioder vælges og berammes i samarbejde med kredsretterne, således at sværhedsgraden gradvist øges. Perioder uden fastlagt undervisning kan efter behov også bruges til supplerende undervisning eller projektarbejde. 3.2.7 Masterclass og dommermøder Kandidaterne deltager i Masterclass sessioner, som Retten i Grønland holder med jævne mellemrum for alle kredsdommere. Under disse sessioner undervises alle dommere i et specifikt emne i 1 2 timer. Kandidaterne deltager også i dommermøder og kursusforløb for kredsdommere. 3.2.8 Coach-forløb I første halvdel af det sidste semester vil en erfaren domstolsjurist fra Danmark eller Grønland følge kredsdommerkandidaternes retsmøder. Coachen giver feed back på kandidatens forberedelse af sager og retsmøder, retsledelse, protokollering, formulering og formidling af afgørelser samt formulering af rets- og dombøger. Coachen følger hver kandidat i mindst 3 dage. 9
Der berammes relevante sager til kandidaterne i coachperioden. Berammelsen sker i samarbejde mellem den enkelte kandidat, uddannelseslederen og primært Sermersooq og Qaasuitsup Kredsret. Hver kandidat skal have mindst 2 forberedende retsmøder indenfor civil- eller skifteretten eller 2 fogedmøder og 1 hovedforhandling i en civil sag samt mindst 1 hovedforhandling i en domsmandssag i løbet af coach-perioden. 3.2.9 Institutionsbesøg Uddannelseslederen arrangerer besøg til relevante offentlige institutioner i løbet af uddannelsen, herunder besøg til Inatsisartut, Rigsombudsmanden, Kriminalforsorgen og Nuuk anstalt. 4. Uddannelsens indhold 4.1 Modul 1: Tværfaglige emner 4.1.1 Temaer og undertemaer På modul 1 gennemgås de temaer, der ikke er relateret til en bestemt sags type. Følgende temaer behandles på første modul: - Orientering om uddannelsen - Orientering om retsvæsenet, herunder kredsdommerens rolle - Retskilder, herunder former for lovgivning - Konfliktmægling og mediation - Juridisk informationssøgning - Studieteknik - Retsvæsenets værdier - Håndtering af et tosproget retssystem 4.1.2 Læringsmål for modul 1 For alle temaer, der behandles på modul 1, skal kandidaterne efter endt uddannelse Kunne anvende Grønlands Domstoles værdier i deres daglige arbejde og i deres kontakt med kolleger og borgere Kunne anvende mundtlig og skriftlig tolkning korrekt og hensigtsmæssigt Forstå rettens rolle i samfundet Forstå domstolenes funktioner, kompetencer og organisation Forstå kredsdommerens funktion i kredsretten 10
Forstå reglernes hierarki Kende retskilderne Kende den grønlandske lovgivningsproces Kende principperne for konflikthåndtering og mediation 4.2 Læringsniveauer på modul 2-5 I alle sags relaterede temaer, skal kandidaterne selvstændigt kunne forberede sagen, lede forberedende retsmøder, fremme sagen, så den behandles inden rimelig tid, skrive en korrekt opbygget, sammenhængende, klar og fyldestgørende retsbog, der er forståelig for retsbogens modtagere og sørge for oversættelse af rets- og dombøger. Herudover gennemgås temaerne på modul 2 5 på et af følgende tre læringsniveauer: Læringsniveau 1:Kandidaterne kan efter endt uddannelse selvstændigt anvende regelgrundlaget og praksis på området, og de kan selvstændigt behandle en sag fra den modtages i kredsretten til den afsluttes. Læringsniveau 2: Kandidaterne har efter endt uddannelse opnået en grundlæggende forståelse for regelgrundlag og praksis. De kan identificere retlige problemstillinger og med hjælp fra en jurist ved Retten i Grønland eller erfaren kredsdommer lede en hovedforhandling, foretage bevisvurdering, afveje parternes synspunkter, formulere fyldestgørende præmisser og formidle sagens resultat. De kan skrive en korrekt opbygget, sammenhængende, klar og fyldestgørende dom, der er forståelig for dommens modtagere I de temaer, hvor kandidaterne skal nå læringsniveau 2, skal de forstå, hvordan de skelner mellem - Sager, de selv kan behandle, - Sager, der skal behandles af en mere erfaren kredsdommer - Sager, der skal behandles af Retten i Grønland eller henvises efter retsplejelovens 56. Læringsniveau 3: Efter endt uddannelse har kandidaterne kendskab til centrale dele af regelgrundlaget og praksis. Kandidaterne skal være i stand til at identificere sagens overordnede juridiske problemstillinger og til at give generel vejledning til borgere og parter, der møder i kredsretten. 11
I de temaer, hvor kandidaterne skal nå læringsniveau 3, skal de forstå, hvordan de skelner mellem - Sager, der skal behandles af en mere erfaren kredsdommer og - Sager, der skal behandles af Retten i Grønland eller henvises efter retsplejelovens 56. I de følgende afsnit er nærmere beskrevet, hvilke temaer der gennemgås på de beskrevne læringsniveauer. 4.3 Modul 2: Civile sager 4.3.1 Temaer og undertemaer Betegnelsen civile sager dækker over forskellige sags typer vedrørende privat- og erhvervslivets forhold. De civile sager berører derfor en meget bred vifte af faktiske forhold og lovgivning m.v. Uddannelsen i civile sager er særligt fokuseret på de sags typer, som oftest forekommer i kredsretten og temaer, der giver en grundlæggende viden om retsvæsenets behandling af civile sager. Følgende temaer vil blive gennemgået på modul 2: - Introduktion til civile sager - Civilproces - Faderskabssager - Bidragssager - Notarialforretninger - Personretlige sager - Familieretlige sager o Forældremyndighed o Samvær o Skilsmisse/separation - Almindelige civile sager o Aftaleret o Købsret o Erstatningsret o Ejendomsret o Grundlæggende ansættelsesret o Introduktion til offentlig sagsbehandling 12
o Forældelse o Renter 4.3.2 Læringsmål for modul 2 I forhold til regelgrundlaget skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 kunne anvende: Retsplejeloven, bortset fra reglerne om behandling og appel af kriminalsager og tvangsfuldbyrdelse; Ægteskabslovgivningen, bortset fra retsvirkningslovens kapitel 6; Myndighedsloven; Børneloven, Lovgivning om forældreansvar På læringsniveau 2 forstå: Aftaleloven; Købeloven; Forældelseslovgivningen; Renteloven; Principperne om modregning; Regler og principper om erstatningsret, Funktionærloven På læringsniveau 3 kende: Sagsbehandlingsloven; Lovgivningen om pant; Kreditkøbsloven, bortset fra kapitel 3 I forhold til sagsbehandling skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 selvstændigt kunne behandle: Faderskabssager; Bidragssager; Sager om ægteskab og forældreansvar; Sager om umyndiggørelse og værgemål; Notarialforretninger På læringsniveau 2 kunne behandle: almindelige civile sager, som udelukkende omhandler et eller flere af følgende retsområder: aftaleret, køberet, rentelovgivning, ansættelsesret eller forældelse På læringsniveau 3 - kunne vurdere: Øvrige almindelige civile sager 4.4 Modul 3: Kriminalsager 4.4.1 Temaer og undertemaer Kriminalsager er sager om overtrædelse af kriminalloven eller særlovgivning, der giver hjemmel til at idømme foranstaltninger efter kriminalloven. Følgende temaer og undertemaer vil blive gennemgået på modul 3: - Introduktion til kriminalsager - Kriminalproces o Adhæsionsproces - Beviser 13
- Kriminallovens almindelige bestemmelser - Foranstaltninger - Bødesager o Sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer o Tyveri og hærværk o Lovgivningen om fangst og fiskeri o Færdselsloven - Sager om tvangsindgreb under efterforskningen, herunder tilbageholdelser - Domsmandssager o Forbrydelser mod liv og legeme o Forbrydelser mod offentlig myndighed o Forbrydelser mod offentlig tjeneste eller hverv o Falsk forklaring og falsk anklage o Forbrydelser vedrørende penge o Forbrydelser vedrørende bevismidler o Almenfarlige forbrydelser o Forbrydelser mod den personlige frihed o Forbrydelser mod dyr o Øvrige formueforbrydelser o Forbrydelser i familieforhold o Sædelighedsforbrydelser o Freds- og æreskrænkelser 4.4.2 Læringsmål for modul 3 I forhold til regelgrundlaget skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 kunne anvende: Retsplejelovens regler om behandlingen af kriminalsager; Retsplejelovens regler om appel af kriminalsager; Kriminallovens 1. del, 88, 102 og 113 og 3. del, afsnit I og II; Lovgivning om euforiserende stoffer; Bestemmelser om foranstaltninger og frakendelse af førerret i færdselsloven. På læringsniveau 2 forstå: Kriminallovens afsnit 2, bortset fra 88, 102 og 113; Kriminallovens 3. del, afsnit III; EMRK artikel 3 og 6; Øvrige bestemmelser i færdselsloven I forhold til sagsbehandling skal kandidaterne efter endt uddannelse: 14
På læringsniveau 1 selvstændigt kunne behandle sager om: Overtrædelse af regler om euforiserende stoffer; Overtrædelse af færdselsloven; Tvangsindgreb under efterforskningen; Overtrædelse af kriminallovens 88 om vold; Overtrædelse af kriminallovens 102 om tyveri; Overtrædelse af kriminallovens 113 om tingsbeskadigelse På læringsniveau 2 kunne behandle: Øvrige overtrædelser af kriminalloven; Øvrige overtrædelser af særlovgivningen 4.5 Modul 4: Fogedsager 4.5.1 Temaer og undertemaer Fogedsager er sager om tvangsfuldbyrdelse af domme og andre fundamenter, som ifølge retsplejeloven kan tvangsfuldbyrdes i kredsretten. På 4. modul gennemgås følgende fogedretlige temaer: - Udlæg - Tvangstilbagetagelse efter kreditkøbsloven - Tvangssalg 4.5.2 Læringsmål for modul 4 I forhold til regelgrundlaget skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 kunne anvende: Retsplejelovens kapitler 46, 47 og 53 På læringsniveau 2 forstå: Principperne fra gældsbrevslovens kapitel 1 3; Retsplejelovens kapitel 48 På læringsniveau 3 kende: Kreditkøbslovens kapitel 3 I forhold til sagsbehandling skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 selvstændigt kunne behandle: Sager om udlæg På læringsniveau 2 kunne behandle: Sager om tvangssalg af løsøre På læringsniveau 3 - kunne vurdere: Sager om tvangstilbagetagelse efter kreditkøbsloven 15
4.6 Modul 5: Skiftesager 4.6.1 Temaer og undertemaer Kredsretterne behandler sager om skifte af dødsboer og skifte af formuefællesskab ved et ægteskabs ophør af andre grunde end dødsfald. Følgende temaer og undertemaer vil blive gennemgået på 5. modul: - Arveret - Dødsboskifte o Almindelige regler om skifte af dødsboer o Arvelovens 37 - små boer o Arvelovens 7, 38 og 39 ægtefællens skiftefordele m.v. o Arvelovens 27 og 28 privat og offentligt skifte - Ægtefælleskifte 4.6.2 Læringsmål for modul 5 I forhold til regelgrundlaget skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 kunne anvende: Arveloven På læringsniveau 3 kende: Retsvirkningslovens kapitel 6 I forhold til sagsbehandling skal kandidaterne efter endt uddannelse: På læringsniveau 1 selvstændigt kunne behandle: Sager, der udlægges efter arvelovens 7 uskiftet bo; Sager, der udlægges efter arvelovens 37 små boer; Sager, der udlægges efter arvelovens 38 ægtefællens skiftefordel; Sager, der udlægges efter arvelovens 39 grønlandsk fællesskab. På læringsniveau 2 kunne behandle: Dødsboskiftesager, der tages under privat eller offentligt skifte På læringsniveau 3 - kunne vurdere: Sager om offentligt skifte af formuefællesskab ved separation og skilsmisse. 4.7 Generelle mål for uddannelsen Kredsdommere varetager andre funktioner i det daglige arbejde end retssagsbehandling. Derfor skal kandidaterne efter at have gennemført kredsdommeruddannelsen også: Have evne og vilje til at tilegne sig ny viden og færdigheder Besidde en høj grad af empati, robusthed og selvstændighed 16
Kunne tage selvstændigt ansvar for gennemførelse af de opgaver, der varetages af en kredsret Kunne planlægge og disponere sin tid med henblik på en effektiv sagsbehandling af egne opgaver Kunne give og modtage feedback Kunne samarbejde med rettens personale og samarbejdspartnere på en effektiv, venlig og kompetent måde Kunne anvende grønlandsk juridisk terminologi korrekt Kunne anvende de bedste arbejdsmetoder (brug af IT, notatteknik og diktatteknik) Forstå borgernes behov for service og vejledning i forhold til domstolenes opgaver Kende til kredsretternes administration og ledelse 5. Uddannelsens forløb Bilag 1 er en grafisk oversigt over temaernes fordeling på uddannelsens 4 semestre. I det følgende redegøres nærmere for placeringen af temaerne. 5.1 Første semester Tværfaglige emner: I den første uge introduceres kandidaterne til kredsdommeruddannelsen. De øvrige tværfaglige temaer, som rettens værdier, retskilder, studieteknik, grønlandsk terminologi, m.v. introduceres i løbet af de første uger, men inddrages igen senere i forbindelse med undervisningen i kredsretternes sagsområder. Civile sager: Faderskabs- og bidragsager er de første sags typer, der gennemgås på uddannelsen. Disse sags typer er placeret først på uddannelsen, fordi de processuelle og materielle regler er begrænsede og enkle og sagernes faktum er ukompliceret. I forbindelse med behandlingen af disse sags typer vil kandidaterne få en grundlæggende træning i almindelige processuelle regler og formulering af retsbøger. Notarialforretninger er ligeledes ukomplicerede og undervisningen er derfor placeret på første semester. Undervisningen i civilproces sker løbende, således at de civilprocessuelle regler og principper gennemgås, når det passer med de temaer, som kandidaterne undervises i. 17
Fogedsager: Undervisningen i fogedsager om udlæg og om tvangstilbagetagelse efter kreditkøbsloven er placeret på første semester, umiddelbart efter undervisningen i faderskabssager og bidragssager. Udlægssagerne er ukomplicerede for så vidt angår de faktiske forhold, og giver en god træning i anvendelse af retsplejeloven, afholdelse af retsmøder samt formulering af retsbøger. Kriminalsager: Der undervises i kriminallovens almindelige del samt bødesager på første semester. Undervisningen i kriminalproces sker løbende gennem første og andet semester, således at de processuelle regler og principper gennemgås, når det passer med undervisningen i modulets temaer og undertemaer. Relevante elementer fra adhæsionsprocessen inddrages, når der er anledning til det. 5.2 Andet semester Tværfaglige emner: Principperne for konflikthåndtering og mediation er nyttige redskaber for kandidaterne, når de skal behandle familieretlige sager, hvor der ofte er et højt konfliktniveau. Derfor gennemgås disse principper på andet semester i forbindelse med, at kandidaterne introduceres til de familieretlige sager. Civile sager: De materielle regler i familieretlige sager er mere komplicerede og sagernes behandling kræver en større personlig robusthed. Disse sags typer gennemgås derfor på andet semester. Kriminalsager: Tvangsindgreb under efterforskningen er af middelsvær karakter, men processen er enkel og disse sags typer er derfor placeret på andet semester. Kriminallovens foranstaltninger og behandlingen af følgende domsmandssager gennemgås også på andet semester: Forbrydelser mod liv m.v., Forbrydelser mod offentlig myndighed, Forbrydelser mod offentlig orden m.v., Forbrydelser mod offentlig tjeneste m.v., Falsk forklaring m.v., Forbrydelser vedr. penge, Forbrydelser vedrørende bevismidler, Almenfarlige forbrydelser. 18
5.3 Tredje semester Kriminalsager: Følgende domsmandssager behandles på tredje semester: Sager om øvrige formueforbrydelser, Forbrydelser i familieforhold og Seksualforbrydelser. Formueforbrydelserne hører til blandt de mere komplicerede sager både med hensyn til jura og faktum. Disse sager gennemgås derfor på tredje semester. Seksualforbrydelser er placeret sent i uddannelsesforløbet, fordi disse sager er vanskelige at håndtere, før man har opnået en betydelig faglig og professionel ballast. Desuden er bevisvurderingen ofte ikke helt enkel, og derfor stilles større krav til bevisvurderingen og rettens begrundelse. Fogedsager: Sager om tvangssalg er af indgribende karakter og derfor er undervisningen i disse sager placeret på tredje semester. Skiftesager: Undervisningen i skiftesagerne er samlet på tredje semester. Modulet er placeret forholdsvist sent i uddannelsen, fordi skiftesagerne normalt opleves som både faktuelt og juridisk komplicerede. 5.4 Fjerde semester Civile sager: Almindelige civile sager om aftaleret, købsret, ansættelsesret m.v. er ofte juridisk komplicerede. Disse sager behandles ikke i kredsretten, men kredsdommerne skal kunne vejlede borgere om civilretlige spørgsmål og derfor gennemgås disse sags typer på tredje semester. Kriminalsager: Sager om freds- og æreskrænkelser er placeret sidst i uddannelsen, fordi disse sager behandles efter de samme processuelle regler som civile sager. Disse sags typer vil derfor først blive gennemgået, når kandidaterne er undervist i de processuelle regler for almindelige civile sager. Eksamensforberedelse: De sidste 2½ måned på fjerde semester er især afsat til praktisk træning og til fordybelse i nogle af de mere komplicerede temaer. Uddannelsens praktiske element søges fastholdt i denne periode ved, at kandidaterne har mindst 3 retsdage om ugen. Det coachforløb, der er beskrevet under punkt 3.2.8, ligger ligeledes på fjerde semester. 19
Undervisningen vil navnlig bestå i opgaveløsning og repetition af temaer, som kandidaterne selv ønsker at få gennemgået igen, eller som uddannelseslederen vurderer, at kandidaterne har behov for yderligere træning i. De sidste 3 uger op til eksamen er afsat til selvstudie. 6. Pensum 6.1 Tværfaglige emner Jens Evald, Retskilderne og den juridiske metode, 2. udgave, udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag i 2010, kapitel 2-6 6.2 Proces Retsplejeloven Thomas Trier Hansen, Den grønlandske kriminalproces, udgivet af Thomas Trier Hansen i 2014 Bernhard Gomard m.fl., Civilprocessen, 5. reviderede udgave, udgivet af forlaget Thomson i 2005, kapitel 25-27, 29-35, 39,40, 44 og 45 Christian Bache m.fl., Dommen, 1. udgave, udgivet i 2003 af Jurist- og Økonomforbundets oplag, afsnit 1.3 og 1.5, kapitel 2, kapitel 4, afsnit 6.2.13, 6.2.15, 6.2.16. Jørgen Jochimsen, Bevisførelse i retssager, 1. udgave, udgivet af Karnov Group i 2012, 10.3.2, 10.3.3 og 10.4. - 10.7, 11, 12 og 14 16 6.3 Faderskabssager og børnebidrag Børneloven Ægteskabslovgivningens regler om børnebidrag Bjarne E. Pedersen, Grønlandsk person-, familie- og arveret m.v. en lærebog, udgivet af Atuagkat i 2002, kapitel VII - IX og XII 6.4 Familieretlige sager Den familieretlige lovgivning med lovbemærkninger Retten i Grønlands vejledning om ægteskabssager 6.5 Almindelige civile sager Aftaleloven Købeloven Erstatningsansvarsloven 20
Sagsbehandlingsloven Funktionærloven Lov nr. 274 af 1908-12-22 om forældelse af visse fordringer (1908-Loven) Renteloven 6.6 Kriminalsager Kriminalloven med bemærkninger Leif Senholdt, Den grønlandske kriminalret, 2. udgave, udgivet af Favn forlag i 2010 Retten i Grønlands sagsbehandlingsvejledning i kriminalsager 6.7 Fogedsager Retsplejelovens kapitel 46-48 og 53 Retten i Grønlands sagsbehandlingsvejledning i fogedsager Retten i Grønlands sagsbehandlingsvejledning i tvangssalg 6.8 Skiftesager Arveloven Lov om ægteskabets retsvirkninger Retten i Grønlands vejledning om arveret Retten i Grønlands vejledning om dødsboskifte Retten i Grønlands vejledning om ægtefælleskifte Retten i Grønland anvender endvidere alt relevant materiale, der er optaget i Retten i Grønlands OneNote-bibliotek, som undervisningsmateriale. 7. Løbende evaluering og eksamen 7.1 Statussamtaler Hver 3. måned holder uddannelseslederen en evalueringssamtale med hver kandidat. Under samtalen giver kandidaten blandt andet feed back på undervisningen og sin egen indsats. Uddannelseslederen vil under samtalen oplyse kandidaten om lederens vurdering af kandidatens indsats og aktuelle niveau på baggrund af kandidatens deltagelse i undervisningen, afleverede opgaver samt delprøver. 21
Den 3. og 6. samtale holdes i forbindelse med kandidatens deltagelse i mundtlig eksamen. 7.2 Mundtlig eksamen Efter 9 og 18 måneder holdes mundtlig eksamen, der tillige er stopprøve. Eksamen kan efter kandidatens forudgående valg gennemføres på grønlandsk med tolkning til dansk eller på dansk. Grundlaget for den mundtlige eksamen er en case opgave, der er skrevet på dansk. Kandidaterne har en times forberedelse i enrum til at besvare de spørgsmål, der stilles i opgaven. Alle hjælpemidler er tilladt og kandidaterne kan medbringe deres computer under forberedelsen. Kandidaten må ikke på nogen måde kontakte andre under forberedelsen. Under eksaminationen skal kandidaten kort redegøre for opgavens relevante oplysninger om faktum og derefter formidle sine overvejelser og sit resultat ved besvarelsen af spørgsmålene. Bedømmerne kan stille afklarende og uddybende spørgsmål til opgaven indenfor det pensum, der er gennemgået på tidspunktet for den mundtlige eksamen. Prøven skal vise kandidatens forståelse af den lovgivning, som opgaven vedrører samt kandidatens evne til at argumentere for og formidle et juridisk resultat med henvisning til den korrekte hjemmel. Prøvens varighed er ca. 30 minutter. Der er ca. 15 minutter mellem hver prøve til evaluering. Eksamen bedømmes af uddannelseslederen, dommeren ved Retten i Grønland samt en ekstern censor, der udpeges af domstolsstyrelsen senest 6 måneder før eksamen. 7.2.1 Reeksamen Senest 4 uger efter ordinær eksamen, holdes reeksamen for kredsdommerkandidater, der ikke består den mundtlige prøve. Som udgangspunkt er det kun muligt at gå til reeksamen en gang. Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning fra en kandidat tillade, at reeksamen gennemføres mere end en gang. 22
7.3 Afsluttende eksamen Den afsluttende eksamen falder i 2 dele: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Begge dele skal gennemføres med tilfredsstillende resultat. Bedømmere er dommeren ved Retten i Grønland og den uddannelsesansvarlige samt en ekstern censor, der udpeges af Domstolsstyrelsen senest 6 måneder før eksamen. 7.3.1 Den skriftlige prøve: Den skriftlige prøve består af 20 multiple choice spørgsmål og en case opgave. Begge opgavedele skal bestås for at bestå den samlede skriftlige prøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Kandidaten må ikke på nogen måde kontakte andre under eksamen. 7.3.1.1 Multiple choice Multiple choice opgaven udarbejdes på dansk og oversættes til grønlandsk, hvis en af kandidaterne før eksamen oplyser, at vedkommende ønsker opgaveteksten på grønlandsk. Der kræves mindst 15 korrekte svar for at bestå multiple choice opgaven. Multiple choice spørgsmålene bliver stillet inden for de 4 fagmoduler: civilret, kriminalret, fogedret og skifteret. Der vil være flere sandsynlige svarmuligheder til hvert spørgsmål. I nogle tilfælde skal der også angives en korrekt lovhjemmel for at det det samlede svar anses for korrekt. Lovhjemmel skal angives som og evt. stykke i det relevante regelsæt. Denne del af prøven skal vise kandidatens paratviden og evne til at finde frem til den korrekte hjemmel. 7.3.1.2 Case opgave Case opgaven udarbejdes på dansk og stilles inden for et af de civilretlige undertemaer. Der kan indgå elementer fra skifte- og fogedret. Opgaven vil derudover indeholde elementer fra civilprocessen. Opgaven formuleres som en sagsfremstilling samt en gengivelse af parternes påstande og anbringender. Ved besvarelsen skal der tages stilling til de nedlagte påstande og anbringender. Besvarelsen formuleres som præmisser og domskonklusion i en dom. Der skal i fornødent omfang tages stilling til sagsomkostninger. 23
Case opgaven skal vise kandidatens evne til at analysere en sagsfremstilling, argumentere for et juridisk resultat og formidle resultatet med henvisning til den korrekte hjemmel. Opgaven kan besvares på grønlandsk eller dansk. Hvis opgaven besvares på grønlandsk, vil den blive oversat straks efter, at besvarelsen er afleveret. Kandidaten har det fulde ansvar for den tekst, der bliver afleveret. Tolken oversætter teksten, som den er skrevet, og retter ikke eventuelle meningsforstyrrende fejl. Kandidaten får udleveret et eksemplar af oversættelsen med henblik på at kunne forklare eventuelle uklarheder for bedømmerne og censor under evalueringen. 7.3.2 Den mundtlige prøve: Den mundtlige prøve består af to dele. Den første del af den mundtlige prøve er en processuel test, der skal vise kandidatens evner til at lede retten, herunder at de forskellige skridt i retsmødet beherskes. Prøven skal endvidere vise kandidatens evner til at træffe afgørelse i fremstillingssager og formidle en afgørelse mundtligt. Den anden del af den mundtlige prøve skal afspejle en typisk arbejdssituation som kredsdommer. Prøven skal give mulighed for at bedømme kandidatens evner til at strukturere og håndtere typisk forekommende praktiske, etiske og holdningsmæssige situationer og problemer på et niveau, der opfylder de generelle læringsmål, som er beskrevet under afsnit 4.7. 7.3.2.1 Processuel test Den processuelle test er et fiktivt rollespil om et grundlovsforhør, hvor kandidaten fungerer som dommer. Kandidaten får udleveret en fiktiv fremstillingsbegæring og har 30 minutter til at forberede sig i enrum. Fremstillingsbegæringen er skrevet på dansk, da anklagemyndigheden skriver alle henvendelser til kredsretterne på dansk. Alle hjælpemidler er tilladt. Kandidaten må ikke på nogen måde kontakte andre under forberedelsen. Efter forberedelsen afholdes et retsmøde, hvor personale fra Retten i Grønland fungerer som anklager, sigtede og forsvarer. Kandidaten kan vælge at lade retsmødet afvikle på 24
grønlandsk med tolkning til dansk. Kandidaten skal lede retsmødet og derefter meddele sin beslutning og begrundelse mundtligt. Kandidaten kan holde en kort pause efter parternes procedure for at overveje sin beslutning. Retsmødet varer ca. 45 minutter, inkl. afsigelse af beslutning. Der er ca. 15 minutter mellem hver prøve til evaluering. 7.3.2.2. Generel test: Ved den generelle test anvendes en skriftlig case, som kandidaten får 30 minutter til at forberede sig på. Case opgaven er skrevet på dansk og alle hjælpemidler er tilladt. Kandidaten må ikke på nogen måde kontakte andre under forberedelsen. Casen vil indeholde overordnede spørgsmål og spørgsmål om, hvordan kandidaten vil reagere i en given situation. Selve prøven har form som en diskussion mellem kandidaten og bedømmerne/censor, hvor kandidaten redegør for de praktiske, etiske eller/og holdningsmæssige overvejelser og handlinger, som casen giver anledning til. Prøvens varighed er ca. 30 minutter. Der er ca. 15 minutter mellem hver prøve til evaluering. Den mundtlige prøve kan gennemføres på grønlandsk med tolkning til dansk eller på dansk. 7.3.3 Reeksamen Der afholdes en reeksamen for kredsdommerkandidater, der ikke består hele eller dele af den afsluttende prøve. Som udgangspunkt er det kun muligt at gå til reeksamen en gang. Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning fra en kandidat tillade, at reeksamen gennemføres mere end en gang. Kandidaten skal kun gå til reeksamen i de dele af eksamen, der ikke blev bestået ved den afsluttende prøve. Kandidaten skal således ikke tage hele den afsluttende prøve igen, hvis kandidaten har bestået den mundtlige eller skriftlige del. Hvis kandidaten ikke består en af de skriftlige eller mundtlige opgaver, skal hele den del af eksamen tages igen. Første reeksamen afholdes senest 2 måneder efter, den ordinære uddannelse på 2 år er afsluttet. 25
7.4 Udsættelse af eksamen Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning fra en kredsdommerkandidat tillade, at eksamen udsættes til et senere tidspunkt. 8. Uddannelse af kandidater med juridisk uddannelse 8.1. Dispensation Det fremgår af Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om kredsdommeruddannelsen 8, stk. 1, at Domstolsstyrelsen efter indstilling fra dommeren ved Retten i Grønland helt eller delvist kan fritage en person med juridisk uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende fra kravet om uddannelse, jf. retsplejelovens 12, stk. 3. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at ved vurderingen af, om en person helt eller delvist kan fritages fra kravet om uddannelse som kredsdommer, skal der lægges vægt på, i hvilket omfang kredsdommerkandidaten er i stand til at varetage stillingen som kredsdommer, herunder de funktioner, der er beskrevet under kredsdommeruddannelsens formål. 8.2 Kandidater, der helt er fritaget for uddannelse Der tilbydes ikke uddannelse til kandidater, der er fritaget for kravet om uddannelse. Disse kandidater vil i forvejen have tilstrækkelig erfaring med domstolsarbejde til, at de umiddelbart kan bestride en kredsdommerstilling. Kandidater, der er fritaget for undervisning, beskikkes fra ansættelsens begyndelse som midlertidige kredsdommere i medfør af retsplejelovens 16, stk. 3, til at behandle alle typer kredsretssager i en bestemt retskreds. Kandidaten deltager på linje med øvrige dommere i dommermøder, masterclass og øvrige uddannelsesinitiativer for kredsdommere, der afvikles af Retten i Grønland. 8.3 Kandidater, der er delvist fritaget for uddannelse Den forkortede uddannelse for kandidater, der er delvist fritaget for uddannelse, har en varighed på 1 år. For disse kandidater tilrettelægger Retten i Grønland et individuelt uddannelsesforløb, som er tilpasset den enkelte kandidat indenfor de rammer, der er beskrevet nedenfor under punkt 8.2.2 8.2.5. 26
Såfremt der er en igangværende ordinær kredsdommeruddannelse, tilrettelægges den individuelle uddannelse under hensyn til mulighederne for at deltage i elementer af den ordinære kredsdommeruddannelse. 8.3.1 Oplæringsansvar Den daglige oplæring og understøttelse af kredsdommerkandidaten sker i samarbejde mellem dommeren og souschefen ved Retten i Grønland med inddragelse af uddannelseslederen efter nærmere aftale. Souschefen er uddannelsesansvarlig. Ansvaret kan konkret og efter nærmere aftale placeres hos uddannelseslederen Retten i Grønlands uddannelsesleder og dommerfuldmægtige indgår som støtte- og sparringspersoner i hele oplæringsperioden. 8.3.2 Oplæringsplan Den oplæringsansvarlige udarbejder en oplæringsplan, der beskriver den praktiske oplæring af kandidaten. Oplæringsplanen skal angive datoer og perioder for oplæringen indenfor følgende 5 hovedområder: 1. Introduktion - Introduktion til IT-system og arbejdspladsen i øvrigt - Introduktion til rettens værdier - Konflikthåndtering og mediation 2. Civile sager - Kandidaten skal selvstændigt udføre et antal notarialforretninger i løbet af perioden efter nærmere aftale med kredsretten. - Kandidaten skal selvstændigt sørge for i en nærmere angivet periode at følge en 9 bemyndiget retssekretær, der behandler faderskabs- og bidragssager. - I samarbejde med Sermersooq Kredsret fastlægges et antal retsdage, hvor kandidaten behandler faderskabs- og bidragssager. - Kandidaten skal selvstændigt sørge for at overvære et nærmere angivet antal hovedforhandlinger i ægteskabssager samt forældremyndighed og samværs sager, der holdes af erfarne kredsdommere. 27
- Efter nærmere aftale med Sermersooq Kredsret berammes et antal hovedforhandlinger i ægteskabs og/eller forældremyndighedssager, hvor kandidaten er dommer. Hovedforhandlingerne overværes af den uddannelsesansvarlige eller en anden jurist ved Retten i Grønland med erfaring i familieretlige sager. - Kandidaten skal selvstændigt sørge for at overvære et nærmere angivet antal forberedende retsmøder og hovedforhandlinger i almindelige civile sager, der holdes af jurister ved Retten i Grønland. 3. Fogedsager - Kandidaten overværer alle fogedmøder, som en udvalgt dommerfuldmægtig holder i den periode, hvor kandidaten oplæres i fogedsager. - Kandidaten sørger selvstændigt for at overvære et nærmere angivet antal fogedsager, der holdes af en erfaren fogedsagsbehandler. - Kandidaten skal deltage i et nærmere angivet antal udkørende fogedforretninger. - I samarbejde med Sermersooq Kredsret fastlægges et antal retsdage, hvor kandidaten afholder fogedmøder og skriver fogedbøger i alle typer udlægssager. - En udvalgt jurist ved Retten i Grønland skal overvære et nærmere angivet antal fogedmøder, der holdes af kandidaten. 4. Kriminalsager - Kandidaten skal selvstændigt sørge for at overvære et nærmere angivet antal bødesager, der holdes af en jurist ved Retten i Grønland. - I samarbejde med Sermersooq Kredsret fastlægges et antal retsdage, hvor kandidaten skal behandle bødesager. Et nærmere angivet antal af hovedforhandlingerne skal overværes af dommeren/souschefen ved Retten i Grønland eller uddannelseslederen. - Kandidaten skal selvstændigt sørge for at overvære et nærmere angivet antal domsmandssager, der holdes af dommerfuldmægtige eller erfarne kredsdommere. - I samarbejde med Sermersooq Kredsret fastlægges et antal retsdage, hvor kandidaten skal behandle domsmandssager. Et nærmere angivet antal af hovedforhandlingerne skal overværes af dommeren/souschefen ved Retten i Grønland eller uddannelseslederen. 28
- Kandidaten skal selvstændigt sørge for at overvære et nærmere angivet antal fremstillinger og retsmøder under efterforskningen i en kredsret. - Kandidaten har efter nærmere aftale med Sermersooq Kredsret et nærmere bestemt antal dage med fremstillingsvagter. Kandidaten behandler samme dage fremstillingsbegæringer og alle former for retsmøder under efterforskningen. Et nærmere angivet antal retsmøder med fremstillinger og andre indgreb under efterforskningen skal overværes af dommeren/souschefen ved Retten i Grønland eller uddannelseslederen. 5. Skiftesager - Kandidaten følger alle dødsboskiftesager, som en udvalgt dommerfuldmægtig afvikler i løbet af oplæringsperioden. - Kandidaten skal selvstændigt sørge for at overvære et nærmere angivet antal skiftesager, der holdes af en erfaren skiftesagsbehandler i perioden. - I samarbejde med Sermersooq Kredsret fastlægges et antal retsdage, hvor kandidaten skal behandle førstegangsmøder eller opfølgende skiftemøder. Et nærmere angivet antal retsmøder skal overværes af dommeren/souschefen ved Retten i Grønland eller uddannelseslederen. - Kandidaten berammer selvstændigt eventuelle yderligere møder i de behandlede boer, og afslutter så vidt muligt egne sager med tvist i løbet af oplæringsperioden. - I samarbejde med Sermersooq Kredsret fastlægges et nærmere angivet antal sager, hvor kandidaten udarbejder boopgørelser. Kandidaterne beskikkes som midlertidige kredsdommere i medfør af retsplejelovens 16, stk. 3, efterhånden som uddannelsesforløbet skrider frem i overensstemmelse med uddannelsesplanen. 8.3.3 Statusmøder Gennemførelsen af oplæringsplanen evalueres på månedlige statusmøder mellem kandidaten og den uddannelsesansvarlige. På møderne drøftes bl.a.: Berammelse af retsmøder til kandidaten som forudsat i oplæringsplanen Om kandidaten får den nødvendige feedback Om kandidaten udviser selvstændigt initiativ med hensyn til at overvære retsmøder 29
Om kandidaten opsøger sparring med kolleger i Retten i Grønland og Sermersooq Kredsret Kandidatens faglige udvikling 8.3.4 Supplerende oplæringsinitiativer Kandidaten deltager i dommermøder, masterclass, og øvrige uddannelsesinitiativer for kredsdommere, der afvikles af Retten i Grønland i oplæringsperioden. 8.3.5 Mundtlig eksamen Efter 9 måneders ansættelse holdes en mundtlig eksamen, der tillige fungerer som stopprøve. Den mundtlige eksamen svarer til den mundtlige eksamen for kredsdommerkandidater uden juridisk baggrund, som er beskrevet ovenfor under punkt 7.2. 8.3.5.1 Reeksamen Senest 4 uger efter ordinær eksamen holdes reeksamen for kredsdommerkandidater, der ikke består den mundtlige eksamen. Det er som udgangspunkt kun muligt at gå til reeksamen en gang. Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning tillade, at en kandidat gennemfører reeksamen mere end en gang. 8.3.6 Afsluttende eksamen Den afsluttende eksamen falder i 2 dele: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Begge dele skal gennemføres med tilfredsstillende resultat. Bedømmere er dommeren og den uddannelsesansvarlige samt en ekstern censor, der udpeges af Domstolsstyrelsen senest 6 måneder før eksamen. 8.3.6.1 Den skriftlige del Den skriftlige del af eksamen består udelukkende af en case opgave. Der henvises i det hele til punkt 7.3 ovenfor. 8.3.6.2 Den mundtlige del Den mundtlige del af den afsluttende eksamen svarer til den generelle test for øvrige kredsdommerkandidater, som beskrevet ovenfor under punkt 7.3.2.2. 30
8.3.6.3 Reeksamen Senest 4 uger efter ordinær eksamen holdes reeksamen for kredsdommerkandidater, der ikke består hele eller dele af den afsluttende prøve. Det er som udgangspunkt kun muligt at gå til reeksamen en gang. Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning tillade, at en kandidat gennemfører reeksamen mere end en gang. Kandidaten får mulighed for at gå til reeksamen i de dele af eksamen, der ikke blev bestået ved den afsluttende prøve. Kandidaten skal således ikke tage hele den afsluttende prøve igen, hvis kandidaten har bestået den mundtlige eller skriftlige del. Hvis kandidaten ikke består en af de skriftlige eller mundtlige opgaver, skal hele den del af eksamen tages igen. 8.4 Udsættelse af eksamen Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning fra en kredsdommerkandidat tillade, at eksamen udsættes til et senere tidspunkt. 31