Information. Vejledning. Vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald

Information Vejledning Vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald

Illustrationer: Lene Junker, tidl. hygiejnesygeplejerske Udarbejdet af Intensiv afd. nov. 2007 i samarbejde med bedemand Frede Skov Madsen og jurist Nina Lindhardt

Indledning At miste et menneske man holder af er altid svært, og det vil præge den efterladte lang tid efter. Følelser som ensomhed, vrede og fortvivlelse kan fylde en, og det kan virke fjernt at skulle tænke på formaliteter. Samtidig kan sorgen påvirke en, så det er sværere at huske informationer og koncentrere sig. I mange tilfælde fører et dødsfald imidlertid en række praktiske gøremål med sig for de efterladte. Vi håber derfor med denne pjece at kunne give svar på nogle af de spørgsmål, der måtte komme. Det kan være svar på praktiske spørgsmål i forbindelse med døden og begravelsen, og om de almindeligste reaktioner ved dødsfald og hvad man kan gøre for at arbejde sig gennem sorgen. Pjecen skulle gerne være et supplement til den personlige samtale, som personalet på afdelingen kan give i forbindelse med dødsfaldet. 1

Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning - 2 Indholdsfortegnelse - 3-5 Praktiske oplysninger - 3 - samtale - 3 - personlige ejendele - 3 - obduktion - 4 - dødsattest - 4 - ligsyn - 5 - hjemtransport af afdøde - 5 - sygehusets kapel - 6 Åndelig omsorg ved dødsfald - 7 Religiøse handlinger - udsyngning - 8 Psykologbistand - 9 Bedemanden står for det praktiske - 11 Pårørende står selv for det praktiske - 13 Begravelseshjælp - 15 Sorgen og det at miste - 16 Hvordan kommer man igennem det? - 18 Vejledning vedrørende dødsboers behandling 2

Praktiske oplysninger Nedenstående oplysninger kan hjælpe Dem med nogle af de praktiske spørgsmål, De nu vil blive stillet overfor. Samtale Hvis De ønsker at tale med en læge eller en sygeplejerske i forbindelse med dødsfaldet, kan det altid lade sig gøre ved, at De henvender Dem til den afdeling, hvor afdøde var indlagt, eller blev bragt ind. Esbjerg 79 18 20 00 - Grindsted 76 72 20 00 - Brørup 79 60 12 99 Personlige ejendele Værdigenstande må ikke udleveres til pårørende. Værdigenstande sendes til Skifteretten i plomberet taske. Når Skifteretten har truffet beslutning om boets behandling, får de pårørende værdigenstandene udleveret. Obduktion Obduktion foretages for at klarlægge sygdomsforløbet og dødsårsagen så godt som muligt. Hvis ikke den afdøde har givet skriftlig tilladelse til obduktion, vil De af en læge blive spurgt om tilladelse til dette. Som nærmeste pårørende kan De frit give denne tilladelse eller afslå dette. De behøver ikke tage stilling til spørgsmålet med det samme. De kan aftale med lægen, at De overvejer spørgsmålet. Hvis De er indforstået med, at der foretages obduktion, behøver De ikke foretage yderligere Hvis De ikke ønsker obduktion foretaget, skal De meddele dette til afdelingen inden 6 timer Hvis De ikke bliver anmodet om tilladelse til obduktion, vil denne ikke blive udført. Skulle De have personlig interesse i, at obduktionen foretages, må De derfor selv kontakte en læge/sygeplejerske ved afdelingen og fremsætte ønske herom. De kan få oplyst resultatet af obduktionen hos afdelingens overlæge eller Deres egen læge efter forudgående aftale. 3

I forbindelse med dødsfaldet hjælper vi de pårørende til at tage afsked med afdøde ved at gøre det muligt at være hos afdøde, så længe der er behov for dette. Afdøde er på afdelingen i op til 24 timer eller i vores '6-timers stue' indtil næste morgen, hvor afdøde flyttes til kapellet på Frihedsvej. Fremvisning af afdøde foregår herefter i kapellet efter aftale med kapelbetjenten på telefon 79 18 24 56. Dødsattest Dødsfald, der er sket uventet, anmeldes altid til politiet af behandlende læge. I nogle tilfælde kan det derfor være nødvendigt for politiet at tale med de pårørende om hændelsesforløbet omkring dødsfaldet. Politiet afgør, om dødsattesten må udstedes af egen læge, lægen på sygehuset eller, om der skal foretages ligsyn. Ligsyn Hvis der skal foretages ligsyn, gøres dette førstkommende hverdag af embedslægen sammen med en repræsentant fra politiet. Embedslægen afgør, om der skal foretages retslig obduktion i Århus. Hvis dette ikke skal gøres, udfylder embedslægen dødsattesten. Hvis der i efterforløbet er ting, I gerne vil have uddybet eller er i tvivl om, er I velkommen til at ringe til afdelingen og tale med den ansvarshavende sygeplejerske. 4

Hjemtransport af afdøde I særlige tilfælde kan der være et ønske om at afdøde bringes til hjemmet indtil begravelsen. Hjemtransport af afdøde skal foregå på sømmelig vis, ved voksne vil dette typisk være Falck eller rustvogn, ved børn kan transporten være afhængig af barnets alder/størrelse. Barnet kan transporteres i privat bil på sømmelig vis, fx. i en lift. Eventuel hjemtransport betales ikke af det offentlige. Personalet vil altid være behjælpelig i særlige tilfælde. Sygehusets kapel Fra afdelingen bringes afdøde til '6-timers stuen' og senere til sygehusets kapel. Ønsker De at se afdøde igen, eller har De specielle ønsker, bedes De rette henvendelse til den afdeling, hvor afdøde var indlagt eller indbragt eller til sygehusets kapel. Bemærk venligst, der er ingen kapelportør i weekend og helligdage. Man kan ikke få afdøde hjem til eget sogn i weekend og på helligdage. Henvendelse til sygehusets kapel kan ske: Mandag - fredag kl. 08.00-16.00. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 79 18 24 56 Grindsted 76 72 20 00 (spørg efter kapelportøren) Brørup 79 60 12 86 5

Præsten på sygehuset Åndelig omsorg ved dødsfald Vort liv forandres, når en af vore nærmeste dør. Døden sætter sine håndfaste grænser mellem de levende og de døde. Der er blevet en mindre i vores kreds. Sorg gør ondt, men det er vigtigt at holde fast i, at sorg ikke er en sygdom. Sorg er snarere medicin; den er liv og hjælp til at leve livet. Derfor skal sorg ikke trøstes bort. Sorg skal deles. Sorgen er kærlighed til den mistede. Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs. Også når sorgen opleves altopslugende, er den livshjælp - den kan hjælpe os til at give slip og til at lære at leve uden den døde - og samtidig lade den døde leve i erindringen. Så vi må holde op med at være kede af, at vi sørger - og gavmildt dele sorgen med andre. Egen præst kan altid tilkaldes, når pårørende ønsker det. Sygehuspræsten står ligeledes til rådighed for samtale og religiøse handlinger. Personalet vil være behjælpelig med at tilkalde egen præst eller sygehuspræst. Samtale / sjælesorg Sjælesorg er den samtale, præsten har med et andet menneske. Det betyder at»sørge for sjælen«. Ikke alle sjælesorgssamtaler handler om tro eller Gud; de handler måske om sorg og tab, om ensomhed, om tvivl, mening, meningsløshed osv. Uanset hvad der tales om, er sjælesorgssamtalerne båret af det kristne menneskesyn, at hvert enkelt menneske er uendeligt værdifuldt. 6

Religiøse handlinger Udsyngning Udsyngning er en god, gammel skik - et religiøst ritual ved dødsfald. Det er en lille gudstjeneste med læsning fra Bibelen, en bøn, velsignelse og salmesang. Ved udsyngning er de nærmeste med, familie, venner og personale, som de pårørende måtte ønske det. Udsyngningen markerer, at den døde ikke vender tilbage til hjemmet eller hospitalet. Det er et farvel før begravelsen - og udsyngningen kan således udfylde et tomrum mellem dødsfald og begravelse - et foreløbigt farvel. Den kan blive en positiv oplevelse midt i alt det svære, det at skulle sige farvel og forlade den døde. At samles om den døde, at synge sammen og bede til Gud tænder et håb - det håb, der ligger i, at vi alle - døde og levende - er i Guds kærlige hænder og på den baggrund kan begynde den lange og smertelige sorgproces. Udsyngninger foregår på stuerne, når den døde er gjort i stand. Kan også foregå i kapellet når den døde er lagt i kiste. 7

Psykologbistand Når mennesker mister en, der står dem nær, oplever de fleste, at deres tanker, reaktioner og adfærd er anderledes end sædvanligt. De fleste kan ved egen, familiens og venners støtte og hjælp komme igennem den sværeste tid og efterhånden vende tilbage til en mere normal hverdag, hvor det tab, man har lidt, kommer mere og mere på afstand. Af og til griber tabet imidlertid så voldsomt ind i vores liv, at reaktionerne er for plagsomme eller varer ved ud over rimelig tid. Det kan da være et godt og nødvendigt supplement til den hjælp, vi giver hinanden, at søge bistand fra en professionel fagperson for at sikre, at et hensigtsmæssigt sorgarbejde sker. Der er i Region Syddanmark flere muligheder for i denne situation at få bistand fra en psykolog: Man kan af egen læge henvises til behandling hos en række privatpraktiserende psykologer med sygesikringstilskud til betalingen for behandlingen. Oplysninger om hvilke psykologer, der i Region Syddanmark er tilknyttet denne ordning samt størrelsen af egenbetaling kan fås gennem egen læge. En del mennesker har gennem private forsikringer eller Falckabonnementer mulighed for at få samtaler hos psykolog i forbindelse med dødsfald hos nærtstående. 8

Bedemandsfirma står for det praktiske Hvis De ønsker, at et bedemandsfirma skal klare de praktiske ting for dem, finder De et sådant i telefonbogen (fagbogen) under»begravelse og ligbrænding«. Bedemanden skal bruge afdødes: Dåbs- eller navneattest (også evt. ægtefælles) Evt. vielsesattest eller separations-/skilsmissepapirer Sygesikringsbevis eller cpr.nr. Evt. begravelsesbrev (skøde på gravsted) Bedemanden rekvirerer selv dødsattesten og er kontaktperson til sygehuset. Et dødsfald skal anmeldes inden 48 timer. Bedemanden er behjælpelig med at udfylde dødsanmeldelsen som sammen med dødsattesten, samt kopi af øvrige attester sendes til præst eller kordegn i det sogn som afdøde tilhører. Derfra videregives de stemplede papirer til folkeregister, socialforvaltning og skifteret. Bedemanden afleverer ligeledes papirer til kirkegårdskontor/ krematorie. Bedemanden formidler kontakt til sognets præst og bestiller tid i kapel, hvis en højtidelighed skal foregå der. 9

Pårørende står selv for det praktiske Hvis De selv ønsker at stå for det praktiske, skal De i nævnte rækkefølge gøre følgende: De skal bede om at få udleveret dødsattesten fra sygehusets kapel. Et dødsfald skal anmeldes senest 48 timer efter til sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes hjemsogn (gælder også personer, der ikke var medlemmer af folkekirken). I kommunen kan De få oplyst, hvilket sogn eller kirkekontor det drejer sig om ved at oplyse afdødes adresse. Kirkekontoret eller sognepræsten skal bruge følgende papirer: - Dødsattesten - Dåbs- eller navneattesten (også evt. ægtefælles) - Evt. vielsesattest eller separations-/skilsmissepapirer - Sygesikringsbevis eller cpr.-nummerbevis Begravelsesmyndigheden er behjælpelig med at udfylde dødsanmeldelse og giver folkeregisteret, skifteretten og socialforvaltningen besked. Den, der anmelder dødsfaldet, får en kopi til brug ved kirkegården. Fortsætter næste side 11

Hvis højtideligheden skal foregå fra en kirke/kirkens kapel, skal De henvende Dem til præsten for at aftale nærmere. Ligeledes skal De henvende Dem til kirkegårdskontoret med en kopi af dødsanmeldelsen. (Skema findes på www.personregistrering.dk). De skal aftale tid med kirkegårdskontoret for evt. brug af kapel og evt. brænding på krematorium. Ligeledes skal De med kirkegårdskontoret aftale, hvilket gravsted der skal benyttes. Er der familiegravsted, medbringes begravelsesbrevet (skødet på gravstedet). Endelig skal De henvende Dem til et bedemandsfirma, som De finder i telefonbogen (fagbogen) under»begravelse og ligbrænding«for at bestille kisten. Afdøde kan ligge i eget tøj og lagner, men man kan også hos bedemanden bestille ligklæder. Pyntning af kisten kan De evt. også selv ordne, eller De kan lade en blomsterhandler gøre det. Med bedemanden aftaler De tid for transport af kisten til kirke eller kapel og evt. til krematorium efter højtideligheden. 12

Begravelseshjælp Begravelseshjælp er afhængig af afdødes formueforhold. Yderligere spørgsmål vedrørende økonomi kan De få besvaret ved at henvende Dem til social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor afdøde boede. Er man medlem af den private sygeforsikring 'Danmark' gruppe 1 eller 2, ydes der et mindre tilskud til begravelse. Vær opmærksom på om afdøde har begravelsesopsparing i Elysium eller ligbrændingsforening. Få fagforeninger yder deres medlemmer tilskud til begravelsen, en del har desuden tegnet gruppelivsforsikring for medlemmerne. Var afdøde erhvervsaktiv skal familien være opmærksom på om der er tegnet gruppelivsforsikring. 13

Sorgen og det at miste Kilde: R. W. Ramsey Når en slægtning eller ven dør, kan dette udløse krise og sorg, der er så intens, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarende før. Følelsesintensiteten i den del af sorgreaktionen, der kaldes den akutte krise, er ofte skræmmende, både for den, der oplever den, og for de pårørende, der ser til. Mange mennesker mister for en tid kontrollen over deres følelser, brister pludselig og ubehersket i gråd eller bliver vrede uden grund. Denne mangel på selvkontrol kan være stærkt foruroligende og kan få en til at overveje, om man er ved at blive sindssyg. Et andet forhold, der kan få mennesker til at betvivle deres tilregnelighed, er oplevelsen af at se den afdøde, f.eks. på gaden eller høre hans eller hendes stemme. Dette er imidlertid normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg. Krisen (sorgen) har normalt forskellige faser. De fleste menneskers første reaktion er et chok, en uvirkelighedsfornemmelse, der gør dem ude af stand til at føle noget overhovedet. Denne tilstand kan vare i flere dage, og man begynder evt. at straffe sig selv, fordi man ved, man bør føle noget, men ikke gør det. I forbindelse hermed følger ofte rastløshed ledsaget af en planløs søgen efter den afdøde, selv om man godt ved, at han/hun er død. Alligevel er man følelsesmæssigt ikke i stand til at acceptere, at det, der er sket, er sket. Næste reaktion er en bølge af næsten fysisk smerte, tårer og følelser af ensomhed og fortvivlelse, blandet med ængstelsen over det, der sker, og vil ske. Skyldfølelsen over, at man gjorde, som man gjorde eller ikke gjorde, kan også dukke op. Denne anden del af forløbet kaldes reaktionsfasen og varer almindeligvis mellem 4 og 6 uger, hvilket kan være en trøst at vide for den, der gennemlever dette følelsesmæssige kaos. Hvis forholdet til den afdøde var et blandet had/kærligheds-forhold, kan der også være fornemmelsen af at være blevet»fri«, og dette kan udløse en voldsom skyldfølelse. Endvidere er der vrede rettet mod de personer, man forbinder med dødsfaldet, f.eks. lægen, hospitalet, venner, slægtninge - muligvis Gud - og 15

endelig mod den afdøde for at have svigtet. De tilbagevendende spørgsmål er ofte:»hvorfor skete det?hvorfor mig?«. Efterhånden bliver disse følelsesbølger mindre hyppige og intense, men de kan vende tilbage med stor kraft ved lejligheder som jul og årsdagen for dødsfaldet. Mennesker adskiller sig fra hinanden ved det tidsrum, de har brug for, før de kan»give slip på«den afdøde og begynde på en tilværelse alene - de fleste behøver mellem et halvt og helt år for at komme igennem den såkaldte reparationsfase. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen, når man mister en, der står en nær. Processen skal gennemleves og er prisen for, at såret kan læges, endskønt arret altid vil blive tilbage. Hvordan kommer man igennem det? Hvad kan vi gøre for at afslutte dette sorgarbejde inden for et rimeligt tidsrum? Somme tider har den sørgende - ligesom et såret dyr - brug for at være alene for at slikke sine sår, men oftest behøver vi kontakt med andre, og isolation gør det vanskeligt at gennemarbejde sorgen. Mange sørgende oplever imidlertid, at deres tidligere venner holder op med at opsøge dem, bl.a. fordi disse venner er rådvilde og ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, og måske er de bange for at trænge sig ind på den sørgendes fortvivlelse. Derfor er ensomhed et almindeligt problem, som kan forlænge sorgarbejdet. Med dette i erindring er man nødt til at bede venner og slægtninge om besøg, og man må spørge dem, om man må tale med dem om den afdøde, fordi det vil hjælpe. Man må forklare dem, at de ikke behøver at blive bange for følelsesudbruddene, som hører med til den proces, man skal igennem. Det er bedre at tvinge sig selv til en smule initiativ end at blive isoleret og bitter. Mange mennesker er villige til at hjælpe, de ved blot ikke hvordan, og det må man fortælle dem. Fortæl dem, at de ikke behøver at sige ret meget - blot det at lytte kan være til støtte. Ofte er den sørgende vredladen og støder, uden at ville det, sine venner bort. Derfor kan en vending som»hvis jeg virker irriteret, skal du ikke tage det personligt«være nyttig. 16

Mange skammer sig over deres følelser, men husk, at det er vigtigt ikke at undertrykke dem, så man ikke kun græder, når man er alene. At sørge sammen med andre lindrer smerten. Børn sørger også, så lad dem være med. Fortæl dem, hvad der er sket og forsøg at besvare deres spørgsmål så åbent som muligt, uden at presse dem. Næsten intet skræmmer et barn mere end at se voksne ude af ligevægt, uden at de kender grunden. Det at tale om døden, og den afdøde, er en måde, hvorpå man kan holde sorgarbejdet i bevægelse. Man skal normalt aldrig undgå at tale om den døde - såvel som man ikke bør undgå genstande eller steder, der har smertelige minder. Kun ved at se tabet og sorgen i øjnene kan man formindske smerten. Beroligende midler eller alkohol kan midlertidigt bedøve smerten, men de forlænger kun processen, så brug dem så lidt som muligt. Man skal give sig tid til at tåle og forstå sin tilstand, til at gen-nemarbejde sorgreaktionen således, at man kan tage afsked med den døde. Det er en lang og pinagtig proces, men den skal gennemleves. Sorg er en del af livet. 17

Dødsboers behandling Ofte har pårørende til en netop afdød en række spørgsmål, både af praktisk og skifteretlig karakter. I det følgende er bl.a. indholdet fra Domstolsstyrelsens hjemmeside forsøgt gengivet i sammendrag. Sædvanligt forløb: Præsten/kirkekontoret anmelder dødsfaldet til skifteretten. Indtil der er taget stilling til boets behandlingsform, må der ikke disponeres over afdødes aktiver. Indbo må således ikke deles eller fjernes. Et eventuelt lejemål må ikke opsiges. Regninger må ikke betales, uanset om disse forfalder i perioden, inden der tages stilling til boets behandling. Anmodninger til skifteretten, forud for første møde i skifteretten, eller før berigtigelse om tilladelse til deling af indbo eller lignende, kan ikke forventes imødekommet. Skifteretten indkalder den, der er anført som kontaktperson til møde. Der må gerne møde flere end kontaktpersonen. Mødet afholdes ca. 4 uger efter dødsfaldet. Skifteretten vil på mødet vejlede om mulighederne for boets behandling, og så vidt muligt træffe bestemmelse herom. Når boet udleveres, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Det er arvingernes bevis på, at de ejer afdødes værdier. Med den kan arvingerne hæve på afdødes bankkonti og få tinglyst eventuel fast ejendom. Skifteretten vil under mødet udfylde så meget som muligt af de blanketter, der skal indleveres til skifteretten. Desuden vil Skifteretten kunne vejlede om, hvordan man selv udfylder resten. 18

1. Boudlæg: Hvis der i boet efter fradrag af begravelsesudgifter, pantsatte aktiver, bobehandlingsudgifter kun er et mindre overskud - p.t. 34.000 kr. (2007) - går boet til nærmeste efterladte. Skifteretten udlægger boets aktiver til den eller de, som efter skifterettens skøn er afdødes nærmeste efterladte eller evt. til en institution, som afdøde havde tilknytning til. Dette indebærer ikke gældsvedgåelse, bortset fra at udlægsmodtageren er forpligtet til at afholde udgifterne ved begravelsen og eventuelt at rydde afdødes lejlighed. Retsafgift 500 kr. 2. Uskiftet bo: Efterlevende ægtefælle kan overtage boet (excl. særeje), uden at skifte med fællesbørn. Det indebærer vedgåelse af afdødes gæld. Retsafgift 500 kr. 3. Ægtefælleudlæg: Efterlevende ægtefælle kan overtage boet, hvis den samlede værdi af afdødes og ægtefællens formue ikke overstiger p.t. 210.000 kr. (2007). Opgørelsen omfatter alt hvad ægtefællen ejer. Det indebærer vedgåelse af afdødes gæld. Retsafgift 500 kr. 4. Privat Skifte: Når en eller flere af boets arvinger er solvente og myndige, kan boet på arvingernes begæring udleveres til privat skifte. Arvingerne forestår selv bobehandlingen. Det forudsætter vedgåelse af afdødes gæld. Retsafgift 2.500 kr. 5. Bobestyrerbehandling: En af skifteretten udpeget bobestyrer forestår bobehandlingen. Gældsansvaret vedgås ikke. Omkostningerne betales af boets midler. Bobestyrerbehandling kan begæres af en arving eller være bestemt af afdøde i testamente. Endelig kan skifteretten af sig selv henvise boet til bobestyrer, når det er insolvent. Retsafgift 2.500 kr. 19

6. Fortrudt gældsvedgåelse: I boer som behandles af bobestyrer eller som privat skifte, skal der indrykkes et proklama. Skifteretten skal herudover råde arvingerne til at indrykke proklama i alle tilfælde, hvor de vedgår ansvaret for afdødes gæld. Efter skifteloven kan arvinger fortryde en gældsvedgåelse. Boet overgår så til bobestyrerbehandling. Kilder: Hjemmesiden: www.domstol.dk Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon: 70 10 33 22 Opdateret information kan indhentes på internetadresse www.domstol.dk, hvor blandt andet også blanketter til skiftefuldmagter kan hentes. Pjecen: Vejledning til pårørende om behandling af dødsboer Retten i Esbjerg, Skifteretten Dokken 1 6700 Esbjerg Telefon 79 13 66 77 Der henvises desuden til pjecen 'Dødsbo' der kan rekvireres ved skattekontoret. Pjecen er udgivet af Skat, Østbanegade 123, 2100 København Ø og kan også findes på Internetadressen: www.skat.dk 20

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Grindsted Brørup regionsyddanmark.dk 5797