Børn i sorg og krise

Transkript

1 Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole

2 I 2002 udarbejdede Kastrup Skole en Omsorgsplan, fordi der opstod et ønske og et behov for at have fælles retningslinier for, hvad vi gør, når en elev eller en medarbejder mister en nærtstående eller kommer ud i en krisesituation. Hensigten med denne handleplan er ikke at gøre nogen til psykologer eller behandlere - det er ikke nødvendigt! Det, handleplanen skal, er derimod at medvirke til en bevidstgørelse omkring den voksenrolle, vi har, når det gælder om at tage vare på hinanden og de børn, vi har ansvaret for. 2

3 Den første tåre Da Adam og Eva var blevet forvist fra Edens Have, så Gud, at de angrede deres brøde. Han fik medlidenhed med dem og sagde blidt: Stakkels børn! Jeg har straffet jer for jeres forseelser og har drevet jer ud af Edens Have, hvor I levede sorgløst og uden bekymringer. Nu træder I ind i en verden fuld af sorg og ulykke, der trodser enhver beskrivelse. Dog skal I vide, at jeg er gavmild, og at min kærlighed til jer vil vare evigt. Jeg ved, at I vil møde megen modgang, og det vil forbitre jeres liv. Derfor forærer jeg jer min dyrebareste skat, denne kostelige perle - tåren. Når I bliver overvældet af sorg, når jeres hjerter er ved at briste, og stor smerte griber jeres sjæl, da vil denne tåre falde fra jeres øjne, og byrden vil straks blive lettere at bære. Ved disse ord blev Adam og Eva lammet af sorg. Tårer vældede frem fra deres øjne, strømmede ned over deres kinder og faldt ned på jorden. Og det var disse smertens tårer, der fugtede jorden. Adam og Eva efterlod en kostbar arv til deres børn. Og lige siden, når mennesket er i stor sorg, dets hjerte smerter og dets sind er tungt, flyder der tårer fra dets øjne. Og se! Sorgen letter. Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leik Den Nødvendige Smerte - omsorg, sorgterapi og kriseintervention s

4 Når børn har ondt i livet Sorg er ikke en sygdom, men et livsvilkår. Hvert år mister over 4000 danske børn deres far eller mor på grund af et dødsfald. Det svarer til, at der i hver eneste klasse vil være en elev, som mister sin far eller mor inden udgangen af niende klasse. Hvert år dør omkring 500 børn i den skolesøgende alder. Det svarer til, at hver femte danske skole mister en elev hvert år. I Danmark lever af landets 1.1 million børn i dag adskilt fra den ene eller begge forældre, typisk på grund af skilsmisse. Hvert tredje danske barn er altså skilsmissebarn. At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men som voksen har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Som lærere og pædagoger er ansvaret også vores. Børn og unge, der oplever sorg eller krise, har langt fra altid mulighed for at finde den hjælp, de har behov for, inden for hjemmets fire vægge. Tiden med langvarig sygdom, død, skilsmisse o.a. er voldsomt belastende for den eller de efterladte voksne, og meget ofte formår de ikke at dele deres sorg og fortvivlelse med børnene. Ud over det følelsesmæssige står hjemmet også med en masse praktiske og måske økonomiske problemer. Hvor man før var to, er man nu kun en til at få hjemmet til at fungere. Børnene overlades ofte til deres egne fantasier og tanker. I disse tilfælde har børnene i høj grad brug for fællesskabet med andre ansvarlige voksne end mor og far. 4

5 Det er en stor misforståelse at tro, at børn kan beskyttes fra følelser ved, at vi skjuler vore egne følelser for dem. Den eneste beskyttelse børnene har i disse situationer, er netop fællesskabet med deres kammerater, lærere og pædagoger. Delt smerte er halv smerte. 5

6 Tid over tid Mange voksne er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til den sorg, vi møder hos børn, der mister. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, der ikke duer, - nemlig at lade som ingenting. Det er en stor misforståelse at tro, at børn kan beskyttes mod den del af virkeligheden, som handler om tab, sorg og død, blot ved at vi ikke inddrager dem og skjuler vores egne følelser for dem. Den eneste beskyttelse, børnene har i disse situationer, er netop fællesskabet med os. Og de har tårnhøje forventninger om, at vi påtager os dette ansvar. Som lærere og pædagoger er det vigtigt, at vi tør give os til kende over for barnet. Barnet skal vide, at vi ved det, at vi godt kan rumme deres sorg, og at vi altid vil høre på dem. Også om en uge, en måned, et år eller 5. Smerten forsvinder ikke, den bliver bare til at leve med, og i takt med at barnet vokser og modnes, vil det komme i nye situationer, hvor det skal forholde sig til sorgen. Sorgen følger med. Derfor er det vigtigt, at vi giver os tid, - i lang tid. Børn er solidariske med os. De taler med os, hvis vi viser, at vi giver dem lov, og at vi magter det. Vi må ikke skabe historier om børnene for at berolige os selv. Det går jo godt. Han/hun leger godt, kommer til tiden, laver sine lektier og er glad. Et barn eller en ung kan ikke færdigbearbejde sin sorg eller krise i løbet af et afgrænset stykke tid. Det er en løbende proces, hvor tidsperspektivet er individuelt. Det er ikke en opgave, den enkelte lærer eller pædagog skal stå alene med. 6

7 Forudsætningen for at kunne yde en god, alderssvarende hjælp til barnet er, at den bygger på en fælles erkendelse af, at det er hele skolens ansvar at komme børn i sorg i møde. Det betyder også, at det er legalt åbent at erkende sin afmagt og at søge hjælp og støtte blandt kolleger, ledelse og andre resursepersoner. Vi skal tage et ansvar for de børn og unge, der kommer ud for sorg eller krise. Ansvaret kan også ligge i, at vi giver ansvaret/opgaven videre til en kollega, fordi vi føler, at vi ikke magter det. Vi skal ikke være overmennesker, men medmennesker. - Og altid mennesker med følelser. 7

8 Historie fra det virkelige liv En kvinde mister pludselig sin mand. Hun har to mindreårige børn og er gravid med det tredje. En ven taler med hende og spørger, hvordan det går. Det går godt. Alle, familien og venner gør, hvad de kan, for at hjælpe hende med alle de praktiske og økonomiske problemer, hun pludselig har fået. Kan hun blive i huset? Osv. Vennen spørger, hvorfor hun så virker irriteret. Hun svarer: Alle forsøger at hjælpe os, så alting kan være, som det plejer Men hjemme hos os plejer far altså ikke at være død. Fortalt af Per Bøge. Det vil være forskelligt, hvordan en familie reagerer på sorgen, og hvordan de handler. Nogle vil være åbne og fortælle, hvad der er sket, mens andre vil have svært ved at fortælle og måske bede om hjælp. I vores kultur er det ikke normalt at vise følelser åbent for andre end nære familiemedlemmer, men vi må ikke tro, at alt er i orden, selv om forældre fortsætter dagligdagen, som intet er hændt. En sorg tager tid og skal leves igennem og leves ud. Sorg er en smertefuld, men værdifuld proces. 8

9 Retningslinier for omsorg Åben og ærlig kommunikation Giv alderssvarende forklaringer. Reducer forvirring. Undgå abstrakte forklaringer. Omskriv ikke døden til rejse eller søvn, men find familiens eller din egen forklaring på, hvad der sker, når man dør. Giv tid til at bearbejde sorgen Besøg kirkegården, huset, hospitalet osv. Se på billeder, fotoalbum - lad tingene være der - lad dem dvæle ved det. Tillad spørgsmål og samtale. Forvent korte samtaler. Gør tabet virkeligt Vis dine egne følelser. Lad børnene deltage i mindehøjtideligheden - begravelsen - afsked med den døde. Hav minder om den døde fremme. Styrk og fasthold barnets/den efterladtes omverden Bevar hverdagen - hjem, skole og institution. Undgå unødig adskillelse. Snak om skam og skyldfølelser. Åben snak i skole, institution og hjem om angst for tab af andre - egne forældre o.l. 9

10 Bekymring Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn angst stærke minder søvnforstyrrelser tristhed, længsel og savn vrede og opmærksomhedskrævende adfærd skyld, selvbebrejdelse og skam fysiske gener regressiv adfærd social tilbagetrækning 10

11 Forventninger til hjemmet Når en krisesituation opstår for en elev, forventer vi, at hjemmet kontakter klasselæreren eller kontoret hurtigst muligt, også gerne i weekenden. Fortæl, hvad der er sket. Ved dødsfald kan det være vigtigt, at skolen kender hændelsesforløbet, så eventuelle rygter kan manes i jorden. I den efterfølgende tid er det vigtigt, at hjemmet har tæt kontakt til skole og SFO, for at disse kan følge med i sorgforløbet. Dermed vil skole og SFO kunne drage bedst mulig omsorg for det enkelte barn. Klasselæreren eller primærpædagogen kontakter hjemmet for at få en snak om, hvordan vi bedst hjælper barnet. Hvis hjemmet ønsker det, kan læreren eller primærpædagogen komme på hjemmebesøg. 11

12 Vigtige telefonnumre Dette er en liste over personer, institutioner og organisationer, hvor man kan henvende sig i forbindelse med sorg eller krise. Sognepræst Anna Birgit Thyssen Familiecenter Sydsjælland/Møn Chr. Richardtsvej Vordingborg Kræftens Bekæmpelse Vordingborg Lokalforening Fasanvej Vordingborg Sundhedsplejerske Elsebeth Håkonsson Egen Læge Kastrup Skole