Forside til projektrapport 3 semester

Forside til projektrapport 3 semester År: 2014 Semester: 3 Hus: 19.2 Projekttitel: Paradokset om den kriminelle lavalder Projektvejleder: Anne Egelund Gruppenummer: 10 Studerende (fulde navn og studie nummer) Emil Gjelstrup Martensen 51996 Nicolai Alexis Roed Ibsen 52412 Antal anslag: 104.882

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 4 1.3 Projekt beskrivelse... 5 1.4 Problemformulering... 6 1.4.1 Arbejdsspørgsmål... 6 1.5 Begrebsforklaring... 6 1.5.1 Kriminel lavalder... 6 1.5.2 Straf... 6 1.5.3 Ungt individ... 7 1.5.4 Rationalitetsbegreb i forhold til disciplinering... 7 1.5.5 Blå blok... 7 1.6 Afgrænsning... 7 2 Den socialpolitiske og retspolitiske udvikling ift. ungdomskriminalitet.... 8 2.1 Kort historik... 8 2.2 Danmark i internationalt perspektiv... 8 2.3 Institutioner og ungdomssanktioner... 9 2.4 Konsekvens for unge og forældre... 10 3 Metode... 11 3.1 Rationalitet... 11 3.2 Grounded theory og medium-range theory hos Bryderup... 11 3.3 Kvantitativ date fra Det Kriminalpræventive Råd... 12 3.4 Kritisk teori ifølge Habermas... 12 3.4 Diskursteori ifølge Michel Foucault... 15 4 Artikler... 16 4.1 Vi er magtesløse, Vi er magtesløse... 17 4.2 Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle... 18 4.3 Virker det at straffe børn?... 20 5 Statistik... 23 5.1 Statistik fra DKR... 23 5.1.1 Vold med videre... 24 5.1.2 Seksualforbrydelser... 24 5.1.3 Butikstyveri... 25 2

5.1.4 Indbrud... 25 5.1.5 I alt... 25 5.1.6 Delkonklusion på statistikken.... 26 5.2 Antallet af kriminelle blandt 14 og 15 årige... 26 5.2.1 Statistik for de 14 årige.... 27 5.2.2 Statistik for de 15 årige.... 27 5.2.3 Delkonklusion... 27 6 Inge M. Bryderup Teori og empiri... 28 6.1 Indledning... 28 6.2 Bryderups metodiske tilgang... 28 6.2 Interviewets opbygning... 29 6.3 Gennemgående træk i de unges opvækst... 29 6.4 Oplevelser af fængsler, ungdomssanktioner o. lign.... 31 6.5 Vejen ud af kriminalitet og forestillinger om fremtiden... 32 6.6 Gode råd fra de unge... 33 6.7 Delkonklusion... 34 7 Michel Foucault Governmentalitet og fysiske og samfundsstrukturers virkning på magtforhold og disciplinering... 36 7.1 Disciplinering... 36 7.2 Dean og Villadsen om Foucaults governmentalitetsbegreb og rationalet bag politisk handling og disciplinering.... 38 7.3 Governmentalitet... 38 8 Analyse... 39 8.1 Disciplinering og rationalitet... 39 8.2 Governmentalitet i samfundet... 42 9 Konklussion (mangler)... 44 10 Perspektivering... 45 11 Litteratur... 48 11.1 Bøger... 48 11.2 Artikler... 48 11.3 Rapporter... 48 11.4 Internet... 48 3

1 Indledning 1.1 Motivation Begrebet kriminelle lavalder er et begreb, der ofte for tid til anden kommer på dagsorden hos politikkerne i Danmark. Oftest er det medierne, der er med til at sætte begrebet på dagsordenen, som følge af situationer og kriminelle handlinger, der er blevet begået af yngre borgere i Danmark. Seneste eksempel på dette var problemet omkring pigebander, som var begyndt at opstå rundt omkring i Danmark. Politikkerne sætter ofte begrebet den kriminelle lavalder på dagsorden, efter at medierne har bragt sager som pigebanderne eller lignende. Det starter ofte en diskussion omkring en mulig ændring af den kriminelle lavalder. Der er politikkere der argumentere for at den skal sænkes eller øges, oftest afhængigt af hvilke problem medierne har bragt op. Vi finder det interessant at undersøge hvorledes en sænkning af den kriminelle lavalder påvirker et ungt individ. Paradokset omkring sænkningen af den kriminelle lavalder er interessant, da der er mange forskellige aldersgrænser rundt om i verden for den kriminelle lavalder, så hvad er egentlig den bedste og hvad kan det skyldes af politikkerne ønsker at sænke den kriminelle lavalder og hvilke effekter vil det have på et rationelt ungt individ, og hvor rationelt kan man forvente et ungt individ at agere i samfundet. 1.2 Problemfelt Problemstillingen omkring sænkning er af den kriminelle lavalder er en problemstilling der regelmæssigt dukker op i vores medier i hverdagene. Der bliver ofte stillet spørgsmålstegn omkring sænkning af den kriminelle lavalder, det sker oftest i tilfælde hvor medierne har bragt indslag om ungdomskriminalitet. I den seneste tid er der blevet brugt mange ressource på at rapportere om pigebander, især i tilfældet hvor den tidligere politiker Naser Khadars datter, blev overfaldet af en såkaldt pigebande.(obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 7) Volden af disse pigebander var grovere end man hidtil havde set, og efter dækningen af sagen om Khadars datter, dukkede der flere lignende sager op, som alle havde det tilfælles, at de var begået af pigebander rundt om i landet. Den pludselige stigende mængde af pigebander i Danmark skabte debatter på Christiansborg, omkring disse pigebander og den kriminelle lavalder, især debatten omkring sænkningen af den kriminelle lavalder kom i fokus, da nogle partier mente at, der skulle ske en 4

lovændring således at den kriminelle lavalder blev sænket. På den måde kunne man nemmere straffe pigerne, da mange af pigerne i disse bander var for unge til at blive straffet i forhold til den eksisterende kriminelle lavalder. En sænkning skulle hjælpe med at komme disse pigebander til livs, ved at straffe pigerne. Vi vil gerne ud fra et sociologisk og politologisk perspektiv undersøger problemet omkring sænkningen af den kriminelle lavalder, hvis man sænker den kriminelle lavalder betyder det automatisk at man kan straffe unge i en yngre alder, hvilket vi formoder vil have nogle konsekvenser for det enkelte unge individ. Vi vil kort ud fra kvantitative metoder, hovedsageligt statistik, undersøge tendenser i Danmark omkring ungdomskriminalitet, for på den måde kort at give en beskrivelse om problemet og om problemet overhovedet er et problem, eller bare en opblæst sag fra mediernes side. Vi vil derudover bruge Inge M. Bryderups undersøgelse og teori omkring unge kriminelle til at danne en forståelse af, hvad der sker med unge når de bliver straffet og samtidigt danne en forståelse af unge, altså bruge hendes teori og empiri til at analysere og vurdere de unges opfattelse af at være kriminel. 1.3 Projekt beskrivelse Formålet med vores opgaver er at undersøge om et ungt individ er i stand til at forstå og handle rationelt ved en eventuel lovændring af den kriminelle lavalder, altså de unge individer som bliver ramt af, nu at kunne blive straffet som voksne, hvor de førhen kun ville blive straffet som unge under den kriminelle lavalder, hvilket har en relativ mildere straf end kriminelle over den kriminelle lavalder. Det hele er bygget op på et eventuelt lovforslag om sænkning af den kriminelle lavalder, som gentagende gange sættes på dagsorden på Christiansborg.( Løkke et.al, Berlingske tidende, 14/09/2014:side 31) Vi ønsker i vores projekt at have fokus på individet, som bliver ramt af denne eventuelle lovændring, primært individernes selvopfattelse af det at være kriminel, og i mindre grad have fokus på det politiske, med viden om det ikke kan undgås i vores projekt og også er den dimension, der er med til at gøre projektet tværfagligt. Vi har tænkt os hovedsageligt at bruge Michel Foucaults teori om govermentality og disciplinering af unge individer. For at være i stand til at forstå unge individers rationalitet, har vi tænkt os at bruge Inge M. Bryderups empiri og teori, som er en række dybdegående interviews med ungdomskriminelle. Inge M. Bryderup har ud fra disse interview dannet sig en form for teori, som kan hjælpe os med at beskrive og forstå 5

disciplineringen af unge individer. Derudover har vi tænkt os at bruge Michel Foucaults mere generelle teori og forståelse af fængsling og straf. 1.4 Problemformulering Hvordan påvirkes unge individers syn deres kriminalitet i forhold til den kriminelle lavalder? 1.4.1 Arbejdsspørgsmål Hvilke normative mål kan ligge til grund for debatten om en sænkning af den kriminelle lavalder? Hvordan disciplinere den kriminelle lave alder unge individer? Hvilke argumenter giver statistikker over ungdomskriminalitet i forhold til sænkningen af den kriminelle lavalder? 1.5 Begrebsforklaring 1.5.1 Kriminel lavalder: Lov som fastslår i hvilken alder et individ kan blive straffet som alle andre individer i landet. Individer under den kriminelle lavalder, kan fx ikke blive straffet med fængselsstraf, men vil som reelt få tildelt en anden form for straf, som fx en tilsynsværge eller at blive placeret på et institution med pædagoger, der er i stand til at tackle og hjælpe disse unge individer på rette vej, men det er ikke et fængsel som sådan. Individer over den kriminelle lavalder, er i stand til at blive straffet på lige fod med ældre individer, det kan hermed betyde fængselsstraf. 1.5.2 Straf: Michel Foucault arbejder med tre forskellige former for straf, som eksistere i forskellige tidsperioder i historien. Den første periode og første form for straf Foucault arbejder med er straffen der eksistere i middelalderen og som enevældes pinestraf. En straf hvis formål var at skabe rædsel og skræk. De kriminelle blev straffet direkte på kroppen - der var stedet og beviset for - at retfærdigheden var sket fyldest. 6

Den anden periode og straf beskriver det 18. århundredes straf. Man forstod de sociale bånd imellem mennesker som en kontrakt. Lovovertrædelser, så man som værende kontraktbrud af den sociale kontrakt, og man forsøgte derfor via strafarbejde at genindsætte moralen i kroppen, med det formål at reintegrere forbryderen i samfundet. Det offentlige strafarbejde skal forstås som en moralsk opbyggelse. Hermed er straffens genstand flyttet fra kroppen, som det var i middelalderen, til sjælen. Det egentlige mål med kroppens arbejde, er sjælens arbejde, altså udfører man sit strafarbejde, for at få en bedre morale og samvittighed, og derved lette sjælen. Den tredje form for straf omhandler det moderne fængsel. Den beskriver tankerne bag det moderne fængsel; udelukkelse gennem indelukning af individet. Det handler om at disciplinere de kriminelle således, at de overholder landets love og regler. Det er også her, Foucault beskriver ideen om panoptikon. Panoptikon bygger på konstant overvågning og viden om, at man potentiel altid er overvåget. Det er ikke længere de mange der ser på de få, men de få der ser på de mange (Jensen, i overvågning og straf, 2002: 8-9). 1.5.3 Ungt individ: Individer under den kriminelle lavalder på 15 år. 1.5.4 Rationalitetsbegreb i forhold til disciplinering: Hvilke tanker og reaktioner kan man forventer af et individ. I projektet er det hovedsageligt de unge individer der drejer sig om. Er et ungt individ i stand til at handle rationelt, det vil sige, er individet i stand til at tænke og forstå, at hvis jeg gør x (kriminel handling), så bliver jeg straffet pga. y (lov). Rationalitet indebære også hvilke tanker og effekt en eventuel fængsling af individet vil have. 1.5.5 Blå blok: Udtrykket blå blok bruges gentagende gange i vores projekt, begrebet indebære de politikkere, og partierne de repræsentere. Begrebet indebære Lars løkke og Venstre, Kristian Thulesen Dahl og Dansk folkeparti, Anders Samuelsen og Liberal alliance, Søren Pape Poulsen og Konservativt folkeparti 1.6 Afgrænsning Inden vi startede projektet havde vi også andre ideer. Vi overvejede at lave en diskursanalyse, hvori vi ville analysere sproget af to forskellige medier, som har to forskellige politiske vinkler. Vi havde overvejet at bruge to aviser og i disse aviser lave en diskursanalyse af sproget på forskellige artikler. Vores ide var at man kunne bruge Politikken/Information( rød avis) og Berlingske 7

tidende/jyllandsposten( blå avis). Ud fra disse to aviser, som er placeret forskelligt i det politiske spektrum, overvejede vi at lave diskursanalyse for at undersøge forskellen i brug af ord og sprog med henblik på rød vs blå politik. Vi havde derudover også overvejet at gå mere kvantitativt til problemet, og via statistikker undersøge argumenter for og imod en sænkning af den kriminelle lavalder, vi har stadig en lille del af statistikkerne med i vores projekt, men de bruges mest som forklaring og forståelse af vores paradoks og ikke som en væsentlig del af opgaven. 2 Den socialpolitiske og retspolitiske udvikling ift. ungdomskriminalitet. 2.1 Kort historik Siden den første danske Børnelov fra 1905 har der været særlig lovgivning for usædelige og kriminelle børn og unge(bryderup, 2010: 16). Dette medførte opdragelsesanstalter og ungdomshjem og ungdomsfængsler, og forældre mistede forældremyndigheden, hvis et barn var blevet anbragt. En anbringelse kunne ske både pga. kriminalitet, men også hvis det blev anslået at barnet havde behov for forsørgelse, da et sådan barn kunne tænkes at blive kriminelt(bryderup, 2010: 17). Senere i 1923 først og derefter i 1933 blev lovgivningen ændret til at omfatte barnets kriminalitet og opførsel, frem for barnets sociale status. I 1958 kunne børn anbringes frivilligt og i Bistandsloven fra 1976 omfattede loven alle børn. Dette videreføres og lovgivningen specificeres i 1998 omkring forebyggende arbejde og særlige sociale problemer for unge(bryderup, 2010: 17-18). Lovgivning ændrer sig fra den første Børnelov i 1905, hvor det socialpolitiske fokus var på unge kriminelle og unge med behov for forsørgelse, til i dag, hvor lovgivningen omfatter alle børn og unge. 2.2 Danmark i internationalt perspektiv Der har altså traditionelt i Danmark ikke været en opdeling af unge med sociale problemer ift., om de har været kriminelle eller om de har brug for omsorg og forsørgelse. I de fleste andre lande er der en opdeling på dette område, hvor der findes institutioner med child welfare eller child 8

protection, mens unge kriminelles forhold bliver afgjort af ungdomsdomstole, hvor dommerne tilser at de bliver anbragt på særlige institutioner eller i ungdomsfængsler(bryderup, 2010: 18-19). Danmark er ligeledes tilsluttet FN s Børnekonvention, der kræver at børn og voksne ikke skal i de samme institutioner, og børn skal behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Derudover må børn heller ikke isolationsfængsles(bryderup, 2010: 20). 2.3 Institutioner og ungdomssanktioner Ifølge Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold fastsættes betingelserne for en anbringelse af unge på en sikret afdeling eller sikret institution således(bekendtgørelse nr. 419, 30, stk. 1, nr. 1-7, april 2014): Anbringelsesgrundlag m.v. på en sikret afdeling 30. En sikret afdeling kan anvendes for unge når: 1) dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, 4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 765, 9

5) opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens 74 a, eller 7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. 35-37. Yderligere nævnes det i bekendtgørelsen at punkt 4-6 kræver, at den unge er fyldt 15 år. De øvrige punkter kan også anvendes i forhold til unge mellem 12 og 15 år. Punkt 6 omtaler ungdomssanktionen, som kort forklares i næste afsnit. I 2001 blev der indført faseinddelt ungdomssanktion for 15-17-årige, der har begået kriminalitet af alvorlig karakter, herunder primært vold. Ungdomssanktionen betyder, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed (Bryderup, 2010: 23). Den første fase foregår som udgangspunkt på sikrede institutioner, og dommen fungerer både som strafferetslig indsats og socialretslig indsats. Varigheden er typisk to måneder, men kan variere. Målet er at få standset den unges kriminelle handlinger samt at danne grundlaget for den videre behandling(www.socialstyrelsen.dk, 4). Anden fase foregår fx på en åben døgninstitution under lempeligere forhold. Anden fase tager ca. et år, så de første to faser sammenlagt varer omkring 14 måneder. Tredje fase foregår i ambulant regi, hvor den unge har kontakt og er under tilsyn af de sociale myndigheder. Tredje fase varer den resterende tid til de samlede to år er gået. 2.4 Konsekvens for unge og forældre I Finansloven for 2004 blev der afsat yderligere penge af til oprettelse af flere sikrede institutioner og driften af disse. Dette skete under overskriften Hård kurs over for unge kriminelle, og det nævnes, at formålet bl.a. også er at styrke indsatsen mod kriminelle under den kriminelle lavalder 10

på 15 år. Det bliver nævnt at samfundets reaktion på kriminalitet skal være konsekvent og mærkbar (Bryderup, 2010: 26). I 2006 blev det muligt for kommunerne at sanktionere forældre med kriminelle børn, hvis kommunen vurderer at forældrene ikke lever op til deres ansvar. Forældre kan pålægges at foretage visse aktive handlinger for at leve op til dette ansvar, og skønnes det af kommunen, at dette ikke efterleves, kan der indføres et stop for udbetaling af familieydelsen (Bryderup, 2010: 26). Retorikken og mulighederne for sanktioner er altså blevet skærpet. 3 Metode 3.1 Rationalitet Ser vi på rationalitetsbegrebet i forhold til individet omfatter det ofte et liberalt syn. Hvis en person skal være i stand til at tage ansvar for sine handlinger, må dette individ givetvis også først kunne påstås at handle rationelt. Rationalitet kan forstås i en både objektiv forstand og en subjektiv forstand. Et individs rationale kan siges altid at være det, som dette individ foretager sig, da individet, som rationelt væsen, ville have handlet anerledes, hvis der var tilstrækkeligt rationale til det. Den mere objektive rationalitetsopfattelse skal ses i lyset af samfundets rationaler. Dette kan være kriminalitet eller sociale normer. Et individ, der ikke handler i overensstemmelse med samfundets rationaler kan siges ikke at agere rationelt, set i et samfundsperspektiv. Det individuelle rationale og samfundsrationalet er to forskellige rationaler, det er vigtigt at skelne i mellem, hvis man ser individet som utilitaristisk. 3.2 Grounded theory og medium-range theory hos Bryderup Vi har skrevet lidt om Bryderups metode I forhold til udvikling af generelle problemstillinger eller teorier ud fra kvalitative og kvantitative data. Primært med vægten på de kvalitative biografiske interviews. Bryderup gør det tidligt i sin bog klart at hun arbejder ud fra et konstruktivistisk 11

udgangspunkt, og hun tillægger de fleste begreber en art socialkonstruktivistisk betydning. Dette er både i forhold til de unges egen diskurs på området, men samtidig også hendes egen. Med grounded theory som udgangspunkt arbejder Bryderup med medium-range theory. Denne teori søger ikke kun at afklare mikrosociologiske fænomener, men med den teoribeskrivelse(mellem grand theory og grounded theory) søges der en belysning af bredere sociale og samfundsmæssige problemstillinger. 3.3 Kvantitativ date fra Det Kriminalpræventive Råd Flemming Balvig har indsamlet data i form af omfattende og gentagende spørgeskemaundersøgelser, foretaget over en lang årrække i bl.a. Gladsaxe Kommune. Flere af spørgsmålene er generelle spørgsmål om kriminelle vaner, mens andre spørgsmål søger mere normative spørgsmål omkring rygning, alkohol, udeblivelse hjemmefra, udeblivelse fra skole og i hvilket omfang man tror, at det, man lærer i skolen, bliver brugbart senere i livet mm. Denne normative dataundersøgelse kan være med til at søge en konklusion, hvor de mere generelle kriminelle vaner bliver undersøgt, men hvor de samtidig bliver sat op i forhold til teorier om sociale udfordringer og problemer som katalysator for kriminel adfærd. De mere deskriptive afklarende spørgsmål er med til at vise, i hvilket omfang kriminaliteten har udviklet sig, mens de normative spørgsmål søger at beskrive den kriminelle udvikling. 3.4 Kritisk teori ifølge Habermas Igennem dette projekt om den kriminelle lavalder har vi søgt at påpege det umiddelbare paradoks, der ligger i, at der politisk findes et ønske om en ændring, en sænkning, af den kriminelle lavalder, mens statistikker fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at der med den nuværende kriminelle lavalder har været et generelt fald i kriminalitet over de seneste mange år. Den kritiske teori arbejder eksplicit med normative idealer, der søger at belyse hvorledes eksisterende paradigmer bør udvikles, således at de gavner samfundet og individet(juul, 2012: 321). Ifølge Habermas og Honneth er det altså den menneskelige moralske erfaring, der skaber grundlaget for en kritisk teoretisk tilgang, hvilket er i modsætning til positivistiske 12

vidensparadigmer, der påstår, at moralske erfaringer ikke kan eller bør danne grundlag for vidensskabelse(juul, 2012: 320). Habermas søger at bevise moralske erfaringer gennem det, han omtaler som kommunikationen i livsverdenen eller civilsamfundet. Her refereres til den kritiske marxistiske system- og kapitalismekritik, og Habermas påstår, at mennesker i hverdagslivet har et grundlæggende ønske om at forstå hinanden, mens der i systemet(staten, bureaukratiet mm.) er en fordrejet kommunikation, der er skabt af magt og penge(juul, 2012: 324-325). Denne teori om en moralsk forankret erfaring i mennesket kan afprøves gennem vores problemstilling. Det politiske ønske om en ændring af den kriminelle lavalder kan anses som et ønske om en samfundsændring. Det interessante er dog, hvorledes der samfundsteoretisk ikke er en underbygning af dette ønske, da der ikke er noget, der peger på en nødvendighed af en ændring af den kriminelle lavalder. Ser man på forslaget om en ændring af den kriminelle lavalder som en form for new public management med et ønske om en styring af kriminaliteten er der dog ikke grundlag for en videnskabsteoretisk kritik i form af kritisk teori, da en sådan samfundsændring vil have et normativt ideal. Dette normative ideal kan så kritiseres ud fra, ifølge Habermas, kommunikationen i menneskets livsverden, der danner grundlaget for moralske erfaringer, og som er forudsætningen for, at mennesker kan udvikle identitet, mening og solidaritet (Juul, 2012: 324). Vi har også søgt, gennem Bryderup, at forklare ungdomskriminalitet som fænomen gennem kvalitative interviews. Disse kvalitative interviews underbygger til dels Habermas teori om de moralske erfaringer, der danner grundlag for vidensskabelse og samfundsudviklinger. De unge fortæller selv, hvorledes de oplever kriminalitet som henholdsvis deres eget problem, og som et samfundsproblem. Der er kritik af en pædagogik, der bruger straf som redskab, mens der er ros af en pædagogik, hvor dialog er redskabet. Dette er altså en normativ kritik af givne samfundsforhold og institutioner, de unge selv har oplevet. De unges moralske erfaringer danner altså grundlag for kritisk teoris påstand om, at samfundsudviklinger bør ske med et mål for øje. I dette tilfælde en ændring i forhold til hvilken pædagogik, der virker bedst for at holde unge ud af kriminalitet. Den kritiske teori bør se på idehistoriske udviklinger, men for at udvikle normative idealer for udviklingen af samfundet, er det nødvendigt at se på samtidens fænomener. Den kritiske teori er 13

altså forankret i, at man, for at kunne kritisere redskaberne for videns- og samfundsudvikling, er nødt til at have et normativt ideal, man stræber efter. Vi ser ikke i denne sammenhæng på den kritiske realismes og kritiske teoris historiske udvikling fra marxistisk kapitalismekritik, men vi ser på, hvordan moderne positivistisk epistemologi kan kritiseres ud fra manglen på normative idealer. I forhold til mediebilledet og politikeres eksponering i det offentlige rum kan den kritiske teori også anvendes. Ifølge Habermas kritiske teori er de politiske ønsker om ændringer i samfundet grundlæggende iværksat af et ønske om magt og penge(juul, 2012: 328-329). Politiske ytringer i det offentlige rum antager form som en invasion af den menneskelige livsverden. Politisk eksponering og statsligt bureaukrati invaderer ifølge Habermas menneskets livsverden(civilsamfundet). Et politisk ønske om en sænkning af den kriminelle lavalder koloniserer altså den demokratiske forstående dialog, og dermed er velfærdsstaten, som socialpolitisk problemløser, altså med til at finde tekniske løsninger på materielle problemer(juul, 2012: 329). Materielle problemer skal ses i en ny bureaukratisk new public management-ide, hvor kriminalitet er til skade for økonomisk vækst. Dermed materialiseres kriminalitet som fænomen og kan måles og vejes og omskabes til økonomiske tal, hvor der på bundlinjen kan aflæses et resultat. Med denne teknik kan velfærdsstaten altså fungere uden den menneskelige livsverdens forstående kommunikation, og dermed handler det ikke om at formulere værdier og ideer for fremtiden, som i kritisk teori er afgørende for samfundsvidenskaben. Der er dog ikke noget problem i at kommunikation i civilsamfundet koloniserer systemkommunikationen, da dette grundlæggende er med til at skabe normativ vidensdannelse(juul, 2012: 330-332). I vores analyse af vores problemstilling påpeger vi yderligere problematikken i, at en samfundsudvikling, her en ændring af den kriminelle lavalder, kan være svær at analysere, da bevæggrundene for en sådan ændring skal ekspliciteres før det er muligt at forholde sig til en sådan ændring. Om en ændring er populistisk eller om den har til formål at ændre grundlæggende samfundsstrukturer normativt er afgørende for, hvordan kritisk teori kan analysere fænomenet. En generel kritik af kritisk teori vil grundlæggende være af filosofisk karakter, da der her er tale om en kritik af moral -begrebet, der er en grundlæggende nødvendighed for en samfundsvidenskabelig normativ analyse. Den menneskelige moral eller de normative idealer 14

baseres på en epistemologi om en universel sandhed, der foreskriver at mennesker har et moralfællesskab, de gennem samfundet forsøger at manifestere. En anden men meget lig kritik er fra den logiske positivisme, der ikke ser naturvidenskaben og samfundsvidenskaben som adskillelig, og derfor kan normativ vidensdannelse ikke lade sig gøre, da normative udviklinger er individuelle, og de kan derfor heller ikke i samfundsvidenskaben være genstand for generelle teorier eller love. 3.4 Diskursteori ifølge Michel Foucault Ordet diskurs eller diskurser betyder oftest i den brede betydning: betydningshorisont eller en bestemt måde at tale om eller forstå verden på.(juul et.al, 2012: 237) Lig med fænomenologien og hermeneutikken er sociale forholds mening afgørende for at begribe hvad, der foregår og er på spil. Forskellen ligger dog i at diskursanalyser modsat metodehermeneutikken ikke forsøger at finde det rigtige eller sande svar på analysen, og der er ingen dyb mening ved fremtrædelserne af analysen, som vi kan forstå gennem hermeneutiske metoder. Diskursanalysen forsøger i stedet at finde de konkrete fortolkningskonflikter, der er i spild, i stedet for selve fortolkningerne.(juul et.al, 2012:237) Diskursanalysen har højere grad fokus på konflikter og magtkampen imellem forskellige diskurser end hermeneutikken og fænomenologien. Diskursbegrebet indebærer, at man ikke har fokus på det enkelte individ, når man forsøger at analysere et socialt fænomen. I stedet bliver individets handlinger og synspunkter formet af samfundets omgivelser og af den sammenhæng, vi er placeret i. En sammenhæng som vi ikke selv er i stand til at fastsætte.(juulet.al, 2012: 238) For Foucault, som er vores primære teoretiker og en af de store teoretikere inden for diskurser, er diskurser ikke kun et sprogligt fænomen, men i stedet mener Foucault at det er praksisser, der indeholder sproglige og handlingsmæssige aspekter. For den arkæologiske diskursanalyse mener Foucault, at udsagn skal være i centrum. Det vil sige, at det, der siges og gøres, er udgangspunkt for analysen. I vores projekt er udgangspunktet blandt andet de udsagn, som politikkerne fra blå blok fx er kommet med i deres lovforslag omkring den kriminelle lavalder, men det kan også være de udsagn, som eksisterer i vores interviews foretaget af Inge M. Bryderup. Et udsagn som ungdomskriminalitet kan ændre mening over tid, en ændring af diskurs. I vores opgave står diskursen i ungdomskriminalitet over for en mulig forandring. Politikerne fra blå blok forsøger at ændre diskursen i udsagnet. Folks synspunkt bliver formet af den sammenhæng udsagnet placeres 15

i. Det vil sige at lykkedes det blå blok at ændre den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, så vil diskursen omkring ungdomskriminalitet også ændre sig. Man er indtil videre ungdomskriminel under 15 år, men ændrer loven sig, så ændrer diskursen sig til, at man fra nu af er ungdomskriminel under 12 år og dermed er kriminel over 12 år, hvor man før var kriminel over 15 år. Foucault bruger også et begreb inden for diskursanalysen, som han kalder governmentalitet, der er en analyse der fokuserer på magt og viden. Disse to begreber bliver centrum for vidensproduktionen. Governmentalitetsanalysen forsøger at påvise de former for magt og viden, der skaber bestemte menneskelige subjekter; altså subjekter der forstår sig selv og handler overens med det praksisparadigme der er til stede. Påvisningen af disse magt- og videnskampe bliver en form for kritik af de gældende sandheder og praksisser, da Foucault ikke mener disse er naturlige og uproblematiske.(juul et.al, 2012:251) En måde hvorpå governmentalitet kunne analyseres i vores projekt, kunne være med dette lovforslag fra blå blok, som startede hele paradokset. Lovforslaget forsøger at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Hvis man accepterer denne nye diskurs, accepterer man samtidigt også en stigende magt over for sig selv og andre individer. Individet er med dette lovforslag med til at acceptere at begrænse sig selv for at kunne få straffet kriminelle i en tidligere alder. De unge kriminelle, som nu ville kunne straffes i en tidligere alder, bliver til subjekter, som har viden omkring magten. Altså individet ved, at disse nye love giver en forøget magt over individet, eftersom at man nu kan straffes i en tidligere alder. 4 Artikler Vi vil i dette afsnit prøve at aktualisere og forklare paradokset omkring den kriminelle lavalder. De tre artikler, vi har valgt, er hver især med til at give en bedre forståelse af paradokset, og hvordan paradokset i det hele taget er opstået. Artiklerne er fra henholdsvis Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Artiklen fra Ekstra Bladet er med til at beskrive og forklare en form for start på problemet. Det er svært at sige, hvornår paradokset er opstået, eftersom det er et paradoks, der fra tid til anden dukker op i de danske medier og på Christiansborg. Artiklen fra Ekstra Bladet kan ses som startskuddet på denne omgangs debat om den kriminelle lavalder. Den første af artiklerne fra Berlingske Tidende er en kronik, der er skrevet af forskellige højt rangerede personer i partierne 16

fra den blå blok. Den anden artikel fra Berlingske Tidende kan ses som et modsvar på kronikken skrevet i Berlingske Tidende. Argumenterne fra de højt rangerede personer fra blå blok bliver stillet op mod realiteterne i virkeligheden og eksperters argumenter for og imod politikernes forslag, skrevet i kronikken. 4.1 Vi er magtesløse, Vi er magtesløse Artikel fra Ekstra Bladet af Pernille Obelitz, Faton Nesimi, Line Ritz, David Andersen og Carsten Norton. Som tidligere nævnt startede debatten omkring det nuværende paradoks efter, at aviser som blandt andet Ekstra Bladet bragte artikler lignende den, vi har valgt at bruge i projektet. Artiklerne beskriver og giver bekymringer omkring den stigende kriminalitet blandt pigebander. I artiklen hører vi om, hvorledes Michelle Klindt og Bettina Sandstrøm udtrykker stor bekymring på deres døtres vegne, som begge er blevet overfaldet af en såkaldt pigebande, der er centreret omkring et bosted på Amager. Vi er magtesløse over for systemer (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6) siger både Michelle og Bettina samstemmende, men henblik på at de gentagende gange har forsøgt at anmelde overfaldet til politiet, uden at politiet har gjort noget ved problemet. Vi får at vide, at pigerne har været for unge, samt at der ikke var beviser nok (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6). Disse to citater beskriver grunden til bekymringerne, der har været med til at danne paradokset og sat debatten i gang. Begge kvinder er utrygge på vegne af deres døtre, som begge er blevet overfaldet af en voldelig pigebande. Efter gentagende forsøg på at melde episoderne til politiet i håb om hjælp, er kvinderne blevet så desperate, at de har været nødt til at gå til medierne, i dette tilfælde Ekstra bladet, for at bede om hjælp. Kvinderne føler altså ikke, at politiet er i stand til at hjælpe dem tilstrækkeligt. Grunden til at politiet har problemer med at straffe pigerne skyldes, at pigerne er mindreårige og derved ikke kan blive straffet. Man må formode at de formodede gerningsmænd allerede er i kommunens søgelys, eftersom de er blevet placeret på et bosted for unge individer med problemer. Ud over de to kvinder, træder den forhenværende politiker Naser Khader også frem og beretter hvorledes 17

hans egen datter har oplevet lignende situationer, som Michelle Og Bettinas døtre har oplevet. Naser Khader er grunden til, at de to kvinder tør træde frem i medierne, da Naser Khader har opfordret de to kvinder til at træde frem sammen med Naser Khader. Jeg sagde til dem, at jeg syntes, at de skulle stå frem i medierne, så vi kan få belyst problemet siger Naser Khader til Ekstra Bladet. Naser Khader ønsker ved hjælp af sin egen beretning og de to kvinders beretning at få fokus på den kriminelle lavalder, således at man kan straffe disse piger i de såkaldte pigebander (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 7) og derved hjælpe Michelle og Bettina og ikke mindst deres døtre til at få en tryggere hverdag. Ved en sænkning af den kriminelle lavalder ville politiet måske have været i stand til at gøre noget ved de formodede gerningsmænd, da Michelle og Bettina kom for at anmelde overfaldet.(obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6) Efter Naser Khader og de to kvinder står frem i medierne, bliver der, som ønsket, sat fokus på den kriminelle lavalder, og ca. to uger efter artiklerne fra Ekstra bladet blev udgivet, udgives der er en kronik i Berlingske tidende skrevet af Lars Løkke Rasmussen, Partiformand (V), Kristian Thulesen Dahl, Partiformand (DF), Anders Samuelsen, Partileder (LA) og Søren Pape Poulsen, Politisk leder (K). I denne kronik forsøger disse politikere, at komme med et løsningsforslag omkring den kriminelle lavalder. På denne måde er artiklen omkring Naser, Michelle og Bettina med til at sætte debatten om den kriminelle lavalder i politikernes fokus. 4.2 Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle Politikerne, der har skrevet kronikken, kan hurtigt konkludere at overordnet set, så går det den rigtige vej med hensyn til kriminalitet og ungdomskriminalitet for unge under 15 år, der har været involveret i kriminalitet. Men selvom det går den rigtige vej, når det kommer til de helt unge, har vi fortsat store udfordringer. Der findes en hård kerne, for hvem den nuværende kriminelle lavalder udgør et værn mod straf, og hvor det sociale system må give op i forsøget på at resocialisere dem, fordi systemets muligheder er for indskrænkede og uden den nødvendige konsekvens (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Så selvom de er enige om, at det går den rigtige vej, så mener de også, at den hårde kerne, som stadig begår kriminalitet er for svære at resocialisere, hvilket vil sige, at det sociale system ikke har tilstrækkelige midler og konsekvenser over for de 18

unge til at hjælpe dem med at blive resocialiseret og derved komme ud af kriminalitet. Dette stemmer overens i forhold til artiklen omkring Naser Khader. Pigerne på bostedet er formentlig blevet placeret på bostedet af det sociale system i håb om, at pædagogerne på bostedet er i stand til at hjælpe de unge piger på rette vej. Det er dog ikke sket, og pigerne begår stadig kriminalitet, hvilket er uden konsekvenser, da vi ifølge artiklen ved, at politiet intet kan gøre mod pigerne for at hjælpe Naser og de to kvinder. Situationen bliver endda i kronikken nævnt direkte og senest har medierne berettet om en københavnsk pigebande, der trods anbringelse på en kommunal institution har haft mulighed for næsten uhindret at begå voldelige overfald mod andre piger i lokalområdet (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Så det kan altså bevises at artiklen fra Ekstra Bladet har været med til at skabe debat og derved starte denne kronik fra politikerne fra blå blok. Disse politikere kommer med fire lovforslag: De ønsker at oprette en decideret ungdomsdomstol, som skal tage sig af kriminalitet, som bliver begået af personer mellem 12 og 17 år. I domstolen skal der være særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige, som alle er specielt uddannet til at håndtere unge kriminelle ned til 12-års alderen. De mener at et sådan system vil skabe en større retssikkerhed for den unge, eftersom det unge individ automatisk får ret til en forsvarer. Derudover skal det fremover bevises at den unge med overlæg rent faktisk har begået den kriminelle handling og ikke som i dag, hvor det kan afgøres på baggrund af en vurdering fra de sociale myndigheder. Samlet mener de at det vil sikre, at der ikke længere spekuleres i den kriminelle lavalder, men mere spekuleres i den kriminelle gerning. Det andet forslag politikerne kommer med handler om at give videre beføjelser til at fastsætte sanktioner over for det unge straffede individ. De mener, at ingen individer er ens, og derfor skal der være mulighed og afveksling i disse sanktioner, således at sanktionerne passer bedst muligt på den straffede. Det kunne eksempelvis være i form af omfattende samfundstjeneste, der antager en opdragende karakter, hvor man eksempelvis inddrager personale med militærfaglig baggrund eller dømmer den unge til at passe sin skole (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). 19

Derudover skal domstolene have mulighed for at bestemme, hvornår en forbrydelse kan slettes fra den dømtes straffeattest. Finder domstolen individet uegnet til straf, så skal sagen kunne sendes videre til de sociale myndigheder Ungdomsdomsstolen skal ved de alvorligste forbrydelse have muligheden for at sende sagerne videre til det almindelige domstolssystem. Børn og unge er ikke voksne, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret er et brutalt overfald ikke mindre belastende, fordi gerningsmanden er 14 år gammel og dermed under den nuværende kriminelle lavalder (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Det vil sige at ungdomsdomstolen i de groveste forbrydelser kan sende sagen videre til de almindelige domstole, hvilket vil sige, at individet mellem 12 og 17 år kan straffes på lige vilkår med individer over 17 år i de groveste tilfælde. Derudover ønsker de at danne en ny ungdomskriminalforsorg, hvis formål er at holde øje med driften og udførelsen i de institutioner, der tager sig af ungdomskriminaliteten. De mener at det vil give klarere, mere ensartede og mere konsekvente regler for pædagogernes indsats og magtanvendelse. Sammen med artiklen omkring Naser, Michelle og Bettina er denne kronik i stor stil med til at danne yderligere debat i medierne og på Christiansborg. Næste artikel fra Berlingske Tidende er en artikel, der tager disse fire lovforslag op til debat og hovedsageligt modargumenterer for implementereingen af lovforslagene af flere grunde. Modargumenterne kommer fra eksperter og forskere på området. 4.3 Virker det at straffe børn? Artikel Af Cecilie Tørper Windström. Cecilie har skrevet en artikel i Berlingske Tidende omkring emnet at straffe børn, og om det virker. Hun har interviewet tre eksperter på området. Eva Smith som er juraprofessor og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd. Troels Gamst er pædagog og har diplom i socialpædagogik og er tidligere formand i en døgninstitution for unge kriminelle. Nicholas Mackintosh som er tidligere 20