ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

Transkript

1 ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

2 Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om unge kriminelle, der alle har deres unikke historie om kriminalitet, vejen ud af kriminalitet og uddannelse. Endvidere har vi interviewet sagsbehandlere og uddannelsesmedarbejdere, der arbejder med unge kriminelle til hverdag. Deres perspektiver og fortællinger skal være med til at belyse deres arbejde samt erfaringer med unge kriminelle. Vi vil i denne artikel have fokus på kriminalitet og uddannelse. Skrevet af: Anne-Sofie Damsbo Jensen og Marna Ingeborg Hentze Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi, AAU CPH Hvorfor er det interessant at undersøge vejen fra kriminalitet til uddannelse? Specialet Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016) bunder i en interesse for det kriminelle forskningsfelt. En interesse, der har vakt en stor nysgerrighed omkring hvorfor der er et stort fokus på, hvordan individer kommer ind i de kriminelle løbebaner. I stedet er vi i højere grad optagede af, hvordan man kommer videre med fx en uddannelse, efter man har levet et liv med kriminelle gerninger. I Danmark er der en høj recidiv-statistik på 32,3% (Direktoratet for Kriminalforsorgen [DKF], 2015:13), hvilket fortæller os, at det er mange af de samme personer, der gentagne gange begår kriminalitet. Derfor ser vi et forandringspotentiale i at få unge kriminelle i gang med en uddannelse, således de har bedre mulighed for at leve et kriminalitetsfrit liv fremadrettet, da de fx med en uddannelse kan blive kan blive socialiserede og have en bedre chance for at tjene deres penge på ærlig vis. Side 1 af 5

3 Problemfeltet omfatter også Uddannelsespålægget. Uddannelsespålægget indbefatter unge i alderen år, som er på offentlig forsørgelse. De unge, der er underlagt uddannelsespålægget er berettiget til at modtage uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp har en økonomisk sats, der er på niveau med SU (Beskæftigelsesministeriet, 2014). Alle unge, der modtager uddannelseshjælp, bliver pålagt at gå i gang med blandt andet en uddannelse. Uddannelsespålægget er derfor sat i værks som et redskab til at få unge i gang med en uddannelse. Hvem er vores informanter? I specialet Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze og Jensen, 2016), beskæftiger vi os med fortællinger fra fire unge med en kriminel baggrund. Endvidere har vi også inddraget perspektiverne fra to uddannelsesmedarbejdere fra to uddannelsessteder for kriminelle og tidligere kriminelle samt tre sagsbehandlere fra to kommuner. Vores unge informanter har alle begået kriminalitet i en ung alder, og er i dag kommet videre med deres liv. De unges fortællinger vidner om, at der er forskellige grunde til at begå kriminalitet. Blandt disse grunde kan der blandt andet nævnes stofmisbrug, sociale relationer, baggrund og fritidsinteresser. Medarbejdernes fortællinger vidner om, at der er forskellige tilgange til arbejdet med unge kriminelle, samt at de har forskellige oplevelser og erfaringer fra deres daglige arbejde med kriminelle. Teoretisk afsæt Som et teoretisk blik på vores empiri har vi valgt at benytte os af den franske filosof Michel Foucault og den hollandske uddannelsesteoretiker Gert Biesta. Foucault bidrager med et teoretisk blik, der omfatter de samfunds- og magtstrukturer vi som individer er underlagt, som danner handlemuligheder for ageren for subjekter. For at få øje på dette bruger vi blandt andet Foucaults teori om dispositivet, hvor vi uddybende har valgt at beskæftige os med det sikkerhedsskabende-, disciplinær- og lovdispositivet. Endvidere vil vi med begreberne magt, subjekt, selvteknologi samt governmentality belyse vores informanters fortællinger om udvikling af deres subjekt, Side 2 af 5

4 samt nutidens store fokus på, at individer skal styres til selvstyring. Vores anden teoretiker Biesta bidrager med et nuanceret blik på uddannelsesdiskurser, hvor vi ud fra hans teori har udviklet den pædagogiske uddannelsesdiskurs og den politiske uddannelsesdiskurs. Den politiske uddannelsesdiskurs er styret imod erhvervslivet hvor den pædagogiske uddannelsesdiskurs er inden for almen dannelse og fokus på det unikke hos subjekter. Disse to diskurser kommer blandt andet tydeligt til syne i sagsbehandlernes og uddannelsesmedarbejdernes udsagn. Biesta beskæftiger sig også med at beskrive hvilke elementer, der skal til for at skabe en god uddannelsesproces, herunder socialisation, kvalifikation og subjektifikation. I denne kontekst arbejder han også med at beskrive de af-demokratiserende processer, der er styrende inden for uddannelsespolicy: bevægelsen fra fokus på responsibility (at tage ansvar) til accountability (at stå til ansvar), bevægelsen fra professionel viden til fokus på evidens og bevægelsen fra borger til forbruger. Biesta og Foucault er valgt som teoretikere, fordi de supplerer hinanden på visse områder. Foucault er fx optaget af processen om at blive subjektiveret, og i denne kontekst anvender vi Biestas perspektiv på uddannelsesdimensionen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at de to teoretikere anvendes til at supplere hinandens områder. Analytiske fund Specialets analyse er delt op i fem overordnede analysepunkter, som er opstået på baggrund af vores empiriske fund: Kriminel fortid, Vejen ud af kriminalitet, Den pædagogiske uddannelsesdiskurs og den politiske uddannelsesdiskurs, Konflikter mellem kommunerne og uddannelsesstederne og Uddannelsespålægget. Vores teoretiske begrebsapparat har bidraget til at få et blik for nogle af de de faktorer, der gør sig gældende når man arbejder med vores felt. Subjektudviklingen er her blandt andet baseret på de normanvisende kategoriseringer og de magtstrukturer, de unge møder og bliver positioneret eller objektiveret efter. Et eksempel på dette er, at Side 3 af 5

5 når en kriminel bliver dømt og bliver sat i fængsel bliver man fra samfundets side bliver opdelt i de rigtige praksisser og de forkerte praksisser. Derigennem gøres den indsattes krop til genstand for objektivering. Vi har gennem vores analyse fundet frem til, at kommunerne primært placerer sig inden for den politiske uddannelsesdiskurs, mens uddannelsesstederne primært placerer sig inden for den pædagogiske. Den pædagogiske uddannelsesdiskurs sætter fokus på de pædagogiske og medborgerskabsrelaterede refleksioner i uddannelsesfeltet, mens den politiske uddannelsesdiskurs har fokus på uddannelse til erhvervslivet. Dermed er der forskel på, hvad vores informanter mener, at formålet med uddannelse bør være. Der hvor kommunerne, uddannelsesstederne og de unge imidlertid taler inden for de samme diskursive rationaler, er, når de reflekterer over, hvilket middel, der er stærkest i vejen ud af kriminalitet nemlig uddannelse. Hvordan man bedst muligt hjælper de unge på vej mod en uddannelse, samt hvad fokus i uddannelse bør være, er de til gengæld uenige i. Ifølge Biesta er dimensionerne subjektifikation, kvalifikation og socialisation de tre elementer, der skal være til stede i en (god) uddannelse. Uddannelsesstederne har fokus på at sætte disse tre dimensioner i spil i forhold til det pædagogiske og dannelsesmæssige aspekt, mens kommunerne i højere grad er optaget dimensionerne i forhold til det erhvervsrettede aspekt. Vores informanter deler også en anden holdning. De fortæller alle, at de mener, at uddannelse først og fremmest er til for de unges egen skyld. Gennem en uddannelse får man et konkret bevis (uddannelsespapirer) på, at man kan noget, som man også kan vise til omverden. Dette er vigtigt for de unges subjektudvikling, fordi de unge herigennem kan genkende sig i og subjektivere sig med et nyt fællesskab: et arbejdseller uddannelsesfællesskab. Gennem uddannelse får de unge en alternativ levevej til det kriminelle liv/fællesskab. Ifølge Foucault er sociale relationer en vigtig faktor, fordi det er med til at positionere de unge. Den magt, der eksisterer i de sociale relationer kan fx positionere de unge Side 4 af 5

6 som kriminelle. I et fællesskab søger man en genkendelighed i forhold til de andre medlemmer, og på den måde tilpasser man sig i fællesskabets værdier og normer. I vores analyse kom vi frem til, at de unge faktisk allerede har styr på deres liv, men de har det bare på en helt skæv måde. Derfor er det vigtigt, at når man arbejder med de de unge, at man viser respekt overfor dem og anerkender, at de allerede har styr på det liv, som de har valgt at leve indtil nu. Her er det vigtigt, at uddannelsesstederne viser alternative leveveje til den kriminelle løbebane, samt en forståelse for, at de unge er subjekter med forskellige kvaliteter. Fx fortæller en af vores uddannelsesmedarbejdere: Men jeg må ikke tro, at jeg kan gå ind og tilbyde dem at få styr på deres liv, for det har de. Så det jeg kan er, at jeg kan langsomt hjælpe dem med at opbygge en identitet, hvor de får styr på deres liv på en anden måde. (Hentze & Jensen, 2016). Antal tegn: Litteraturliste Hentze, M. & Jensen, A. (2016). Fortællinger om kriminalitet og uddannelse. Specialeafhandling, AAU CPH. Direktoratet for Kriminalforsorgen [DKF] (2015): Kriminalforsorgens Recidivstatistik (sidst set d ) Beskæftigelsesministeriet (2014) Hovedelementer i reformen (sidst set d ) Side 5 af 5