Fag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.

Transkript

1 UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag: m. mellemrum

2 Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år... 4 Under den kriminelle lavalder... 4 Over den kriminelle lavalder... 4 Skal den kriminelle lavalder sættes ned?... 5 Imod nedsættelse... 5 For nedsættelse... 6 Skal, skal ikke... 6 Social normalitet og afvigelser... 7 Normalitetsopfattelse... 7 Sociale afvigelser... 7 Ejrnæs... 7 Merton... 7 Social kontrol... 8 Hvorfor kriminel og hvad kan samfundet gøre... 9 Hvorfor... 9 Samfundet Forebyggelse af kriminaliteten Konklusion Litteraturliste Side 2 af 13

3 Problemformulering Hvor stor forskel er der på antallet af de unge kriminelle og deres alder? Hvad er det der gør at et barn/den unge vælger at begå kriminalitet. Hvad kan man gøre for at forebygge eller mindske kriminaliteten ved de unge? Er de kriminelle børn og unge socialt afvigende? Indledning Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i nogle statistikker omkring kriminelle unge under og over 15, jeg vil sammenligne antallet af kriminelle og tage op om den kriminelle lavalder skal sættes ned. Dernæst vil jeg trække Ejrnæs og Merton ind og deres teorier omkring social afvigelse, hvor jeg vil kigge på hvad dette betyder og hvad der kan være grund til dette. Derefter vi jeg komme ind på hvad det er der gør at et barn/den unge vælger at begå kriminalitet, hvad samfundet kan gøre og hvad der kan gøres for at forebygge kriminaliteten. Herunder vil jeg komme ind på et projekt der hedder hotspot som foregår i Københavns kommune. Til sidst vil jeg komme med en konklusion på det jeg har arbejdet med i opgaven. Side 3 af 13

4 Kriminelle under og over 15 år Jeg har valgt at arbejde ud fra to tabeller fra justitsministeriets hjemmeside 1. Under den kriminelle lavalder Den første tabel er over antal anmeldte lovovertrædelser med mistænkte årige fra Da sager mod børn ikke vurderes med hensigt på tiltalerejsning eller prøves ved en domstol er det desuden uvist, i hvilket omfang de registrerede børn er skyldige i den kriminalitet de er blevet registreret for at have begået. Ifølge denne tabel 2 var der 3434 anmeldelser i 2000, dette tal faldt lidt årene efter men i 2004 og 2005 tallet men falder igen i 2006 og 2007 til 3489 anmeldelser. I 2000 var der 11,5 anmeldelser pr børn mellem år og i 2006 var der 10,5 anmeldelser pr 1000 børn mellem år Anmeldelser i alt Pr årige 11,5 9,6 8,9 9,2 12,4 11,7 10,5 9,9 Over den kriminelle lavalder Den anden tabel er over antal straffeovertrædelser begået er årige fra I denne tabel er der valgt kun at inkludere overtrædelser af straffeloven og herunder kun lovovertrædelser, der har ført til enten frihedsstraf, bøde, tiltalefrafald, foranstaltningsdom eller en advarsel Side 18 Side 4 af 13

5 Ifølge denne tabel 3 var der 8380 overtrædelser af straffeloven i 2000, dette tal steg med over 1000 sager i 2005 og er kun faldet en smule i I 2000 var der 51 overtrædelser af straffeloven pr unge mellem år og i 2006 var der 50 overtrædelser af straffeloven pr 1000 unge mellem år Straffelov i alt Pr årige Antallet af anmeldelser af de årige er ikke ændret meget fra 2000 til 2007, dog er antallet af anmeldelser pr barn mellem år faldet. Dette skyldes at der er flere børn i års alderen i 2007 end i Det samme gælder for tallene for de årige, hvor antallet af lovovertrædelser er steget kraftigt, dog er lovovertrædelserne pr unge mellem år faldet meget lidt. Skal den kriminelle lavalder sættes ned? Hvis man går ind og tager forskellige partier inden for folketinget er der delte meninger om den kriminelle lavalder skal sættes ned. Dette spørgsmål har delt partierne i to lige store dele. Imod nedsættelse De partier der mener at lavalderen ikke skal sættes ned har brugt begrundelser 4, som at børn ikke skal sættes i fængsel og at skærpede straffe ikke har virket overfor voksne og derfor heller ikke vil gøre det overfor børn. Et parti mener også at når børn begår kriminalitet er det som regel udtryk for sociale problemer i skolen eller familien. 3 Side iminelle%20lavalder.aspx?party2=a&party4=f&party6=b&party7=%c3%98 Side 5 af 13

6 For nedsættelse De partier der mener at lavalderen skal sættes ned har brugt begrundelser, 5 som at med konsekvens overfor små forseelser kan vi hjælpe familierne på ret køl, inden problemerne tager fart. De mener at den nuværende kriminelle lavalder på 15 år skal sænkes til 12 år, fordi det vil give de årige en langt bedre retssikkerhed. Og et parti ønsker at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, da kriminaliteten blandt de 14 årige er mere omfattende end den kriminalitet, der begås af de årige. Skal, skal ikke Jeg kan både se fordele og ulemper ved at sætte den kriminelle lavalder ned, men også ved at beholde den kriminelle lavalder som den er i dag. Det ene parti begrunder nedsættelsen med at kriminaliteten blandt de 14 årige er mere omfattende end den kriminalitet, der begås af de årige. Men er kriminaliteten blandt de årige så ikke også mere omfattende end den kriminalitet, der begås af de årige? Jeg kan også godt forstå dem der er imod at sætte den kriminelle lavalder ned, da der jo er tale om børn der så skal i fængsel. 5 iminelle%20lavalder.aspx?party1=v&party3=o&party5=c&party8=i Side 6 af 13

7 Social normalitet og afvigelser Efter at have læst kapitlerne omkring teorierne om social normalitet og afvigelser, forstår jeg det på denne måde. Normalitetsopfattelse 6 Sociologisk opfattelse af normalitet er at man er i en tilstand eller har et adfærd, som er socialt accepteret, og som er i overensstemmelse med samfundets normer. Dvs. et menneske med et arbejde og en fritid som er socialt accepteret, hører inden under normalitetsopfattelsen. Sociale afvigelser Ejrnæs 7 Hvornår er man socialt afvigende? Ejrnæs mener at hvis man har en adfærd eller tilstand som myndighederne reagerer negativt på. Altså hvis der sanktioneres negativt gennem tildeling af forskellige former for straf, så er man socialt afvigende. Dette vil sige at de unge kriminelle er socialt afvigende, da myndighederne reagerer negativt på deres handlinger som kriminel og de straffes for deres handlinger. Merton 8 Merton går mere i dybden med hvad der kan skyldes at man bliver socialt afvigende. Han mener at forskellige sociale afvigelser som en mulig reaktion på presset fra samfundet om at opnå den største strukturel og kulturel velstand i samfundet. Afvigelserne deles op i forskellige typer af reaktioner, han skelner således mellem fornyelse, ritualisme, tilbagetrækning og oprør. 6 Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 7 s Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 7 s Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 8 s Side 7 af 13

8 Mertons skema for sociale afvigelser 9 Accept af midlerne (reglerne). Overholdelse af reglerne i samfundet. Ingen accept af midlerne (reglerne). Brud på reglerne. Brug af illegitime midler. Accept af målet. Tilslutning til fælles værdier i samfundet. Konformisme Fornyelse: Kriminalitet, sort arbejde, skattesnyd og prostitution. Ingen accept af midlerne. Afvisning af de fælles normer i samfundet Ritualisme: Overholdelse af samtlige regler, men fuldstændig opgivelse af målet om rigdom. Tilbagetrækning: Misbrug og isolation. F.eks. posedamer Oprør: der indsættes både nye mål og midler. F.eks. autonome. Set ud fra Mertons skema for sociale afvigelser hører de kriminelle unge inden under den type reaktion han kaldes fornyelse. De har stadigvæk samme mål, de har bare fundet en anden måde at nå målet på. Målet kunne f.eks. være at opnå en høj velstand pengemæssigt, men har ikke kunne få et arbejde eller det har gået for langsomt med at tjene pengene. Og derudfra føler den unge sig presset af samfundet og får denne reaktion. Social kontrol 10 Social kontrol er når der gøres noget for at sikre at normerne overholdes og opretholdes. Dette kan være ved en pågribelse, domsfældelse eller ved formel straf. Social kontrol kan f.eks. udøves af de socialmyndigheder. For at tydeliggøre og vedligeholde samfundets normer bruger man social kontrol gennem forskellige former for sanktioner overfor normovertrædelser forhindrer de sociale afvigere i at begå 9 Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 8 s Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 7 s Side 8 af 13

9 normovertrædelser. Dette sker ved at der bliver vist hvilke former for adfærd der straffes og ved dette sker der en tydeliggørelse af normerne, som bidrager til at forebygge social afvigelse. Hvorfor kriminel og hvad kan samfundet gøre Hvad er det der kan gøre at barnet/den unge vælger at begå kriminelle handlinger og hvad kan samfundet gøre for at forebygge kriminaliteten. Dette er nogle af de spørgsmål jeg vil tage op her. Hvorfor Ifølge Jappe begår langt de fleste børn og unge ikke kriminelle handlinger uden grund. Han siger der som regel findes en forklaring og at der kan relateres til barnets/den unges identitetsudvikling. Faktorer der kan bidrage til barnets/den unges identitetskrise er følgende: Hvis barnet/den unge her modsigende selvbilleder inden for de socialiserende systemer f.eks. familie, daginstitution og skolen, som gør at barnet/den unge har svært ved at danne et helhedsbillede af sig selv. I familien kan dette ske hvis et barn/den unge vokser op i et hjem, hvor forældrene er meget inkonsekvente og hvor de svinger meget følelsesmæssigt. I daginstitutionen hvor barnet møder mange forskellige personer og reaktioner. For et normalt barn er dette ikke noget problem. Barnet lærer tidligt at skelne mellem institution og hjemmet, da de medbringer et tydeligt billede af hvem de er. Men for børn der ikke medbringer dette selvbillede, bliver det derimod et stort problem at møde forskellige personer og reaktioner. Hvis barnets normer og værdier ikke stemmer overens med skolen, går der ikke lang tid før barnet bliver urolig i timerne og laver ballade. Der er flere ting der kan gøre at barnet/den unge vælger at begå kriminalitet. Nogle af disse ting kan være at den unge har et stærkt behov for at få afløb for sine spændinger, og gennem kriminaliteten kanaliseres spændingerne kortvarigt ud af kroppen. Barnet/den unge kan også have et behov for at flygte i forbindelse med en negativ selvfølelse. Barnet/den unge flygter fra en barsk virkelighed til en anden, som er livet som kriminel. Side 9 af 13

10 Det kan også skyldes at barnet/den unge har en stærk afhængighed af den afvigende gruppe barnet/den unge omgås med, som gør at barnet/den unge begår kriminalitet. Dette kan være et pres fra gruppen, måske endda et optagelsesritual. Samfundet Hvad gør de sociale myndigheder og kommunen når barnet/den unge bliver taget i af have begået en kriminel handling, dette er noget jeg vil komme nærmere ind på. Hvis barnet/den unge begår en mindre alvorlig kriminel handling, skal kommunen, såfremt barnet/den unge ikke modtager bistand efter den sociale lovgivning, vurdere om barnet/den unge har behov for særlig støtte eller bistand. Hvis barnet/den unge er kendt i forvejen, skal kommunen foretagen en vurdering om den støtte eller bistand er tilstrækkelig. Hvis der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, er de sociale myndigheder forpligtet til at udarbejde en handleplan, der kan modvirke yderlig kriminalitet og som kan yde den nødvendige støtte til barnet/den unge, jf. servicelovens 140 stk De sociale myndigheder er forpligtet til at udarbejde en handleplan, senest 7 dage efter, at de har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, jf. servicelovens 140 stk De sociale myndigheder i kommunen har flere typer af tilbud som der kan iværksættes hjælp inden for. Nogle er disse tilbud kan f.eks. være støtte i hjemmet, behandling af barnet/den unges problemer, aflastningsordninger eller anbringelse af barnet/den unge. 11 Serviceloven 12 Serviceloven Side 10 af 13

11 Forebyggelse af kriminaliteten Er der noget man kan gøre for at forebygge at børn/unge kommer ud i kriminalitet eller gøre at børn/unge ikke begår kriminalitet igen. Der er lavet et forsøg i Københavns kommune som de kalder hotspot. Formålet med denne indsats er at nedsætte kriminaliteten blandt de unge med anden etnisk baggrund. Indsatsen blev iværksat på baggrund af bekymrende adfærd hos unge, primært drenge, i alderen år. Gadeteamet har til opgave at hjælpe de unge i området. Det kan være hjælp med f.eks. mangel på aktiviteter, opholdssteder, job og uddannelsestilbud. Hotspotsprogrammet har 4 overordnede temaer, der hver omfatter en række initiativer: Kriminalitetsbekæmpelse, bl.a. ved etablering af en koordinationsfunktion i politiet. Der skal laves en kortlægning af udviklingen i de kriminelle miljøer med særlig fokus på lillebrorgruppen. Hotspot skal derudover tilbyde individuelle indsatser, hvor de unge, der befinder sig i kriminelle løbebaner, mandsopdækkes og tilbydes veje ud af kriminaliteten. 2. Kriminalitetstruede børn og unge. Her vil man bl.a. styrke samarbejdet på skole-, klub- og fritidstilbudsområdet mellem lokale klubber og skoler. 3. Familier med særlige behov. Dette består bl.a. i at udsatte familier får bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og de lokale institutionstilbud. 4. Oplevelse af tryghed. Her vil man bl.a. inddrage borgerne i lokalområdet i etableringen af tryghedsfremmende aktiviteter og fysisk byplanlægning for at sikre en følelse af ejerskab og tilhørsforhold til områderne. Dette hotspotsindsats har vist sig at fungere rigtig godt. Kommissionen vurderer at der bør laves en dansk model af hotspotsprogrammet. 13 Indsatsen mod ungdomskriminalitet - Betænkning nr side Side 11 af 13

12 Konklusion Ud fra opgaven kan jeg konkluderer at der kun er en kriminel i alderen fra år når der er fem kriminelle i alderen fra år. Dog kan disse tal være lidt svære at sammenligne, da tallene i tabellen omkring de årige er antal af anmeldelser i alt og tallene i tabellen omkring de årige er antal af lovovertrædelser i alt. Da de årige ikke har været for en domstol er det desuden uvist, i hvilket omfang de registrerede børn er skyldige i den kriminalitet de er blevet registreret for at have begået. Der er delte meninger om den kriminelle lavalder skal sættes ned, dette er et emne jeg tvivler på alle kan blive enige. Jeg konkluderer at der kan være flere ting der kan have betydning for at barnet/den unge vælger at blive kriminel. Nogle af disse ting kan være presset fra samfundet om at opnå den største strukturel og kulturel velstand i samfundet. Andre ting der kan have indflydelse er om barnet har svært ved at danne et helhedsbillede af sig selv, hvis barnet har nogle meget inkonsekvente forældre som svinger meget følelsesmæssigt. Gruppepres kan også have en stor betydning for om barnet/den unge begår kriminalitet. Til sidst vil jeg konkludere at der er ting der kan gøres for at forebygge kriminaliteten ved børn/de unge som f.eks. Københavns kommunes hotspotprogram. Dette er et program der vil kunne hjælpe i hele landet, de steder hvor der er store mængder af kriminelle. Side 12 af 13

13 Litteraturliste Carsten Schou og Carsten Pedersen (2009): Samfundet i pædagogisk arbejde. Bidragyderne og Akademisk forlag, København. Kap. 7 og 8 Erik Jappe (2006): Børne- og ungdomskriminalitet. Frydenlund. Side Fakta om ungdomskriminalitet: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: slutrapport2.pdf Side Indsatsen mod ungdomskriminalitet - Betænkning nr. 1508: Side 13 af 13