FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Relaterede dokumenter
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Udnyt dine data og boost soholdet

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Reduktion af dødelighed

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Reproduktion ved grise

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Workshop Faresti med so i boks

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Antal blandinger til fremtidens sohold

FLASKEHALSE I SOHOLDET

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Viden, værdi og samspil

Transkript:

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern

REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol Løb kun søer i brunst En velfungerende drægtighedsstald Plads til faringerne Og så slutter jeg af med sygdommene 2...

FULD FARESTALD MÅLES IKKE MEN ER PENGE VÆRD En spildfoderdag koster 5 kr. i foder En so som ikke farer koster 2.000 kr., uanset antal spildfoderdage En tom faresti koster altid det samme Der mangler en polt at løbe Der mangler en so at løbe Soen blev ikke fravænnet eller soen kom ikke i brunst Der kommer en omløbning Der kommer en abort Du udsætter soen før faring Soen dør før eller under faring 3...

HVORFOR HØJ FARINGSPROCENT? Spildfoderdage Fuld farestald Samme antal faringer hver uge Samme antal fravænnede grise hver uge Samme alder på alle fravænnede grise 4...

HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Jo flere søer i brunst dag 4/5 jo lettere går arbejdet For tidlig brunst Ammesøer, der er pillet grise For sen brunst Høj mælkeydelse / lav foderintensitet /sundhed (1. kuld) Effektiv brunstkontrol Løb kun søer i brunst En velfungerende drægtighedsstald Plads til faringerne 5...

OPTIMALT INSEMINERINGSTIDSPUNKT

BRUNSTSTYRKE HOLLAND 6 Brunststyrke 5 4 3 2 1 0 0 12 24 36 48 60 Person Orne Orne og person 4 orner Brunststyrke Ægløsning Timer

EN VELFUNGERENDE DRÆGTIGHEDSSTALD Søer som er bange og æder for lidt, kan løbe om Søer som får skader og udgår før faring 8...

LEPTOSPIROSE Pomona En realitet på Sydhavsøerne Bratislava Den tror jeg ikke på Nogen andre leptospirer En eller to aborter i en besætning Og så er den væk igen Vi ser jo også colibakterier og streptokokker af og til 9...

KLAMYDIA Svinets Chl. pecorum smitter ikke mennesker Aborter i hele drægtighedsforløbet Sene aborter ligner abort efter leptospirose Andre problemer? Sikkert ikke tilstoppede æggeledere Omløbning? Flåd? Sandsynligvis kun smitte mellem dyr ved kontakt mellem slimhinder Brunstkontrol Inseminering Løbning med orne? 10...

KLAMYDIA Din besætning har sandsynligvis infektionen Undgå smittespredning Lad være med at kontrollere brunstslimen Undgå at røre den del af kateteret, som kommer ind i skeden Vent med at samle katete op, til du er helt færdig Undgå at løbe med besætningsornen Orner til intern KS Naturlig bedækning er NO-GO 11...

HUSK OGSÅ PRRS OG PPV PRRS For tidlig faring Husk at immunisere ungdyrene med den rigtige PRRS-variant PPV Findes i alle besætninger Lav kuldstørrelse hos 1. kuld Er sjældent forklaringen på stenfostre Husk at vaccinere ungdyrene Der var en fejl ved en vaccine sidste sommer 12...

HØJ FARINGSPROCENT Mål Soen bliver drægtig efter løbning Du mister ikke drægtige søer i drægtighedsstalden Resultat Samme antal søer til faring hver uge Fravæn lige mange grise ved samme alder hver uge 13...

MANGE FRAVÆNNEDE PATTEGRISE PR. KULD Dyrlæge Flemming Thorup, Innovation Skjern 2. November 2016

ERFARINGER 15 grise i kuldet: 12,3 gris fravænnet Drikkekopper: 18 grise i kuldet: 15,1 gris fravænnet Splitmalkning: 24 grise i kuldet: 22,1 gris fravænnet 2..

TANKER Start med mange grise Grisene skal overleve Flyt ikke på grisen/sæt en ny gris ind Fravænningsvægten Soens produktion Arbejdsindsatsen 3..

SOEN SKAL HAVE CHANCEN. BESÆTNING 1. 44 SØER PR. GRUPPE 25 20 Antal kuld 15 10 5 11 grise 13 grise 15 grise 0 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal fravænnede grise 4..

SOEN SKAL HAVE CHANCEN. BESÆTNING 2. 43 SØER PR. GRUPPE 25 20 Antal kuld 15 10 5 11 grise 13 grise 15 grise 0 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal fravænnede grise 5..

6.. EVNE TIL AT PASSE 15 GRISE EFFEKT AF KULDNUMMER

% GRISE SOM IKKE FRAVÆNNES SOEN Grise i kuldet 11 13 15 Bes. 1. fraflyttet 4,1 5,4 7,6 Bes. 1. døde 5,4 a 7,0 a 10,6 b Bes. 1 mangler 9,5 12,4 18,2 Bes. 2. fraflyttet 4,4 9,2 11,6 Bes. 2. døde 3,8 a 4,3 a 6,6 a Bes. 2 mangler 8,2 13,5 18,2 7..

HVORNÅR DØR GRISEN? DAG 0-4 ELLER DAG 0-7? 70 60 Antal døde grise 50 40 30 20 11 grise bes 1 13 grise bes1 15 grise bes 1 11 grise bes 2 13 grise bes 2 15 grise bes 2 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder ved død i dage 8..

MEN GRISEN FLYTTES DAG 0-10 80 70 60 Antal flyttede grise 50 40 30 20 11 grise bes 1 13 grise bes 1 15 grise bes 1 11 grise bes 2 13 grise bes 2 15 grise bes 2 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Diedag 9..

LARGE LITTERS AND MILK FEEDING LISBETH BROGAARD PETERSEN 15 piglets at the sow. Thorup. Milk feeding Petersen Number of litters 87 40 Piglets per litter after adjustment 15 17,8 Number of weaned piglets per litter 12.5 15.1 Per cent weaned piglets per litter 83% 85%

SPLIT MILKING FOR SOWS MILK AN ALTERNATIVE TO NURSE SOWS 6 sows did each manage 24 piglets The first 3 days 12 piglets were exchanged every 6 hours Then 18 days with exchange every 12 hours Extra milk supplement Extra dry feed

92 % X 24 GRISE = 22,1 GRIS PR. FRAVÆNNING The sows did accept the two teams of piglets The piglets did keep the same rank when returned to the sow Exchange of litters did not affect the interval between nursings (Based on video from day 6 onwards) Survival was acceptable. 92% Growth was unacceptable. 4,7 kg by day 21

STATEMENTS De 14 patter fungerer Mindste-ammen skal ikke overlæsses Lige børn leger bedst Tilsætning af en gris er OK de første 48 timer Fravænningsvægten falder 150 gram pr. gris i kuldet Kan man sætte store grise til efter 5 dage? I låste kuld går det altid godt. Prøv det. 13...