MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
|
|
|
- Frida Henriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016
2 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE Top: 14,6 kg Top: 12,0 kg Top: 9,8kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. 2...
3 Total mælkeydelse (kg mælk) SOENS SAMLEDE MÆLKEYDELSE kg 282 kg 233 kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. 3...
4 Total mængde energi i mælk (FEsv) FODERFORBRUG TIL MÆLKEPRODUKTION FEso 170 FEso 142 FEso 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg 4... Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
5 DET HANDLER OM FODRING AF DEN DIEGIVENDE SO Huld ved indsættelse. Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer. Foderstrategi. 5...
6 ENSARTEDE SØER I SAMME HULD VED FARING SIKRES VED Huldstyring starter i farestalden - der må ikke fravænnes fede søer og rygspæktykkelse (13-15 mm). God huldstyring betyder lavt foderforbrug. Pas på med for højt indhold af råprotein og aminosyrer i drægtighedsfoderet. Rygspækmåling er præcisionsarbejde og skal være mellem 16 og 19 mm ved faring. Huldstyring kan lade sig gøre, men det kræver vilje og indsats fra medarbejderne Vælg den rette foderkurve ud fra en helhedsvurdering af soen ved løbning, drægtighedskontrol, vaccination og faring. Foderkurver er individuelle for hver besætning. Kun en person er ansvarlig for huldvurdering og ændring af foderkurver.
7 FODRING AF DIEGIVENDE SØER Huld ved indsættelse. Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer Vitamin D, fibre og protein/aminosyrer. Foderstrategi. 7...
8 FUNKTION AF VITAMIN D 3 Styrer optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor. Calcium er vigtig for faringens varighed og mælkeydelse. Vi har udsøgt almindelig Vitamin D og HyD til søer 8...
9 STANDARDISEREDE KULD Gruppe Vitamin D3 Hy D P-værdi Antal fravænnede kuld, stk Standardiseret kuldstørrelse, stk Kuldvægt ved standardisering, kg 18,8 19,9 0,003 Diegivningsperiode, dage Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. 12,7 13,0 0,03 Kuldvægt ved fravænning for alle kuld, kg 85,0 88,6 0,022 Medd. nr
10 AFPRØVNING AF FIBRE I SOFODERET Brug af fodertilskud (ca. 50 % fiberrige råvarer roepiller / sojaskaller / solsikkeskrå). Én dosering dag (350 g/dag). Herefter 700 g / dag frem til faring. Kontrol Fibre Antal søer Dødfødte grise i procent af totalfødte grise, % Total pattegrise dødelighed, % Medd. nr P- værdi 8,7 6,6 0, ,3 19,9 0,
11 BRUG AF FIBRE Resultaterne viser, at der skal fiber i sofoder Hvilke fiberkilder, der virker bedst, er ikke afklaret. I praksis anvendes typisk Diegivende: 3-5 % fiberråvarer Drægtige: 5-10 % fiberråvarer. Brug af fibre (roepiller) anbefales og koster 3 % til diegivende og 6 % til drægtige søer koster ca. 45 kr. pr. årsso 0,25 fravænnet gris pr. årsso betaler fibrene
12 EFFEKTIV MÆLKEPRODUKTION Mælk bestå af protein, fedt og laktose. Den billigste mælkeydelse opnås, når hovedparten af næringsstofferne kommer fra foderet. Effektivitet på 78 %. Soens krop er buffer ved for lidt og for mange næringsstoffer i foderet i forhold til forbruget til mælkeproduktionen. Effektivitet på ned til 58 %
13 PROTEIN OG AMINOSYRE HVORDAN HÆNGER DET NU SAMMEN? Et protein består af 23 forskellige aminosyrer. 11 af disse aminosyrer er essentielle og skal tilføres via foderet resten kan dyrene selv fremstille. Lysin, treonin og valin er de vigtigste og kan fremstilles syntetisk og tilsættes foderet. Ved fordøjelse nedbrydes protein til aminosyrer og inde i dyret genopbygges de til nye proteiner
14 14... PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER Minimums norm frem til 2015
15 NYE NORMER TIL DIEGIVENDE SØER Minimums norm frem til 2015 Somælk 15...
16 MERE PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER GIVER Øget protein/lysin under diegivning Højere kuldtilvækst 350 gram pr gris Lavere vægttab 3 kg pr so begrænsning af mobilisering af muskelprotein men øget mobilisering af fedt Øget næringsstofindhold i mælken 16...
17 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER NORM 2015 Somælk Gælder fra 2 dage efter faring 17...
18 REDUCERET INDHOLD AF PROTEIN I DIEGIVNINGSFODER Somælk Somælk 18...
19 RESULTATER (FORELØBIGE) GENNEMSNITLIG DAGLIG KULDTILVÆKST Kuldtilvækst kg/d 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 P = 0,79 3,05 3,1 3,15 3,10 3,12 3,09 1, g st. ford. råprotein pr. FEso
20 ANBEFALING FRA SEPTEMBER 2016 Somælk 20...
21 ØKONOMISK BETYDNING AF VSP S ANBEFALING Pris 1 Norm Opt. vejledning Kr. pr. 100 FEso 149,0 146,2 1 Gennemsnitspriser 1/ til 30/ anvendt på korn, afsk. sojaskrå og aminosyrer Besparelse i forhold til NORM uden forventet tab af produktivitet vil være 3 kr. pr. 100 FEso 21...
22 VSP S NORMER FOR PROTEIN OG AMINOSYRER SKAL BRUGES Mange besætninger ser en stor effekt på fravænningsvægten og vægttabet på søer. Nogle besætninger bruger diegivningsfoder til flere staldafsnit, derfor bliver det for dyrt. Nogle besætninger ser diarréer blandt pattegrisene og bruger blandinger med 5-10 % lavere indhold af protein/aminosyrer
23 TANKER OMKRING FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER (INSPIRERET AF PETER THEIL) Behov for næringsstoffer pr. dag omkring faring: Energi 3 FEso pr. dag til en so på 250 kg SIF råprotein 310 gram (ikke påvirket af soens vægt) Fibre 500 gram pr. dag. Behovet dækkes af en blanding med: Omkring 100 gram SIF råprotein pr. FEso
24 FASEFODRING - HVORDAN Fortynding af foderet fra indsættelse til 2-3 dage efter faring. Kan manuelt udføres på flere måder: Drægtighedsfoder hele blandingen Proteinfattigt faringsmix tilskud. Ekstra fibre - mulighed for samtidigt at reducere den totale pattegrisedødelighed
25 IGANGVÆRENDE AFPRØVNING Gennemføres i seks besætninger: To besætninger pr. forsøgsgruppe. Kontrol: Diegivningsblanding fra indsættelse til fravænning (125 gram SIF råprotein pr. FEso). Forsøgsbehandlinger fra indsættelse til tre dage efter faring - derefter diegivningsfoder: 3 kg drægtighedsfoder 1 kg faringsmix 1 (byg, fedt og mineraler) og 2 kg diegivningsfoder 1 kg faringsmix 2 (byg, roepiller, fedt og mineraler) og 2 kg diegivningsfoder 3 kg faringsmix 3 (kagemix, fiskemel, roepiller, korn, fedt og mineraler)
26 FORELØBIGE RESULTATER Kontrol Forsøg Ikke Fravænnede nogen grise pr. kuld entydig effekt af Kuldets fravænningsvægt, kg fodertilskud fra indsættelse til 3 Kuldtilvækst, kg/dag Diarré blandt 4-6 dage gamle pattegrisene, % dage efter faring på diarréer, Soens rygspæktab, mm pattegrisedødelighed eller fravænningsvægt 26...
27 KONKLUSION OM DIEGIVNINGSFODER Brug VSP s anbefaling for protein- og aminosyreindhold. Tilsæt 3 % roepiller og brug 50 µg Hy-D pr. kg. Overvej om du og søerne har behov for proteinsænkende fodertilskud. Der er gevinst med det samme tungere grise og mindre vægttab på søerne
28 FODRING AF DIEGIVENDE SØER Huld ved indsættelse. Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer. Foderstrategi
29 FODERSTRATEGI I FARESTALDEN Valg af foderstrategi Restriktiv fodring 6-8 dage og derefter tilnærmet ad libitum tre gange dagligt. Påvirkes kuldtilvæksten af soens foderstyrke? Betaler soen selv for eventuel underforsyning med energi og protein og sikrer kuldet? Er der stor forskel på søer, der passer små og store kuld? Er der niveauforskelle mellem besætninger? 29...
30 SÅDAN BLEV DET UNDERSØGT - TO BESÆTNINGER INDGIK I AFPRØVNINGEN timer e. faring 12 grise 14 grise Maks. 7,5 FEso/dag Maks. 8,75 FEso/dag Maks. 10,0 FEso/dag Maks. 7,5 FEso/dag Maks. 8,75 FEso/da Maks. 10,0 FEso/dag Standardiserede kuld. 3 foderkurver Maksimum nås dag ca
31 FORELØBIGE RESULTATER - EFFEKT AF KULDSTØRRELSE Besætning 1 Kuldstørrelse Fravænnede grise pr. kuld 11,8 a 13,5 b Kuldets fravænningsvægt, kg 81,3 a 86,8 b Grisens fravænningsvægt, kg 6,89 a 6,43 b Kuldtilvækst, kg/dag 2,47 a 2,61 b Soens vægttab, kg 12,6 a 15,8 b Soens rygspæktab, mm 2,20 a 2,69 b 31...
32 FORELØBIGE RESULTATER - EFFEKT AF KULDSTØRRELSE Besætning 1 2 Kuldstørrelse Fravænnede grise pr. kuld 11,8 a 13,5 b 11,8 a 13,6 b Kuldets fravænningsvægt, kg 81,3 a 86,8 b 87,8 a 93,5 b Grisens fravænningsvægt, kg 6,89 a 6,43 b 7,44 a 6,88 b Kuldtilvækst, kg/dag 2,47 a 2,61 b 2,82 a 2,97 b Soens vægttab, kg 12,6 a 15,8 b 16,4 a 19,3 b Soens rygspæktab, mm 2,20 a 2,69 b 2,32 a 2,86 b
33 BESÆTNING 1 - FORELØBIGE RESULTATER Slutfoderstyrke, FEso/dag 7,5 8,75 10,0 Fravænnede grise pr. kuld 12,7 12,7 12,6 Kuldets fravænningsvægt, kg 82,9 84,8 84,5 Kuldtilvækst, kg/dag 2,50 2,56 2,56 Soens vægttab, kg 20,8 a 13,9 b 7,8 c Soens rygspæktab, mm 2,95 a 2,47 b 1,91 c 33...
34 BESÆTNING 2 - FORELØBIGE RESULTATER Slutfoderstyrke, FEso/dag 7,5 8,75 10,0 Fravænnede grise pr. kuld 12,6 12,7 12,7 Kuldets fravænningsvægt, kg 90,3 90,8 90,9 Kuldtilvækst, kg/dag 2,87 2,89 2,93 Soens vægttab, kg 23,8 a 17,3 b 12,4 c Soens rygspæktab, mm 2,93 a 2,67 a 2,18 b 34...
35 HVAD KAN VI LÆRE OM NORMALE SØER? Mælkeydelsen styres af management, foderets sammensætning og antal grise ved soen. Foderoptagelsen påvirker soens vægtændring. Men husk at foderudnyttelsen til mælkeproduktion er 78 % ved lavt vægttab og kun 58 % ved højt vægttab
36 FODERSTRATEGI I FARESTALDEN I HØJTYDENDE BESÆTNINGER Foderstyrken afhænger af antal grise og soens huld 9-11 grise: Loft ved 8,0 FEso grise: Loft ved 9,0 FEso 14 grise: Loft ved 10,0 Feso. Magre søer skal fodres efter ædelyst
37 HØJ MÆLKEYDELSE SIKRES VED AT Der indsættes ensartede søer i farestalden med en rygspæktykkelse på mm. De nye normer for protein og aminosyrer anvendes fra diegivningsdag 2 måske også fra indsættelse! HyD øger produktiviteten i farestalden Fiberindholdet styrer mængden af råmælk og dermed pattegrisenes totaldødelighed. Maksimal foderstyrke styres af antal grise, som soen skal passe
38 SLUT
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
SENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Mælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Spar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Antal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK [email protected] Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: [email protected] Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Foderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Fodermanagement. Fodring 2014
Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning
GOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
DLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Optimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Soens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Lysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet
Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Aktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
