Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Alveole Diameter: 0,12 mm
Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession
Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen (4-11) Deler sig tæt på brystvorten Mælkegangene ligger i et snoet netværk Ligger meget yderligt
Mælkegange Mælkegangenes diameter bliver større og større jo nærmere de når udførselsgangene på brystvorten 2 mm større mælkegange 2-4,5 udførselsgane på brystvorten 0,4-0,7 mm Større diameter på mælkegangene ses i sammen hæng med længere tids nedløbsrefleks og større mælkeflow
65-70% af kirtelvævet ligger indenfor en radius af 3 cm fra brystvorten Sammensat af 15-20 lapper (lobus), som hver omfatter mindre lapper med hver mellem 10-100 alveoler
Brystvæv
Kirtelvæv omgivet af fedtvæv Forholdet mellem kirtelog fedt væv er 2:1, men med store variationer
Kirtelvæv / fedtvæv Forholdet mellem fedt og kirtelvæv er mindre hos kvinder med store bryster Andelen af kirtelvæv aftager med alderen Mængden af fedtvæv er meget forskellig fra kvinde til kvinde Findes subcutant, intraglandular, retromammary
Cooper s ligament
Brystvorte og areola Areola: brunt pigmenteret område samme væv som på læberne Brystvorte: meget forskellig størrelse Størrelse og form har betydning for hvordan barnet kan tage fat om brystet
Montgomery s kirtler I kanten af areola (4-28) Udskiller et sekret, som man ikke kender funktionen af Man har for nyligt fundet ud af at de i opbygning ligner mælkekirtler
Etniske forskelle Kan se forskellige ud Ikke sandsynligt at morfologien er forskellig Der er ikke signifikant forskelle i mælkeproduktion, hvilket indikerer at der ikke er forskelle i funktion og morfologi
Blodforsyning til brystet 30% af blodforsyningen 60% af blodforsyningen Blodtilførslen til brystet fordobles fra 24. graviditetsuge til mælkedannelsen ophører. Hud tp. på brystet stiger 1 fra grav.uge 9 og stiger yderligere dag 2 pp. Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession
Nerveforsyning til brystet Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession
Udvikling af brystet Fostertilværelsen Puberteten Den voksne kvindes bryst Graviditeten involutionen
Begynder i 4-5. Grav. uge, hvor en primitiv mælkelinje udvikles fra lysken og op til axillen Regression af linjen undtagen for pectoral regionen (2.-6. ribben) Hos 2-6 % forbliver disse Fosterstadiet
Fosterstadiet Fra 6. grav.uge udvikles brystvævet gradvist indtil fødslen, hvor mælkegangene er udviklet Fra 16. grav.uge udvikles hårfollikler, sved-, talg og Montgomery kirtler (sekundære brystanlæg) Uafhængig af hormonstimulation indtil 28. uge
Fosterstadiet Fra 28. uge kommer placenta kønshormoner ind i det føtale kredsløb og er med til at udvikle mælkegange og kirtelvæv Ved fødslen og dagene derefter kan hormonerne stadig påvirke barnets brystvæv til at danne heksemælk forsvinder efter 3-4 uger Herefter er brystglandlernes udvikling begrænset til alm. fysisk vækst indtil puberteten
Brystet i barnealderen Brystvorten er tydelig, som det eneste og ens for piger og drenge
Puberteten I 10-12 års alderen udvikles brystvævet yderligere, primært under indflydelse af Østrogen (men også prolaktin, LH, FSH og væksthormon) Mælkegange vokser og deler sig, udvikler nye grene, små gange og forstadier til alveoler Areola og brystvorte udvikles, men prominerer ikke Udviklingen fortsætter de næste 2-4 år
Den voksne kvindes bryst Videreudvikles under hver menstruationscyklus indtil 35-års alderen Aktiv vækst i proliferationsfasen og tidlige sekretionsfase Regression i sene sekretionsfase Kirtelvæv består af: 15-20 lobus omfatter 10-100 alveoler hver lobus fungerer formentlig som en selvstændig helhed
Udvikling af brystet i graviditeten Mammogenese (beg. til midt i grav.) Laktogenese Laktogenese I (midt i grav. til 2 dage pp.) Laktogenese II (ca. 3-8 dage pp.) Galaktopoisen (fra ca. dag 9) Post-laktationel involution (når man holder op med at amme)
Graviditeten MAMMOGENESE (beg. til midt i graviditeten) Brystkirtelvævet vokser og invaderer fedtvævet, fedt- og bindevævet aftager under påvirkning af især østrogen og progesteron (ofte et af de første tegn på graviditet) Andre involverede hormoner: prolaktin, væksthormon, HPL og forskellige vækstfaktorer Brystkirtelvæv Yderligere forgrening af mælkegange Øget antal af epithelialceller Yderligere differentiering af alveoler
Graviditeten MAMMOGENESE (beg. til midt i graviditeten) Areola vokser og bliver mere pigmenteret Brystvorten bliver større, mere elastisk, mere følsom og kan trækkes længere ud Montgomery s kirtler vokser Venerne træder tydeligere frem
Graviditeten Laktogenese I (midt i grav. til 2 dage pp.) Differentiering af epithelialceller til lactocytter Mælkesyntesen starter (endokrin regulation) Største forandringer i brystets facon og elasticitet sker omkring barnets fødsel og lige derefter (prolaktin) Forandringerne kan ikke forhindres ved at lade være med at amme Brystets form og størrelse har kun sjældent betydning for evnen til at amme
Bryststørrelse og døgnproduktion Kilde: Daly et al. The short time synthesis and infant-regulated removal of milk in lactating women. Exp Physiology 1993;78:209-20
Bryst størrelse og ammehyppighed Kilde: Daly et al. The short time synthesis and infant-regulated removal of milk in lactating women. Exp Physiology 1993;78:209-20
Vækst af brystet under graviditet Undersøgelse af 8 kvinder: 7 ud af 8 voksede brystet omkring 170 ml i løbet af graviditeten 1 måned p.p. var brystet vokset gennemsnitligt 211 ml Brystet vokser i takt med at koncentrationen af HPL øges i blodet Kilde: Cox et al. Breast growth and the urinary excretion of lactose during human pregnancy and lactation. Exp. Physiol. 1999;84:421-34
Efter fødslen Når placenta fødes falder koncentrationen af østrogen og progesteron, så de ikke længere virker hæmmende på Prolactin LAKTOGENESE II (fra ca. dag 3-8 pp.) Mælkedannelsen begynder Øget blodgennemstrømning af brystet Venøs og lymfatisk stase (fysiologisk brystspænding) Lukning af mellemrum mellem cellerne Laktose i urinen kan bruges som markør for start på laktogenese 2
Lukning af mellemrum mellem celler Laktogenese I Laktogenese II
Tail of Spence Det er ikke ualmindeligt at se spændt brystvæv i axillen, når mælken løber til Tail of Spence har forbindelse med kirtelvævet i brystet, dvs. der er afløb
Galaktopoisen laktogenese 3 Vedligeholdelse af mælkeproduktionen Mælkeproduktionen styres udelukkende autokrint
Post-laktationel involution Fjernes mælken ikke fra brystet, bliver kirtlen spændt og mælkeproduktionen vil aftage og alveolerne vil klappe sammen og nedbrydes Der kommer igen mellemrum mellem cellerne, og mælkesammensætningen ændres Sekretionen absorberes Kirtlen vender gradvist tilbage, men aldrig helt, nogle af alveolerne forbliver i en hvilende fase Fedtvævet tiltager igen
Post-menopausal involution Brystkirtelvævet aftager yderligere Fedtvævet tiltager Mindre elasticitet i støttevævet (cooper s ligament)
Hypoplasi?
Vurdering af brystet Størrelse Brystændringer under graviditeten og efter fødslen Kun et bryst Ekstra brystvæv, flere brystvorter Asymmetriske bryster Form og mellemrum mellem brysterne Ar (hvor sidder de?) Piercinger Brystvorten, flade og indadvendte vorter