Neonatal dehydrering
|
|
|
- Svend Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1
2 Væske status hos nyfødte Vandfasen: Præmature børn 80% af fødselsvægten Mature børn - 70% af fødselsvægten Ekstracellulær fasen: 40% Blodvol. 9% af vægt hos præmatur 8% af vægt hos matur Intracellulær fasen: 30% Dehydrering Hypoton dehydrering (Na < 130) Isotonisk dehydrering (Na ) Hyperton dehydrering (Na > 150) Let dehydrering (5% = 50 ml/kg) Moderat dehydrering (10% = 100ml/kg) Svær dehydrering (15% = 150 ml/kg) 2
3 Neonatal dehydrering - symptomer og tegn Ingen afføring Ringe urinproduktion Vægttab Gulsot Feber Tørre slimhinder Indfalden fontanelle Nedsat hudturgor Indsunkne øjne Hypernatriæmi Objektive fund ved lægeus. Fund Mild dehydrering Moderat dehydrering Svær dehydr. % vægttab 5% 10% 15% CNS Tørstig, vågen, urolig Tørstig, urolig eller sløv, irritabel Døsende, slap, evt. komatøs Fontanelle Normal Let indfalden Meget indfalden Puls Normal frekvens og pulstryk Tachycardi og svag puls (pulstryk nedsat) Tackycardi, evt ikke palpabel puls BT Normalt Ortostatisk hypotension Hypotension Kapillær respons (pande) Normalt Evt forlænget > 2-3 sek > 3-4 sek Hudfarve Normal eller bleg Bleg eller grå Bleg eller grå, evt. cyanose Hudturgor Knib retraheres straks Elasticitet let nedsat Meget reduceret elasticitet Øjne Normale Indfaldne Meget indfaldne Slimhinder Fugtige Tørre Meget tørre Diurese Næsten normal Reduceret og mørk, urater Ingen i timevis og tom blære Respiration Normal Dyb, evt. tachypnoe Dyb og hurtig (Kussmaul) 3
4 Hypernatriæmisk dehydrering - sequelae Cerebrale skader Hjerneblødninger Thromboser Kernicterus Død Amning og dehydrering Der har altid været eksempler på dårlig trivsel og dehydrering hos ammede børn Ofte har mødrene været 1. gangs fødende, godt uddannede, motiverede for at amme og helt uvidende om barnets manglende trivsel og dehydrering Der har været ekstra fokus på problemet i medierne 4
5 Antal genindlæggelser og ambulante behandlinger for ernæringsrelaterede diagnoser i perioden Kilde: Landspatientregisteret Årsag iflg litteraturen Kortere barselsophold på hospitalet Anbefalinger fra sundhedsprofessionelle i forhold til fuld amning Manglende social, kulturel og sundhedsmæssig støtte efter udskrivelse 5
6 Sygehistorie Intervention på National Maternity Hospital i Dublin marts 2007 Breastfeeding your baby guidelines Amme checkliste til mødrene Afkrydsningsskema til personalet omkring risikofaktorer hos mor/barn for neonatal dehydrering Opfølgning på Ammeklinik 6
7 Dr. Verity Livingstone Breastfeeding your baby guidelines 7
8 Ammecheckliste til mødrene Afkrydsningsskema om risikofaktorer for neonatal dehydrering Personalet blev undervist i: Risikofaktorer hos mor Risikofaktorer hos barnet Ved 3 risikofaktorer hos mor/barn: Vurdering af IBCLC Henvisning til ammeklinik e. udsk. 8
9 Tilstrækkelig mælkeproduktion Afhængig af: Mammogenese Laktogenese Galaktopoise Effektiv tømning af brystet Risikofaktorer hos mor Tidligere erfaring med for lidt mælk Flade eller indadvendte brystvorter Brystafvigelser Afvigende brystspænding Tidligere brystkirurgi Sårede brystvorter 9
10 Risikofaktorer hos mor Postpartum komplikationer Eksisterende faktorer hos mor Ingen tidligere ammeerfaring Mor > 37 år Afvigelser i fødslen Risikofaktorer hos barnet Gestationsalder SGA børn, IUGR og LBW børn Adskillelse fra mor > 24 timer Orale anatomiske defekter Neurologiske eller neuromotoriske problemer Dårlig sutteteknik Gulsot 10
11 Risikofaktorer hos barnet Systemisk sygdom hos barnet Meget sovende barn Utilfreds barn efter amning Vægttab > 7 % af fødselsvægten Afvigelse i normal afføringsmønster Afvigelser i normal vandladningsmønster Risikofaktorer hos barnet Har ikke nået fødselsvægten på dag Flerfolds fødsler Udtalt brug af narresut Tager< 28g på dagligt fra dag 5 11
12 Opfølgning på Ammeklinik Ammeforløbet gennemgås Barnets vægt checkes Amning vurderes Plan udarbejdes Opfølgning aftales Plan for amning Amning ved begge bryster Effektiv amme/sutteteknik Dobbeltudmalking efter amning Supplering med udmalket MM og MME indtil mælkeproduktionen er øget Målet er at vende tilbage til fuld amning 12
13 Plan for amning Tilskud vha Lactaid eller på flaske Suppler, så barnet får ml/kg/dag Vægtøgning på 56g/dag Ugentlig opfølgning Resultat I løbet af 2 år blev antallet af nyfødte indlagt med vægttab på National Maternity Hospital i Dublin reduceret med 89% 13
14 Konklusion forebyggelse af neonatal dehydrering er muligt Fødselsforberedelse Tidlig screening for risikofaktorer Kompetent ammevejledning Vejning af barnet Kompetent opfølgning ved behov Sygehistorie 14
Amning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Amning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Barsels- og efterfødselsambulatoriet
Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken
Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Alkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
UDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan
Velkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Årsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?
Årsrapport 2016 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? Jordemoderens vurdering af den gravides behov for støtte i graviditeten
Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Kære Tine Weber, Marcello Linkimer og Elizabeth Bonde
Fra: Line Vind Lerstrup [mailto:[email protected]] Sendt: 27. oktober 2017 13:40 Til: BUFKP Ledelsessekretariatet Emne: Spørgsmål fra Borgergruppen 'Den første tid' Kære Tine Weber, Marcello Linkimer
Amning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Graviditet, fødsel og barsel
Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende
Værd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Amning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.
Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Thyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012
15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse
Ammeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing
Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse
MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger
2015 MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger Sundhedsstyrelsen,
Værd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen
15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families
Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det
Patientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Klinisk uddannelse for sygeplejestd. Sem. 6. BARSEL AFSNITTET G73. D Birgitte Sværke, G73
Klinisk uddannelse for sygeplejestd. Sem. 6. BARSEL AFSNITTET G73 D. 13.06.2018 Birgitte Sværke, G73 Velkommen til Afsnit for svangre og barsel Sygeplejestuderende 6. semester Din kliniske uddannelse på
MAM s amningsinformationer
MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver
15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke
Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling I.v. væsker er medicin med virkninger og bivirkninger. I.v. væsker kan underdoseres, overdoseres og ændre plasma-natriumkoncentrationen (P-Na). Hyponatriæmi
Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014
Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret
Palliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Information til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Væskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13
Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk
JEG FIK EN DEPRESSION
JEG FIK EN DEPRESSION Min datter blev født ved kejsersnit 16 dage efter termin. 14 dage efter termin blev fødslen sat i gang, og efter et 36 timers forløb, endte den i kejsersnit fordi min datter ikke
anbefalinger for svangreomsorgen
anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn
INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156
INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156 Indholdsfortegnelse: 1. dag: o Mødetid 1. dag; kl. 8:30 14:00 o Velkomst ved klinisk sygeplejelærer kl. 8:30 10:30. o Kl. ca. 10:30 modtages
Kendt jordemoder-ordning
Velkommen i... Kendt jordemoder-ordning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinik Hvad er Kendt jordemoder-ordning? I Kendt jordemoder-ordning er vi et team af tre jordemødre,
EN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Barnets og familiens trivsel i centrum
Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt
Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)
SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: [email protected] Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets
Velkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Ammepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik
EN FÆLLES INDSATS Amme og trivselspolitik Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Herning Kommuner
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.
NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Thomas Hertel, Niels Birkebæk,
Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Cyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018
Emilie Dalsgaard Milling, Louise Kryspin Sørensen Oktober 2018 Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 I perioden 3. september til 13. september 2018 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
