DOM Afsagt den 18. december 2015 F-2-15 HK/Danmark som mandatar for A (advokat Mette Østergård) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Karsten Holt) Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 15. oktober 2014, omhandler, hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond har været berettiget til ikke at udbetale værdien af fem feriefridage til A med den begrundelse, at feriefridagene skal anses for afholdt i As fritstillingsperiode. HK har som mandatar for A anført, at feriefridagene skal anses som løn i en konkurssituation og udbetales i overensstemmelse hermed. HK har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte, Lønmodtagernes Garantifond, tilpligtes til sagsøger, HK/Danmark som mandatar for A, at betale 6.480 kr. med fradrag af indeholdelsespligtig A-skat med tillæg af procesrente heraf fra sagens anlæg til betaling sker. LG har nedlagt følgende påstand: Frifindelse. Oplysningerne i sagen Den 10. november 2008 blev A ansat som salgsassistent hos X A/S. For ansættelsesforholdet gjaldt en ansættelsesaftale, hvoraf alene fremgik følgende vedrørende ferie: Der tilkommer medarbejderen ferie med løn/feriegodtgørelse i overensstemmelse med ferieloven.
- 2 - Det er ubestridt, at A under sin ansættelse optjente feriefridage, og at der således eksisterede en uskreven aftale herom mellem A og hendes arbejdsgiver. Ved brev af 30. november 2011 blev A opsagt fra sin stilling hos X A/S med fratræden den 31. maj 2012. I brevet meddelte X A/S, at A ifølge funktionærloven kunne opsiges med fire måneders varsel, men at X A/S gerne ville forlænge opsigelsesvarslet med yderligere to måneder. As samlede fratrædelsesperiode var således på seks måneder fra den 30. november 2011 til den 31. maj 2012. Inden udløbet af fratrædelsesperioden, blev X A/S taget under konkursbehandling, og A blev fritstillet i perioden fra den 10. maj 2012 til den 31. maj 2012. HK anmeldte herefter krav vedrørende As fem uafholdte feriefridage i konkursboet. Kravet blev afvist af konkursboet med den begrundelse, at konkursboet anså feriefridagene for afholdt i opsigelsesperioden, hvorefter HK indgav stævning mod konkursboet. Den 5. januar 2014 blev der afsagt dom i sagen mod konkursboet, idet konkursboet over for HK s påstand tog bekræftende til genmæle. I forlængelse af dommen over konkursboet fremsatte HK kravet vedrørende feriefridagene over for LG. I brev af 8. april 2014 til HK traf LG afgørelse om det rejste spørgsmål. I brevet anførtes blandt andet følgende: Vurderet ud fra lønsedlerne ser det ud til, at dagene kunne afholdes fra de blev tildelt. Det fremgår ikke af lønsedler, ansættelsesaftaler eller anden dokumentation vi har modtaget, at der er aftalt vilkår for at arbejdsgiver kan pålægge lønmodtager at afholde dagene fx i en opsigelsesperiode. LG accepterer efter sædvanlig praksis et aftalt vilkår om, at feriefridage fra arbejdsgiverside kan varsles afholdt som restferie iht. ferielovens regler. I mangel af en sådan aftale, er det LG s opfattelse, at feriefridagene kan pålægges afholdt uden varsel. Jeres medlem fritstilles 10. maj 2012 og hendes opsigelsesperiode løber til 31. maj 2012.
- 3 - Jeres medlem har ikke afholdt ferie i opsigelsesperioden efter fritstilling, og der er ikke placeret feriefridage. Der er derfor plads til at anse alle 5 feriefridage for afholdt i opsigelsesperioden. Vi må derfor fastholde, at vi ikke kan udbetale feriefridage til jeres medlem, men at disse dage anses for afholdt i opsigelsesperioden og betalt med den løn, LG har betalt for perioden 10. til 31. maj 2012. I brev af 3. juli 2014 besvarede advokat Mette Østergaard fra HK LG s afgørelse vedrørende feriefridagene, og i brevet anførtes blandt andet følgende: Det fremgår af Jeres brev af 8. april 2014, at I lægger til grund, at når der ikke er aftalt vilkår vedrørende afholdelse af feriefridage i f.eks. en opsigelsesperiode, lægger LG til grund, at feriedagene vil kunne pålægges afholdt i opsigelsesperioden uden varsel. Det er vi ikke enige i. Vi er af den opfattelse, at aftalen må udfyldes for så vidt angår dette manglende vilkår. Det er derfor oplagt at se på, hvilke vilkår der er gældende på overenskomstområdet for det pågældende arbejde. A var ansat som salgsassistent, jf. den i sagen foreliggende ansættelseskontrakt. Den konkursramte virksomhed X A/S drev engroshandel med tekstiler. Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service, som er en landsoverenskomst mellem HK Privat, HK Handel og Dansk Erhverv, vil efter vores opfattelse være den relevante overenskomst. Jeg vedhæfter uddrag af overenskomsten, hvoraf det fremgår under 12, stk. 4: Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Feriefridage kan dog ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen. Som bekendt blev A opsagt af det nu konkursramte selskab, og derfor kan hun ikke pålægges at holde ferie i opsigelsesperioden På ovennævnte baggrund skal jeg opfordre Lønmodtagernes Garantifond til at revurdere sin afgørelse i sagen. HK har fremlagt uddrag af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, hvoraf fremgår følgende: 12 Feriefridage 1. Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, er berettigede til 5 feriefridage.
- 4-2. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. 3. Feriefridagene betales som ved sygdom. 4. Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Feriefridage kan dog ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen. 5. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensation udbetales senest sammen med lønnen for juni måned. 6. Der betales ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af løn under feriefridage eller kompensation herfor. 7. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert ferieår. 8. Ved fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse, hvor mange feriefridage/ feriefridagstimer medarbejderen har til gode. Den fratrådte medarbejder kan rejse krav om kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden fra den 1. maj til 30. september. I brev af 20. august 2014 meddelte LG, at man ikke var enige i HK s opfattelse af, at As ansættelsesaftale kunne udfyldes for så vidt angår manglende vilkår om feriefridage. LG fastholdt følgelig afgørelsen, hvorefter de fem feriefridage kunne anses for afholdt i den periode, hvorunder A var fritstillet. HK har fremlagt følgende opgørelse over kravet i sagen: Værdi af feriefridage Pension, 8 % I alt 6.000 kr. 480 kr. 6480 kr. Parternes synspunkter
- 5 - For sagsøger, HK, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 26. oktober 2015, hvoraf fremgår blandt andet: Til støtte for sagsøgers krav gøres det overordnet gældende, at feriefridage som parterne er enige om ikke er omfattet af ferieloven - må betragtes som en lønandel, jf. Højesterets dom af 3. november 2014, og som et sædvanligt vilkår i et ansættelsesforhold. Følgelig kan sagsøgers tilgodehavende feriefridage ved opsigelsen af hende ikke anses for afholdt i opsigelsesperioden eller konkursreguleres, men skal anerkendes som løn i en konkurssituation og udbetales i overensstemmelse hermed. Såfremt det efter rettens opfattelse måtte have betydning for sagens afgørelse, hvilke vilkår der var gældende vedrørende feriefridage i en opsigelsessituation for sagsøgers vedkommende, gøres det gældende, at sagsøgers ansættelsesvilkår må udfyldes på dette punkt, idet sagsøgers ansættelseskontrakt ikke regulerer spørgsmålet, og spørgsmålet heller ikke i øvrigt er reguleret ved mundtlig aftale. Det gøres gældende, at det er nærliggende at udfylde kontrakten med vilkår vedrørende feriefridage på sammenlignelige områder, her overenskomstområdet for det pågældende arbejde, jf. Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Erhverv, jf. 12, stk. 4. Heraf fremgår, at feriefridage ikke kan varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen, hvilken situation sagsøger er omfattet af. Det bestrides, at dette vil være udtryk for en udvidende fortolkning af sagsøgers ansættelsesvilkår, der pålægger konkursboet og LG videregående forpligtelser, end hvad der kan udledes af parternes aftale. Det gøres herefter samlet gældende, at den af sagsøgte påberåbte praksis : LG accepterer efter sædvanlig praksis et aftalt vilkår om, at feriefridage fra arbejdsgivers side kan varsles afholdt som restferie iht. Ferielovens regler. I mangel af en sådan aftale, er det LG s opfattelse, at feriefridage kan pålægges afholdt uden varsel. ikke har hjemmel i lovgivningen eller i konkrete aftaler vedrørende sagsøgers ansættelsesforhold. Det bestrides endvidere overordnet, at krav på betaling af værdien af feriefridage kan karakteriseres som eller sidestilles med et forlænget opsigelsesvarsel eller som et alternativ hertil, der kan konkursreguleres. Feriefridagene har ikke samme funktion som løn i et forlænget opsigelsesvarsel, men er snarere at anse som en form for uforfalden opsparing, såfremt feriefridagene ikke er afholdt ved opsigelsen. Det er desuden helt tilfældigt, hvilket krav der måtte være - eller om der måtte være et krav - i forbindelse med opsigelse, ligesom værdien af feriefridagene er forholdsvis begrænset, jf. størrelsen af sagsøgers påstand i sagen, herunder i
- 6 - forhold sagsøgers årsløn på kr. 300.000,00 (månedslønnen udgjorde kr. 25.000,00) eksklusive tillæg. Såfremt retten måtte nå frem til, at en aftale om konvertering af uafviklede feriefridage kan sidestilles med et forlænget opsigelsesvarsel eller som et alternativ hertil, gøres det gældende, at feriefridagsordningen er rimelig og sædvanlig, herunder fordi ordningen er udbredt på arbejdsmarkedet. Der er derfor ikke hjemmel til konkursregulering efter konkurslovens 61. Sagsøger kan således ikke anses for at have afholdt feriefridagene i opsigelsesperioden, men har krav på, at værdien af feriefridagene anerkendes som løn og dermed som et privilegeret krav. For sagsøgte, LG, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 26. oktober 2015, hvoraf fremgår blandt andet: Til støtte for frifindelsespåstanden gør Lønmodtagernes Garantifond (LG) som principalt hovedanbringende gældende, at det er A, der har bevisbyrden for, at hun har et økonomisk krav, der er omfattet af konkurslovens 95, og dermed af LG s dækning. Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Det bestrides i denne forbindelse, at en lønmodtager kan tillægges økonomiske rettigheder, som ikke er aftalt i ansættelsesforholdet, herunder ved analog anvendelse af kollektive overenskomster, som ikke er gældende for ansættelsesforholdet. Dette følger for så vidt allerede af det helt grundlæggende aftaleretlige princip, hvorefter et løfte må fortolkes i retning af den forståelse, der er mindst byrdefuld for løftegiveren (minimumsreglen). Det gøres i den forbindelse gældende, at en kutymemæssig ret til betalt frihed under ansættelsesforholdet ikke uden aftale herom kan konverteres til en lønudbetaling, subsidiært at det i hvert fald ikke kan ske uden for tilfælde, hvor medarbejderen har været fuldstændigt afskåret fra at benytte sig af retten til betalt frihed. Det gøres hertil gældende, at sagsøgeren har haft betalt frihed i form af fritstillingsperioden fra den 10. til den 31. maj 2011, og at denne periode således kunne rumme feriefridagene, idet der ved et ulovbestemt gode som feriefridage ikke kan stilles krav om varsling med et bestemt varsel, med mindre et sådant varsel er aftalt. Som subsidiært hovedanbringende gøres det gældende, at selv hvis sagsøger måtte kunne rejse det opgjorte krav mod en arbejdsgiver i levende live, afskæres dette i konkurssituationen pga. konkursregulering, jf. konkurslovens 61.
- 7 - Det gøres overordnet gældende, at et aftalt forbud mod at placere feriefridage i en opsigelsesperiode, hvor lønmodtageren er fritstillet, savner rimelighed, og derfor ikke kan fastholdes i konkurssituationen til skade for boet øvrige kreditorer. Det gøres i den forbindelse gældende, at feriefridage først og fremmest er en ret til betalt frihed, på ganske samme måde som ferie. Hvis feriefridagene i konkurssituationen skal kunne anmeldes som et lønkrav, forudsætter dette således, at det på grund af opsigelsesvarslets længde eller arbejdsgivers behov for arbejdskraften i opsigelsesperioden ikke er muligt at placere feriefridagene i opsigelsesperioden. En bestemmelse, hvorved den af konkursen følgende opsigelse i sig selv medfører automatisk konvertering af frihed til løn, rammer på urimelig og byrdefuld måde boets øvrige kreditorer, hvilket er i strid med det almindelige princip om kreditorernes ligestilling i konkurs, idet konkurssituationen er en ganske særlig situation, der ikke kan sammenlignes med opsigelse af et ansættelsesforhold hos en levende arbejdsgiver. Dette ligestillingsprincip har f.eks. har fundet udtryk ved den i ferielovens 16 stk. 3, nr. 2 indførte undtagelse, hvorefter det er muligt at anse ferie afholdt i en opsigelsesperiode, selv hvor lønmodtageren de facto ikke har haft en arbejdsfri periode. Krav om betaling af feriefridage i en situation, hvor lønmodtageren de facto har fri i opsigelsesperioden, kan således fuldt ud sidestilles med betaling af løn i en aftalt forlænget opsigelsesperiode. Dette strider mod det grundlæggende princip i konkursloven om, at man alene skal have dækket sit tab, jf. konkurslovens 59. En fravigelse af dette princip kræver lovhjemmel. LGs synspunkt er i overensstemmelse med gældende ret, jf. herved Sø- og Handelsrettens dom af 12. november 2013 (P-31-12) samt Sø- og Handelsrettens dom af 20. oktober 2015 (P-60-14), der begge vedrørte specifikke overenskomstbestemmelser om forbud mod at placere feriefridage i en opsigelsesperiode, og hvor konkursregulering i begge sager blev godkendt. Når man i de to domme konkursregulerer klart formulerede overenskomstbestemmelser om forbud mod at placere feriefridage i en opsigelsesperiode, må dette så meget desto mere gøre sig gældende, når der end ikke er nogen aftalt bestemmelse om et sådant forbud, men hvor dette blot søges indfortolket i ansættelsesforholdet ud fra en udfyldende fortolkning baseret på kollektive overenskomster, der ikke er en del af parternes aftalegrundlag. Det strider således imod dette grundlæggende princip om ligebehandling af boet kreditorer, hvis man som sagsøger gør gældende skulle fortolke en aftale/kutyme udvidende, således at den pålægger arbejdsgiveren og i særdeleshed konkursboet og LG videregående forpligtelser, end hvad der kan udledes af parternes aftale. Man kan ikke udstrække aftalen til andet, end hvad der med sikkerhed fremgår af denne.
- 8 - Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat I fraværet af bestemmelser i ansættelsesaftalen mellem X A/S og A vedrørende afholdelse af feriefridage vil udgangspunktet være, at afholdelse af feriefridagene kunne pålægges uden varsel, således at As feriefridage kan anses for afholdt i fritstillingsperioden. Overenskomstbestemmelser bør kun undtagelsesvist anvendes til udvidende fortolkning af individuelle ansættelsesaftaler. Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at der i ansættelsesaftalen mellem X A/S og A er støtte for at anvende en udfyldende fortolkning, som gør den af HK påberåbte overenskomst anvendelig i denne sag. Dette så meget desto mindre eftersom der i en konkurssituation som den foreliggende skal tages hensyn til princippet om ligestilling af kreditorerne. Herefter, og idet de fem feriefridage under alle omstændigheder kunne afholdes i opsigelsesperioden, frifindes LG for HK s krav. Henset til sagens karakter ophæves sagens omkostninger, således at hver part skal bære egne omkostninger. Thi kendes for ret: Lønmodtagernes Garantifond frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten til den anden part.