Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bente Mortensen, GreenProject. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Idrætsanlæg, vinterpleje af græs, 47240. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Idrætsanlæg, vinterpleje af græs, 47240 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bente Mortensen, GreenProject.
Indholdsfortegnelse 1. VINTERSKADER... 2 Vinterhårdførhed...3 Frostskader...5 Udtørring...5 Skader på grund af isdække...5 Snedække...6 Overvintringssygdomme...7 2. GRÆSSERS VINTERHÅRDFØRHED... 9 Rødsvingel...9 Hvene...11 Rajgræs...11 3. FOREBYG VINTERSKADER... 12 Tiltag til at forebygge vinterskader...12 Undgå vand på banen...13 Jernsulfat og pesticider...15 Gødskning...15 Fjern dug...17 Vanding...18 Luk evt. banen...18 4. FORÅRSKLARGØRING... 19 Eftersåning...19 Problemer med spiring af frø...21 Rullegræs...21 Vertikalskæring...22 Topdressing...23 Topskrælning...23 5. PLEJEPLANER... 25 Plejeplan for træningsbaner - eksempel...26 Vejledende tidsplan - uddrag...27 REFERENCER... 28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1
1. Vinterskader Vinterskader på græsarealer er forårsaget af en række forskellige faktorer herunder svampesygdomme som fx sneskimmel (Microdochium nivale) og græstrådkølle (Typhula spp.) såvel som fysisk skader forårsaget af frostens effekt på græsplanterne i løbet af vinteren og i det tidlige forår. Hver af disse faktorer alene kan forårsage skade, men mere almindeligt er en kombination af flere af disse. Skaden kan være særligt udtalt på at greens, hvor genvæksten ofte er kritisk og langsom på grund af forårets lave temperaturer. Vinterskader på greens. Foto Bente Mortensen For at overleve vinterens strabadser gennemgår planterne en naturlig proces vinterhærdning der skal gøre dem klar til at bekæmpe de fælles vinter problemer. Efteråret er derfor en vigtig tid for græsset på idrætsanlæg både på golfbaner og boldbaner. Skal græsset klares sig bedst muligt indtil næste vækstsæson, skal planterne have lov til at forberede sig til vinteren. 2
Græssets mulighed for at overleve styres hovedsagligt af plantens genetiske grundlag og af klimaet, men plejetiltagene i efterårsmånederne kan også spille en afgørende rolle. Her vil både blive fokusere på de forskellige græsarters egenskaber til at modstå sygdom, frost og kulde, hvilke plejetiltag, som bør gennemføres for at sikre den bedst mulige overlevelse af græsset samt renovering af græsarealer, hvis det alligevel går galt. Vinterhårdførhed Vinterhårdførhed er kontrolleret af klimaet både temperatur og daglængde, men er også meget afhængig af de forskellige plejetiltag og forskellen på de forskellige græsarter og -sorter. Den bedste overlevelse af græsset er generelt associeret til den højeste % tørstof og dermed kulhydrater i hjerteskuddet. Der er imidlertid stor forskel imellem græsarter og de enkelte græssorter. Der er også stor forskel imellem græssorter genetisk bestemt. Vinterhårdførhed er en fysiologisk proces, hvor planterne forbereder sig til at modstå temperaturer under frysepunktet ved at oplagre en madpakke i form af forskellige sukkerarter, kulhydrater og andre opløsninger i hjerteskuddet (crown). Planten skal bruge overskuddet af kulhydrater til Opretholdelse af livsfunktioner i løbet af vinteren Udbedring af skader ved færdsel, græsklipning og sygdomme Angreb af sygdomme i løbet af efterår og græsvækst i løbet af vinteren formindsker mængden af kulhydrater og evnen til at overleve. Sukkeret øger samtidig mængden af opløste stoffer i cellerne og nedsætter den temperatur, hvor cellerne vil fryse og sprænges. 3
Andre ændringer, som sikrer antifrysning skyldes, at: Hormonbalancen i planterne ændres Cellemembranernes gennemtrængelighed øges, så vand lettere trænger ud i cellemellemrummene, hvor isdannelsen oftest begynder. Plantecellerne dehydrerer Vinterhvile hos græsser indtræder i efterår/tidlig vinter ved et samspil mellem faktorer som: Mindre lysintensitet Kortere dage Lavere temperatuer (5 10 grader) I den fase skal vi helst have høje klare dage med høj lysintensitet + koldt om natten. Der er stor forskel på klimaet fra år til år. www.dmi.dk I mange tilfælde når planterne ikke at opnå fuld hårdførhed på grund af angreb af sygdomme, tørkestresss, for meget fugtighed i jorden, dårlig luftomsætning i jorden m.m. Mange faktorer kan være med til, at forstyrre produktionen af kulhydrater i planten, så den ikke når at blive fuldt hærdet inden vinteren. Vinterhvilen ophæves i løbet af foråret, hvor den oplagrede kulhydratreserve er brugt op. Planten bliver mere følsom over for lave temperaturer og skader heraf. Ophævelse af vinterhvilen Sker lang hurtigere end indtrædelse i vinterhvile Det tager normalt 7 dage, men sker hurtigere ved meget høje temperaturer. 4
Nedbrydning af kulhydrater Sker især foråret Forbrug af oplagrede kulhydrater er størst ved Høj kvælstof (N) -tilførsel Lav klippehøjde Vinterskader kan være forårsaget af frysning, isdække, udtørring, og sygdomme, som hver især vil blive beskrevet nedenfor. Frostskader Græsset kan tage skade at de lave temperaturer, fordi der sker en frostsprængning af plantecellerne på grund af iskrystaller, der dannes inde i celler. God hærdning er afgørende for græssets mulighed for at undgå frostskader. Normalt opstår denne type skade i overgangsperioden mellem vinter og forår eller under milde perioder i løbet af vinteren, hvor planterne begynder at afhærde. Planter, der har indledt væksten om foråret har en reduceret hårdførhed og er derfor mere modtagelige for frostskade. En uge med temperaturer mellem 5 C o og 8 C o var tilstrækkelig til at reducere hårdførheden hos enårig rapgræs og krybende hvene stolonifera i løbet af vinteren. Udtørring Udtørring er en tilstand, der opstår, når planterne udtørrer i vintermånederne og resulterer i celledød. Især planter, der er placeret på skrå områder, kan være udsat for kolde og udtørrende vinde. Det er afgørende at opretholde en passende fugtighed i disse områder og vanding kan være nødvendigt i varme perioder i løbet af vinteren og det tidlige forår. Skader på grund af isdække Skader kan forekomme på greens efter en langvarig dækning af is på grund af smeltevand eller isslag. Isen opbygges hovedsageligt på arealer med utilstrækkelig 5
overfladeafstrømning og dræning, hvilket som regel skyldes dårlig design og konstruktion. Under isdækket, vil ilten lige så stille blive brugt op på grund af mikroorganismernes aktiviteter eller af planten selv, når rødderne forbruger ilt. Når ilt er forbrugt, udvikles giftige gasser, der ødelægger planten. Hvor lang tid græsset kan tåle at være under et lag af is afhænger af græsarten. Laboratorieundersøgelser har vist, at Enårig rapgræs er mere modtagelige for at være isdækket end krybende hvene. Efter 30 dages isdække havde den Enårige mistet sin hårdførhed og efter 75 dage var den helt død. Krybende hvene derimod opretholdt sin hårdførhed niveau ved - 27 C efter 90 dages kontinuerlig isdække. Snedække I de Skandinaviske lande, hvor vinteren i de nordlige områder er både lang og hård og ofte med store mængder sne, er det mere fokus på vinterskader som skyldes is eller smeltevand end græsarealer med snedække. I Danmark, hvor klimaet er lidt mildere veksler det ofte mellem frost og tø og her er vi ofte udsat for et sne, som lægger sig oven på en våd og fugtig jord. Det giver gode betingelser for sneskimmel og andre svampesygdomme. Sne på våd jord.. Foto Bente Mortensen. Hvis sneen derimod falder på en frossen jord, virker den som isolering og beskytter græsset mod fysiologiske skader i forbindelse med barfrost. 6
Overvintringssygdomme Sneskimmel forårsaget af Microdochium nivale er den økonomisk vigtigste sygdom, som især er et problem på greens, men som visse år også er et problem på boldbaner. Men også græstrådkølle (Typhula spp.) er et problem på mange sportsplæner. Microdichium nivale på green. Foto Bente Mortensen Overvintringssygdommene angriber især enårig rapgræs, som er alm. udbredt på både golf- og boldbaner, men også kulturgræsser er modtagelige - især hvenerne. Angreb af græstrådkølle. Foto Bente Mortensen. 7
2. Græssers vinterhårdførhed Undersøgelser har vist, at krybende hvene og enårig rapgræs kan modstå temperature på ned til henholdsvis 40 C o og -20 C o, hvis de har opnået fuld hårdførhed. Hvis temperaturen derimod falder mens de er i aktiv vækst, kan både krybende hvene enårig rapgræs kun overleve temperaturer ned til 5C o. De følgende oplysninger er baseret på fælles test af forskellige græssorter, som har resulteret i ranglister med point for en række parametre heriblandt vinterhårdførhed, modtagelighed for sygdomme og udseende udarbejdet af SCANGREEN og SCANTURF. Listerne bliver opdateret hvert år i december/januar måned og kan ses på www.scanturf.org og http://sterf.golf.se. Rangorden for vinterhårdførhed 1. Engrapgræs (Poa pratentis) 2. Mosebunke (Deschampsia cespitosa) 3. Hundehvene (Agrostis canina) 4. Rødsvingel uden udl. (Festuca rubra ssp. commutata) 6. Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 7. Almindelig hvene (Agrostis capillaris) 8. Rødvsingel m. korte udl. (Festuca rubra ssp trichophylla) 9. Rødsvingel m. lange udl. (Festuca rubra ssp rubra) 10. Fåresvingel (Festuca ovina L.) 11. Almindelig rapgræs (Poa trivialis) 12. Almindelig rajgræs (Lolium perenne) 13. Enårig rapgræs (Poa annua) 14. Westerwoldisk rajgræs (Lolium multiflorum var. Westerwoldicum) Testing of turfgrass species and varieties for winter hardiness. Trygve Aamlid, TWS Seminar, Gjøvik 11 Nov. 2014. 1-9, hvor 9 er bedst 8 8 7 7 6 6 6 5 5 5 3 3 2 1 Rødsvingel Vinterskader, som rødsvingel er mest følsom over for: Græs, der er dækket af is Oversvømmelse/smeltevand Udtørring om foråret Sneskimmel Microdochium nivale 9
Rødsvingel uden udløbere har tidligere været anset for, at have en bedre vinterhårdførhed end rødsvingel med korte udløbere. De 2 rødsvingler har forskellig farve i løbet af vinteren og man ved ikke, om det kan have indflydelse på overlevelsesevnen. De sidste 25 år er vinterhårdførheden forbedret for alle typer rødsvingel. Den største forbedring af modstandsdygtighed over for sneskimmel er i rødsvingel med lange udløbere. en underart, som dog ikke bliver brugt så meget på greens. Nye og bedre sorter af rødsvingel med lange udløbere har vist fantastisk god vinterhårdførhed og forventes i fremtiden at komme på markedet i frøblandinger til både sportsplæner og fairways i områder med hård vinter. Men der er også nye sorter af rødsvingel uden udløbere på vej, som ser lovende ud og kan anvendes på greens. Tidligere undersøgelser har vist, at rødsvingel med korte udløbere konkurrer bedre med enårig rapgræs end sorter uden udløbere. Dette skyldes sandsynligvis den gode skudtæthed, hvilket kompensere for den større modtagelighed over for fx sneskimmel. Nedenfor ses sammensætning af nogle af de greensblandinger som sælges i Danmark i dag. Eksempler på Greensblandinger Prodana % Hunsballe % Barenbrug % Weibulls % Rødsvingel uden udløbere Rødsvingel korte udløbere Almindelig hvene 40 45 15 40 45 15 40 40 20 70 25 5 Græsblandinger er ofte mere modstandsdygtige over for sygdomme sammenlignet en enkelt art eller sort. Derfor vil der typisk også være 3-4 forskellige rødsvingelsorter i de rene rødsvingelblandinger. Det samme gør sig gældende for de rene rajgræsblandinger, der anvendes til boldbaner. Ulempen kan være, at de forskellige græsarter har forskellige krav til pleje og man derfor skal finde et 10
kompromis, der enten favoriserer den ene eller den anden art eller passer lige dårligt til begge arter. Hvene Vinterskader, som hvener er mest følsomme overfor: Sneskimmel Microdochium nivale (om foråret!) Græstrådkølle Typhula sp. Skader på grund af is og vand De amerikanske sorter, har ofte en dårlig vinterhårdførhed i de usprøjtede parceller på SCANGREEN undersøgelserne. Der er kun få procent af de afprøvede sorter af krybende hvene, der er modstandsdygtig over for sneskimmel, fordi man har i årevis glemt at udvælge for denne parameter, da pesticiderne har været så let tilgængelige. I Sorter af plænegræs til Danmark er også medtaget resultater for angreb af sneskimmel i efterårsmånederne. Vinterhårdførhed Microdochium - pletter i vækstsæsonen Krybende hvene 6 5 Almindelig hvene 6 3 Hundehvene 7 4 De vigtigste vinterskader hos hvener skyldes svampesygdomme især hos krybende hvene. Fremover vil der være mere opmærksomhed rettet på denne parameter hos de amerikanske forædlere. Der er stor forskel imellem de forskellige sorter især hos almindelig hvene. Der findes gode genetiske ressourcer i Skandinavien, som med fordel kan benyttes til videre forædling. Rajgræs De vigtigste typer vinterskader på rajgræs er: Temperaturer under frysepunktet Lag af is/stående vand Udtørring om foråret Sneskimmel Microdochium nivale Græstrådkølle Typhula sp. 11
Sammenlignet med andre parametres som fx skudintensitet, højde, tilvækst, bladenes finhed og farve, er der ikke sket forbedring af vinterhårdførheden hos rajgræs af betydning de sidste mange år. Det er dokumenteret, at de tetrapolide rajgræsser er mere hårdføre end de diploide rajgræsser i hvert fald, når det gælder modstandsdygtighed over for sneskimmel og græstrådkølle, men de andre parametre er ikke lige så godt undersøgt. Tetraploide rajgræsser har dobbelt kromosomsæt, som gør dem mere hårdføre end rajgræs med et sæt kromosomer. Sorterne har større frø og spirer hurtigere frem ved lavere temperaturer end andre plænegræsser. De første tetraploide sorter var meget grove, men de nye er mere finbladede og bedre egnede til sportsplæner. 3. Forebyg vinterskader Der er 2 måder, at forebygge vinterskader. Den første handler om at vælge de rigtige græsarter og græssorter til arealet og den anden handler om at anvende de rette plejemetoder til at sikre at græsplanterne trives bedst muligt vinteren igennem. Tiltag til at forebygge vinterskader - Undgå vand på banen - Klip forgreens ned for at lede vandet væk fra greens - Gør overfladen mere tør tilfør topdressing - Vælg sygdomsresistente græsarter og sorter til eftersåning - Notér hvor de første sygdomsangreb starter - Udbring jern- og eller mangansulfat - Tilpas gødningsniveauet i løbet af eftersommeren - Fjern blade og ormeskud - Undgå fugt på bladene i lang tid risiko for spiring af svampesporer - afdug eller vand greens - Fæld eller udtynd - Anvend evt. pesticider - Luk evt. banen 12
Undgå vand på banen Gennemfør vertidræning, hvor der er behov for at løsne jorden, så den bliver mindre kompakt. Anvend prikning eller hulpropning inden vinteren for at vandet lettere kan ledes væk fra overfladen. Prikning af boldbane, så overfladevand kan løbe væk. Foto Bente Mortensen. Flere undersøgelser har vist, at der er stor sammenhæng imellem veldrænet jord og græssets evne til at etablerer sig igen efter vinteren. Nedenfor er vist resultater efter vinter med 2-3 måneders sne og isdække samt temperaturer ned til 20 C o. De er ikke retningsgivende under danske forhold, men fortæller, at der er stor forskel på græsserne genvækstevne om foråret på henholdsvis en drænet og ikke drænet jord Græsdække efter vinter - opgjort den 5. juni, 2013. Norge Rødsvingel m. korte udl. Musica % Rødsvingel m. lange udl. Frigg % Alm. rajgræs Engrapgræs Bargold % Limousine % Drænet jord 83 28 0 44 Ikke drænet jord 23 35 0 10 Effect of poor drainage on winter hardiness, T. Espevig, A. Kvalbein, T. Aamlid. Gjøvik, Norway November 11th, 2014 13
Hvis der er hældninger på greens, der leder ind mod midten eller er det lavt liggende arealer, er det vigtigt, at komme af med vandet. En måde at gøre det på, er at klippe forgreens ned i greenshøjde for at lede vandet væk fra greens. Forgreens klippes ned for at lede vandet væk fra greens. Foto Kim Sintorn. På boldbaner er manglende dræn med til at give dårlige forhold og dårlig overlevelse for græsset på banen. I disse tider, hvor der bliver mere og vintrene bliver mildere, er det nødvendigt med gode afdræningsforhold på boldbanen. Det er ikke altid nok at vertidræne, da det ikke løser det grundlæggende problem. Dræn, så vandet ikke samler sig i vinterens løb. Foto Bente Mortensen. 14
Jernsulfat og pesticider Da der er forbud mod anvendelse af pesticider i mange kommuner og begrænset udbud og lovgivning om brug af pesticider på golfbaner, er det vigtigt, at kunne forbygge angreb af overvintringssvampe ved at undgå angreb af svampen. Det er også et krav i forbindelse med integreret plantebeskyttelse (IPM). Udbringning af jern- og eller mangansulfat kan mindske angreb af sneskimmel. Flest synlig angreb, hvor der ikke er sprøjtet med jernsulfat. Foto Bente Mortensen Der findes stadig mulighed for at forebygge eller bekæmpe angreb af sneskimmel på golfbaner, men vær opmærksom på de særlige regler, der skal overholdes. Hent de aktuelle oplysninger på www.middeldatabasen.dk og på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Gødskning Det diskuteres ofte, hvor længe og hvor meget gødning, der skal tilføres græsset i løbet af efteråret. De næringsstoffer som græsset bruger i løbet af sæsonen skal tilføres som gødning, hvis græsset opsamles og fjernes fra arealet. Til at producere græsblade og rødder har 15
græsplanter har behov for de samme næringsstoffer gennem hele sæsonen. Behovstilpasset gødning Græsset har behov for at få tilført mere gødning, når græsset er i kraftig vækst i maj end det har i september måned, når væksten er langt mindre. Det er altså mængden man justerer på, men ikke sammensætningen. Fra behovstilpasset gødning fra teori til praksis, 2012 Forholdet imellem de enkelte næringsstoffer er det samme uanset årstid. Det gør det enkelt at tilføre de næringsstoffer, som græsset har behov for i løbet af sæsonen og som vi kalder vedligeholdelsesgødning. Udfordringen er, at vide, om græsset har fået tilstrækkelig næring til at imødegå vinteren. Her skal gødningstilførslen justeres i forhold til den aktuelle temperatur og nedbør i perioden. Det er især vigtigt på sandjorde og sandbaserede vækstlag, der ikke holder så godt på næringsstofferne. Der er ingen særlig grund til at tilføre gødning ud over de tidspunkter, hvor græsset har brug for det med mindre, der er krav om at spille på boldbanerne nærmest før græsset er i stand til at gro om foråret. Hvis der tilføres store mængder kvælstof giver det primært stor bladvækst og lille rodvækst (dårlig slidstyrke) og giver samtidig en dårlig indlejring af kulhydrater i græsplanten med dårlig overvintring til følge. Vær tilbageholdende med at give for meget gødning i slutningen af sæsonen, hvor græsset er ved at gå i vinterhvile, da det kan udskyde denne proces. Tilførsel af gødning sent om efteråret giver bare større chance for udvaskning af næringsstoffer i løbet af vinteren. 16
Højt kvælstof indhold giver ringe indlejring af kulhydrater. Fra behovstilpasset gødning fra teori til praksis, 2012 Norske forsøg har påvist lille effekt om foråret, men det vil afhænge af nedbørsmængde (udvaskning), indhold af organisk stof og mængde af næringsstoffer i vækstlaget ved vækstafslutning. Til gengæld er der større chance for angreb af sneskimmel ved høje N og K-niveauer i jorden. Det anbefales, at tilføre gødning om foråret, når planterne har behov for det igen. Brug mineralsk gødning, da dette virker med det samme. Grundgødskning Årsagen til, at man tilfører gødninger med forskellig sammensætning skyldes primært, at der mangler et eller flere gødningsstoffer i jorden. Til at finde ud af hvilke næringstoffer, der mangler og hvor mange kg, der skal tilføres jorden kalder vi grundgødskning. Her henvises til kompendiet Planter, Økologi og Miljø, hvor der er en god beskrivelse af, hvordan man udregner, hvor meget der skal tilføres af grundgødskning til jorden på baggrund af jordbundsanalyser, som er indsendt til autoriseret laboratorium. Fjern dug Svampenes sporer spirer og gennemtrænger cellerne, når de har ligget i passende tid på en fugtig overfalde. Hvor længe afhænger af temperaturen. Derfor er det ikke godt. Når der er dug på bladene, da det fremmer betingelserne og risikoen for et svampeangreb. 17
Problemet er størst på arealer, der ligger i skygge eller har ringe luftcirkulation og ringe mulighed for udtørring af planterne. Dug kan fx fjernes ved at slæbe en slange eller lignende over arealet eller at tænde for vandingsanlægget, så vandet løber af bladene. Vanding For at undgå udtørring af planterne, anbefales at vande i løbet af vinteren og forårsmånederne. Især hvis der forekommer længere tørre perioder med blæst og sol, der er med til at udtørre planterne også selvom de ikke er i aktiv vækst. Vand banen i tørre og varme perioder i løbet af vinteren. Foto Bente Mortensen. Luk evt. banen Mange golfspillere ønsker, at spille golf året rundt og andre, at banen er åben indtil sneen lægger sig og åbner igen så tidligt som muligt om foråret. Erfaringen fra Skandianvien er, at hvis man går på frosset græs efter de første frostnætter, kan det føre til katastrofale sneskimmelangreb. Efter at græsset er blevet hærdet tåler det mere belastning, men det kan alligevel blive til alvorlige slidskader fordi der ikke er mulighed for at reparere skader, de der ikke er vækst i græsset. 18
4. Forårsklargøring På boldbaner er der stort fokus på jævnhed og derfor på at for foretaget mindre opretninger. Det er ofte defineret i tilstands eller udførselskravene i plejeplanen, hvad målet skal være eller hvor store arealerne skal være før de skal oprettes. Ved mindre opretninger forstås fx et eller flere arealer på under 3 m2, dog højst 3% af det samlede areal. Derudover er der opgaver som fjernelse af visne blade, grene, muldskud og lignende. Overfladen løsnes med slæbenet eller langfingerharve. Eftersåning Hvor græsset er nedslidt, er der behov for eftersåning. Det er ikke kun en forårs- eller efterårsopgave, men sker løbende. Græsset er fx nedslidt, når græsdækket er under 85% målt i 100-feltsramme. Dette fremgår af tilstandskravene i plejeplanen for boldbanen. Behov for eftersåning. Foto Bente Mortensen 19
Et punkt i plejeplanen kan være, at der eftersås med 1 kg pr. 100 m2 som renoveringsblanding, men hvilken blanding skal man vælge. De fleste frøblandinger kan både anvendes til nyetablering og renovering. Dog skal man være opmærksom på, at engrapgræs har rigtig svært ved at etablere sig på etablerede græsarealer. Derfor består renoveringsblandinger ofte af alm. rajgræs og rødsvingel eller udelukkende af rajgræs. Der er imidlertid stort behov for at få et græsdække så tidliget som muligt om foråret og derfor stor opmærksomhed på de græsarter og sorter, der kan spire og etablere sig ved lavere temperaturer som de tetrapoide rajgræsser, enårig rajgræs og westerwoldisk rajgræs. Vær opmærksom på, at flere af de 2 sidstnævnte normalt ikke kan overvintre. Valg af rette den græsblanding til renovering handler både om hvilken type problem, der skal løses. Er det renovering af små huller eller større spilleflader, hvilke græsarter er der i forvejen, hvilken type boldbane, jordbundsforhold, formålet med eftersåning m.m. Eksempel på græsblandinger til alm. sportsplæner. Sportsblandinger Barenbrug % Hunsballe % Prodana % Alm. rajgræs Tetraploid rajgræs Rødsvingel m. lange udl. Rødsvingel m. korte udl. Rødsvingel u. udl. Engrapgræs 45 45 10 45 30 25 15 15 10 10 50 Renoveringsblandinger Alm. rajgræs Tetraploid rajgræs Rødsvingel m. korte udl. Rødsvingel u. udl Enårig rajgræs 100 40 20 20 Sørg altid for, at frøet får de bedst mulige spiringsbetingelser ved at sørge for, at frøet får kontakt med jorden og bliver dækket fx af topdressing, så udtørring undgås. 45 25 15 15 20
Er frøet spiret og det sætter ind med en periode uden nedbør er der stor risiko for, at det ikke udvikler sig til en græsplante, men dør fordi der ikke er fugt i jorden til at kimplanten kan etablere sig. Problemer med spiring af frø Hvorfor er det så vanskelligt, at få nye frø til at spire og etablere en ny græsflade efter, at der har ligget et lag af is på arealet? Der er to teorier, der kan give en forklaring herpå: 1. Forskellige nedbrydningsstoffer og gasser fra den anaerobe respiration findes i jorden om foråret og forhindrer spiring af de nye frø på grund af disse phytotoxiner. 2. Overvintrende planter af enårig rapgras producerer stoffer, der er giftige for de spirende frø af andre græsser. Dette kaldes allelopati. Erfaringsmæssigt, har det også vist sig at være sværere, at reetablere en ny spilleflade på rødsvingelgreens, der er død på grund af is i forhold til krybende hvene greens. Der mangler undersøgelser, der kan forklare dette fænomen, der måske skyldes, at rødsvingel udvikler flere spirehæmmende stoffer, ved isdække allelopati. Rullegræs Til reparation af målfelter kan anvendes rullegræs. Det kan også anvendes i forbindelse med en større renovering efter topskrælning af arealet. Vær opmærksom på arbejdsmiljøet i forbindelse med udlægning af rullegræs, da der vil også være løft under knæhøjde og rullerne er tunge især i våd tilstand. Der er krav til hvor meget man må løfte og bære og dette kan man bl.a. se mere om i Sikkerhedsbog for anlægsgartenere, som findes på www.barjordtilbord.dk. Sørg for, at at planlægge arbejde fornuftigt, få kørt pallerne så tæt på udlægningsstedet som muligt, brug teknsike hjælpemidler og vær evt. 2 om at løfte 21
Rullegræs klar til udlægning. Foto Bente Mortensen Vertikalskæring Når man spreder før på en etableret græsoverflade vil en stor del af frøene gå til spilde, hvis de lander på græsset. Til at sikre flest mulige frø at spire, er det nødvendigt, at de frøene får kontakt med jorden og dette kan gøres ved at vertikalskære, rille så eller anvende andre typer af maskiner, der sørger for, at placere frøene i/på jorden. Vertikalskæring og eftersåning. Foto Bente Mortensen. 22
Topdressing I vore nordiske nabolande anvendes mørkfarvet topdressing om foråret, fordi det er med til at øge jordtemperaturen og give en hurtigere spiring og vækst i græsset. Nogle steder udbringes topdressingen oven på sneen for at få den til at smelte. I Danmark vil en kompostblandet topdressing være naturlig sort af humusstoffer fra det organiske materiale og være med til at opsamle solen lys og opvarme jorden. Todressing er desuden vigtig for at opnå en optimal spiring i forbindelse med eftersåning om foråret, da den lægger sig som et beskyttende lag over frøet og sikrer den nødvendige fugtighed til frøets spiring. Topskrælning Skal større arealer renoveres efter vinteren, kan topskrælning anvendes til opretning af ujævne boldbaner eller til udskiftning af den øverste del af vækstlaget og udlægge rullegræs. Denne metode kan også anvendes på greens, hvor sammensætningen af græsser er uhensigtsmæssigt fx et stort indhold af enårig rapgræs, der er meget modtagelig for sneskimmel og giver en dårlig overvintringsevne og spillekvalitet om foråret. Afskrælning og opsamling af gammelt græs på boldbane. 23
Udover topskrælningen vil en renovering normalt også kræve en række andre tiltag: - Ujævnheder skal afrettes med harpet sandmuld eller kompostblandet topdressing. - Der skal tilføres ca. 80 - l00 m2 topdressing pr. ha. - Jorden skal løsnes til ca. 30 cm s dybde med en vertidrænmaskine. - Topdressing fordeles i vertidrænhullerne med slæbenet. - Der skal tilføres NPK-gødning - Overfladen skal rives som forberedelse til et nyt såbed - Derefter skal eftersås med ca. 2,5 3,0 kg græsfrø pr. 100m2. Boldbane efter 3-4 uger efter topskrælning. Foto Bente Mortensen Fordelene ved topskrælning er, at metoden er at banen er hurtigt klar til brug - allerede efter 8-9 uger efter behandling. Til sammenligning kræver en total omlægning i ½- 1 år. Det eksisterende græsrodnet holder banens overflade stabil og en del af det gamle græs sætter nye skud. Behandlingen er samtidig hurtig at gennemføre. Ulempen ved behandlingen er, at man ikke får fjernet rodukrudt som fx mælkebøtte, vejpileurt, bellis eller hvidkløver, som vil være i stand til at skyde igen efter behandlingen. Ukrudtsplanternes hæmmes dog og metoden vil sandsynligvis kunne indgå i samlet bekæmpelsesstrategi for tokimbladet ukrudt. 24
Tidspunkt for udførsel har indtil nu vist sig at være bedst i perioderne 1. maj - 15. juni og 1. august - 15. september. Der kan være behov for opretning eller afretning og eventuel indsamling af sten. Metoden kan ikke bruges hvis der er dræningsproblemer eller komprimerede jordlag under 25-30 cm. I sådanne situationer vil det være bedre at omlægge banen. 5. Plejeplaner En plejeplan er et arbejdsredskab, som klart og præcist beskriver; hvordan, hvorfor og hvornår de enkelte elementer i et have- eller parkanlæg skal plejes. Plejeplanen beskriver målsætningerne for udviklingen af arealets grønne elementer. Den gør de driftsansvarlige i stand til at træffe de rette beslutninger i forbindelse med pleje og vedligehold. Plejebeskrivelsen eller plejeplanen sætter et mål for driften af de udendørs arealer. Anlægsgartnere og kommuner tager udgangspunkt i Danske Anlægsgartneres Pleje af grønne områder. Men der findes mange andre gode plejeplaner eller plejebeskrivelser. Generelt skelnes der mellem: Mål og tilstandskrav målrettet kvalitetsbeskrivelse Udførelseskrav og vejledning målrettet praktisk udførelse I det følgende er eksempler på tilstands- og udførselskrav samt plejeplaner for forskellige typer af boldbaner. De kan bruges som inspiration til udarbejdelse af vinterplejeplaner eller plejetiltage, der inkluderer hensynet til græssets overvintring og genvækst om foråret. 25
Plejeplan for træningsbaner - eksempel Køge kommune 2013. 26
Vejledende tidsplan - uddrag Sportsplæner J F M A Funktion / udførelsesuge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Kampplæne 1 Græsklip Græsklip omkring forhindringer Kontrol af dræn og drænafløb Afretning med slæbenet/strigle Tromling Gødning Vertikalskæring Eftersåning med rillesåning Topdressing Luftning med knive Afslåning af frøstande Eftersåning af græs i målfelter Opsyn med nedslidte felter/målfelter med rillesåning Opsyn med behov for bekæmpelse af ukrudt Opsyn med bekæmpelse af skadedyr Træningsplæne 1 Græsklip Græsklip omkring forhindringer Kontrol af dræn og drænafløb Afretning med slæbenet/strigle Tromling Gødning Vertikalskæring Køge kommune 2013. 27
Referencer Bedste opstart I koldt forår. Kim Sintorn, Indlæg på Groundsmannskonference i 2013. Behovstilpasset gødskning fra teori til praksis. Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein, 2012. Deacclimation response to winter temperature fluctuations in Lolium perenne Jacqueline Farrell Iowa State University, 2010 Effect of poor drainage on winter hardiness of four turf grasses used on lawns/fairways TATSIANA ESPEVIG, AGNAR KVALBEIN & TRYGVE S. AAMLID, Seminar TURF GRASS WINTER SURVIVAL, Gjøvik, Norway November 11th, 2014 Græsarter og -sorters konkurrenceevne overfor enårig rapgræs. Forsøg ved Store Heddinge og Mogenstrup år 2008-2010. Niels Chr. Nielsen, Prodana. Pleje af grønne områder, Danske Anlægsgartnere 2003. Sorter af plænegræs til Danmark, 2014 - Resultater fra sortsafprøvning SCANTURF og SCANGREEN. www.sterf.golf.se Testing of turfgrass species and varieties for winter hardiness. Trygve S. Aamlid TWS Seminar, Gjøvik 11 Nov. 2014 www.barenbrug.dk www.barjordtilbord.dk www.hunsballe.dk www.mst.dk www.prodana.dk 28
www.scanturf.org www.weibulls.dk 29