Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg

Transkript

1 AMU- uddannelse: Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright Februar 2012 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Julian Smith, AMU SYD og Morten N.O. Nørgaard Henriksen, Grøn ide. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg, september 2012 samt Grønne anlæg planlægning af plejeopgaver 2012 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Julian Smith, AMU SYD og Morten N.O. Nørgaard Henriksen, Grøn ide. Forside foto: Torben T. Rønnebæk, RTS

3 Indholdsfortegnelse AMU-UDDANNELSE: INTRODUKTION... 2 NORMER... 3 Drift til aflevering... 3 Beskæring af træer... 3 Sikkerhedshåndbog... 3 PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER... 4 Opbygning af plejeplan... 5 Udførelseskrav, tilstandskrav og opsyn... 6 Ukrudt... 7 KVALITETSSIKRING... 8 Kontrol udførelse... 8 Projektgranskning... 8 Modtage kontrol... 9 Proceskontrol Stikprøvekontrol Fælleskontrol Afvigelser Erfarings opsamling Kontrol metoder Visuel kontrol Feltramme Jævnhed over retskinne Tommestok Digitale værktøjer

4 Introduktion Vi bruger kvalitetssikring i vores daglig dag til at sikre at kvaliteten af vores arbejde. Kvaliteten skal stemme overens med den aftale vi har med kunden ellers risikerer man en tvist eller uoverensstemmelse med kunden. Så vi ønsker at sikre kunden, men vi bruger i ligeså høj grad kvalitetssikringen til at sikre os selv / virksomheden. Det gør man ved at dokumentere hvad er er udført og hvordan. Hvis der har været afvigelser hvem har så ansvaret eller truffet beslutning om afhjælpning. Vi sikrer hele tiden at at skrives ned korrekt særligt i forhold til referater fra byggemøder. I det følgende vil vi kigge lidt nærmere på den praktiske kvalitetssikring i forhold til plejeopgaver i grønne anlæg. 2 INTRODUKTION

5 Normer Nova som den kaldes i daglig tale indeholder viden og erfaringer om vores fag. Den er dog afgrænset til at beskrivelser i grænse området mellem udførende og kunde. Den bruges derfor som fagligt udgangspunkt ved enhver tvist der måtte være ved aflevering af en opgave. Drift til aflevering Særligt vigtig for pleje og drift er afsnit omkring jordarbejde, plantning og græs men der er kun tale om anlæggelse eller etablering. Sammen med befæstelser og taghaver indeholder de et punkt der hedder Drift til aflevering. Drift til aflevering er en særlig pleje der hører til i den første opbygnings fase. Terræntrapper og bassiner bør også have en Drift til aflevering for at sikre at bla. Fuger er fyldte og at filtre m.m. fungerer i bassinnet. Generelt henviser NOVA til Pleje af grønne områder (PGO) når det kommer til den videre pleje og vedligeholdelse. NOTE: Over halvdelen af de sager der kommer gennem ankenævnet omhandler aflevering af græs. For hvornår er græs afleveret? Hvem har ansvaret og hvornår? Forventning: Græs arealet skal være klippet, tæt og plant Økonomi: Arealet er afleveret plan sort jord der er tilsået græs Resultat: Bulet overflade, manglende fremspiring pga. Trafik belastning og vanding Tvist: Hvem har ansvaret for at der bliver en græsplæne? Det optimale er naturligvis at gartneren har plejen i etablerings fasen, sørger klipning, vandning og eftersåning men realiteten er at de færreste har økonomi til det. Derfor er formidling vigtig. (Samme problemstilling er også med færdiggræs/rullegræs) Beskæring af træer Dansk træplejeforening har lavet en beskrivelse for udførelse af beskæring på træer. Den beskriver i overskuelig form lidt om biologi, beskæringsmetoder, teknik og jura. Sikkerhedshåndbog Bar jord til bord har udgivet en håndbog om sikkerhed for vores fag. Den omhandler de sikkerhedsmæssige aspekter i alt fra arbejde på skråninger, asfalt, maskiner og meget andet. Den kan hentes gratis på søg efter sikkerhedshåndbog NORMER 3

6 Pleje af grønne områder PGO (Pleje af Grønne Områder) PGO en er et branche tilpasset plejeparadigme fra Danske Anlægsgartnere. Den tager afsæt i en enkelt ensartet form og kan med: arealregistrering og tilbudsliste, danne aftalegrundlag for en pleje aftale. Det er vigtigt at fortælle element beskrivelserne der er i PGO er faste forstået på den måde at eks. krav til plænegræs ikke ændres da de netop beskriver karakteristika ved plænegræs. Det letter forståelse ved udbud af drift opgaver hvis driftherren anvender elementerne som beskrevet og kun udfylder bemærkninger. Med reference til PGO, vil det ofte være sådan at plejen styres mod at opfylde de mål, der er for elementer i kvalitetsbeskrivelserne. Således er der stor variation i plejeintervallerne og intensiviteten alt afhængig af hvad det er for et plejeelement og hvilken funktion den har samt i hvilken grad denne skal opleves i det overordnede præg for elementet i det enkelte område. Der vil ligeledes også være forskel på valget at plejemetode eller forebyggende pleje, alt afhængig af hvor stort plejearealet er, og hvilket element der er tale om. Kilde: Danske Anlægsgartnere, SH 4 PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER

7 Opbygning af plejeplan Nedenstående viser en typisk skematisk opbygning af et element fra PGO. Opbygningen er enkelt og kan bruges til aftalegrundlaget og som praktisk vejledning. Den indeholder: Kategori og titel Udførelsesperiode Beskrivelse Illustration Tilstandskrav Vejledende pleje Udførelseskrav Opsyn Bemærkninger Kilde: Danske Anlægsgartnere, Pleje af grønne områder PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER 5

8 Udførelseskrav, tilstandskrav og opsyn Grundlæggende er princippet om at stille krav til pleje og drift generel. Det gælder næsten alle pleje paradigmer for grønne arealer. Det ene er kravet til udførelsen og det andet er til hvilken tilstand der kan accepteres. Der kan være et behov for at der holdes opsyn med de forskellige plejeelementer. Udførelseskravet Udførelseskravet er direkte praktisk orienteret. Det er helt konkrete opgaver der skal løses x antal gange. Det er opgaver der kan og bør planlægges. Hvad vigtigere er at man kan dokumentere arbejdet enten i kvalitetssikring eller via timeregistrering. Et eksempel fra PGO element Busket : Den synlige jord kultiveres, så den er løs og uden skorpe denne opgave skal udføres 5 gange pr. år. Det er et udførelseskrav og ikke et tilstandskrav. Det betyder at det ikke er et krav at jorden hele tiden skal være løs og uden skorpe det er kun ved selve den praktiske udførelse. Tilstandskravet Tilstandskravet er præget af mere målbare krav. Det er dog opgaver af mere varierende karakter. Det kan eksempelvis være svært at angive hvor mange gange græsset skal slås for at driftherren har den ønsket brugsværdi. Man kender ønsket græs højde for at få ønsket brugsværdi. Derfor sættes et tilstandskrav om maksimum højde for græsset og en minimums klippehøjde under udførelseskrav. Opsyn Opsyn er en kontrolfunktion der har til formål at holde driftherre orienteret om plejeelementets tilstand. Der er tale om at opsynet kan give ekstra arbejder der typisk har mere akut eller genoprettende karakter. 6 PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER

9 Ukrudt Kilde: Landbrugsrådet - Ukrudtsnøgle PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER 7

10 Kvalitetssikring Kvalitetssikring er en vigtig del af arbejdet når man skal levere en aftalt kvalitet Det er typisk beskrevet i en plejeplan. Det betyder at man skal være opmærksom på de arealer og produkter man modtager og afleverer. Eventuelle afvigelser aftales særskilt. Kvalitetskontrollen er som udgangspunkt til for at sikre både virksomhed og kunde. Vores fag er i langt større grad påvirket af jurister når der skal afgøres tvister. I en tvist gælder det om at konkretisere det aftalt. Dernæst afgrænse selve tvisten før der kan træffes en afgørelse. Derfor skal alt udført og aftalt kunne dokumenteres. Det er dog ikke noget større problem at grave en befæstelse op for at kontrollere om den er udført korrekt. Kontrol udførelse I det følgende ser vi lidt nærmere på selve udførelsen af de forskellige dele af kvalitetssikringen Hvordan og hvorfor udføres kvalitetssikring. Projektgranskning Projektgranskning sker allerede når tilbuddet skal regnes. Det er i denne fase at tvivl omkring udførelse af projektet skal afklares. Det er vigtigt at man tager stilling til hvordan de forskellige dele af projektet skal udføres og tænker det hele igennem. Opdager man noget der ikke er hensigtsmæssigt, fagligt ukorrekt eller direkte fejl så er det vigtigt at gøre opmærksom på det skriftligt. Dels så det kan afhjælpes eller rettes, men også for at øge kvaliteten i projektet. Det handler om at skåne kunden eller bygherre for unødige ulemper og udgifter. Det handler dog i ligeså høj grad om at sikre egen virksomhed. Hvis man ikke gør opmærksom på fejl, mangler i projektmaterialet så kan man risikere at stå med ansvaret for udførelsen og pligten for udbedring af fejl eller mangel. 8 KVALITETSSIKRING

11 Modtage kontrol Modtage kontrol omfatter kontrollen af arealer inden overtagelse samt leverancer af planter og materialer. Det er vigtigt at man kontrollerer mængder og kvalitet så man sikrer sig at det stemmer overens med det aftalte. Skulle der være afvigelser registreres disse så man kan få dem korrigeret eller afhjulpet. Modtage kontrol kan vi dele op i 3: 1. Arealer 2. Planteleverancer 3. Materialer (materialer og planter er i bund og grund samme type, vi har dog en særlig modtage kontrol for planteleverancer) Det er vigtigt at kontrollere at det vi modtager nu også svarer til det aftalte. Arealer Modtager vi et areal så er det eks. : Vigtigt at der er et muldlag hvis der skal plantes jf. Nova. Er det et område med bærelag så er det vigtigt at det er udført og dimensioneret korrekt jf. Nova. Planteleverancer For planteleverancer skal vi kontrollere mange ting: Plantenavne Antal Størrelse Kvalitet, skader, rødder, fysisk form Emballering Udtørring Materialer Generelt når man modtager materialer er det normalt kontrol af antal, skader, kvalitet - om det er det aftalte produkt der er leveret. Vær altid ekstra opmærksom når der overtages arealer, gør skriftligt opmærksom på fejl og mangler. Angiv forbehold og forslag til udbedring. Har man et klagepunkt til planteleverancen så skal den fremføres få dage efter modtagelsen. Hvis det er klager over alvorlig udtørring så skal det ske umiddelbart efter modtagelsen. Ved bygge materialer er normalt 5år garanti på fejl og mangler. Det er muligt at aftale længere garanti periode. Hegn er ikke byggematerialer derfor er garanti perioden kun 2 år. KVALITETSSIKRING 9

12 Proceskontrol For pleje og drift opgaver kan det være en dokumentation af eks. Græsklipning med dato for at kunne dokumentere hvornår opgaven har været udført evt. Hvor mange gange græsset har været klippet over en sæsson. Proceskontrol er en løbende kontrol der laves af den udførende og bruges til to ting: Øge kvaliteten internt Det kan være der har været mange fejl og mangler på eks. Græs klipning. Virksomheden kan vælge at øge kontrollen med denne del af arbejdet. Dokumentation af udførelse Man kan bruge proceskontrollen til at dokumentere at det aftalte er udført og hvornår det er særligt vigtigt på pleje og drift opgaver. (ved mindre opgaver kan timesedlerne bruges det er dog tidskrævende) Stikprøvekontrol Stikprøvekontrol er den sagsansvarlige der skal kontrollere kvaliteten af det udførte. Det er et ledelsesmæssigt redskab til at sikre at virksomheden leverer den aftalte kvalitet til kunden. Erfaringer fra stikprøvekontrollen kan bruges til at tilpasse proceskontrollen løbende. Stikprøvekontrollen udføres lejlighedsvis af den sagsansvarlige. Her kontrolleres at tilstandskrav er overholdt. Dette dokumenteres og eventuelle afvigelser registreres og udbedringer iværksættes. Fælleskontrol Fælleskontrollen udføres af driftherre og sagsansvarlige. Normalt gøres dette en gang årligt hvor eventuelle genopretninger og udvikling af området drøftes. Fælleskontrollen kan også udføres på opfordring fra driftherren. Ved påvisning af fejl og mangler udfærdiges afvigelsesrapport og udbedring iværksættes. 10 KVALITETSSIKRING

13 Afvigelser Det der kan være svært at påvise er afvigelser fra det oprindeligt aftalte Derfor har man lavet afvigelsesrapporter. Det kan eksempelvis være at man laver mindre bærelag ved træer for at skåne træerne men det er vigtigt at kunden træffer valget og giver en underskrift. Ellers hæfter virksomheden for evt. sætninger som kunne komme grundet mindre bærelag. Afvigelser kan være mellem det aftalte tilstandskrav og den aktuelle tilstand af et plejeelement. Erfarings opsamling Et mindre brugt område af kvalitetssikringen er den viden og erfarings samling der kunne ligge i kvalitetssikringen. Viden om behov for plejeindsats på grønne arealer kan være guld værd. Den viden kan gøre virksomheden mere konkurrencedygtig, øge kvaliteten og gøre planlægningen lettere. Kontrol metoder Der er flere måder at kontrollere om plejeindsatsen er god nok. I det nedenstående de forskellige metoder findes. Man tager en eller flere målinger. Afhængig af arealstørrelsen vil det varigere fra metode til metode. Enkelte metoder er ikke direkte målbare og vil derfor resultere i et ja eller nej. Visuel kontrol Visuel kontrol er en simpel kontrol metode når noget ikke er direkte målbart. Synligt afklip Generende ukrudt som bjørneklo m.fl. Skadedyr og sygdomme Behov for efterbeplantning Opvækst af vedplanter Rodukrudt Grene der generer færdsel Afskårne grene og affald Kontrol af opbinding Vandris Behov for opresning af vand (sø/bassin) Løse dele på inventar Behov for træbehandling af inventar KVALITETSSIKRING 11

14 Feltramme Feltrammen er typisk en 1x1m eller 75x75cm ramme med 100 felter. Den udlægges på et areal med det formål at måle procenter. Eks. Tælles antal felter der indeholder ukrudt, 10 felter = 10% Græsplanter skal dække 90% Afklip må ikke ligge i klumper maks. 10% Ukrudt må maks. Dække 5% af jorden Antal målinger: 1-5 målinger < 100m målinger m målinger m2 Større arealer opdeles i mindre arealer Foto: Torben T. Rønnebæk, RTS - Feltramme Jævnhed over retskinne Retskinne anvendes til måling af hvor jævn overflader eller flugter er. Retskinnen udlægges og der måles med tommestok maks. Afstand fra skinne til punkt. Kanter må maks. Afvige 3cm over 3m retskinne Jævnhed maks. 2cm over en 3m retskinne Tommestok Tommestok bruges oftest til måling af græshøjde. Der laves flere nedstik hvor der måles længden af de største strå. Græshøjde maks. 6cm Græshøjde omkring forhindring maks. 15cm Bare pletter større end 30x30cm Antal målinger: 1-10 målinger < 100m målinger m2 40 målinger > 5.000m2 12 KVALITETSSIKRING

15 Digitale værktøjer Vi har arbejdet meget med kvalitetssikrings mapper, fysiske mapper. Men der i dag andre muligheder for at arbejde digitalt. Evernote er en lille gratis app der kører på alle platforme, den gør den nemt at samle og dele tekst, fotos, tale m.m. Alt journaliseres og gemmes i forhold til gps, kalender, sager. Det er et eksempel på at programmerne er der, vi skal blot prøve at bruge dem. 13