Handelsbetingelser (v. 130722) Anvendelighed Nærværende handelsbetingelser finder anvendelse på alle salg af værdibeviser fra Pro-Deals Danmark ApS. Handelsbetingelserne gælder således for alle aftaler indgået mellem Pro-Deals Danmark ApS og Medlemmet, i det omfang andet ikke er skriftligt aftalt eller følger af ufravigelig lovgivning Pro-Deals Danmark ApS Pro-Deals Danmark ApS (Pro-Deals) er et dansk selskab registreret i Erhvervsstyrelsen under CVR-nummer 34 69 67 21. Selskabet er beliggende på Rugårdsvej 40, 5000 Odense C. Pro-Deals er alene leverandør af værdibeviser, som Medlemmet kan benytte til bestilling af varer eller ydelser hos Leverandøren til en reduceret pris i forhold til Leverandørens sædvanlige listepris. Pro-Deals er som sælger af værdibeviser ikke ansvarlig for varen eller ydelsen, som værdibeviset giver adgang til, herunder ikke ansvarlig for eventuelle skader, som varen eller ydelsen måtte forårsage. Ethvert krav herom, samt eventuelle reklamationer skal således fremsættes overfor Leverandøren. Leverandører Pro-Deals har indgået samarbejdsaftaler med en lang række af leverandører af varer og ydelser. Den konkrete leverandør af en vare eller ydelse er i disse handelsbetingelser benævnt Leverandøren. Værdibeviset giver alene Medlemmet mulighed for at indgå aftale med Leverandøren om en vare eller ydelse til en reduceret pris i forhold til Leverandørens sædvanlige listepris. Den pågældende leverandør har ethvert ansvar for eventuelle fejl eller mangler ved varen, herunder eventuelle skader som varen eller ydelsen måtte forvolde. Pro-Deals kan således ikke gøres ansvarlig herfor. Medlemskab Medlemskab hos Pro-Deals er gratis. Kun virksomheder med et aktivt CVR-nummer kan blive medlemmer af Pro-Deals og dermed anvende de værdibeviser, vi sælger til brug hos vores leverandører. Pro-Deals forbeholder sig retten til at nægte eller opsige medlemskaber. Alle værdibeviser vedrører varer eller ydelser til anvendelse af Medlemmet i sin erhvervsvirksomhed. Medlemmer modtager dagligt automatisk en e-mail med de aktuelle tilbud. Medlemmer kan til enhver tid opsige sit medlemskab og dermed fravælge at modtage tilbudsmails. PRO-DEALS Rugårdsvej 40 5000 Odense C T. 88181988 info@pro-deals.dk www.pro-deals.dk
Registrering Oprettelse af medlemskab hos Pro-Deals er gratis. Ved registreringen afgives en række oplysninger om virksomheden, herunder om kontaktperson, kontaktpersonens mailadresse og virksomhedens navn med henblik på, at virksomheden oprettes som medlem. Kontaktpersonen vil herefter modtage en bekræftelse på registreringen. Virksomheden, der efter registrering benævnes Medlemmet, kan herefter påbegynde bestillinger. Ved sin registrering accepterer Medlemmets kontaktperson samtidig at modtage tilbudsmails løbende fra Pro-Deals. Dette kan til enhver tid afmeldes. Link til brug herfor vil fremgå af tilbudsmailen. Informationer Alle udbudte varer/ydelser på websitet er beskrevet og gengivet så fuldstændigt som muligt. Beskrivelsen af den udbudte vare eller tjenesteydelse er udfærdiget af Leverandøren. Pro-Deals indestår derfor ikke for rigtigheden heraf. Medlemmet kan således ikke gøre ansvar gældende over for Pro-Deals i anledning af beskrivelserne. Der kan forekomme links til Leverandørens hjemmeside, hvor Medlemmet kan finde flere informationer om varen, ydelsen eller Leverandøren. Pro-Deals indestår ikke for rigtigheden af oplysninger på Leverandørens eller øvrige 3. mænds hjemmesider, og Pro-Deals kan ikke drages til ansvar herfor. Alle oplysninger om besparelser er beregnet på baggrund af Leverandørens sædvanlige listepris sammenholdt med den pris, som Medlemmet kan erhverve varen eller ydelsen til via det købte værdibevis. Værdibeviser Medlemmets køb af værdibeviser giver ret til at erhverve varen eller ydelsen som beskrevet i værdibeviset hos Leverandøren. Værdibeviset er Medlemmets dokumentation for, at Medlemmet har ret til at erhverve den i værdibeviset beskrevne vare eller ydelse hos Leverandøren uden yderligere betaling. Køb af værdibeviser kan alene foretages af registrerede medlemmer, og foretages af Medlemmet online via www.pro-deals.dk. Medlemmet kan når som helst rette i en bestilling i løbet af processen, indtil tidspunktet for endelig bekræftelse af købet. Såfremt kontaktpersonen/bestilleren hos Medlemmet ikke er virksomhedens tegningsberettigede, vil alle køb blive anset som en indeståelse fra kontaktpersonen/bestilleren om, at denne har fuldmagt til at forpligte Medlemmet ved købet. Straks efter Medlemmets køb af værdibevis er registreret, og når betalingen er gennemført, modtager Medlemmet et værdibevis pr. e-mail. Handelsbetingelser_130722 2
Af købebeviset vil fremgå, hvilken vare eller ydelse værdibeviset giver adgang til, Leverandørens kontaktoplysninger samt eventuelle begrænsninger for udnyttelsen af værdibeviset. Indløsning af værdibeviset til en vare eller ydelse vil typisk være begrænset til at skulle ske indenfor en vis periode. Oplysningerne herom vil fremgå af beskrivelsen i værdibeviset. Såfremt der er knyttet særlige betingelser om et vist minimums- eller maksimumsantal vil dette fremgå i forbindelse med salget af værdibeviset. Opnås et forudsat minimumssalg ikke, vil vi informere Medlemmet herom hurtigst muligt. Samtidig vil den erlagte købesum straks blive tilbageført til Medlemmets konto, og værdibeviset annulleres samtidig. Opnås maksimum forbeholder Pro-Deals sig retten at fjerne muligheden for køb af yderligere værdibeviser, uanset det oprindelige udløbstidspunkt for køb af værdibeviset ikke måtte være udløbet. Indløses værdibeviset ikke indenfor dets anvendelsesperiode kan der ikke ske refusion af købesummen, hverken helt eller delvist, ligesom værdibeviset i så fald ikke senere kan indløses hos Leverandøren. Ved køb af værdibeviset bekræfter Medlemmet samtidig, at varen eller ydelsen, som værdibeviset vedrører, skal anvendes af Medlemmet i sin erhvervsvirksomhed. Oplysninger om køb af værdibeviser registreres og opbevares elektronisk i min. 1 år. Medlemmet kan se disse oplysninger på websitet efter log-in under fanen Min side / mine køb. Pro-Deals er ikke ansvarlig for eventuelle skader eller omkostninger, som måtte være et resultat af, at det ikke er muligt at efterkomme et køb af værdibevis. Betaling med nogle typer kreditkort kan være forbundet med et gebyr fra kortudstederen. Gebyret vil i så fald fremgå i forbindelse med bestillingen. Værdibeviset indeholder et ordre-id, som skal bruges ved korrespondance med Pro-Deals, ligesom ordre-id skal oplyses af Medlemmet ved henvendelser til Leverandøren af den vare eller ydelse, værdibeviset omhandler. Betalinger Køb af værdibeviser betales til Pro-Deals med betalingskort eller via bankoverførsel. Pro-Deals afregner herefter med Leverandøren. Værdibeviset giver således adgang til den beskrevne vare eller ydelse hos Leverandøren uden yderligere betaling. Der kan benyttes Dankort, VISA/Dankort, Visa, MasterCard, MaestroCard, AmericanExpress eller JCB som betalingskort. Der tillægges gebyr ved kreditkortbetaling efter de til enhver tid gældende satser. Gebyrsatserne er pt. følgende: for Dankort og VISA/Dankort er gebyret 0,70 kr. ved køb under 50 kr., 1,10 kr. ved køb mellem 50 og 100 kr. og 1,39 kr. ved køb over 100 kr. For Visa, JCB, MasterCard og MaestroCard er gebyret 1,5 % og for AmericanExpress er gebyret 1,25 %. Betaling sker via en sikker forbindelse, hvor indtastede oplysninger krypteres, så de ikke kan læses af andre. Handelsbetingelser_130722 3
I forbindelse med køb via betalingskort hæver vi det aftalte beløb, når købet er gennemført. Kvittering for betaling samt faktura for køb af værdibeviset fremsendes med værdibeviset. Ved bestillinger med bankoverførsel som betalingsmåde, fremsender Pro-Deals et ordre-id, som skal oplyses i forbindelse med bankoverførslen. Så snart betalingen er registreret modtaget hos Pro-Deals, fremsender vi værdibeviset. Priser Tilbudspriserne fastsættes af Pro-Deals i samarbejde med Leverandørerne. De anførte normalpriser angiver Leverandørens salgspriser uden rabat, og de anførte rabatsatser er beregnet ud fra disse. Alle priser på websitet er i danske kroner ekskl. moms, men inkl. afgifter, told m.m. Alle værdibeviser gælder alene til varen eller ydelsen. Leveringsomkostninger tillægges derfor fra Leverandørens side, medmindre andet udtrykkeligt måtte fremgå af beskrivelsen. Levering vil i nogle tilfælde kunne bestilles hos leverandøren mod betaling af tillæg. Udlevering af varer/levering af ydelser Medlemmet skal efter modtagelse af værdibeviset kontakte Leverandøren, der udbyder den aktuelle vare/ydelse for nærmere aftale om udlevering af varen eller levering af ydelsen. I den forbindelse vil værdibeviset skulle fremvises eller alternativt det unikke ordre-id oplyses. Leverandøren vil i forbindelse med udlevering eller levering udstede faktura til Medlemmet på købesummen inkl. eventuelle leveringsomkostninger med fradrag af værdibevisets pålydende. Ændringer Når Pro-Deals har modtaget Medlemmets bekræftelse på købet og betaling er gennemført, er der ingen fortrydelsesret. Ansvar Pro-Deals kan som sælger af værdibeviset ikke gøres erstatningsansvarlig for skader i enhver henseende forårsaget af varen eller ydelsen, eller som måtte være påført varen under levering. Enhver henvendelse og ethvert krav herom skal fremsættes overfor Leverandøren. Pro-Deals påtager sig som sælger af værdibeviset intet ansvar for fejl og mangler ved de formidlede varer eller ydelser. Den rette kontraktspart er den pågældende Leverandør, og Medlemmet kan kun rette sit eventuelle krav mod Leverandøren af varen eller ydelsen. Eventuelle reklamationer skal derfor rettes til Leverandøren. For misforståelse, forsinkelse eller ikke ordentligt formidlede bestillinger eller meddelelser som følge af brug af internettet eller andre kommunikationsformer i udvekslingen mellem Medlemmet og Pro-Deals, er Handelsbetingelser_130722 4
Pro-Deals ikke ansvarlig, med mindre der er tale om grov uagtsomhed eller forsætlig handling fra Pro-Deals side. Der tages forbehold for trykfejl, samt tekniske fejl. Medlemmets registrering forudsætter accept af disse handelsbetingelser. Handelsbetingelserne kan løbende og uden varsel ændres af Pro-Deals. Ændringer vil fremgå af hjemmesiden, ligesom Medlemmet ved alle køb vil blive anmodet om at bekræfte de til enhver tid gældende betingelser. Dato for seneste version af handelsbetingelserne vil fremgå ved bestillingen. Accepteres handelsbetingelserne ikke, kan køb ikke foretages. Kundens henvendelse til Pro-Deals på internettet og køb på internettet betragtes som Kundens personlige henvendelse på Pro-Deals forretningssted i Danmark. Manglende levering Såfremt et medlem ikke måtte kunne få varen eller ydelsen, som værdibeviset vedrører leveret fra Leverandøren på trods af rimelige forsøg herpå, skal medlemmet kontakte Pro-Deals med oplysning om de nærmere omstændigheder, herunder med oplysning om ordre-id. Såfremt levering af varen eller ydelsen til Medlemmet ikke måtte være sket senest 5 hverdage efter en sådan henvendelse til Pro-Deals, er medlemmet berettiget til at modtage den erlagte købesum for værdibeviset retur. Tilbageførsel af købesummen sker ved overførsel til samme konto, som købesummen blev betalt fra. Værneting og lovvalg Enhver tvist mellem Medlemmet og Pro-Deals vedrørende køb af værdibeviser samt indløsning heraf, herunder men ikke begrænset til forståelsen af nærværende handelsbetingelser skal afgøres efter dansk ret og indbringes for Byretten i Odense som rette værneting, med adgang til henvisning og anke i overensstemmelse med bestemmelserne i retsplejeloven. Kontaktoplysninger Pro-Deals Danmark ApS Rugårdsvej 40 DK-5000 Odense C kundeservice@pro-deals.dk Tlf. 88 18 19 88 Handelsbetingelser_130722 5