Viden - Vækst - Balance - og den danske fødevareklynge
Sydkorea - og den danske fødevareklynge Highlights: Sydkorea er et økonomisk vækstmirakel, der på få årtier er gået fra fattigdom til at være et ganske velstående land. Fra 198 til 215 er BNP i faste priser 9-doblet. Befolkningen som lige har rundet 5 mio. borgere, har en købekraft pr. indbygger, der nærmer sig den danske. Den danske fødevareklynge havde i 215 en samlet eksport på knap 1,4 mia. kr. til Sydkorea. Sydkorea har på mange fødevarer en lav selvforsyningsgrad, så importbehovet er stort. Sydkoreanerne importerer en tredjedel af sit svinekød. Danske virksomheder leverede for 33 mio. kr. i 215. Sydkoreanerne spiser meget fisk. Forbruget og importen vil frem til 225 stige med 8-9 procent. ØKONOMI... 3 DANMARKS UDENRIGSHANDEL MED SYDKOREA... 4 FØDEVAREKLYNGENS EKSPORT TIL SYDKOREA... 5 HANDELSAFTALER... 6 VÆKSTMULIGHEDER OG UDFORDRINGER... 7 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING... 9 Side 2 af 1
Økonomi Sydkorea er på mange måder et vækstmirakel. Navnlig efter Koreakrigen med den befolkningsmæssige lillebror i nord, har Sydkorea præsteret et voldsomt vækstboom 1. Det er derfor ikke tilfældigt, at landet indgår som et af Next Eleven landene (N-11). Altså lande, med potentiale til at blive de største økonomier i det 21. århundrede, ud over BRIK-lande 2. 5 mio. sydkoreanere med en købekraft tæt på den danske Indbyggertallet har lige rundet 5 mio. eller ni gange Danmarks befolkning. Købekraften målt pr. indbygger (ppp) udgør 8 pct. af den danske. IMF forventer at købekraften vil fortsætte med at stige, så BNP pr. indbygger (ppp) i 221 vil udgøre 48t usd mod i dag knap 37t usd. BNP pr. indbygger 6. USD 5. BNP pr. indbygger (løbende priser, USD) BNP pr. indbygger i PPP (USD) 4. 3. 2. 1. 198 1984 1988 1992 1996 2 24 28 212 216 22 Anm.: PPP (purchasing power parity) er et udtryk for købekraften Kilde: IMF Økonomiske nøgletal for Sydkorea, 215 Sydkorea Danmark Verden enhed Befolkning... 5,6 5,7 7.321 mio. stk. BNP... 1.377 295 74.15 mia. $ BNP årlig vækstrate... 2,6 1,2 3, pct. BNP pr. indbygger... 27.221 52.138 1.137 $ BNP pr. indbygger (PPP)... 36.612 45.723 15.7 $ - BNP, landbrug... 2,3 1,3 6,5 pct. - BNP, industri... 38, 22,4 31,1 pct. - BNP, service... 59,7 76,3 62,4 pct. Arbejdsstyrken... 26,9 2,8 3.39 mio. stk. Arbejdsløshedsrate... 3,6 4,9 8, pct. Forbrugerpriser, 215...,7,5 3,8 pct. Forbrugerpriser, 214... 1,3,6 pct. Anm.: PPP (purchasing power parity) er udtryk for købekraften. Kilde: IMF og CIA Factbook 1 Koreakrisen startede 25. juni 195 og sluttede uofficielt med en, mere eller mindre, permanent våbentilstand den 27. juli 1953. Mao krigen er aldrig formelt afsluttet. 2 Foruden Sydkorea indgår følgende lande i N-11: Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet og Vietnam. Side 3 af 1
Danmarks udenrigshandel med Sydkorea Eksport på 6,4 mia. kr. i 215 Danmarks vareeksport til Sydkorea har siden finanskrisen udviklet sig meget positivt. I 215 var eksporten steget til 6,4 mia. kr. De seneste tre år er værdien alene øget med tre mia. kr. Det er fortrinsvis maskiner, tilbehør til industrien som trækker eksporten, men også medicinske produkter samt kødvarer. Sydkorea har en pæn økonomisk vækst, ikke mindst båret frem af en højtudviklet industriproduktion. Danmarks eksport til Sydkorea 8. 7. 6. 5. 4. Mio. kr. Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Andre transportmidler Medicinske og pharmaceutiske produkter Kraftmaskiner og motorer Kød og kødvarer andre varer 3. 2. 1. 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba statikbanken.dk/sitc2r4y Dansk import på 11,8 mia. kr. i 215 Danmark importerede i 215 for knap 12 mia. kr. fra Sydkorea. Med lukningen af Lindø skibsværft produceres en væsentlig del af den danske flådekapacitet nu i Sydkorea 3. Ud over skibe er det især biler, maskiner og diverse metalvarer og elektronik som Danmark køber i landet 4. 212 var det foreløbigt seneste år med et positivt varehandelsoverskud med Sydkorea. I 215 er underskuddet på 5,4 mia. kr. Handelsbalance med Sydkorea 1. Mio. kr. handelsbalance (stiplet linje) 3. 6.394 2. 5. 1. -1. -2. -5. -3. Eksport -1. Import Handelsbalance -11.792-15. 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba statikbanken.dk/sitc2r4y -4. -5. -6. -7. 3 Det sidste skib blev leveret 21. januar 28. De følgende år bar præg af overkapacitet af containerskibe med deraf faldende efterspørgsel efter nybygninger. 4 Samsung og Hyundai er førende på en række industriproduktioner. Hyundai indgår i et konglomerat der der ud over skibe producerer vindmøller, solceller, entreprenørmaskiner og motorer. Side 4 af 1
Fødevareklyngens eksport til Sydkorea Siden 28 har fødevareklyngen haft stigende eksport til Sydkorea. I 215 eksporterede de danske virksomheder i fødevareklyngen for knap 1,4 mia. kr. til Sydkorea. De seneste tre år er den samlede danske vareeksport til Sydkorea steget med 45 pct.. Isoleret set er fødevareklyngens eksport steget 97 pct. på de tre år, mens den resterende danske vareeksport er steget med 35 pct. Denne udvikling understreger klyngens fokus på de asiatiske markeder. Klyngens eksport udgør godt 21 pct. af den samlede danske vareeksport til Sydkorea i 215. Udvikling i eksporten fra fødevareklyngens til Sydkorea 1.6 1.4 1.2 Mio. kr. Fødevarer Biobaserede produkter Agro-teknologi 1.186 1.379 1. 8 6 4 2 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 215 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba statikbanken.dk/kn8m Det er især grisekød der eksporteres til Sydkorea. Eksporten af grisekød udgjorde 332 mio. kr. i 215. Men der eksporteres også korn (herunder blød hvede), minkskind og foder i relativt store mængder. Fødevareklyngens eksport til Sydkorea 2 25 214 215 mio. kr. I alt... 696 923 1.11 1.379 Grisekød... 246 288 269 332 Korn... 11 242 Minkskind... 132 113 245 22 Foder... 4 47 53 13 Fjerkrækød 192 73 91 Mejeri... 36 49 77 9 Enzymer... 45 43 62 66 Kiks, brød og bagværk... 27 18 48 57 Andre varer... 17 173 164 178 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba statikbanken.dk/kn8m Side 5 af 1
Sydkoreas valuta hedder won. I september 216 svarede en won til ca.,6 danske kroner. Finanskrisen ramte også den sydkoreanske økonomi, med deraf faldende valutakurs. Valutakursen er steget 42 pct. siden 29 et udryk for en stærk økonomi. Wonnen har siden bunden i 29 rejst sig. Fra 29 frem til 216 (sep.) er valutaen steget med 42 pct. i forhold til danske kroner mens den amerikanske dollar i samme periode er steget 24 pct. i forhold til kronen. Styrkelsen af valutaen betyder at købekraften øges, men det er også en ulempe fordi det forringer landets konkurrenceevne. Valutakursen afspejler landets økonomiske situation. Ifølge IMF er Sydkoreas BNP i faste priser steget på trods af finanskrisen. Fra 198 til 215 er BNP i faste priser 9-doblet. Dette på trods af enkelte tilbageslag (i løbende priser) i forbindelse med valutakrisen i Asien i 1997 og finanskrisen i 28. Til sammenligning er dansk BNP i faste priser steget 1,8 gange i samme periode. Med andre ord, mange lande havde et større eller mindre dyk i BNP som følge af finanskrisen, men ikke Sydkorea. Til sammenligning har Danmark endnu ikke overgået før-kriseniveauet for BNP i faste priser, i 215 var det dog tæt på. Wonnen har rejst sig efter finanskrisen 16 14 12 Indeks, 29=1 USD WON 1 8 6 4 2 1 5 9 1 5 9 1 5 9 1 5 9 1 5 9 1 5 9 1 5 9 1 5 9 29 21 211 212 213 214 215 216 Kilde: Nationalbanken Handelsaftaler Kort efter TPP forhandlingerne gik i gang, påbegyndtes forhandlingerne til RCEP 5 som en alternativ handelsaftale til TPP-aftalen. Da både Sydkorea og Kina står uden for TPP-aftalen, ses aftalen af Sydkorea som en potentiel trussel for deres markedsposition på det japanske marked. 5 TPP: Trans-Pacific Partnership, RCEP: Regional Comprehensive Economic Partnership Side 6 af 1
RCEP omfatter 16 lande i Sydøstasien. Hvis den realiseres vil den være en af de største FTA er i verden 6. RCEP omfatter potentielt 45 pct. af jordens befolkning og 4 pct. af den nuværende verdenshandel. Aftalen forventes at have økonomiske fordele for en højteknologisk nation som Sydkorea. Mindre betydning for Danmark RCEP-landene eksporterer generelt ikke grisekød af betydning, så en ratificering af aftalen forventes ikke, at påvirke den danske eksport nævneværdigt. New Zealand og Kina har allerede en bilateral samhandelsaftale, så den danske eksport af mejerivarer forventes heller ikke at blive påvirket. Det væsentligste i RCEP-aftalen er i høj grad, hvem der ikke er med. De store fødevareeksportører USA, Canada og Brasilien indgår ikke. Vækstmuligheder og udfordringer OECD forventer, at Sydkoreas økonomiske vækst i fremtiden vil fortsætte i samme spor som hidtil med øget købekraft til følge. Sydkoreanerne er ikke kommet sovende til væksten, landet har en af verdens længste arbejdsuger. Der er en sammenhæng mellem indkomstdannelsen og efterspørgslen efter fødevarer. Med øget indkomst stiger forbruget af ikke mindst animalske produkter tilsvarende. Forventet sydkoreansk forbrug 2 18 16 Indeks, 215=1 Grisekød Hvede Smør Ost Fisk 14 12 1 8 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 Kilde: Agricultural Outlook 215-225, OECD Sydkorea er storimportør af fødevarer Sydkorea producerer selv 2/3 af det grisekød der spises, resten importeres. Næsten hele behovet for hvede dækkes ved import, da under 1 procent kommer fra egenproduktionen. Sydkoreas egenproduktion af ris er stor, men de seneste år svagt faldende. I tabellen nedenfor ses et udpluk af de efterspurgte varer, der set med danske øjne kan være interessante. I venstre side af tabellen er forbruget opgjort, mens importbehovet er opgjort i højre side. Det fremgår at forbruget af fx ost vil stige frem til 225 med 38 pct., mens OECD vurderer at importen heraf stiger med 39 pct. i forhold til 215. 6 Følgende lande indgår: Brunei, Myanmar, Cambodia, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Laos, Singapore, Thailand, Vietnam, Japan, Sydkorea, Kina, Indien, Australien og New Zealand. Side 7 af 1
Sydkoreas forventede forbrug og import, udvalgte varer Forbrug Import 215 22 225 215 22 225 1. tons Hvede... 4.283 4.848 5.255 4.5 4.871 5.271 Fisk... 3.165 3.289 3.44 1.732 1.761 1.87 Grisekød... 1.831 1.893 1.962 65 636 663 Ost... 137 163 19 113 135 157 Smør... 9 13 17 7 8 9 indeks (215=1) Hvede... 1 113 123 1 18 117 Fisk... 1 14 19 1 12 18 Grisekød... 1 13 17 1 15 11 Ost... 1 119 138 1 119 139 Smør... 1 142 183 1 19 118 Kilde: Agricultural Outlook 215-225, OECD Prisudvikling Sydkorea har siden 2 oplevet en stabilisering af inflationen. I dag kæmper Sydkorea som mange vestlige lande med lave renter og lav inflation. Den Sydkoreanske befolkning har siden finanskrisen været mere tilbageholdende med forbruget. Ifølge Euromonitor International steg forbruget i 215 med 2,4 pct. IMF forventer at inflationen fra 218 vil stabilisere sig omkring de 2 pct. hvilket ses som et positivt tegn for økonomien. Til sammenligning kæmper mange vestlige økonomier lige nu med at holde inflationen et stykke over nul. Forbrugerprisudvikling 35 Årlig stigning (pct.) i forbrugerpriser 3 25 2 15 1 5 198 1984 1988 1992 1996 2 24 28 212 216 22 Kilde: IMF Side 8 af 1
Den demografiske udvikling Sydkoreas aldrende befolkning forventes at toppe med 52 mio. mellem 22 og 23. FN s befolkningsfremskrivninger forventer en aftagende befolkning frem mod 21. Indbyggertal Indbyggertal, mio. stk. 8 Befolkning (mio. indbyggere) 7 SydKorea (indeks) Verden (indeks) 6 5 4 3 2 1 Indeks, 195=1 (Y-akse) 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 195 196 197 198 199 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Kilde: United Nation, Population Division Den sydkoreanske befolkning ligger i den høje ende, når det kommer til alder. Median alderen er 4,8 år og forventes at stige så meget over de kommende år, at Sydkorea vil have en af de ældste befolkninger i verden i 25 7. Stigende andel af seniorer de næste 35 år Alder 1+ 215 25 9-94 8-84 7-74 6-64 5-54 4-44 3-34 2-24 1-14 -4-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 Kilde: United Nation, Population Division At gennemsnitsalderen stiger skyldes de store efterkrigsgenerationer. I dag er 13,1 pct. af befolkningen seniorer, en procentfordeling der forventes at stige til 24,2 pct. i 23. Det betyder at arbejdsstyrken vil falde inden for de 7 Euromonitor International. Side 9 af 1
næste 1 år, når den store generation går på pension. Der skal radikale strukturelle ændringer til at ændre denne forventede udvikling. De ældre udgør en udfordring for samfundet, givet at den ældre del af befolkningen også er den fattigste del af befolkningen, og derfor kommer til at være afhængige af økonomisk hjælp, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En måde, hvorpå man kan løse de demografiske udfordringer i Sydkorea, er ved i højere grad at tage kvinderne ind på arbejdsmarkedet. I dag er 52,7 pct. af de koreanske kvinder på arbejdsmarkedet og ofte sidder de i lavproduktive jobs. Får Sydkorea i højere grad aktiveret den kvindelige del af befolkningen, vil de kunne opretholde arbejdsstyrken på længere sigt og derved den økonomiske vækst. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4 E info@lf.dk Frank Øland 3339 4252 frha@lf.dk 169 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Finn Christensen 3339 429 fch@lf.dk