J.nr.: 749 Klager: Hewlett-Packard Development Company, L.P. a Texas Limited Partnership 20555 State Highway 249 Houston Texas 77070 USA v/budde, Schou & Ostenfeld A/S Indklagede: nnn 3522 Lard Prao Road Klongchan 10240 Bangkok Thailand Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet hewlettpackard.dk til klageren, subsidiært at slette domænenavnet. Indklagedes påstand Indklagede har ikke besvaret klagenævnets henvendelser. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 29. marts 2005 med 9 bilag (1-9). Registreringsdato: Domænenavnet hewlettpackard.dk er registreret den 31. december 2004. Sagsfremstilling: Klager er indehaver af 8 varemærkeregistreringer af ordmærket HEWLETT PACK- ARD / HEWLETT-PACKARD, jf. bilag 2-8. Klager har oplyst, at mærket HEWLETT PACK- ARD må betragtes som velkendt for computerhardware og software samt tjenesteydelser i forbindelse hermed i det meste af verden. Klager har oplyst, at hjemmesiden under domænenavnet hewlettpackard.dk indeholder reklamer for IT-relaterede produkter af forskellig fabrikat og oprindelse, jf. bilag 9. På hjemmesiden opfordres endvidere til at byde på domænenavnet hewlettpackard.dk.
Sekretariatet har ved opslag på domænenavnet hewlettpackard.dk den 31. marts 2005 taget følgende kopi: Sekretariatet har ved opslag i DK Hostmasters database kunnet konstatere, at indklagede under samme handle - N4184-DK - står som registrant af følgende domænenavne: tv2sporten.dk disneychanel.dk newgrounds.dk toyrus.dk toysareus.dk kiamotor.dk blokbuster.dk tatoonation.dk toysaus.dk totallyspies.dk snyde.dk dancecenter.dk udls.dk belville.dk ande.dk viamichelin.dk escorty.dk aneby.dk goegle.dk googlo.dk didle.dk gamon.dk interflore.dk mycene.dk organish.dk russiagirl.dk iranmusik.dk spidermann.dk flegaard.dk irobotmovie.dk
mujafa.dk insektlampe.dk drsporten.dk bornholmtrafikken.dk danskgolfunion.dk folkeuniversitet.dk kellko.dk campingforhandler.dk disneycanel.dk dronninglundkommune.dk zuzuki.dk oresundsbroen.dk symantic.dk windowsmedia.dk elgianten.dk hotmailcom.dk klokkeholm.dk onlock.dk xnxx.dk dawnload.dk psoreasis.dk sneakersshop.dk cheatplanet.dk dominospizza.dk finansering.dk lilholtband.dk tuborgfonden.dk hundenavne.dk langley.dk electrikcity.dk hewlettpackard.dk skyp.dk smileycentral.dk traffiken.dk viborgsygeplejeskole.dk Sekretariatet har fremsendt klagen med bilag til indklagede såvel med almindelig post som med e- mail. Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende, at klager er indehaver af varemærkerettighederne til det velkendte varemærke HEWLETT PACKARD, at domænenavnet hewlettpackard.dk er identisk med klagers varemærke, at der på hjemmesiden under domænenavnet hewlettpackard.dk foretages markedsføring af ITprodukter af forskellig fabrikat og karakter, at der på hjemmesiden under domænenavnet hewlettpackard.dk opfordres til at byde på domænenavnet, og at dette må antages at ske med henblik på at sælge domænenavnet til klager for overpris, og at indklagedes registrering og brug af domænenavnet som følge af det anførte strider mod varemærkelovens 4 samt markedsføringslovens 1 og 5. Indklagede har ikke reageret på klagenævnets henvendelser. Indklagede er gjort bekendt med, at klagenævnet herefter vil behandle sagen på det foreliggende grundlag.
Nævnets bemærkninger: Da indklagede ikke har besvaret sekretariatets henvendelser i sagen, afgøres denne i medfør af 12, stk. 3, i nævnets forretningsorden på det foreliggende grundlag. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at indklagede har registreret et stort antal domænenavne, hvoraf mange er forvekslelige med andres herunder offentlige myndigheders navne, ligesom det fremgår, at der på hjemmesiden under det omtvistede domænenavn opfordres til at byde på domænenavnet. Klagenævnet har endvidere konstateret, at indklagede er identisk med indklagede i klagenævnets sager nummer 761 og 765 vedrørende domænenavnene blockboster.dk og bornholmtrafikken.dk. I disse sager, hvori nævnet traf afgørelse den 19. maj 2005, lagde nævnet på baggrund af oplysningerne i sagerne til grund, at indklagedes hjemmeside på de omtvistede domænenavne rummede en bagvedliggende kode, der bevirkede, at der på besøgendes computere installeredes en dialer, det vil sige et program, der bevirker, at computere, der er tilsluttet Internet via modem, automatisk ringer op til udenlandske betalingsnumre med økonomiske tab for ejeren af den pågældende computer til følge. Derudover installeredes en sikkerhedsmæssig bagdør på den besøgendes computer, således at en udefrakommende tredjemand kunne tage kontrol over computeren, f.eks. med henblik på ulovligt at udsende spam fra den pågældende computer, ligesom der ved opslag indlagdes henvisninger til pornosider. Indklagedes hjemmeside på domænet hewlettpackard.dk minder i sit koncept meget om indklagedes hjemmesider i sag 761 og 765, og nævnet finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at indklagedes hjemmeside i nærværende sag er oprettet med samme formål og funktion som i sag 761 og 765. Nævnet lægger derfor til grund, at indklagede har registreret domænenavnet hewlettpackard.dk der er identisk med klagers varemærke og kendetegn med henblik på at lede Internet-brugere, som søger efter klageren på nettet, hen til indklagedes hjemmeside, hvorved indklagede dels misbruger klagers navn og renomme, dels påfører den besøgende alvorlige skadevirkninger i form af installering af diverse skadeforvoldende koder. Indklagedes registrering og brug af domænenavnet hewlettpackard.dk udgør dermed et alvorligt retsbrud over for klager og Internet-brugere i almindelighed, ligesom indklagedes adfærd skader vigtige samfundsmæssige interesser, herunder interessen i at have et sikkert og velfungerende Internet. Indklagedes adfærd indebærer dermed bl.a. en grov overtrædelse af markedsføringslovens 1, som er sålydende: 1. Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god markedsføringsskik. Nævnet træffer herefter følgende
A F G Ø R E L S E: Indklagede, nnn, skal anerkende, at registreringen og brugen af domænenavnet hewlettpackard.dk er i strid med gældende dansk ret, og at registreringen af domænenavnet overføres til klageren, Hewlett-Packard Development Company, L.P. a Texas Limited Partnership. Overførslen skal gennemføres straks. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. Dato: 10. juni 2005 Knud Wallberg Lene Pagter Kristensen (Formand) Jens Schovsbo