2 Dåb og fristelser TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 Ugens vers Introduktion Og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag! (Luk 3,22). Som vi så i sidste uge, er det vores opfattelse, at Lukas giver en liste over store historiske personer for at vise, at hans beretning om Jesus og Johannes historisk er lige så virkelig som disse mægtige mænd. Men der er også en anden vigtig grund til at nævne disse indflydelsesrige personer. Det viser kontrasten mellem dem og Johannes Døber, ørkenens ydmyge mand, Guds udvalgte budbærer, som skulle berede vejen for den mest betydningsfulde begivenhed i hele menneskehedens historie, nemlig verdens frelsers komme i Jesus Kristus. Det er interessant, at Gud ikke valgte en af denne verdens store mænd til at bekendtgøre Messias, men i stedet valgte en af de mindste. Forskere samler alle disse historiske personer og giver os en dato tæt på år 27 eller 28 e.kr. for begyndelsen på Johannes Døbers og Jesu arbejde. Det er inden for tidsrammen af disse kendte personer i Romerriget, at Jesus blev døbt og modtog himlens anerkendelse af, at han er Guds elskede søn (Luk 3,22). Lukas fastslår dette faktum lige fra begyndelsen, til og med før han begynder at give sine læsere en nøje gennemgang af Jesu opgave og arbejde. Ugens tekster Luk 3,1-14 Rom 6,1-6 Luk 3,21-22 Luk 4,5-8 Es 14,13-14 Luk 4,9-13 16
SØNDAG 5. APRIL 2015 Ban Herrens vej I Luk 3 møder vi Johannes i hans specielle og afgørende rolle i frelsens historie. Hvad der ellers kan siges om Johannes forkyndelse, er det helt klart, at han ikke lagde fingrene imellem for at lefle for sine tilhørere. Luk 3,1-14 Hans ord indeholder væsentlige sandheder, ikke kun for dem, der lyttede dengang, men for os alle. Hvad synes du specielt er af betydning i det, Johannes siger? Omvendelse har ikke kun en teoretisk ide. Den indebærer en livsstil. Det græske ord, der bruges, er metanoia, som betyder at skifte sind, og dette fører til et nyt liv. At døbe betyder at nedsænke helt i vand. Nedsænkning har en meget dyb betydning. Selv før Johannes tid havde jøderne lagt en bestemt betydning i dåb ved nedsænkning. Det var almindelig skik at blive døbt på denne måde, når hedninger valgte at tilslutte sig den jødiske tro. Ved at invitere jøderne til at blive døbt introducerede Johannes et nyt princip. Dåb er en anledning til offentligt at opgive ens gamle, syndige liv og forberede sig på Messias komme. Johannes Døber introducerede på denne måde en symbolsk handling, hvor man afstod fra synd og indviede sig til et nyt liv som borger i Messias rige, som var ved at blive oprettet. Johannes skyndte sig at slå fast, at han kun døbte med vand, men at han, som kom efter ham, skulle døbe med Helligånden og ild (Luk 3,16). På denne måde fremsætter han en vigtig pointe. Dåb ved neddykning i vand er kun et symbol på en indre forandring. Denne betydning af dåben ville senere blive bekræftet ved Helligåndens udgydelse. Til at tænke over Læs Rom 6,1-6. Hvilke åndelige lærdomme uddrager Paulus af dåbshandlingen? Læg mærke til den sammenligning, han foretager mellem neddykningen i og opstigningen af vandet, at dø fra synd og leve for retfærdighed. Hvordan har du oplevet virkeligheden af dette nye liv i Kristus? Er der områder af dit liv, der endnu er under vandet? 17
MANDAG 6. APRIL 2015 Du er min elskede søn I Luk 2,41-50 finder vi den kendte beretning om Josef og Maria, som mister Jesus af syne i Jerusalem. Jesu svar til Maria, da hun irettesatte ham (vers 48), er især fascinerende. Hans svar er en bekræftelse af, at han er bevidst om sin guddommelighed, at han er Guds søn. Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader? (vers 49). Det næste vers fortæller, at Josef og Maria ikke forstod, hvad han sagde til dem. Men hvordan skulle de også kunne det? Selv efter flere år sammen med Jesus var disciplene ikke helt sikre på, hvem han var, og hvad han skulle udrette. Efter sin opstandelse talte Jesus fx med to disciple på vejen til Emmaus. En af dem omtalte Jesus og sagde, at han var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket (Luk 24,19). Men Jesus var selvfølgelig meget mere end en profet. Men selv da forstod de ikke, hvem han var, og hvad han var kommet for at gøre. Matt 3,13-17 Joh 1,29-34 Luk 3,21-22 Til at tænke over Hvilken betydning har Jesu dåb? Ved Jesu dåb bekræftede Himlen, at Jesus er Guds søn. Jesus ønskede at blive døbt, ikke fordi han havde behov for det som en del af en omvendelsesproces, men for at give et eksempel for andre (Matt 3,14-15). Tre faktorer springer i øjnene ved Jesu dåb. 1) Johannes Døbers forkyndelse: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd (Joh 1,29). 2) Helligånden, der salver ham til hans kommende gerning. 3) Himlens bekendtgørelse af, at Jesus er Guds søn, i hvem Faderen har fundet velbehag. Tænk, at Guds fejlfri søn, universets skaber, blev døbt af et menneske! Alt dette var en del af frelsesplanen. Hvordan bør Kristi ufattelige fornedrelse hjælpe os til at være villig til at ydmyge os, hver gang det er nødvendigt? 18
TIRSDAG 7. APRIL 2015 Ikke af brød alene Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen (Luk 4,1-2). Jesus, som var født til en opgave bestemt af Gud, indviet til opgaven ved sin dåb og udstyret med Helligåndens kraft, trak sig tilbage til ørkenen for at meditere over den opgave, der lå foran ham. Fristelsen i ørkenen var et afgørende slag mellem Kristus og Satan i den store strid, som har hærget lige siden Lucifers oprør i Himlen. Mens Jesus var svag efter 40 dages faste i ørkenen, og hans fremtid så hård og vanskelig ud, gik Satan personligt til angreb på Jesus. Satan indså, at enten måtte han sejre eller blive besejret. Stridens udfald var af for stor betydning til, at den kunne betros til en af hans engle. Han måtte lede kampen personligt. (Ellen White, Jesu liv, s. 72). Læg mærke til, hvad Satan sagde til Kristus: Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød (Luk 4,3). Hvad forsøger Satan at gøre i denne situation, som genspejler det, han forsøgte at gøre i Himlen? Det er ikke brød, der er det afgørende i denne sammenhæng. Det er rigtigt, at de 40 dages faste i ørkenen har gjort Jesus sulten, og Satan benyttede denne omstændighed som lokkemiddel. Men Satan vidste, at Jesus er universets skaber. For ham, som skabte universet af intet, var det ikke noget problem at skabe brød ud af sten. Den afgørende pointe i denne fristelse finder vi i indledningen: Hvis du er Guds søn. Kun 40 dage tidligere havde en stemme fra himlen bekræftet, at Jesus virkelig var Guds søn. Skulle Jesus nu tvivle på denne himmelske forsikring? At tvivle på Guds ord er det første skridt på vejen til at give efter for en fristelse. I Himlen havde Satan udfordret Jesu autoritet; han gør det samme her, selv om det er på en meget mere udspekuleret måde end den, han forsøgte i Himlen. Til at tænke over Hvordan kan du lære ikke at give efter for Satans forsøg på at få dig til at tvivle på Guds løfter? 19
ONSDAG 8. APRIL 2015 Tilbed mig Luk 4,5-8 Hvorfor ønskede Satan, at Jesus skulle tilbede ham? Hvad var det egentlig, der stod på spil? Gud er den eneste, du må tilbede. Det er heri forskellen mellem al skabning og Skaberen består. En side af Satans oprør mod Gud i Himlen drejede sig netop om tilbedelse. Lucifers ambition opsummeres fortræffeligt i Es 14,13-14: at stige op til himlen, at rejse sin trone højt over Guds stjerner, at gøre sig lige med den Højeste. Det var et forsøg på at overtage den autoritet, som alene tilhører Skaberen, aldrig et skabt væsen, uanset hvor højt det er ophøjet. I denne sammenhæng er det lettere at forstå, hvad det er, der sker i denne fristelse. Lige før Jesus er klar til at gå i gang med sit arbejde med at løskøbe verden og atter overgive den til Guds herredømme, bragte Satan ham til toppen af et bjerg, viste ham et panorama af alle verdens riger og tilbød dem til Jesus til gengæld for en enkelt handling: Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit (Luk 4,7). Satan forsøgte at få Jesu til at glemme sin guddommelige opgave, og han lokkede ham med pomp og pragt for en lille bitte pris en enkelt lille knæbøjning. Igen forsøgte han at opnå den autoritet og tilbedelse, det ikke var lykkedes ham at få i Himlen. Læg mærke til, hvordan Jesus afviser fristeren med absolut afsky. Vig bort, Satan! (Matt 4,10). Tilbedelse og den tjeneste det indbefatter, tilhører Gud Skaber alene. Igen kommer Guds ord Jesus til hjælp. Under Helligåndens inspiration skrev Moses: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene (5 Mos 6,4-5.13). En absolut beslutning om i tro og lydighed at følge Gud er det ultimative svar på Satans svindel og bedrag. 20 Til at tænke over Vi bliver alle sammen udsat for fristelsen til at gå på kompromis med vores tro, selv på små og ubetydelige måder. Dit arbejde, en universitetseksamen, en forfremmelse kræver måske, at du går på kompromis med hensyn til sabbatten. Et visum til et bedre land kræver måske, at du ændrer dit navn, så det ikke afslører din tro. Hvornår er det i orden at foretage en handel? Er det nogensinde prisen værd?
TORSDAG 9. APRIL 2015 Kristus, sejrherren Lukas og Matthæus har ikke samme rækkefølge i beskrivelsen af den anden og tredje fristelse. Vi ved ikke hvorfor; men det er ikke noget, vi behøver at hænge os i. Det vigtige er Jesu sejr over Satan, og dette fortælles i begge evangelier. Den væsentlige kendsgerning, som fremgår af studiet af fristelserne er, at Jesus Kristus er en virkelig person, som blev fristet ligesom vi, men uden at synde (Hebr 4,15). Med sejr over hver fristelse, ved at vinde over Satan, med Guds ord i sin mund og forbundet med himlens kraftcenter gennem bøn, går Jesus i gang med at forkynde Guds rige og indlede den messianske tidsalder. Luk 4,9-13 Matt 4,5-7 I de første to tilfælde brugte Jesus Skriften til at overvinde Satans fristelser. I den tredje gør Satan det samme og citerer fra Skriften for at prøve, om Jesus virkelig tager Guds ord alvorligt. Hvad sker der, og hvordan svarer Jesus? Satan fører Jesus op på templets tinde i Jerusalem, det allerhelligste sted i jødernes historie. Zion, templet, hvor Gud bor blandt sit folk, bliver Satans udvalgte sted for sin kamp med Jesus. Igen begynder han med at sige: Hvis du er Guds søn. Læg mærke til, hvad han siger: Hvis Gud virkelig er din fader, og hvis din gerning virkelig er, hvad han har bedt dig om, kast dig selv ned herfra og se en gang for alle, om det virkelig passer. Gud vil da ikke lade dig komme til skade, hvis det virkelig er rigtigt. Og så citerer han fra Skriften: Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig (Luk 4,10). Satan kender Bibelen, men misfortolker den. Hans taktik er at få Jesus til at sætte Gud på prøve. Gud har virkelig lovet beskyttelse gennem sine engle; men løftet er knyttet til, at vi følger hans vilje, som fx Daniel og hans venner gjorde. Jesus svarer Satan bestemt og bruger igen Skriften, idet han siger, at vi ikke skal sætte Gud på prøve (vers 12). Vores pligt er at stille os under Guds vilje og lade ham gøre resten. Til at tænke over Bemærk fire hovedlæresætninger mht. fristelser: 1) Ingen undgår fristelser; 2) når Gud tillader, at vi udsættes for fristelser, sørger han også for nåde til at modstå dem og kraft til at sejre over dem; 3) fristelser kommer ikke på samme måde hver gang; 4) ingen fristes ud over, hvad de kan bære (1 Kor 10,13). 21
FREDAG 10. APRIL 2015 Læs Ellen White Hvis Josef og Maria havde holdt deres tanker fast ved Gud gennem meditation og bøn, ville de have erkendt, hvilken hellig forpligtelse de havde fået, og de ville ikke have sluppet Jesus af syne. Ved en enkelt dags forsømmelse mistede de ham; men det kostede dem tre dages ængstelig søgen atter at finde ham. Det er det samme for os. Ved tom tale, sladder eller ved at undlade at bede kan vi på en eneste dag miste Frelserens nærvær, og det kan koste os mange dages smertefuld søgen atter at finde ham og genvinde den fred, som vi har mistet. (Ellen White, Jesu liv, s. 49). Spørgsmål til drøftelse 1. Fristelse er ikke i sig selv en synd. I bibelsk forstand har fristelser muligheden for at bekræfte muligheden for hellighed. En ting er at blive fristet; noget helt andet er at falde for fristelsen og synde. Hvilket ansvar har vi for at gøre alt, vi kan for at undgå at udsætte os for fristelser? 2. Filosofer og teologer taler ofte om noget, de kalder metahistorien, en større overordnet historie eller tema, hvori andre beretninger indgår. Sagt på en anden måde er metahistorien den baggrund eller sammenhæng, hvori andre historier og begivenheder finder sted. Som syvendedags adventister ser vi den store strid som metahistorien eller baggrunden for, hvad der er sket og sker, ikke kun her på jorden, men også i himlen. Hvilke bibeltekster viser os, at den store strid er virkelig? Hvordan er det med til at forklare, hvad der sker i vores verden? 3. Nævn nogle af de stærkeste bibeltekster, der lover os sejr over de fristelser, vi møder. Hvorfor er det på trods af disse løfter alligevel så let at falde for fristelserne? 4. I et af denne uges afsnit kom vi med følgende udtalelse: At tvivle på Guds ord er det første skridt på vejen til at give efter for en fristelse. Hvorfor er dette rigtigt? 5. Hvordan kan afgudsdyrkelse være mere sofistikeret end blot at bøje sig ned og tilbede noget andet end Gud? 22
DIALOG TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Saml tekster fra Bibelen, hvor Jesus/Menneskesønnen bliver tilbedt. Prøv at finde lighederne mellem Hanna & Samuel i 1 Samuel 1-2 og beskrivelsen af Maria & Jesus i Lukas 1-2. - Drøft lighederne i klassen. Hvad kan I lære af dem? Læs Luk 3,21-22. Hvordan understreger Lukas, at guddommen består af tre personer? - Begynd evt. at samle de tekster, hvor Lukas omtaler Helligånden. Læs sammen hvad der siges om Ånden i de første kapitler. Hvad var Åndens rolle i Jesu liv og gerning? Foretag en sammenligning af Matthæus og Lukas gengivelse af Jesu fristelser. Datidens kultur krævede og forventede ikke, at alt blev fortalt i kronologisk orden, og som mange andre bibelske forfattere valgte evangelisterne at understrege hver deres egne temaer. - Hvilke temaer finder du/i er særligt fremtrædende hos Lukas? Lad medlemmer af klassen sammenligne tanker omkring Jesu fristelser i ørkenen ved at bringe uddrag af Ellen Whites inspirerede beskrivelse i Jesu Liv eller den russiske forfatter Dostojevskijs opdigtede, men tankevækkende Legende om Storinkvisitoren fra Brødrene Karamasov. Uddybende spørgsmål Hvordan vil du beskrive lighederne mellem Jesu fristelser i ørkenen og dem, du og jeg står overfor? - Hvorfor er brød og undere/skuespil/mystik så tiltrækkende? Jesus afviste at lade sig friste til at bruge speciel englebeskyttelse. Hvorfor var det i det hele taget en fristelse? Beskytter engle os ikke altid? Mødet med dagligdagen Tænk over de fristelser, du møder. Hvad kan du gøre for bedre at undgå dem? Hvordan kan du finde praktisk hjælp i Bibelens beretninger om Jesu fristelser? 23
DIALOG TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 Forstå det bedre Dåben blev det afgørende symbol, hvorved den enkelte kristne blev en del af det kristne fællesskab. Skikken blev overtaget fra jødedommen, men fik ny betydning i lyset af Kristi død og opstandelse. For at blive optaget i jødedommen på nytestamentlig tid skulle en mand udføre tre handlinger. Han måtte omskæres, skulle bringe et offer og blive døbt. En kvinde nøjedes naturligt nok med de to sidste. For de kristne blev omskærelsen unødvendig; Guds folk skulle jo ikke længere videreføres som en etnisk gruppe. Offeret var allerede bragt af Jesus en gang for alle på korset, og det skulle ikke gentages. Dåben som en personlig bekendelse til Jesus blev derfor den enkeltstående handling, der symboliserede, at den troende nu tilhørte Kristus. NOTER 24
NOTER TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 25